Notater

Match 13,051 til 13,100 fra 14,463

# Notater Knyttet til

13051

Min mormor, Johanne Jensen var forlovet og fik et barn, Antonie Steckhahn med slagter Marinus Steckhahns søn Anton. Anton døde af tuberkulose kort tid efter Antonie blev født i 1901. Antonie voksede op hos Slagter Martinus Steckhahn, der var fadder ved Anton Olesens dåb i 1910, der givetvis var blevet opkaldt efter slagterens afdøde søn.
Ivan Laursen

Olesen, Anton (I2840)

13052

Omkring 1664 blev Lauritz Olsen degn i Haslev. Han blev ved samme tid, som han tiltrådte degneembedet i Haslev, gift med Anna Jacobsdatter. Han afgav kaldet i 1706. Han efterfulgtes i 1706 af Valentin Sørensen Gram, der var født 1672 og søn af sognepræst Søren Gram i Refsnæs. Han blev viet i Helliggejst kirke i København den 25. juli 1703 til Mette Jensdatter Wiibe. Han havde bl. a. en datter Margrete Elisabeth Valentin, der blev gift med degnen Mads Kehlet i GI. Haderslev og en søn Søren Valentin Gram, der i 1730'erne var ridefoged på Egede (Jomfruens Egede). Haslevdegnen blev begravet den 8. marts 1718 i Haslev, 45 år gammel.

Haslevs Historie, bind 1

Ringsted herred
Gejstlig skifteprotokol
1719-1749

42 Valentin Sørensen Gram, degn i Haslev og Bråby, begravet 8.3.1718, fol.208.
E: [Mette Jensdatter Vibe] nu g.m. successor Rasmus Mathiassen Drachardt.
Afkald fra B:
1) Jens Valentinsen Gram, afkald af 16.8.1734
2) Søren Valentinsen Gram, afkald af 18.8.1737
3) Sofie Amalie Valentinsen Gram g.m. Herman Andreassen Schmidt, skytte, afkald af 16.9.1737
4) Margrethe Elisabeth Valentinsdatter Gram g.m. Mads Kehlet, degn i Gammel Haderslev St. Severin.

Gram, Valentin Sørensen (I2586)

13053

Rasmus Færgemann var første indbygger i Hou i nyere tid. Vandrede med hustru og 3 børn over 3 dage de 20 mil (ca. 150 km) fra Nibe til Hou. Bohavet var læsset på en trillebør. De endte med at have 7 eller 8 børn. Beskæftigelse Fisker

Rasmus Færgeman blev født i Nibe i 1812 og gift med Lene i 1841. Samme år begyndte han hver sommer at vandre til Hou for at fiske og levere fisk til husholdningerne på Rathlousdal og Gersdorffslund godser. Fiskerhuset, bygget i 1837, blev hans bolig i sommerhalvåret. I 1846 skrev Rasmus Færgemann kontrakt med godsernes ejer Niels Von Holstein Rathlou om retten til saltvandsfiskeri ud for Hou. I foråret 1846 flyttede Færgemann med familien, der foruden Lene også havde 3 sønner, permanent ind i Fiskerhuset. Af kontrakten fremgår, at af alt, hvad han får ind ved salg af sine fangster, må han beholde halvdelen. Resten skal afregnes med godset hver uge. Hvert forår inden fiskeri af sild ophører, skal han levere 4 tdr. saltede sild og ¼ td. saltede ål. Godserne leverede det nødvendige salt og de fornødne fustager. Hver uge skulle der både sommer og vinter til Rathlousdal leveres 6 snese sild eller 3 snese torsk eller 6 snese flyndere eller 10 pund ål. Til Gersdorffslund leveredes tilsvarende, dog kun den halve mængde. Aftalen var god for Færgemann. Han var en god fisker og han tjente gode penge på sine fangster. Familien fik yderligere 6 børn og Rasmus og Lene blev boende i Fiskerhuset resten af livet. Rasmus døde den 13. februar 1892 og Lene fulgte efter den 10. juni 1893. Flere af børnene bosatte sig i Hou, hvor efterkommere stadig lever.
Kilde: Odder lokalhistoriske arkiv

Aarhus, Hads, Halling, Halling, 6 Et Hus, 6, FT-1880
Rasmus Andersen Færgemann 67 Gift Husgfader, Fisker Nibe Kjøbstad
Hallene Dorthea Færgemann født Beck 63 Gift Husmoder Øland, Aalborg Amt
Carl Christoffer Færgemann 34 Fraskilt Søn, Sømand Nibe
Thomine Marie Færgemann 26 Ugift Datter, Sypige Halling
Christian Martin Rasmussen Færgemann 33 Gift Husfader, Medhjælper ved Fiskeriet Halling
Karen Hermansen 35 Gift Husmoder Ørting Sogn, Aarhus Amt
Hellene Dorthea Rasmussen Færgemann 6 Ugift deres Børn Halling
Rasmus Rasmussen Færgemann 5 Ugift deres Børn Halling
Ane Marie Rasmussen Færgemann 3 Ugift deres Børn Halling
Thomine Marie Rasmussen Færgemann under 1 Aar Ugift deres Børn Halling

Færgemann, Rasmus Andersen (I501776)

13054

Kirstin Nørgaard Pedersen:
Herredsfogedslægten - Peder Pedersen i Borum og hans efterkommere indtil omkring midten af 1700-tallet

PEDER PEDERSEN død i Borum, herredsfoged i Framlev herred fra omkring 1541 tll 1586/87.
Gift første gang før 1543 med ukendt kvinde og anden gang med Maren Andersdatter.

Børn i første ægteskab:
- 2 Laurits Pedersen Bording født omtrenI 1543
- 3 Niels Pedersen
- 4 Anne Pedersdatter

Børn i andet ægteskab:
- 5 Anne Pedersdatter
- 6 Anders Pedersen født omtrent I 551
- 7 Peder Pedersen
- 8 Oluf Pedersen
- 9 Jesper Pedersen

Herredsfoged Peder Pedersen i Borum er blandt slægtsinteresserede med forfædre i det østjyske område en ikke helt ukendt person, idet der før har været skrevet om ham og nogle af hans efterkommere. En nøje gennemlæsning af tingbøger og andet bevaret materiale om selveje i Østjylland viser, at han må regnes for at være den ældst kendte person i en stor og vidt forgrenet slægt.

Som omtalt i første afsnit, var det Jesper Pedersens søskende og nogle af deres efterkommere, som solgte deres arveparter i Farre. Flere andre arvinger, der først senere solgte deres arv både i godset i Farre og andre steder, er fundet i tingbøgerne. En af sælgerne i 1650 hed Jesper Olufsen, han var søn af Jesper Pedersens bror Oluf Pedersen, hvilket der senere vil blive gjort rede for.

I 1691 blev det forlangt, at alle selvejerbønder i hele det Skanderborgske rytterdistrikt skulle fremvise hvilke adkomster, de havde til deres ejendom, for at man kunne se om, det var "ret selveje". De skøder og andre adkomster, som blev fremvist, blev så i form af et ganske kort referat indsendt til kancelliet. Enkelte dokumenter blev dog afskrevet i fuld længde, og det var tilfældet med to adkomster som Jesper Olufsen var i besiddelse af.

Det ene var et mageskiftebrev, som Frederik den Anden havde konfirmeret den 16. maj 1570. Mageskiftet havde fundet sted mellem Århus Domkapitel og velfornuftige mand Peder Pedersen i Borum, herredsfoged i Framlev herred, som, måtte bekomme, nyde og beholde til magelæg noget nærmere angivet af Århus kapitels gods, jord og ejendom i Borum, som Søren Pedersen, mester Nielses tjener, det vil sige fæster, påboede med forskellige stykker tilliggende jord, "sønden og østen ved møllen og på den vestre side ved møllen, i damstedet i Bøstholm, inden Herskind markskel, for damstedet og stævning, samt af den gårds ejendom, Peder Nielsen Flensted dr. Hanses tjener påboer, et stykke jord og skov som kaldes Mølledammen ved den søndre og vestre side ved møllen, inden Herskind markskel". Til gengæld havde Peder Pedersen så udlagt noget af sin bondegårds jord og ejendom til de fornævnte kapitelsgårde.

Efter datidens skik og brug behøvede man ikke selv at få udstedt skøde på sin ejendom, når den var gået i arv, så det var adkomst nok, hvis man kunne fremlægge den oprindelige adkomst og samtidig godtgøre, at man var arving, så Jesper Olufsen har vel ment, det var tilstrækkeligt bevis for, at det var ret selveje. At han med sit skøde fra 1657 på gård og mølle var selvejer, betvivlede man da heller ikke fra ryttergodsets side, men mente dog, at selvom mageskiftet var blevet godkendt af kongen, så kunne det ikke ses af mageskiftebrevets indhold, at den deri omtalte jord var selveje. Men eftersom et mageskifte i lovens forstand er og var en ombytning af fast ejendom, må den afgørelse betragtes som en fejltolkning af teksten i mageskiftebrevet, og da den pågældende jord lå vest for Peder Pedersens mølle, altså Borum mølle, og et af jordstykkerne kaldtes mølledammen, så var det jord, som havde en mere bekvem beliggenhed for Peder Pedersen end for Århus hospital. De mange lovbud før og efter 1691 på møllen, med to tilliggende gårde, gadehuse og jord, har da formodentlig også omfattet denne jord. Desuden har møllen, som var selveje, ikke kunnet fungere uden en mølledam og den opstemning, som i teksten i mageskiftet er benævnt "stævning". Desuden er de mange lovbud i forbindelse med salg af arveparter i møllen og to gårde med tilliggende gadehuse vigtige kilder til oplysning om Peder Pedersens arvinger, ikke mindst, da møllen senere 1696 blev lovbudt og skødet til Jesper Olufsens datter Johanne Jespersdatter i 1696.

Jesper Olufsen kunne desuden fremlægge endnu et dokument: "Vi Frederik den anden med guds nåde -osv. med dette vort åbne brev under og tillader, at denne brevviser Peder Pedersen i Borum og hans hustru Maren Andersdatter, som han nu har, og et hans børn efter hans og fornævnte hustrus død må og skulle have, nyde, bruge og beholde et boel udi fornævnte Borum liggendes, og hører til Borum kirke, med al samme boels rette tilliggelse udi deres livstid og så længe de lever, dog så at de deraf årligen betimeligen og til god rede skulle give slig landgilde og afgift, som der med rette plejer af at gange,som er til Borum kirke tre ørte korn, og hid til vort slot Skanderborg et brændsvin, to hofmands heste og to jægerheste at holde, og skulle de være vores lensmand her sammesteds, den som nu er eller herefter kommendes vorder, hørige og lydige med hvis han dem på vores vegne tilsigendes vorder, og der som de derudinden findes forsømmelige og her noget imod gør, da skulle de der med have forbrudt dette vort brev. Thi forbyde vi alle, i hvo de helst er eller være kunne, særdeles vore foged embedsmændog alle andre, fomævnte Peder Pedersen, hans hustru Maren Andersdatter eller et hans barn herimod på fornævnte boel eller nogen sin rette tilliggelse efter som forskrevet står, at hindre eller udi nogen måde forfang aI gøre. Under vor hyldest og nåde givet på vort slot Skanderborg den 25. dag marts år 1560 Under vor signet Frederik".

Til dette dokument bemærkede man, at det kun var givet til Peder Pedersen i Borum, hans hustru Maren Andersdatter og et deres barn, deres livstid, og at der ikke var tale om nogen frihed, og at det kun kunne have gyldighed, til de var døde, så det kunne ikke anerkendes som selveje, og det ligner da også mest af alt et fæstebrev. Desuden kan man af teksten "og hans hustru Maren Andersdatter, som han nu haver, udlægge at hun i hvert fald må have været hans anden hustru. Navnet på en tidligere hustru er ukendt, og at hun, som nogle mener, skulle have været den tidligere herredsfoged Laurits Nielsens datter, findes der ikke bevis for.
Den 9. november 1578 udsendte kongen endnu et åbent brev, så Peder Pedersen i Borum, der nu i 31 år har været herredsfoged i Framlev herred, uden at nyde nogen forskånsel på landgilde, således som en del andre herredsfogeder nyde, og fremdeles er villig til at sidde herredsting, så længe han kanfor alderdom og skrøbelighed, tillige med sin hustru for livstid fritages for gæsteri, ægt og arbejde afderes gård. Peder Pedersen var altså blevet herredsfoged i 1547, og da en helt ung mand næppekunne bestride et sådant hverv, må man regne med, at han var født kort efter 1500.

1551 måtte Peder Pedersen give møde på Dronningborg på mandag efter skt. Lucie virginis dag (14.dec.) til kongens retterting, i en sag mellem Bendict Jenses på den ene og Laurits Nielsen på den andenside. Referatet af sagen, som findes i Kancelliets brevbøger, er så kortfattet, at det er vanskeligt at forstå, hvad striden drejede sig om. Læser man hele dommen, som den er indskrevet i "tegnelser overalle lande", da ses, at Bendict Jenses i Skovby havde stævnet Las Nielsen, fordi han havde sået i hendes jord. Deslige havde hun stævnet Per Persen herredsfoged i Framlev herred, for han havde været Las Nielsens hjemmel, til at afføre (høste) samme sæd, og hun berettede, at samme gård var hende affæstet, og at det var sket, mens hun var flyttet fra gården, og hun syntes, at det var gjort med urette. Hun fremlagde kongens (fæste)brev på gården, som var givet, efter at gårdens jord var blevet tilsået. Dertil svarede Las Nielsen, at fogeden på Skanderborg slot havde sat Benedict Jenses ud på grund af forsømmelse, og at han siden havde fæstet den bort til Las Nielsen, som også havde givet landgilde af gården, så derfor lød dommen på, at han med rette bør nyde samme sæd, og at Per Persen ingen uret havde gjort Bendict Jenses.

Var herredstingets dom blevet underkendt, kunne det have kostet Peder Pedersen dyrt, for den tidsdommere var selv økonomisk ansvarlige for dommene, de afsagde, og skulle, når en dom blev underkendt, udrede erstatning til den uretmæssigt dømte og desuden betale sagsomkostningerne ved appeldomstolene landsting eller den endnu højere instans, kongens retterting og desuden betale en bøde til kronen. Dette økonomiske ansvar var årsagen til, at herredsfogeder skulle være selvejere.

1584 bevilgede kongen at Maren, Peder Pedersens hustru i Borum, såfremt hun overlever sin mand, i et års tid efter dennes død oppebærer afgiften af kronens korntiende af Borum sogn kvit og frit. Efter Peder Pedersens død nød hans enke Maren Andersdatter også nogen frihed for afgift, hvilket kan ses af lensregnskaberne, idet en sådan manglende indtægt bogførtes på regnskabets udgiftsside, hvor der 1609/10 står: "For omdraget med Peder Pedersens hustru i Borum, eftersom kongelig majestæt har forundt hende at være fri for gæsteri og malt, som udgives af den gård hun påboer, som er malt 4 ørter og 2 skæpper". Maren Andersdatter har således overlevet sin mand med en hel del år, for hun ses i regnskabet til og med 1623/24. Det taler ligeledes for, at han havde været gift to gange.

Børn i 1 ægteskab:

i Laurids Pedersen Borum
* 1543 i Borum sogn, † 6 aug. 1602 i Århus

Han var gift med præsteenke Maren Pedersdatter. Hendes første mand var magister Peder Hermansen. Han kom som den ældste søn til at gå den studerede vej. Han tog navn efter sin fødeby og brugte, når han skrev latin, navnet Bordingius, fordi han derved fik navn tilfælles med en dengang i den lærde verden berømt slægt, hvis stamfar dr. Jacob Bording fra Antwerpen, døde 1560 som professor i medicin og kgl. livlæge. I tidens løb blev da Borum ombyttet med Bording. Han blev student fra Århus latinskole, han blev baccalaureus 1572 i Rostock, og han tog magistergraden 3. september 1673 i Wittenberg. I maj 1574 søgte han stilling i Århus, stærkt anbefalet af universitetet i en skrivelse til biskoppen i Århus. Der var først tale om stillingen som skolemester, det vil sige rektor ved katedralskolen. Domkapitlet skal have svaret, at dertil kunne han ikke antages, fordi skolemesterstillingen allerede var besat. Det svar har man åbenbart ikke været tilfreds med i København, for den 9 december samme år fik biskoppen og kapitlet i Århus brev fra kongen. "Da mester Laurits Borum i lang tid skal have studeret både i København og udenlands og er duelig til at tjene både i skolen og kirken, hvorfor også de højlærde i København særligt have anbefalet ham til at blive skolemester i Århus, skulle de beskikke ham hertil med den til skolemesterembedet henlagte underholdning, da den nuværende skolemester er ved forsørget med kannikkedømmer, vikarier og andet." Laurids Borum blev så lektor, da stillingen blev ledig i 1578. Det var en af de højeste embeder ved domkirken. Stillingen var oprindelig blevet indført efter reformationen og blev varetaget af en præst, der, som særlig teologisk kyndig, skulle undervise stiftets præster i den rette lære. Blandt gamle dokumenter fra Århus rådstuearkiv er et kongeligt originalskøde.: "at efterdi vi forfare, at sognepræsterne udi vor købstad Århus, så og læsemester og skolemester der sammesteds have ingen vis gård og residens, som de kunde bo og have deres værelser udi, og der dog udi vor kære herre faders tid salig og højlovlig ihukommelse er gjort den forordning, at sognepræsterne med kannikkedømmer skulle være forsørget, der på det at fornævnte sognepræster, læsemester og skolemester og deres efterkommere må have visse gårde, som de kunde påbo, have vi af vor synderlig gunst og nåde undt og tilladt".

ii Niels Pedersen
* Borum sogn, † 1616 i Århus

Begravet i "Vor Frue kirke".
Han var gift (1) med Anne Jacobsdatter
Han var gift (2) med Kirsten Lauridsdatter
Han var gift (3) med Karen Jørgensdatter

I 1582 forligtes Niels Pedersen på sin søster Anne Pedersdatters vegne med Harlev bymænd om noget jord på Lillering mark, som var tilliggende Framlev Bundgård. Han var 1584 rådmand i Århus, senere borgmester og høvedsmand for borgervæbningen. Som mange andre byer havde Århus en borgervagt og en borgervæbning. Der skulle være bevaret en mønstringsrulle fra 1588, og på det tidspunkt var borgmester Niels Pedersen høvedsmand. Rullen omfattede i alt 383 mand, hvoraf de 70 bedst rustede var udstyret med harnisk, lange spyd og slagsværd. Blandt dem var også den anden borgmester Jørgen Sommerfeld og ni rådmænd, næstkommanderende hed Knud Olufsen. Det omtalte harnisk bestod af to lårskinner, et for- og et bagstykke, en stormhue og to handsker, og slagsværdet var så stort og tungt, at det måtte føres med begge hænder. Borgmester Niels Pedersen blev i 1608 af byrådet og 24 mænd sammen med Oluf Rasmussen valgt til at repræsentere Århus ved Prins Christians hyldning. Niels Pedersen var som sagt gift tre gange, og på epitafiet i "Vor Frue kirke" ser man ham som en ældre herre med fire voksne sønner og to drenge og modsat dem de tre hustruer og fire voksne døtre. Foran dem ligger fire svøbelsesbørn, børn der er døde som ganske små, af de øvrige ti børn kender man nu kun de tre sønner samt de tre døtre. Bag personerne ses en fremstilling af hyrdernes tilbedelse. Maleriet er indsat i en stor rigt udskåret og stafferet ramme. Epitafiet er fra omkring 1616, desværre mangler teksten, der må formodes at have siddet i det nu tomme topfelt. Den ovenstående fordeling af Niels Pedersens børn på to ægteskaber bygger på deres fornavne med hensyntagen til gammel opkaldeskik. En fordeling der bekræftes af en senere arvestrid om, hvem der var berettiget til at tage arv efter Kirsten Lauritsdatters søster Mette Lauritsdatter, som var gift med borgmester Søren Jensen Frost.

iii Anne Pedersdatter
* før 1550 i Borum sogn, † 27 nov. 1630 i Kalbygård, Låsby sogn

Hun var gift med Jon Andersen Delefoged på KalbygårdI en strid om ejendomsretten til en gård Tovstrup i 1669 fik ejerne, der da havde købt gården, tinglæst nogle gamle adkomster angående et mageskifte, som havde fundet sted mellem Jon Andersen og kronen. Det gamle tingsvidne var dateret 30 januar 1581. "bemelder i blandt andet, på fornævnte ting stod Peder Knudsen i Tovstrup for tings dom og bekendte, at det stykke jord, som kaldtes Vetholm, engjorden, som vender mod østen for Jon Andersens mølle og mølledam, som lå til den skovmølle til hans gård, der har han velligen undt og samtykt at må bruges til Jon Andersens mølle, fra en bøg stående øst op fra mølledammen ved den nordre side af skellet ved en gammel hulvej, til en hul eg stående ved den søndre side af skellet, og har herimod bekommet til sin gård igen til magelav et stykke jord og skov af Jon Andersen, som ligger i hans skovsmål, til sin bondegård i Tovstrup, som er fra engkæret og vester til 3 sten”. På tinget blev i 1669 fremlagt endnu et dokument, et pergamentbrev også fra 1591, som viser hvilken ejendom Jon Andersen fik tilskødet. "For tings dom stod forstandig mand Sejer Lauritsen i Voldby og Sejer Answeawn i Putrup, som var fornævnte Jon Andersen hans lovhævds lovhøringe, hvilke fornævnte to dannemænd her lyderlig i dag for tingsdom vidnede og kundgjorde, at de nu i dag hos var i Tovstrup i den gård, Las Jonsen iboer, der hørte og så de, det Jon Andersen gav en lov og gjorde en lovhævd selv tolvte med jordengens bønder og bondesønner, gildemænd, som var Rasmus Lauritsen i Sorring, Svend Knudsen, Laurids Andersen ibid, Rasmus Hvas i Tovstrup, Peder Jensen i Flensted, Jens Madsen i Holmstol, Niels Simonsen i Mollerup, øren Nielsen ibid, Anders Pedersen i Borum, Søren Jensen i Storring og Peder Frandsen i Galten."Det vil sige, at han havde to vidner til at bekræfte, at 12 selvejerbønder sammen med ham havde været med til at fastlægge det nye skel, og at det var ske til Lovtidedag", altså rettidigt, eftersom han på 3 forudgående ting til gengæld havde lovbudt en "hans jordegen bondegård i Tovstrup, som Rasmus Jonsen iboede", med al den tilliggende, 3 fulde otting jord over al Tolvtrup skov og mark, vådt og tørt intet undtagen i nogen måder, fra ham og hans hustru Anne Pedersdatter og deres sande arvinger til evindelig ejendom."

Børn i 2 ægteskab:

iv Anne Pedersdatter
* Borum sogn, † 1635 i Skovsrodsgård, Tulstrup sogn

Hun var gift med Jens Bertelsen i Skovrodsgård, Tulstrup sognGården nævnes første gang i 1554, da Jens Bertelsen blev udnævnt til delefoged for Skanderborg slot i Gjern herred. Delefogeden var en kongelig embedsmand i 1500- og 1600-tallet, som varetog kongens interesser på tinge og førte tilsyn med kongens bønder. Han havde også politimyndighed. Jens Bertelsen fik 27 nov. livsbrev på gården. Det betød, at han var fri for landgilde, arbejde, gæsteri og andre tyngende forpligtelser, hvilket også gjaldt hans efterlevende hustru.Tulstrup kirkes klokke hænger i en stabel ude på den aflange, næsten rektangulære kirkegård, der omgiver hele kirken. Indskriften på klokken fortæller bl.a., at den er støbt i 1652 af en klokkestøber i Odense, og skænket kirken af to af dens kirkeværger. Indskriften lyder:

»ANNO 1652 HAVER JENS BERTELSEN OC LAVERS BERTELSEN KIERCKEVERDER LADE STØBE
DENNE KLOCKE PAA KIERCKENS BEKAASTNING GVD TIL ERRE OC OS TIL GAFVN SAA STØBER
VI DIG I JESV NAFN«.

v 1652 Anders Pedersen
* ca. 1551 i Borum sogn † feb. 1631 i Borum sogn

Han blev gift (1) med Maren Pedersdatter
Han blev gift (2) med Barbara Nielsdatter
Han blev gift (3) med Boel Lauridsdatter

vi Peder Pedersen
* i Borum sogn, † 5 nov. 1652 i Århus

Han var gift med Maren Lauritsdatter. Han var byfoged i Århus ml. 1606 og 1609 og er antageligt derefter blevet købmand, han var rådmand ml. 1624 og 1626, og han var borgmester i Århus i 1636 - 39 samt i 1649. Ægteparret døde kort tid efter hinanden. Den 21. dec. 1652 blev der holdt skifte, og han har været en velhavende mand, men selvom han efterlod sig fast ejendom, var der også megen gæld. "Den gård og ejendom, salig Peder Pedersen iboede, med et fuldt gårdsavl og markjord, som dertil udi alle Århus vange liggende" blev vurderet til 660 sldl. "Dernæst syv bider, liggende her i Århus i Møllestien mellem Niels Bondesens have og den liden gyde, vurderet for 300 sldl", dog med en tilføjelse " er agtet 20 dlr. ringere, eftersom de ej for et fuldt syn kunne udlægges". Skiftet et sluttet ned et udlæg til kreditorerne og med lodkastning mellem arvingerne om, hvad de skulle have af det, der blev til overs.

vii Oluf Pedersen
* 1570 i Borum sogn, † 1650 i Borum sogn

Han var selvejerbonde og herredsfoged i Framlev Herred.
Han var gift med Karen Sejersdatter, datter af ridefogeden på Oustrupgård og herredsfoged i Gern herred Sejer Andersen Bonde og Johanne Eriksdatter Grøn. Hun var altså sønnedatter af herredsfoged Anders Bonde. Dette viser det umulige i, at Maren Andersdatter også skulle være datter af ham.
Tingbog 1598 Borum, Framlev Herred, Århus Amt.
Borum Oluf Pedersen for en kvinde han havde med at gøre. 2 dlr.

viii Jesper Pedersen
* 1571 i Borum sogn, † 1655 i Oustrupgård, Røgen sogn

Han blev gift senest 1599 med Johanne Eriksdatter Grøn som var svigermor til hans bror Oluf Pedersen. Hun var enke efter Sejer Andersen Bonde, der havde været kronens ridefoged i Gjern herred. Oustrupgård blev efter Jesper Pedersens tid kaldet "Herredsfogedgården". Ved den senere opgørelse af arven efter ham og Johanne Grøn kan man se, hvad de ejede og en del om familieforholdene efter herredsfoged Peder Pedersen i Borum.Se nærmere om Herredsfoged Jesper Pedersen i afsnittet herunder.
3305 Maren/ Marine Andersdatter † ca. 1624 i Borum sogn
Det vides ikke, hvornår Peder Pedersens - antagelig første - kone døde, og han blev gift med Maren (Marine) Andersdatter, men det kan med sikkerhed fastslås, at hun ikke var datter af herredsfogeden i Gern herred Anders Bonde på Oustrupgård i Røgind sogn, som visse kilder anfører (S. Leth Danielsen). Oustrupvej 75, Røgen ”Oustruplund” Udstykket fra Oustrupgård i 1857

Herredsfoged Jesper Pedersen

Herredsfoged Jesper Pedersen i Oustrupgaard 1599 - 1651 får stor betydning for slægten og dens udredning.

Jesper Pedersens kone, Johanne Eriksdatter Grøn var som sagt enke efter Sejer Andersen Bonde, der havde været kronens ridefoged i Gern herred. 1604 blev Jesper Pedersen fritaget for landgilde mv. så længe han var herredsfoged, og 4 år efter nedsættelsen af afgiften af kronens korntiendepart af Sporup sogn.22. april 1608 blev han, så længe han var herredsfoged, fritaget for afgifter af kronens andel af Sporup sogns korntiende, som han da havde fæstet.Det var almindelig brugt at fæste kronens tiende ud til en enkelt person, enten på egne eller på et helt sogns vegne, hvilket var til fordel for alle parter, idet kronen så var sikker på en fast afgift, mens fæsteindehaveren kunne have fordel af kontrakten, når høsten var stor, idet der var tale om kronens del et af hvert tiende høstet neg. Bønderne indgik tilsyneladende også en kontrakt med Jesper Pedersen om levering af en nærmere fastsat mængde, hvilket også var almindeligt, for så slap man for besværet med at tælle negene på marken. De dårlige høstår efter kejserkrigen kan have været årsag til, at der opstod strid mellem bønderne og Jesper Pedersen om tiendebetalingen. De må have klaget deres nød til kongen, for i 1634 fik lensmændene både i Silkeborg og Skanderborg len besked om hos begge parter at forhøre sig om, hvordan det forholdt sig, og i givet tilfælde at tilholde Jesper Pedersen at lade sig nøje med den del, som med rimelighed tilkom ham, eller lade kornet tælle på marken efter loven.

Når brevet blev sendt til to lensmænd, var det fordi Jesper Pedersen, foruden den ovenfor nævnte tiende, også havde fæstet den tilsvarende tiende af Røgen sogn. l639/40 løste Søren Jensen i Dallerup husbondhold for en halv selvejergård sst., og Mikkel Pedersen og Jørgen Jensen i Røgen husbondhold af en selvejergård i Røgen. Begge disse gårde tilhørte Jesper Pedersen. Da tre bønder på engang skulle betale husbondhold, må det være, fordi Jesper Pedersen netop det år havde erhvervet gårdene, måske som arv efter Johanne Grøn, hvis dødsår man ikke kender.

Året efter fæstede han to små stykker jord på Klintrup mark, som lå til Røgen kirke. Fæste på sådanne stykker jord blev ledigt, når fæsteren døde, også ægtefæller måtte søge en ny fæstekontrakt, så Johanne Grøn kan have fået dem i fæste efter sin første mand Sejer Andersens død, og før hun blev gift med Jesper Pedersen.

Som allerede nævnt er det salget af arvelodderne efter Jesper Pedersen, som røber, hvem hans søskende var, og hvilket bondegods der var tale om, blandt andet den del af Sejerslægtens gods i Farre, som han og Johanne Grøn havde købt og fået skøde på i 1626. Kongetiende 1617-18. Stedsmål af kongens anpart korntiende. Den 3. november er oppebåret af Jesper Pedersen i Oustrup til stedsmål af K.M.s anpart korntiende af Røgen sogn, som ham er stedt og fæstet hans livstid og skylder 7 ørter korn er 7 dlr.Hads herred 1633-34. Stedsmål. Laurits Sørensen sst. af noget jord i Åkær mark, Jesper Pedersen i brug havde og fradøde. 4 dlr.
Gern Herred 1639-40. Stedsmål. Søren Jensen i Dallerup til husbondhold af ½ selvejergård sst., Jesper Pedersen i Oustrup tilhører. 5 dlr.

Mikkel Pedersen og Jørgen Jensen i Røgen til husbondhold af 1 selvejer bondegård sst., for-skrevne Jesper Pedersen tilhører. 1 dlr. 1 okse.

Gern herred 1640-41. Stedsmål. Jesper Pedersen i Oustrup af 2 små stykker jord på Klintrup mark, og under den ene ager på Oustrup agerende, hvor i kan sås 3 skæpper byg, skal deraf årlig give til Røgen kirke, hvor samme jord tilligger 1½ skæppe byg. 1 dlr.

Det har ikke været et øde eller forfaldent bondehjem, Jesper Pedersen drog ind til, og selv er han næppe kommet tomhændet til Oustrupgaard; det er derfor ikke sandsynligt, at udbetaling af arv til hustruens tre børn af 1.ste ægteskab har forvoldt noget dagligt afsavn for ægteparret, især da arven i hovedsagen bliver jordegods, der tidligere havde tilhørt Sejer Bonde som selveje. Desuden er Jesper Pedersen vel som andre fogeder fritaget for at svare en del af de på gården hvilende afgifter, og på de af Sejer Bonde fornyelig opførte bygninger har han næppe haft store udgifter.

I lenets Jordebog for 1603-04 er gårdens skyldangivet at være 3 ørte Rug, 3 ørte Byg, 3 ørte Havre, ½ Fdg. smør, 1 svin, 6 hofheste, 4 jægerheste og 3 Skl. af et hus i Toustrup. I stedet for smørafgiften af stadsgårdjorden, der er omtalt i regnskab af 1573, er her fastslået, hvor mange heste, der skal holdes på gården. -- Endnu på dette tidspunkt nævnes Jesper Pedersen som "Landbo-Bonde" (Fæstebonde), men inden udløbet af året 1604 er han andet steds nævnt som herredsfoged over Gjern Herred, et hverv, som han røgter i henved et halvt hundrede år.

Det var på den tid almindeligt, at Kronens tiende bortfæstedes til stedkendte, ansete mænd, en ordning, der som regel bragte størst fordel for sidstnævnte part. Det falder således i Jesper Pedersens lod at overtage fæstet af Sporup Sogns Kongetiende mod en årlig ydelse af 5 ørte rug, 5 ørte byg, 1½ ørte 5 Skp. havre og 7½ Skp. gryn, og i stadfæstelsesbrevet af 19. april 1608 sikrer kongen ham fæstet for livstid. Mærkeligt nok giver kongen ham få dage eller afslag i fæsteafgiften. I kgl. åbent brev af s. å. er havre- og grynydelsen strøget, og Jesper Pedersen slipper med kun at betale de 10 ørte korn årlig, vist i dobbelt forstand en "Kongehandel" for herredsfogeden.

Ud over skematiske optegnelser i jordbøgerne er intet nævneværdigt fundet om Oustrupgaard før 24. april 1622. Nævnte dato får gården besøg af tre af rigets fornemme adelsmænd: Rigsråd Eske Brock til Gl. Estrup, Lensmand over Dronningborg Len, Rigsmarsk Jørgen Skeel til Sostrup og Knud Gyldenstjerne til Tim og Lyngbygaard, Lensmand på Hald. Adelsmændene var på rejse og kendte måske fra rejser eller jagtudflugter med den unge konge Jesper Pedersens navn fra hjemmet i Borum, der ikke var ukendt med at tage mod fornemt besøg; eller måske de havde kendt Sejer Bonde og hørt om "Slottet" og om de "gode Lossementer og Staldrum" i Oustrupgaard og har derfor valgt sig dette sted som opholdssted og natteherberg under rejsen. Det er nok muligt, at Jesper Pedersen har følt det som en ære at modtage så fornemme gæster, og sandsynligvis har han under besøget været iført kisteklæderne og har i lighed med adelsmændene ikke manglet pibekraven om halsen eller Degen (Kaarde) ved siden (se billedet på ligstenen), og selv om Eske Brock ikke ved den lejlighed har anbragt noget kryds ved dagbogens dato, hvad han ellers havde for skik, når han fik sig en god rus sammen med kongen, så har dog nok herredsfogeden og hans gæster efter datids skik kortet dagens sidste timer ved at drikke en skål øl eller et bæger med hverandre, forinden de begav sig til ro i Oustrupgaards lune alkover.

Nogen betaling for opholdet har Jesper Pedersen vist ikke ønsket at modtage og er sikkert heller ikke blevet betaling tilbudt, men i Eske Brocks dagbog anføres, at adelsmændene forinden afrejsen "overrakte kvinden en pengegave".
Om kvinden, der her omtales, er Johanne Grøn er uvist; måske er hun allerede død på det tidspunkt (1616), da Ligstenen i Røgen Kirke bekostes, og Jesper Pedersen gift anden gang og da måske med den Karen Pedersdatter, om hvem det i Sognejordebogen af 1661 hedder: "Karen Pedersdatter, som forrige år boede i Oustrup og nu har i fæste noget jord til Røgen Kirke liggende". Det ligger nær at antage, at det er hende, der har skænket prædikestol til Røgen Kirke, da stolen bærer navnebogstaverne K. P. D.

Skønt den efterfølgende tid med Christian IV.s krige er rig på begivenheder, der var skæbnesvangre såvel for land og folk som også for befolkningen i Gjern og omliggende herreder, er Jesper Pedersens navn kun truffet enkelte gange og da uden at være knyttet til sager af nævneværdig betydning. Først efter Wrangels plyndringer under krigen 1643-45 dukker den gamle herredsfoged "frem aa Da’r" og skal da sammen med ridefogeden fra Silkeborg syne krigsskaden i herredets hårdest hjemsøgte Sogne: Linaa, Skanderup og Sporup. Og endelig nævnes han 1651 som den, der skal betale »een part 6 ørte havre ög i Rdlr" som andel i den afgift, derunder navn af plovhavre el. hospitalhavre fra gammel tid var pålagt herredet at yde til Aarhus Hospital.Jesper Pedersen er nu en gammel mand, og efter omtrent i et halvt hundrede år at have beklædt stillingen som herredsfoged bliver han ca. 1650 afløst af Henrik Lauridsen, der efter at have tjent slotsfogeden Henrik Spend i Skanderborg har overtaget fæstet af en gårdpart i Kalbygaard, og ret længe derefter har det næppe varet, før døden har ramt den gamle herredsfoged.

I Røgen kirke ligger den smukke gravsten over Johanne Eriksdatter Grøn og hendes 2 ægtemænd med portrætfigurer og denne indskrift:

"HER ER BEGRAFVET ERLIG MAND SEIER ANDERSEN I OVSTRVP, FVRDOM RIDEFOGIT TIL SKANDERBORIG SOM I EN CRISTELIGE TRO AFSKILDIS FRA DENNE IAMMERDAL DEN 6 SEPTEMBRIS AAR 1598, MED SIN KIERE HØSTRV, ERLIG OC GUDSFRØGTIG QUINDE JAHAN GRØN, SOM DØDE DEN - AAR . HER HOS HVILER SIG HINSIDIS ANDEN HOSBVND ERLIG MAND IESPER PEDERSEN FØD I BORVM FORDVM HERRITZFOGIT I GIERN HERRIT SOM DØDE - AAR - OC LOD HAND BEKOSTE OC VDHUGGE DENNE STEN 1616, GVD GIFVE DENNOM ALLE EN ÆREFVLD OPSTANDELSE AMEN"

De 2 sidste dødsår er ikke udfyldt, men det vides, at Jesper Pedersen døde ca 1655. Han efterlod sig ingen børn.
Blandt dem, der tager arv efter Jesper Pedersen, er børn og børnebørn af hans søskende i Borum samt Anders Jonsen i Vissingkloster, der formentlig er søn af Jesper Pedersens søster Anne Pedersdatter, tidligere gift med afdøde Jon Andersen af Kalbygaard.
Det arvede gods omfatter bl. a. jord og skov i Bjarup og Volstrup, skovskifter i Sorring Nørskov (Haverballe. Holm-Ris m.m.). Part i en gård i Klintrup med et gadehus s. St., part i en gård i Røgen og et hus i Toustrup.
Gennem en længere årrække i tiden efter 1661 er parter af nævnte arv og de til denne arveberettigede personer ofte omtalt i Gjern og Framlev Herreders tingbøger, og da arven især tilfalder medlemmer af det gamle fogeddynasti i Borum, der tæller mange medlemmer, og da tillige en del af disse omtrent på samme tid tager arv efter tidligere omtalte Karen Sejersdatter, hvis arv fra Oustrupgaard endnu er i slægtens eje, giver tingbøgerne interessante oplysninger om de to gamle slægter i Oustrup og Borum; men til gengæld volder det adskillige vanskeligheder at holde de to grupper af arvtagere ud fra hverandre.

Med herredsfoged Jesper Pedersens død er en hundredårig periode af gårdens historie afsluttet; et nyt afsnit begynder og finder omtrent hundrede år senere sin afslutning ved ryttergodsets salg 1767.

Gravsten i Røgen kirke over herredsfoged Jesper Pedersen, hans hustru Johanne Grøn og hendes første ægtemand, ridefoged på Skanderborg Sejer Andersen i Oustrup.

Pedersen, Peder (I501940)

13055

rådmand og købmand.
Oluf Nielsen Bager blev formuende ved store leverancer til hæren under den nordiske Syvårskrig; han forstrakte staten med lån og betalte importen af udenlandske varer med øksne og korn. Fra omkring 1573 blev han statens debitor og blev ramt af nedgangen i den danske øksenhandel. Sin formue anbragte han væsentligt i købstadejendomme i Odense, og sammen med Hans Mule var han i 1570'erne byens højeste skatteyder (Wad, Fra Fyens Fortid, I, 1916, s. 80 f., Halling, Meine Vorfahren, I, 1905, s. 205 ff., Dansk biogr. Leks., I, 1933, 619 ff.). Han blev begravet i Gråbrødre kirke, men epitafiet over ham og hans familie er nu anbragt i St. Hans kirke. I 1551 ægtede han Margrethe Clausdatter, datter af Claus Eriksen, d. 1550, i Bogense og Maren Bangsdatter, d. 1545. Hun tilhørte således den ansete rådmands-slægt i denne by, der betegnes »de Bogense herremænd« (Wad, Fra Fyens Fortid, I, 1916, s. 80 f., Halling, Meine Vorfahren, I, 1905, s. 205 ff., 9 f.; Thott, 1426, 4°, s. 15, 36; Saml. t. Fyens Hist. og Top. IX, 1884, s. 294 ff.).

Bager, Oluf Nielsen (I501174)

13056

Niels Olufsen Bager, f. c. 1553, d. 1602; nævnt rmd. 1598-1602.
Iflg. epitafiet over Oluf Bager i St. Hans kirke må Niels Bager formodes at være født c. 1553, og han er sandsynligvis død 1602 (Halling, Meine Vorfahren, I, 1905, der iøvrigt har udførlig redegørelse for Niels Bagers slægt, nævner 161603 som dødsår, men af Ktm. tbg. 1602, 6/12 fremgår, at han da må være død, idet Maren salig Niels Bagers nævnes; derimod var han levende endnu i september auf. år; jvf. Wad, Fra Fyens Fortid, IV, 1924, s. 45). Han handlede med lenskorn og fik 1579 tilladelse til at købe al det rug og malt, der tilkom kongen af Kalø lens indkomst (Kane. Brb. 1579, 28/11), og i 1599 krævede kongen ham for 1069 dir., som Niels Bager blev skyldig på sit regnskab 1597 (Kane. Brb. 1599, 17/3, 10/10, 24/12). Niels Bager havde i 1584 en stor sum penge tilgode hos nogle adelsmænd og fik tilladelse til at modtage frit gods som brugeligt pant og beholde det, til pengene blev betalt (Kane. Brb. 1584, 10/1). I 1591 fik han tilladelse til at indløse Kirkeby gods i Sunds herred, som afdøde fru Birgitte Rønnov, Henning Qvitzovs enke, havde haft, og han måtte beholde det for 404000 dir. Senere fik Niels Bager beløbet udbetalt, og godset blev lagt under Lykkesholm (Kane. Brb. 1591, 24/12, 1592, 12/6, 1594, 17/7, 3/9, 1595, 6/5). I 1586 fik han tilladelse til toldfrit at lade uddrive et kobbel staldøksnsne på 200 stk. (Kane. Brb. 1586, 6/11), og han, der søgte sin meste handel og næring til søs og lod sine varer op- og udskibe i Kerteminde, fik bevilling til, at han indtil videre måtte bruge handel og vandelel, som om han var bosiddende borger i Kerteminde, men han skulde gøre borgerlig tynge Uge med de bedste borgere i Kerteminde og samtidig fuldgøre sine borgerlige pligter i Odense (Kane. Brb. 1587, 4/3). Borgerskabet i Kerteminde klagede over, at Niels Bager gjorde dem forprang med indlændiske og udlændiske og særlig med landkøb hos bønderne, af hvem han opkøbte de varer, de havde at sælge, så de ikke søgte akseltorvet; undertiden førte han hele stykker klæde ud på landsbyerne på Hindsholm om søndagen og solgte dem ved sognekirkerne i antal, hvorved han berøvede borgerne al handel (Kane. Brb. 1588, 3/12). Foor Kerteminde byting fremlagdes 1599 et register på, hvad Niels Bager var skyldig for told og sise, hvoraf fremgår, at han havde eksporteret øksne til Lübeck og Rostock og Rostockerøl til Aalborg (Ktm. tbg. 159999, 7/5). I Kerteminde erhvervede han sig en del grundejendomme. Oluf Bager skødede ham 1591 en gård i Strandgade, som si. Mikkel Bager havde ejet, samt to boder i Strandgade og en gård og grund næst op til det muredredde hus, som Niels Bager selv havde ladet bygge; yderligere fik han Jørgen Moritzens gård i Strandgade (Ktm. tbg. 1591, 8/3). Kort efter fik han skøde på en jord ved Stranden (Ktm. tbg. 1591, 26/4). Han købte e en jordegen gård i Beldringe og fik lov at afløse landgilden med penge (Kane. Brb. 1593, 29/6). Efter hans død måtte enken, Maren Knuds¬datter Seeblad, føre en række processer med adel om betaling af gæld; således tiltalte hun Christopher Bild og krævede, at han skulde betale sin søster Birgitte Bilds håndskrift af 16/1 og 21/8, 1599 samt af 17/6, 1601 (K.R.D. 1604, 15/5). Hun tiltalte Jørgen Kaas E Emmiksen til Gelskov, fordi han ikke havde holdt sin manelse, som hun havde gjort ham efter hans brev af 1603, 26/6 (K.R.D. 1604, 22/5), ligesom hun tiltalte Karine, Hans Spiegels datter, til efter brev af 1599, 8/9 til Niels Bager at beetalle 34 dir. 3 mk. 4½ sk. for varer, hun havde fået 1590 og 1591 (K.R.D. 1606, 13/3), og Susanne Lykke til Klingstrup for 400 dir., som hun restede på et brev dat. Rygaard 1587, 22/6 på 1000 dir., som hun havde givet sisin broder Lave Lykke for hans anpart i Klingstrup (K.R.D. 1606, 18/3). Maren tiltalte ligeledes Peder Bille for nogle penge efter hendes husbonds regnskabsbog (anf. sted). - Efter Niels Bagers død realiserede Maren Knudsdatter SeSeeblad åbenbart en væsentlig del af de faste ejendomme, og navnlig ejendommene i Kerteminde. Hun lod syv ejendomme i Kerteminde vurdere 1607 (Ktm. tbg. 1607, 9/11), solgte 1610 et hus i Kerteminde (Ktm. tbg. 1610, 30/4), en hus oog en gård i Vestergade i Kerteminde (Ktm. tbg. 1610, 4/6), hendes lod i en gård (Ktm. tbg. 1610, 17/9), et hus i Langegade (Ktm. tbg. 1610, 24/9), en gård i Præstegade (Ktm. tbg. 1610, 1/10), et stykke øde jorord i Langegade (Ktm. tbg. 1611, 4/3), og et hus med rettighed til stolestade i kirken (Ktm. tbg. 1613, 8/3). De fleste af disse ejendomme blev solgt til borgere i byen, men et stykke jord i Langegade solgte hun til Hans Oldeland til Trellerup (Ktm. tbg. 1611, 29/4), og den murede gård i Strandgade tilskødede hun sin svigersøn Johan Borchartsen (Ktm. tbg. 1613, 19/7), medens en anden gård i Strandgade solgtes til brgm. Poul Skinkel (Ktm. tbg. 1613, 20/12). Hun fik i 1614 sin broder, Otte Knudsen Seeblad, beskikket som værge (Od. rbg. 1614, 28/2); i de følgende år førte hun langvarige processer med Maren Oluf Hansens og med Jørgen Mule (Od. rbg. 1615, 12/6, 23/10, Kane. Brb. 1617, 31/7, Od. rbg. 1617, 22/9, 8/12, 1618, 16/2, 20/7; jvf. Wad, Fra Fyens Fortid, I, 1916, s. 101 ff.). Hun nævnes ikke i retssager efter 1621. [4]

Bager, Niels Olufsen (I501152)

13057 A Home of Order and Love
James Jens Hansen
Early Pioneer sent by Brigham Young
to settle this valley
(all Danish immigrants)
1 Maren Katrine Christensen
2 Karen Peterson
3 Caroline Jorgensen Knudsen
4 Karen Anderson
5 Mary Sorenson
6 Maren Katrine Larsen
7 Maren Bischoff Jacobsen
8 Mettie Marie Hansen
9 Dortha Christina Johansen
10 Karen Fredricksen
11 Mary Kristine Rasmusen
12 Kamilla Larsen
13 Martha Christensen
14 Anna Elizabeth Nielsen

14 wives and 37 children Hansen, Jens (I503598)

13058 Aarhus Stiftstidende 13. august 1982 p.4 Rasmussen, Henry Tage Vincent (I504616)

13059 Aarhus Stiftstidende 17. juni 1970 p. 8 og 19. juni 1970 p. 20 Pedersen, Valdemar Emil Helstrup (I500858)

13060 Aarhus Stiftstidende 18. december 1963 Laursen, Jens Carl Rentz (I505642)

13061 Aarhus Stiftstidende 22. november 1988 p. 4 Gustafsen, Ketty Florida Nelly (I502150)

13062 Aarhus Stiftstidende 24. august 1975 Rasmussen, Metty Marie (I503947)

13063 Aarhus Stiftstidende 5. oktober 1975 Mejer, Gilbert Andreas Pedersen (I503941)

13064 Aarhus, Ning, Malling, Pedholdt, Gård, 1, , FT-1850, B5459nbsp; Gift Hans kone Pedholdt es barn Pedholdt ing Nielsen, Anders (I507605)

13065 Aarhus, Ning, Malling, Pedholt By Malling, 13, Et Huus, 174, FT-1880, C8758r af sit Ophold, Aftægtsmand Beder Sogn Aarhuus Amt Nielsen, Anders (I507605)

13066 Aarhus, Ning, Malling, Pedholt By, En Gaard, 177, FT-1860ift Hans Hustru her i Sognet p; [deres datter] her i Sognet ft Tjenestepige Odder Sogn Nielsen, Anders (I507605)

13067 Aarhus, Ning, Malling, Pedholt, gård, 3, 1, FT-1845: Anders Nielsen 29 Gift gårdmand Beder Abelone Sørensdatter 24 Gift hans kone Malling Niels Andersen 1 Ugift deres søn Malling Karen Sørensen 13 Ugift konens søster Malling Rasmus Laursen 19 Ugift tjenenestekarl Malling Morten Pedersen 17 Ugift tjenestekarl Malling øllegaard Nielsen 22 Ugift tjenestepige Malling Maren Jensdatter 27 Ugift amme Malling Nielsen, Anders (I507605)

13068 Aarhus, Vester Lisbjerg, Grundfør, Grundfør By, Et Hus, 102, FT-1880
Jens Nielsen 50 gift Husfader, Murer Trige Sogn, Aarhus Amt
Johanne Hansen 56 gift Husmoder Søften Sogn, Aarhus Amt
Søren Jensen 8 ugift deres Barn her i Sognet Nielsen, Jens (I507467)

13069 Aarhuus Stifts-Tidende 21. april 1855
"Inat har der været en stor Ildebrand i Landsbyen Odder, i Hadsherred, hvorved der, under en stærk Storm, skal være afbrændt 5 a 6 Huse, der beboedes af en halv Snees Familier. Blandt de Brandlidte nævnes Farver Voetmann, der før har boet her i Byen, og som især skal have lidt et betydeligt Tab." Hansen, Rasmus (I10)

13070 Abelone Jensdatter
Født 04.07.1809 i Gjesing
Død 18.04.1877 i Tulstrup ops 214
∞ 18.12.1836 Fruering ops 154 m/Anders Rasmussen *10.03.1801 Javngyde Mark, Tulstrup ops 42 † 30.03.1852 Javng. Tulstrup ops 294
∞ 18.03.1854 Tulstrup ops 177 Peder Pedersen Lemming * i Fiirg. 31.10.1814 Dover ops 6 † 24.07.1876 i Javng, Tulstr. ops 197 Jensdatter, Abelone (I35)

13071 Abelone Jensdatter
Født 21.08.1805 i Gjesing
Død 12.11.1805 i Gjesing, Fruer. ops 221 Jensdatter, Abelone (I123)

13072 Adelaine bliver ikke skilt fra Hother selvom der var indgivet separationsbegæring, det kan være hendes sygdom, der kan være årsag til dette. Carlsen, Adelaine Ingeborg (I506824)

13073 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Larsen, Mogens (I500472)

13074 Adopteret 8. februar1944 af Villy Larsen og Gudrun Solgaard, oprindeligt navn Ingerlise Wadt biologisk datter af Einer Wadt og Ingrid Solgaard - søster til Gudrun Solgaard. Larsen, Inger-Lise (I500473)

13075 Adopteret af Frk. Fanny Edith Sørensen, Theklavej 7 Salberg, Kaj Lykke Anker (I501290)

13076 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Vernersen (f. Poulsen), Mette (I500388)

13077 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Vernersen (f. Poulsen), Merete (I500387)

13078 adopteret ved Kgl. bevilling 24 apr 1902 Søeborg, Karen Ingeborg (I3093)

13079 afgang Hvilsted 9/11-1860 ops 153 lbnr. 53 Mariane Mortensen, 21

tilgang Vitved 18/11-1860 ops 135 lbnr. 18 Mariane Mortensen, 21 Mortensen, Mariane (I503144)

13080 Afgangne Skolelærer Knud Lemmings Steddatter i Faarup, 43 Aar. Nielsdatter, Barbara (I1437)

13081 Aftægtsenke efter aftægtsmand Niels Christensen, 77 Aar Jørgensdatter, Karen (I500178)

13082 Aftægtskone efter Aftægtsmand Peder Pedersen i Hellegaarde Christensdatter, Karen (I501644)

13083 Aftægtskone fra Faarbæk, 81 aar Knudsdatter, Maren (I501619)

13084 Aftægtskone i Djeld, Sevel Sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Født i Nørre Sahl, Sahl Sogn 23. December 1854. Enke efter Aftægtsmand Christen Nielsen Djeld, Sevel Sogn. Datter af Gaardmand Jørgen Christen Nielsen og Hustru Karen Marie Pedersdatter, Sahl. 74 Aar Jørgensen, Mariane (I500160)

13085 Aftægtskone opholdt sig hos hendes søn Niels Pedersen Broegaard, 72 Aar Else Nielsdatter (I501638)

13086 Aftægtsmand af Over Thestrup, 83 Aar Thomasen, Peder (I501513)

13087 Aftægtsmand hos hans Svigersøn Jens Christensen paa Stilling Mark, 68 Aar Hansen, Jørgen (I11)

13088 Aftægtsmand i Djeld, Sevel Sogn, Ginding Herred født i Ultang, Ejsing Sogn 1840 24. Okt.. Søn af Gaardmand Niels Espersen og Hustru Ane Jørgensdatter, Ejsing. Gift med Mariane Jørgensen, Djeld. 78 Aar Nielsen, Christen (I500159)

13089 Aftægtsmand i Gundelund, 72 Aar Nielsen, Niels Kudsk (I501064)

13090 Aftægtsmand i Kokhus 79 Aar Sørensen, Christen (I501507)

13091 Aftægtsmand i Ultang, Enkemand født i Nedergården, Ejsing. Fader Christen Christensen Christensen, Esper (I500174)

13092 Aftægtsmand Jørgen Jensen i Bjert (hos Jens Christensen) hans Kone, 72 Aar Sørensdatter, Maren (I501656)

13093 Aftægtsmand Jørgen Larsen - Aftægtsmand og enkemand i Salten - 70 år. Larsen, Jørgen (I503272)

13094 AGNES MARIE MEYER-JOHANSEN blev født d. 2. maj 1890, i Thestrup Skole, Fjeldsted, Mariager, Randers, som datter til Peter Meyer Johansen og Maren Karstensen.
Hun blev registreret i folketællingen d. 1. februar 1906, i en alder af 15 år, i Solrød, Tune, Roskilde.
Hun døde d. 6. april 1946, i en alder af 55 år, på Sct. Elisabeths Hospital, Holbæk.

AARSBERETNING 1947 Sindbæks Skole, Holbæk

Lærerinde Frk. Agnes Meyer-Johansens Mindelegat
Fra Frk. Meyer-Johansens Familie har Skolen haft den Glæde under 22. Maj 1946 at modtage Kr. 500 til et Minde legat. For Renterne af Midlerne uddeles hvert Aar en Paa- skønnelse til den Elev i IV Ml., som ved særlig Flid og Paapasselighed har opnaaet det bedste Resultat i Tegning. Legatbestyrelsen bestaar af Skolens Leder, Faglæreren i Tegning og Elevforeningens Formand. Legatet kommer til Udbetaling første Gang ved Aars- af slutningen 1947. Det er mig en stor Glæde her at bringe Frk. Meyer-Johansens Familie Skolens bedste Tak for denne smukke Gave.
M. Sindbæk.

Som en sidste Hilsen og Tak til Frk. Meyer-Johansen fra den Skole, hun havde givet hele sin Arbejdskraft, henlagdes paa hendes Grav paa Solrød Kirkegaard 2. November en Mindesten. Midlerne hertil blev i Sommerens Løb i det væsentlige indsamlet blandt Skolens nuværende Elever. Stenen er en rød Ølandsk Sandsten med Skolens Bomærke indhugget øverst og nedenunder dette Frk. Meyers Data. Jeg har modtaget Familiens Tak gennem Hr. Direktør Th. Meyer-Johansen, København. Jeg bringer den herved videre til alle, der var med til at sætte Frk. Meyer Johansen dette Minde.
M. Sindbæk. Meyer-Johansen, Agnes Marie (I1934)

13095 aka Kapelmester Eli Solgaard Solgaard, Henry Fogh (I500557)

13096 Aktuelt 4. februar 1972 Olsen, Erik Ejegod (I504272)

13097 åkær godsSkifteprotokol1676-1785G 326-4 33 Jens Andersen Norre i østergård. 26.4.1700, side 50.E: Anne Andersdatter. B: Anne 23, Anders 19, Mette 13. FM: Thomas Nielsen i ørting. Andersen, Jens Norre (I501772)

13098 Albert Jensen Leth 1682-1764 ~ Ellen Jensdatter
Margrethe Jensdatter 1696 - 1764 ~ Jens Michelsen
Peder Jensen Bonde i Toustrup
Søren Jensen Leth 1680 - 1742 ~ Maren Andersdatter Dyhr - 1757
Christen Jensen i Herskind - 1724

Skanderborg Rytterdistrikt. Skifteprotokol 1680-1765.

2580 Maren Andersdatter i Oustrup. 24.9.1757, fol.370.
Enke efter Søren Leth, skifte 17.5.1745. B: Jens i Rindelev, Søren i Blegind, Anders, Peder, Anne g.m. Jens Jacobsen i Oustrup, Edel g.m. Christen Eriksen i Røgen, Peder 19, Mette 15. FM: Albert Jensen i Rode.

1817 Margrethe Jensdatter i Rode. 19.12.1738, fol.19.
E: Jens Mikkelsen. B: Abelone 20, Jens 10. FM: morbror Peder Jensen i Tovstrup, mosters mand Jens Jørgensen i Skørring.

2160 Albert Jensen i Rode. 15.6.1751, fol.193.
E: Ellen Jensdatter. LV: Peder Sørensen i Skørring. B: Jens, Abelone g.m. Jens Christensen i Sjelle, Anne 26, Birgitte 23, der ægter Jens Sørensen i Sjelle, Edel 20, Søren 14. FM: farbror Jens Mikkelsen i Rode.

2871 Jens Mikkelsen i Rode. 1.10.1764, fol.382.
E: Johanne Mortensdatter. LV: Knud Jensen i Galten. B: Jens i Skovby, Abelone g.m. Søren Søndergaard i Låsby, Morten 18, der fæster, Mette 14, Dorthe 7. FM: Jens Albertsen i Rode. Albertsen, Jens (I500687)

13099 Aldersrentenyder, fhv. Arbejdsmand, gift med Jensine født Kristensen, sidste fælles bopæl var dødsstedet. Søn af Papirarbejder Sebastian Vinkler Christensen og Hustru Mette Christensen. Fraskilt Maren Kristensen. 71 Aar født i Silkeborg 17 Januar 1866. Kristensen, Christian Hansen (I500107)

13100 Alsted 1813 den 20 Febr. døde Degnen Jens Blødes Hustru, Cidsel Jensdatter i sit 56 Aar, og blev begravet den 2. Martii. Jensdatter, Sidsel Tambour (I501334)

Genealogi

Anne-Grethe & Ivan Laursen

Notater