Niels Olufsen Bager
1553 - 1602 (49 år)-
Navn Niels Olufsen Bager Født 1553 Køn Mand Død 21 sep. 1602 Odense 
Person-ID I501152 slægtstræ total Sidst ændret 12 sep. 2018
Far Oluf Nielsen Bager, f. 1521, Odense , d. 21 sep. 1602, Odense (Alder 81 år) Mor Margrethe Clausdatter, f. 1536, Bogense , d. 4 dec. 1581, Odense (Alder 45 år) Familie-ID F500490 Gruppeskema | Familie Tavle
Familie Maren Knudsdatter Seeblad, f. 22 okt. 1552, Odense , d. 14 jan. 1641, Odense (Alder 88 år) Børn 1. Karen Nielsdatter Bager, f. 1 jan. 1577, Odense , d. 4 mar. 1661, Nyborg, Svendborg amt, Danmark (Alder 84 år)Sidst ændret 12 sep. 2018 Familie-ID F500479 Gruppeskema | Familie Tavle
-
Begivenheds Kort 
Død - 21 sep. 1602 - Odense 
= Link til Google Earth
-
Notater Niels Olufsen Bager, f. c. 1553, d. 1602; nævnt rmd. 1598-1602.
Iflg. epitafiet over Oluf Bager i St. Hans kirke mÃ¥ Niels Bager formodes at være født c. 1553, og han er sandsynligvis død 1602 (Halling, Meine Vorfahren, I, 1905, der iøvrigt har udførlig redegørelse for Niels Bagers slægt, nævner 161603 som dødsÃ¥r, men af Ktm. tbg. 1602, 6/12 fremgÃ¥r, at han da mÃ¥ være død, idet Maren salig Niels Bagers nævnes; derimod var han levende endnu i september auf. Ã¥r; jvf. Wad, Fra Fyens Fortid, IV, 1924, s. 45). Han handlede med lenskorn og fik 1579 tilladelse til at købe al det rug og malt, der tilkom kongen af Kalø lens indkomst (Kane. Brb. 1579, 28/11), og i 1599 krævede kongen ham for 1069 dir., som Niels Bager blev skyldig pÃ¥ sit regnskab 1597 (Kane. Brb. 1599, 17/3, 10/10, 24/12). Niels Bager havde i 1584 en stor sum penge tilgode hos nogle adelsmænd og fik tilladelse til at modtage frit gods som brugeligt pant og beholde det, til pengene blev betalt (Kane. Brb. 1584, 10/1). I 1591 fik han tilladelse til at indløse Kirkeby gods i Sunds herred, som afdøde fru Birgitte Rønnov, Henning Qvitzovs enke, havde haft, og han mÃ¥tte beholde det for 404000 dir. Senere fik Niels Bager beløbet udbetalt, og godset blev lagt under Lykkesholm (Kane. Brb. 1591, 24/12, 1592, 12/6, 1594, 17/7, 3/9, 1595, 6/5). I 1586 fik han tilladelse til toldfrit at lade uddrive et kobbel staldøksnsne pÃ¥ 200 stk. (Kane. Brb. 1586, 6/11), og han, der søgte sin meste handel og næring til søs og lod sine varer op- og udskibe i Kerteminde, fik bevilling til, at han indtil videre mÃ¥tte bruge handel og vandelel, som om han var bosiddende borger i Kerteminde, men han skulde gøre borgerlig tynge Uge med de bedste borgere i Kerteminde og samtidig fuldgøre sine borgerlige pligter i Odense (Kane. Brb. 1587, 4/3). Borgerskabet i Kerteminde klagede over, at Niels Bager gjorde dem forprang med indlændiske og udlændiske og særlig med landkøb hos bønderne, af hvem han opkøbte de varer, de havde at sælge, sÃ¥ de ikke søgte akseltorvet; undertiden førte han hele stykker klæde ud pÃ¥ landsbyerne pÃ¥ Hindsholm om søndagen og solgte dem ved sognekirkerne i antal, hvorved han berøvede borgerne al handel (Kane. Brb. 1588, 3/12). Foor Kerteminde byting fremlagdes 1599 et register pÃ¥, hvad Niels Bager var skyldig for told og sise, hvoraf fremgÃ¥r, at han havde eksporteret øksne til Lübeck og Rostock og Rostockerøl til Aalborg (Ktm. tbg. 159999, 7/5). I Kerteminde erhvervede han sig en del grundejendomme. Oluf Bager skødede ham 1591 en gÃ¥rd i Strandgade, som si. Mikkel Bager havde ejet, samt to boder i Strandgade og en gÃ¥rd og grund næst op til det muredredde hus, som Niels Bager selv havde ladet bygge; yderligere fik han Jørgen Moritzens gÃ¥rd i Strandgade (Ktm. tbg. 1591, 8/3). Kort efter fik han skøde pÃ¥ en jord ved Stranden (Ktm. tbg. 1591, 26/4). Han købte e en jordegen gÃ¥rd i Beldringe og fik lov at afløse landgilden med penge (Kane. Brb. 1593, 29/6). Efter hans død mÃ¥tte enken, Maren Knuds¬datter Seeblad, føre en række processer med adel om betaling af gæld; sÃ¥ledes tiltalte hun Christopher Bild og krævede, at han skulde betale sin søster Birgitte Bilds hÃ¥ndskrift af 16/1 og 21/8, 1599 samt af 17/6, 1601 (K.R.D. 1604, 15/5). Hun tiltalte Jørgen Kaas E Emmiksen til Gelskov, fordi han ikke havde holdt sin manelse, som hun havde gjort ham efter hans brev af 1603, 26/6 (K.R.D. 1604, 22/5), ligesom hun tiltalte Karine, Hans Spiegels datter, til efter brev af 1599, 8/9 til Niels Bager at beetalle 34 dir. 3 mk. 4½ sk. for varer, hun havde fÃ¥et 1590 og 1591 (K.R.D. 1606, 13/3), og Susanne Lykke til Klingstrup for 400 dir., som hun restede pÃ¥ et brev dat. Rygaard 1587, 22/6 pÃ¥ 1000 dir., som hun havde givet sisin broder Lave Lykke for hans anpart i Klingstrup (K.R.D. 1606, 18/3). Maren tiltalte ligeledes Peder Bille for nogle penge efter hendes husbonds regnskabsbog (anf. sted). - Efter Niels Bagers død realiserede Maren Knudsdatter SeSeeblad Ã¥benbart en væsentlig del af de faste ejendomme, og navnlig ejendommene i Kerteminde. Hun lod syv ejendomme i Kerteminde vurdere 1607 (Ktm. tbg. 1607, 9/11), solgte 1610 et hus i Kerteminde (Ktm. tbg. 1610, 30/4), en hus oog en gÃ¥rd i Vestergade i Kerteminde (Ktm. tbg. 1610, 4/6), hendes lod i en gÃ¥rd (Ktm. tbg. 1610, 17/9), et hus i Langegade (Ktm. tbg. 1610, 24/9), en gÃ¥rd i Præstegade (Ktm. tbg. 1610, 1/10), et stykke øde jorord i Langegade (Ktm. tbg. 1611, 4/3), og et hus med rettighed til stolestade i kirken (Ktm. tbg. 1613, 8/3). De fleste af disse ejendomme blev solgt til borgere i byen, men et stykke jord i Langegade solgte hun til Hans Oldeland til Trellerup (Ktm. tbg. 1611, 29/4), og den murede gÃ¥rd i Strandgade tilskødede hun sin svigersøn Johan Borchartsen (Ktm. tbg. 1613, 19/7), medens en anden gÃ¥rd i Strandgade solgtes til brgm. Poul Skinkel (Ktm. tbg. 1613, 20/12). Hun fik i 1614 sin broder, Otte Knudsen Seeblad, beskikket som værge (Od. rbg. 1614, 28/2); i de følgende Ã¥r førte hun langvarige processer med Maren Oluf Hansens og med Jørgen Mule (Od. rbg. 1615, 12/6, 23/10, Kane. Brb. 1617, 31/7, Od. rbg. 1617, 22/9, 8/12, 1618, 16/2, 20/7; jvf. Wad, Fra Fyens Fortid, I, 1916, s. 101 ff.). Hun nævnes ikke i retssager efter 1621. [4]