| Notater |
- Viborg, Fjends, Vroue, Vroue by, , 17, FT-1801
Jørgen Nielsen 58 Gift Mand Natmand, som han da nærer intet vist at leve af, og skal derfor nødes til omløben
Else Hansdatter 35 Gift Hans kone
Kristiane Jørgensdatter 16 Ugift Hans barn
Ane Kathrine Jørgensdatter 11 Ugift Hans barn
Zidsel Jørgensdatter 2 Ugift Deres barn
Viborg, Nørlyng, Viborg Købstad, Wiborg Kjøbstad, Tugt og forbedringshuset i Viborg, , FT-1845
Sidsel Jørgensdatter 46 Ugift Wroue sogn Viborg amt
Viborg, Fjends, Vroue, Vroue Bye, 45, et Fattighuus, 45, FT-1850
Ole Jensen Dahl 70 Gift Almisselem Resen Sogn, Viborg Amt
Johanne Andersdatter 60 Gift hans Kone, Almisselem I Sjælland
Sidsel Jørgensdatter 50 Ugift Almisselem Her i Sognet
Viborg, Fjends, Vroue, Vroue, En Huus, 6, FT-1855
Niels Simonsen 49 U Almisselemmer Resen Sogn. Viborg Amt
Sidsel Jørgensen 55 U Almisselemmer Her i Sognet
Johanne Andersen 68 E Almisselemmer Gastrup Sogn. Roskilde Amt
Viborg, Fjends, Vroue, Vroue Skoledistrikt, Vroue By, Et Hus, 6 - F2, FT-1860
Niels Simonsen 50 Ugift Almisselem Sønder Resen Sogn, Viborg Amt
Sidsel Jørgensen 61 Ugift Hans opvarter Vroue Sogn, Viborg Amt
Retsmøde:
1830.07.22
Forhør.
Hellum-Hindsted herreders politiprotokol 1829-1830
Anno 1830 den 22 Julij blev en Politieret nedsat paa Hellum Hindsted Herreders Tingsted i Hobroe af Procurator Holm som constitueret Dommer og Skriver i efterfølgende Sag i Overværelse af Vidnerne Ped. Ped. Fragt og C. Evaldsen.
Stiftamtets Constitution af 28. Maij d. A. blev fremlagt og lyder saaledes, Folio #: Politiesagen mod Omløberen Mads Christophersen med flere blev foretaget.
Dommeren bemærkede, at Mads Christophersen for ham mundtlig har tillagt sin forhen afgivne Forklaring følgende: Af de 2de Børn, han som forhen omforklaret har avlet ved Ellen Marie Clemens Datter, er den ene for 13 a 14 Aar siden født og døbt i Vildsted og kaldet Else Elisabeth, og den anden i en eenlig Gaard kaldet Tollerup i Løgsted Sogn, hvor den blev døbt og givet Navnet Frederik Madsen. Den førstnævnte løber om i Landet med Moderen, og den sidste døde 19 Uger gl. i Blære. Det Fruentimmer, som var anholdt med ham saavel i Viborg som ved Hassing Refs Herreders Ret hedte Karen Jens Datter. Hun var født i Vaarst i Gunderup Sogn af Forældre, som nu ere døde og som han ikke nærmere veed at opgive. Hun døde for 7 Aar siden i Bislev. Det Barn, hvorom Ane Christens Datter har forklaret sig at have avlet ved Mads Christophersen, og som er død, blev født i Bislev for 4 a 5 Aar siden og døbt i Kirketorp Præstegaard under Navn Sidsel Marie. Efter saadant Opgivende, som Mads Christophersen paa Stedet og løst fra sit Fængsel vedtog, havde Dommeren søgt og erhvervet Oplysning i Sagen. -
Dernæst blev fremlagt: -
1. Dommerens Skrivelse af 1ste f. M. til Stiftamtet i Aalborg. -
2. Stiftamtets Skrivelse i Aalborg af 8. f. M. til Dommeren. -
3. Gjenpart af Dommerens Skrivelse af 14. f. M. til Stiftamtet i Aalborg. -
4. Gjenpart af Dittos Skrivelse til Do. af samme Dato. -
5. Stiftamtets Skrivelse i Aalborg af 22. f. M. til Dommeren. -
6. Dittos Skrivelse af 25. f. M. til Ditto. bilagt med
a) med en Attest fra Pastor Tetens i Nibe af 14de f. M.,
b) med en Attest fra Byskriver Arentzen i Nibe af 21. f. M.,
c) med en Do. fra Pastor Schønning i Juelstrup Præstegaard af. 10. f. M.,
d) med en Do fra Provst Tetens i Brøndum af s. D.,
e) med 2de Attester fra Pastor Mørch i Færslev af 10. Novembr 1821 og 10. Juni 1830
f) med en Skrivelse fra Justitsraad, Bye og Herredsfoged Koefoed i Nibe til Stiftamtet i Aalborg af 21. f- M.,
g) med en Skrivelse fra Inspecteuren ved Tugthuuset i Viborg af 14. f. M.,
7. Gjenpart af Dommerens Skrivelse af 28. f. M. til Stiftamtet i Aalborg.
8. en Skrivelse fra pastor Tetens i Nibe til Dommeren af 10de d. M.
9. Stiftamtets Skrivelse i Aalborg til Dommeren af 9. d M.,
10. Do.'s Skrivelse til Do. af samme Dato, bilagt
a) Dommerens Skrivelse til Stiftamtet af 1. f. M. paategnet en Døbe Attest af Pastor Brorson i Kirketorp Præstegaard af 16de næstefter.
b) en Attest fra bemeldte Pastor Brorson af s. D.
c) en Døbeattest fra Pastor [...dorph] i Aars Præstegaard af 15. f. M og en Do. fra afge. Pator David Gotschalck i samme Præstegaard af 25. Juni 1827 betræffende Drengen Jørgen Andreasens Fødsel
d) en Døbeattest fra Pastor Blicher i Vildsted af 27. f. M. for Else Elisabeth.
11. Stiftamtets Skrivelse i Aalborg af 6. d. M. bilagt med Dommerens Skrivelse til høi samme af 14. f. M., hvilken er paategnet Attest fra Provst Lund i Kornum under 28. Junij næstefter.
12. Stiftamtets Skrivelse i Aalborg til Dommeren af 16. dennes bilagt med
a) en Straffeattest for Mads Christophersen fra Middelsom og Sønderlyng Herreders Fogderie i Viborg af 14. f. M.
b) en Skrivelse fra Kammerjunker og Herredsfoged Bèulow i Viborg af 18. f. M. til Stiftamtet sammesteds.
c) en Skrivelse fra Provst Funder i Vroue af 16. f. M. til Kammerjunker Bèulow i Viborg.
d) en Døbeattest for Sidsel Jørgens Datter af 16. f. M. fra forbemeldte Provst Funder.
e) Herredsfoged Muhles Skrivelse til Stiftamtet i Aalborg af 19. Maij d. A.
f) en Skrivelse fra Lysgaard og Hids Herreders Contoir af 22. f. M. til Stiftamtet i Viborg.
g) en Skrivelse fra Kancellieraad Bye og Herredsfoged Rosenstandi Skive af 30. f. M. til Stiftamtet i Viborg
h) en Do. fra Amtsprovst Karup i Skive af s. D. til Cancellieraad Bye og Herredsfoged Rosenstand.
i) en Straffeattest fra Bye og Herredsskriver Fæster i Skive af s. D. betræffende Mads Christophersen.
k) en Skrivelse fra Justitskontoiret i Viborg af 6. d. M. til Stiftamtmand Schønheider sammesteds.
l) en Skrivelse fra Justitsraad Bye og Herredsfoged Fugl af 17. f. M. til Amtmand Neergaard i Ringkiøbing.
m) en Skrivelse fra Herredsfogden i Hammerum Herred af 25. f. M. til Amtmand Neergaard i Ringkiøbing.
n) en Skrivelse fra Pastor Baggesen i ørre Præstegaard af 21. f. M. til Herredsfoged Landt.
o) en Skrivelse fra Herredsfoged Fischer af 23. f. M. til det Kongl. Amthuus i Thisted.
p) en Straffeattest afaf 6. d. M. fra Bye og Herredsfoged [Lytshøfft] i Thisted for Mads Christophersen og
q) Herredsfoged Muhles Skrivelse af 19. Maij d. A. til Stiftamtet i Aalborg.
Samtlige disse Documenter blev givet Rettens PÃ¥tegning og taget til Indlemmelse i den Orden, de nu fremlagdes, saaledes lydende efter hinanden, Folie ....... ##.
Til Actens Følge blev fremlagt
1. Udskrivt af en Politierets Dom, som under 4. Maij 1829 er afsagt over det anholdte Fruentimmer Maren Marie Johannes Datter eller Møller.
2. en Extract af en Domsconclution afsagt ved Lysgaard Herreders Ret den 19. Martz 1810 over mads Christophersen med flere og bekræftet af den constituerede Inspecteur ved Tugthuuset i Viborg
3. Udskrivt af en Politierets Dom afsagt fra Lysgaard og Hids Herreders Ret den 27. August 1818 over det anholdte Fruentimmer Sidsel Jørgens Datter med flere.
4. Udskrift af en Politierets Dom afsagt fra Hassing-Refs Herreders Ret den 12. Maij 1821 over anholdte Mads Christophersen med flere.
Disse saaledes til Actens Følge fremlagte Documenter blev forsynet med Rettens Paategning.
Anholdte Mads Christophersen blev løs og ledig fremstillet og foreholdt bilaget Litr. g fremlagt under No. 6. tilligemed Extracten af den ved Lysgaard Herreders Ret 19. Martz afsagte Dom, og vedkjendte han sig at være denne Mads Christophersen, som bemeldte Skrivelse og Domsconclution omhandler samt tilstaaer derefter at have udstaaet 6 Maaneders Straf i Viborg Tugt og Forbedringshuus for Tyverie. At han ikke har angivet denne Omstændighed, da han sidst var i Forhør, siger han, var fordi han ikke huskede saadant. Han blev dernæst foreholdet Bilaget til Skrivelsen, som er fremlagt under No. 11 tilligemed den af Provst Lund derpaa tegende Attest, i hvilken Anledning han paastod, at hans afgivne Forklaring om hans Søn Frederiks Fødsel i Tollerup i Løgsted Sogn medfører Sandhed, dog indrømmer han Mueligheden i, at det var flere end 13 Aar siden. Barnet blev holdt for Daaben af daværende Sognefoged Niels [Toftbergs] Kone i Vormstrup i Løgsted Sogn, og saa vidt han veed, er denne Mand og Kone endnu levende. Videre blev anholdt foreholdet Bilaget Litr. a ved No. 12, Litr. g. h og i ved samme No. samt endelig den fra Hassing Refs Herreders Ret fremlagde Dom, i hvilken Anledning han paastaaer, at det forholder sig rigtigt, at han ved Middelsom og Sønderlyng Herreders Ret er anseet af daværende Herredsfoged Etatsraad Tøttrup med 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød for Omløberie eller Betlerie, og hvilken Straf han udstod i Viborg Arrest. Med Hensyn til Cancellierraad Rosenstands og Provst Karups Skrivelser, da vedbliver han sin forhen afgivne Forklaring og paastaaer at hans Navn skal findes i Resens Sogns Kirkebog, som er Annex til SKive, og hvor han er døbt af afd. Hr Pastor Vind.
Efter at han havde udstaaet sin Straf efter Dommen fra Hassing Refs Herreders Ret, hvilken han vedkiendte sig som ham overgaaet, blev ham med Resolution fra Vedkommende [...sendt] til Resens Sogn, og meldte han sig hos nu afd. Birkedommer Møller i Skive, hvor han afleverede sine Papiirer, men des uagtet blev han dog ikke taget under Forsørgelse og gik derfor om i Landet paa nye. Det er en Feilætagelse, naar han forhen har angivet, at han er født i Vind Bye, han er derimod født i et Huus ved sidstnævnte Bye, men som ligger i Resen Sogn. Ligeledes nægter han nu nogensinde at have været taget under Fattigforsørgelse i Vind Bye, men derimod vedbliver han sin Forklaring om sit Ophold og hans Konfirmation i Skive Bye. - Med Hensyn til Attesten fra Byeskriveren i Skive, da forklarede Anholdte, at det Tyverie denne omhandler den samme Sag, hvorfor han som omforklaret har været inddømt i Viborg Tugthuus. I øvrigt benægtede han at have giort sig skyldig i andre Retsbrud, siden han sidst har været dømt, end Omløberie og Betlerie.
Igien blev fremstillet løs og ledig Arrestantinden Ane Christens Datter, som i Henseende til det Barn, hun har avlet med Mads Christophersen, dets Navn, Fødsel, Daab og Død, forklarede sig overensstemmende med hvad Mads Christophersen derom har udsagt. Hun blev dernæst foreholdt Bilaget Litr. a ved No. 6 fra Pastor Tetens i Nibe, hvilket hun vedgik passede sig paa hende. Videre blev hun foreholdt bilaget Litr. d. ved samme No. i hvilken Anledning hun indrømmede at det forholder sig rigtigt, at hendes Søn Mads er indtegnet i Brøndum Sogns Kirkebog under Navn Mads Hansen, og at der som Barnefader til ham blev udlagt en Omløber, som hun paa den Tid fulgtes med, der kaldte sig Hans Andersen. Han var i øvrigt ikke Fader til Barnet, thi dette var den forhen angivne og nu afdøde Aftægtsmand Anders Jensen i Graverhuusene. Hans Andersen blev allene udlagt, fordi han saa vilde have det og fordi han paa den Tid fulgtes med hende. Ratihaberet - Aftraadt.
Igien fremstod Arrestantinden Sidsel Jørgens Datter løs og ledig. Hun blev foreholdt Attesterne Litr. e, fremlagt under No. 6 betræffende hendes Søn Andreas Olesens Daab og Fødsel, i hvilken Anledning hun indrømmede, at hans rette Navn ikke er som hun forhen har angivet Ole, men Andreas Olesen. - Hun blev dernæst foreholdt Bilagene Litr. c og d til Skrivelsen No. 12 fra Provst Funder i Vroue samt den fra Lysgaards politieret erhvervede Dom af 27. August 1818, og erkiendte hun, at samtlige disse Documenter angik hende og passede sig til hendes Forhold. Straffen efter den omhandlede Dom har hun udstaaet i Viborg Arrest. I øvrigt benægter hun nogensinde tilforn og oftere end denne eene Gang at være dømt eller straffet for nogen Forbrydelse. Hun ratihaberede sit Afgivne og aftraadte.
Dernæst blev fremstillet Arrestantinden Maren Marie Johannes Datter eller Møller løs og ledig. Hun blev foreholdt, at der i de om hende erhvervede Oplysninger ingen Hjemmel fandtes for Navnene Malene Christine, som hun tillige har tillagt sig. I den Anledning udsagde hun, at de var efter 2de Faders Søstere, hun havde antaget disse Navne og [......] hun ingen videre Hjemmel for [s.......] end at hendes Moder i sin Tid har sagt hende, at hendes Navn var saaledes som hun her i Retten har angivet. Hun blev foreholdt Bilaget Litr. n ved No. 12 fra Pastor Baggesen af 21 Junij d. A., og indrømmede hun, at dette forsaavidt det omhandlede hende og hendes Forhold er rigtig. Ligesaa foreholdtes hun den fra Nibe Kiøbstad erhvervede Politierets Dom af 4. Maij 1829, hvilken hun tilstod at være overgaaet sig. I øvrigt benægtede hun at have udøvet andre Forbrydelser end de, hvorfor hun alt er straffet, naar undtages at hun siden hun blev dømt i Nibe har gaaet om som Omløber og Betler. - Ratihaberet - aftraadte.
Undersøgelsen udsat indtil de flere reqvirerede Oplysninger, som de tilveiebragte har anlediget, indløber og indtil Cancelliets resolution falder paa Dommerens Skrivelse, som er fremlagt under No. 4.
- Det passerede bekræftes med Underskrift.
Holm.
Som Vidner: P. P. Fragt Evaldsen
Hellum-Hindsted herreders politiret 22. juli 1830
Retsmøde:
1830.09.01
Retsmøde
Hellum -Hindsted herreders politiprotokol 1830-1832
Aar 1830. den 1ste September blev en Politieret nedsat paa Hellum-Hindsted Herreders Tingsted i Hobro af Procurator Holm som constitueret Dommer og Skriver til efterfølgende Sag i Overværelse af Vidnerne Struck og Peder Fragt. Sagen mod Omløberne Mads Christophersen m. fl.blev foretaget. Dommeren irettelagde:
1) Stiftamtets Skrivelse i Aalborg af 17de. f. M., de Anholdte betræffende.
2) En Skrivelse fra førbemeldte Stiftamt af 27de f. M. tillige med de deri paaberaabte Bilag.
Disse Documenter lyder saaledes: Fol. 25 og 26 ##. De med Skrivelse No. 2 fulgte judiciale Acter fra Middelsom-Sønderlyng Herreders Ret og fra Hassing-Refs Herreders Ret blev paategnet til Actens Følge.
Af de Anholdte blev fremstillet Arrestanten Mads Christophersen løs og ledig og blev foreholdt den fremlagte Udskrift af Forhøret ved Middelsom-Sønderlyng Herreder af 28. Maj 1819 og Domsacten fra Hassing-Refs Herreders Politieret, begyndt 20. Marts 1821 og sluttet den 12. Mai næstefter i s. A., og in Specie den i sidstmeldte Act under 16. August 1819 ved Middelsom-Sønderlyng Herreders Ret afsagde Dom over Mads Christophersen m. fl., hvilke Acter han vedkiendte sig at være ham betræffende, ligesom han ogsaa tilstod at være overgaaet den i den sidstmeldte Act fra Middelsom-Sønderlyng Herreders Ret indrykkede Dom og at have udstaaet den ham derved tilkiendte Straf. At han forhen her i Retten har angivet, at denne Straf han udstod efter forbemeldte Dom ikkun bestod af 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød foregiver han nu hidrører fra, at han ikke nu, efter saa lang Tids Forløb, kunne erindre saadant. Arrestanten blev overleveret til sin Bevogter. Undersøgelsen sluttet. Politieretten hævet
Holm
Som Vidner: [.. ..] Struck P. P. Fragt
- - - - - - - - - -
Dokumenter fremlagt under sagsbehandlingen
A. Skrivelse fra ålborg Stiftamt til den const. dommer.
Hellum-Hindsted herreders politiprotokol 1830-1832
Deres Velædelhed har i behagelig Skrivelse af 12. Dennes anholdt om Bestemmelse for
1. Om Arrestanterne Mads Christophersen eller Pluddermads og Ane Christensdatter eller Grydsted-Anne m. fl. bør tiltales og dømmes for Betlerie og Omløberie foruden der falder Resolution for den Straf, Arrestanterne bør lide for deres løsagtige og liderlige Levnet.
2. Hvorledes der skal forholdes med Zidsel Jørgensdatter med hendes Nedkomst, da der ikke er Plads for hende i Arresten, medens hun ligger i Barselseng og hun intet eier til at indkiøbe Barselstøi for.
Foranlediget heraf meddeles tjenstlig til fornøden Underretning og videre behagelig Foranstaltning
ad 1ste: det ansees rigtigst, at Sagen paadømmes saa snart den er færdig uden at afvente Resolutionen om den Straf, Arrestanterne bør udholde for deres løsagtige Forhold, og
ad 2. Efter Omstændighederne kan Zidsel Jørgensdatter modtages et Sted, medens hun giør Barsel og indtil hun igien kan indsættes i Arresten for billig Betaling, ligesom og det allernødvendigste Barnetøi indkiøbes og ville Omkostningerne blive foranstaltede betalt efter hertil indsendende Regning.
Aalborg Stiftamthuus den 17. Aug. 1830
Som constitueret: Wesenberg.
Til Hr. Procurator Holm
PÃ¥tegning:
Irettelagt i en Politiret den 1ste. Sept. 1830.
Holm.
- - - - - - - - - - -
B. Skrivelse fra ålborg Stiftamt til den const. dommer.
Hellum-Hindsted herreders politiprotokol 1830-1832
I Følge Deres Velædelheds behagelige Skrivelse af 22. f. M. er indhentet giennem Thisted Amt hosfølgende Skrivelse fra Overauditeur Herredsfoged Fisker og Cancellieraad Bye og Herredsfoged Lytzhøft betræffende Mads Christophersens Hiemsendelse til Resen Sogn efterat den ham ved Hassing Refs Herreders Ret i Aaret 1821 overgåede Dom var exeqveret.
De ved en anden Skrivelse af samme Dato reqvirerede Oplysninger til Afbetiening i den mod Mads Christophersen m. fl. verserende Sag ved Hellum Hindsted Herreders Jurisdiction med Hensyn til den ham ved Middelsom Sønderlyng Herreders Ret i Aaret 1819 behandlede Sag er nu ligeledes erhvervet og herved fremsendes, nemlig
a. en Skrivelse af 7. Dennes fra Landvæsenscommissair Herredsfoged Rod og
b. Thisted Amts Skrivelse af 20. Dennes med den deri paaberaabte Domsact fra Hassing Refs Herreders Ret.
Aalborg Stiftamthuus, 27 Aug. 1830.
Som constitueret: Wesenberg.
Til Procurator Holm.
Paategning:
Irettelagt i en Politiret den 1ste. Sept. 1830.
Holm, const.
- - - - - - - - - - -
C. Bilag til ovenstående litra B.
Hellum-Hindsted herreders politiprotokol 1830-1832
Vede at tilbagesende dem ned Amterts Ordre af 2den dennes modtagne Skrivelse fra den i Justitssagen mod Omløberen Mads Christophersen m. fl. beskikkede Actor Procurator Holm har jeg den ære at erklære: at Mads Christophersen med de øvrige Personer, som den 12. Maii ved Hassing Refs Herreders Politieret belve dømte, efter at Dommen var afsagt, bleve sendt til Thisted Arrest, hvor Straffen er udstaaet, og hvorfra de formeentlig af Hr Cancellieraad Lytzhøft, som sædvanlig har havt den Godhed at besørge de herfra leverede Arrestanteres videre Forsendelse, vil være sendt til de i Dommen opgivne Communer, der efter den ved Præliminær Undersøgelsen erhvervede Oplysning antages at være deres rette Forsørgelses Steder, hvilket i øvrigt med omvandrende Personer af dets Slags kan være vanskeligt at udfinde. Det er sandsynligt, at Mads Christophersen med Selskab, efter at være afsendt fra Thisted Arrest, strax igien har forladt det ham anviste Sted. Efter ovenanførte vi vist nok Hr. Cancellieraad Lytzhøft bedst kunne meddeele den Oplysning, som Hr Procurator Holm forlanger.
Teglgaarden den 6. August 1830.
ærbødigst Fisker.
Til det Kongelige Amtshuus i Thisted.
Paategning:
Irettelagt i en Politieret den 1. September 1830
Holm, const.
- - - - - - - - - - -
D. Bilag til ovenstående litra B.
Hellum-Hindsted herreders politiprotokol 1830-1832
De med Deres Højvelbaarenheds Ordre af 10de dennes fulgte Skrivelser fra Hr Overauditeur Herredsfoged Fisker og giver jeg mig den Frihed indsluttet ærbødigst at remittere. Den over den omskrevne Mads Christophersen m. fl. ved Hassing Refs Herreders Ret afsagte Dom med medhørende Documenter har jeg tilstillet Deres Høivelbaarenhed den 13. September 1821.
Bemeldte Mads Christophersen og hans Datter Else Elisabeth ere, efter min Executionsprotokolls Udvisende den 2. Aug. 1821 herfra afsendt til Resen Sogn og medgiven i Reisepenge hver 3 Mk. 8. Skl. Sølv, men for deres Modtagelse deer har jeg ikke modtaget noget Bevis. Dette giver jeg mig herved den ære ærbødigst at indberette.
Thisted, den 16. August 1830
Lytzhøft.
Højvelbaarne Hr Conferenseraad Amtmand Faje,
Ridder af Dannebroge og Dannebrogsmand.
PÃ¥tegning:
Irettelagt i en Politieret den 1. September 1830
Holm, const.
- - - - - - - - - - -
E. Skrivelse fra Middelsom-Sønderlyng Herredsfogderie til Stiftmtmanden over Viborg Amt
til videresendelse til const. Herredsfoged Holm, Hellum-Hindsted Herreder.
Hellum-Hindsted herreders politiprotokol 1830-1832
Alt hvad jeg i Anledning den fra Deres Højvelbaarenhed under 31. f. M. modtagene, herved tilbagefølgende Skrivelse fra constitieret Herredsfoged Procurator Holm, har været i Stand til at finde i nærværende Jurisdictions Protocoller og Papirer betræfftende Mads Christophersen af Winde ved Skive reducerer sig til et Præliminærforhør under 28. Maii 1819, hvoraf jeg underdanigst giver mig den Frihed underdanigen at vedlægge en Extractudskrivt forsaavidt mueligen Forhøret angaaer denne Inqvisit. - Sag imod ham findes ikke enten behandlet eller paadømt inden et Tidsrum af 1 Aar efter hans Anholdelse, og lige saa lidet findes Forhøret at være blevet fortsat eller reassummeret. Længere frem i Tiden har jeg fformeent det unytteigt at søge, og Saadant ville og udkræve mere Tids Opofrelse end Sprøgsmaa- let skiønnes at udkræve eller nødvendiggiøre, siden den Dom, det er saa vanskeligt at finde her, skal være fremlagt i Udskrivt ved Hassing Refs Herreders Ret i 1821. Jeg tillader mig saaleedes at henstille, at Vedkommende ville henholde sig tilfornævnte Udskrift.
Middelsom Sønderlyng Herreders Fogderie, Wiborg den 7. August 1830 Rod
Højvelbaarne Hr. Stiftamtmand Schønheider,
Commandeur af Dannebroge og Dannebrogs Mand.
Paategning:
Irettelagt i en Politieret den 1. September 1830
Holm, const.
- - - - - - - - - - - -
F. Skrivelse fra amtmandskabet i Thisted til amtmandskabet i Aalborg
til videresendelse til Dommeren i Hellum Hindsted Herreder.
Hellum-Hindsted herreders politiprotokol 1830-1832
Domsacten i den mod Mads Christophersen m. fl. ved Hassing Refs Herreders Ret i Aaret 1821 anlagte Sag for begaaet Betlerie har jeg nu foranstaltet tilveiebragt og herhos fremsendes for at afbenyttes i den mod ham nu i Hobro anlagte Sag, og bemærkes derhos, at den af den constituerede Dommer Procurator Holm i Skrivelse af 22de f. M. forlangte Afskrift af den over bemeldte Mads Christophersen m. fl. ved Middelsom Sønderlyng Herreders Jurisdiction i 1819 afsagte Dom findes indrykket i nærværende Act.
Thisted Amthuus, den 20 August 1830.
I Højvelbaarne Conferenceraad Amtmand Fajes Fraværelse
Berthelsen.
Til det Kongelige Stiftamthuus i Aalborg.
Paategning:
Irettelagt i en Politieret den 1. September 1830
Holm, const.
- - - - - - - - - - - -
G. Indstævning af tiltalte Mads Christophersen m. fl.
Hellum-Hindsted herreders politiprotokol 1830-1832
Christian Cæsar Holm, kongelig beskikket Procurator i Aarhus og Wiborg Stifter samt constitueret Dommer og Skriver i efterfølgende Sag, giør vitterligt.
Da Undersøgelsen i Dag er sluttet imod de for Løsgjængerie og Betlerie i Hellum Herred anholdte Mads Christophersen, Anne Christensdatter, Zidsel Jørgensdatter og Maren Marie Johannesdatter eller Møller bliver disse fra deres Arrest her i Byen indstævnet til Møde for en Politieret, som bliver nedsat paa Hellum Hindsted Herreders Tingsted i Hobro Mandagen den 6. September næstkommende om Eftermiddagen Kl. 2. for, i Anledning det af dem udøvede Løsgjængerie og Betlerie, Saggivelse at modtage, Documenter at see irettelagte, om fornødentgiøres yderligere Examination at være underkastet og derefter at lide Dom, enhver for sit Forhold, til Undgiældelse efter Anordningerne og til at betale de af deres Arrest og Sagen flydende Omkostninger skadesløs. Laugdag finder ikke Sted.
Til Bekræftelse under mit Navn og Segl.
Hobro den 1. September
Holm (L.S.)
Paategning 1.
Aar 1830 den 1. September har vi undertegnede Stævnevidner for Hobro Kiøbstad paa Lovlig Maade forkyndet forestaaende Stævning for Arrestan Mads Christophersen, Anne Christensdatter, Zidsel Jørgensdatter og Maren Marie Johannesdatter eller Møller i Arresten her i Byen. Dette bevidner vi hermed i Kraft af den af os som Stævnevidner tilforn af os aflagte Eed med vore Hænders Underskrift.
Datum ut supra.
I. Lange. H. P. Mollerup
Paategning 2.
Irettelagt i en Politieret den 1. September 1830
Holm, const.
- - - - - - - - - - -
Hellum-Hindsted herreders politiret 1. sep. 1830
Underretsdom:
1830.09.06
Dom.
Hellum Hindsted herreders politiprotokol 1830-1832
Dom
Som Løsgængere og Betlere er Mads Christophersen, Anne Christensdatter, Zidsel Jørgensdatter og Maren Marie Johannesdatter, der ogsaa har kaldet sig Maren Marie Helene Christine Møller, anholdte i Hellum Herred og bragt her til Arresten. Ved de over dem afholdte Forhører og indhentet Oplysninger, er det om enhver især oplyst:
A. om Mads Christophersen: - Han er af de saakaldte Natmandsfolk, som har levet et liderligt og forargeligt Levnet med flere forskiellige Fruentimmer og sidst med den anholdte Anne Christensdatter, hvorfor han har underkastet sig Cancelliets Resolution. - For begaaet Tyverie har han i Følge Dom fra Lysgaard Herredsret af 19. Marts 1810 udstaaet 6 Maaneders Tugthuusarbeide. - For Løsgængerie og Betlerie har han i Følge Dom fra Middelsom Sønderlyng HerredersRet af 16 Aug. 1819 været straffet med 15 Dages Fængsel paa Vand og Brød og for Betlerie er han dernæst efter Dom fra Hassing Refs Herreders Ret af 12. Maii 1821 straffet med 8 Ugers Fængsel samt derefter hjemsendt til Resen Sogn i Salling, hvor han var forsørgelsesberettiget, men i Stædet for at forblive der har han siden den Tid vandret om i forskiellige Deele af Landet som Løsgænger og Betler. - Han er nu efter den i Acten fra Hassing Refs Herreders Ret indrykkede Døbe Attest 50 Aar.
B. om Anne Christensdatter: - Hun er født af almindelige Bondefolk og har, ligesom Mads Christophersen, levet et liderlig Levnet med flere Mandspersoner og sidst med ham, hvorfor ogsaa hun har underkastet sig Cancelliets Resolution. Hun er erkiendt forsørgelsesberettiget i Voxlev Fattigdistrikt og har ikke, efter hvad der har været at oplyse, været straffet før, skiønt hun har været Løsgænger og Betler fra sit 10de Aar. Efter den for hende framlagte Døbe Attest er hun i sit 45de Aar.
C. om Zidsel Jørgensdatter: - Hun er ogsaa af Natmandsfolk. Et liderligt Levnet med Omløberen Andreas Olesen, med hvem hun har avlet 5 Børn, før hun blev anholdt og det 6te her i Arresten udmærker ogsaa hendes Vandel. Hun har ikke befattet sig med andet end Løsgængerie og Betlerie. For den sidstnævnte Forbrydelse er hun ved Lysgaard Herreds Ret under 27. August 1818 og overgaaet Dom til 4 Ugers Fængsel, og hvilken Straf hun har udstaaet. Derefter har hun været hjemsendt til Forsørgelse i Vroue Sogn, hvor hun er erkiendt forsørgelsesberettiget. Hun er ikke confirmeret, skiønt hun efter den for hende fremlagte Døbeattest er 31 Aar.
D. om Maren Marie Johannesdatter eller Møller: - Hun er efter Døbeattest, som er fremlagt i den fra Hjerm Ginding Herreders ret erhvervede Domsact og ellers efter Pastor Baggesens Skrivelse i Ørre af 21. Juni d. A. i sit 17de Aar og erkiendt forsørgelsesberettiget i Ørre Sogn. Efter at have løbet bort derfra og gjort sig skyldig i Betlerie og hun ved Hammerum Herreds Politieret under 18de Juli 1826 som Barn dømt til at sættes under strengere Tilsyn og som det maa antages igien dertil forsendt. Hun begik derpaa, endnu i samme Aar, i sit 13de Aar Tyverie, hvorfor hun ved Hjerm Ginding Herreders Ret den 14de April 1827 dømtes til at straffes med Riis, hvilken Straf paa hende er exeqveret. Endelig har hun i Aaret 1829 tilligemed sim Moder været anholdt i Nibe for Betlerie, men hvorfor hun dog ved Politierets Dom af 4 Maii s. A. er friefunden.for Tiltale fordi hun har været under Lavalder, da hun som Betlerske blev anholdt, hvorimod hun blev forsendt til Ørre som hendes Hjemsted, men gik bort underveis og har siden som Løsgænger og Betler drevet om i Landet med andre Omløbere indtil hendes Anholdelse. Efter det Vidnesbyrd Pastor Baggesen har meddeelt hende, har hun foragtet enhver Formaning til det Gode ligesom den Underviisning i hendes Christendom, hun var saa høilig behøvende.
Efter saaledes at have fremført de Tiltaltes Vandel bliver det at afgiøre, hvorledes enhver især skal straffes.
Mads Christophersen maa altsaa denne Gang i Følge hvad der om ham er oplyst blive at dømme for anden Gang begaaet Løsgængerie og tredie Gang forøvet Betlerie. I Betragtning af den Tid, han ørkesløs har omvandret, det Omfang, hvori han har ført et omstreifende Levnet forenet med Betlerie og hans øvrige Vandel, skiønnes her at være Anledning til for ham i Medfør af Fo. 21. Aug. 1829 3 og 8 at bestemme hans Straf til 1 Aars Arbeide i Forbedringshuset, hvorefter han vil være at hjemsende til Resen Sogn, der en Gang er decreteret som hans Forsørgelsessted.
Anne Christensdatter, som ikke før er overgaaet Dom, men for det af hende udøvede Løsgængerie og Betlerie efter de Grunde, som er fremført ved Mads Christophersen i Medfør af 2 og 8 i den citerede Anordning bliver at tilkiende 20 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Da Cancelliets Resolution endnu ikke er falden for det af denne Tiltalte og Mads Christophersens førte løsagtige Levnet vil Justitiens Ret mod disse blive at forbeholde i saa Henseende.
Zidsel Jørgensdatter, som een Gang er dømt og straffet for Betlerie og altsaa nu drages til Ansvar for øvet Løsgængerie og anden Gang begaaet Betlerie maa i Følge samme Grunde, som er anført ved de forrige og efter Bestemmelserne i 2, 4 og 8 bleve at ansee med 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød.
Maren Marie Johannesdatter eller Møller, som nu har ophået Lavalder, vil, med Hensyn paa hvad der er oplyst om hende og efter samme Grunde, hvortil endnu maa lægges den høie Grad af Modvillighed, hun har udviist for at søge lovligt Erhverv, for Løsgængerie og Betlerie være at belægge med den for den første Forbrydelse som første Gang begaaet høieste Grad af Straf, saaledes at simpel Fængsel paa sædvanlig Fangekost på Grund af, at hun er under 18 Aar, i Følge Fo. 12 Juni 1816 7 vil blive at substituere herfor med 120 Dage.
Efter udstaaet Straf bliver ogsaa disse trende sidstnævnte Tiltale at hjemsende til deres decreterede Forsørgelsesstæder, Voxlev, Vrou og Ørre Sogne. De paa Sagen eller de Tiltaltes Arrest og Varetægt samt Straffens Exeqution flydende Omkostninger have de at udreede, enhver for sit Vedkommende, hvis de dertil har Formue, i andet Fald bliver disse Omkostninger at afholde af det Offentlige.
Thi kiendes for Ret:
1. Mads Christophersen bør for anden Gang begaaet Løsgiængerie og tredje Gang begaaet Betlerie hensættes hensættes til Arbeide i Viborg Tugt og Forbedringshusfange i et Aar.
2. Anne Christensdatter bør for første Gang begaaet Løsgiængerie og Betlerie hensættes i Fængsel på Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage.
3. Zidsel Jørgensdatter bør for første Gang forøvet Løsgiængerie og anden Gang begaaet Betlerie hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i 30 Dage.
4. Maren Marie Johannesdatter eller Møller bør hensættes i simpel Fængsel på sædvanlig Fangekost i 120 Dage.
5. Alle af de Tiltaltes Arrest og Forpleining samt Straffens Execution flydende Omkostninger betaler enhver for sit Vedkommende, og i Mangel af Formue udreedes saadant af det Offentlige.
6. Justitiens Ret forbeholdes imod No. 1 og 2 for deres løsagtige og forargelige Levnet.
7. Efter udstået Straf bliver de Tiltalte at transportere til Deres Forsørgelsesstæder.
Det idømte udredes inden 3 Solemærker efter denne Doms lovlige Forkyndelse og det øvrige efterkommes under Adfærd efter Loven:
Til Bekræftelse under mit Navn og Segl.
Hobroe den 6. September 1830.
Holm
Afsagt for en Politieret paa Hellum Hindsted Herreders Tingsted i Hobro den 6. September 1830.
Holm.
Hellum-Hindsted herreders politiret 6. sep. 1830
Retsmøde:
1832.09.06.
Domsafsigelse
Hellum-Hindsted herreders politiprotokol 1830-1832.
Aar 1830, den 6. September blev en Politie Ret nedsat paa Hellum Hindsted Herreders Tingsted af Procurator Holm i Hobroe som constitueret Dommer og Skriver i efterfølgende Sag og i Overværelse af Vidnerne Peer Fragt og Evaldsen.
Sagen contra Mads Christophersen m. fl. blev foretaget. Den til i Dag udstedte og forkyndte Stævning blev fremlagt og lyder saaledes - Fol. 26 # - Arrestanterne Mads Christophersen, Ane Christens Datter og Maren Marie Johannes Datter blev løs og ledige fremstillede. Arrestanten Sidsel Jørgens Datter kunde ikke i Dag fremstilles, fordi hun nyelig har gjort Barsel.
Arrestanten Mads Christophersen blev foreholdt den i Domsacten fra Hassing Refs Ret, som er fremlagt den 1. December, indrykkede Døbe Attest fra forrige Provst Bregendahl i Skive af 31. Marts 1821, for saa vidt den betræffer hans Alder og han derfor gjort opmærksom paa, at han ikke er så gammel, som han har foregivet. Arrestanten vedgik i den Anledning, at Provst Bregendahls maatte være rigtig og indrømmede, at han havde taget Feil i sin Angivelse.
Dommeren afsagde derpaa Dom i Sagen saalydende - Folio 26 # - Arrestanterne blev overgivet til deres Bevogter. Politieretten hævet.
Holm
Som Vidner: P. P. Fragt Evaldsen.
Hellum-Hindsted herreders politiret 6. sep. 1830
Afsoning:
1832.05.20
Afsoning
Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835
Nummer siden 1. Jan. 1812 3374
Aarligt No: 47
Løbe No.: 310
Navne paa Fangerne: Sidsel Jørgensdatter
Hobroe Arrest
Hvor født: Vrou Sogn, Fjends Herred
Viborg Amt.
Sidste Opholdssted: Løbet om i Landet
Naar indkommen. 1832. d. 20de Maij
Hvorfor: 2den Gang Løsgjængeri, 3die gang Betlerie
Hvor længe: 1 Aar
Straffet før: Ja - 3502
Alder: 2
Naar løsladt og Opførsel: 1833 d. 21. Maij - hjemsendt
Opførsel god.
Hvor Værnepligtig: - - -
Hvor forsørgelsesberettiget: Vroue Sogn, Fjends Herred,
Viborg Amr
Er givt? - - -
Hvor mange Børn: 2 Sønner, 1 Datter
Er Confirmeret: 1833, d. 16de Maij i Viborg Tughuus
Religion: Lutter
Profession: - - -
Til hvilket Arbeide her Brugt Karder
Anmærkning: dømt ved Rinds og Gislum Herreders Politiret
d. 9de Marts 1832 - Approberet af Amtet /:Formodentlig
Aalborg:/
Viborg tugthus 20. maj 1832
Retsmøde:
1833.11.08
Retsmøde
Fjends-Nørlyng herreders politiprotokol 1833-1836
Aar 1833 Fredagen den 8. Nov. om Eftermiddagen blev Fjends og Nørlyng Herreders Politiret sat paa Herredscontoiret af Herredsfogden Kammerjunker v. Bèulow i Overværelse af undertegnede Bisiddere.
Der foretoges No. 70/33 Forhør betreffende en Poul Thyggesen af Lund, Ørslevkloster Sogn frakommet Gaas.
For Retten fremstod Poul Thyggesen, der formanet til Sandhed forklarede, at han i Forgaars Eftermiddag Kl. 4 blev frataget paa Ørslevkloster Mark en Gaas, som var halt paa det venstre Been, og forefandt han bemeldte Gaas i gaar i Sidsel Jørgensdatter og Knud Frederiksens Værge, som da opholdt sig i Borup By, men iøvrigt ere Omløbere. Saadant foranlediget at de bleve anholdt tilligemed de 3 Børn, som Sidsel Jørgensdatter havde med sig og ere alle hertil i Dag opførte.
Den omhandlede Gaas var tilstæde i Retten, og erklærede Poul Thygesen, at da han sidste Gang havde den i sit Værge, var den levende, men var nu Halsen knækket paa den. Iøvrigt gjenkjendte han Gaasen som sin Ejendom og ham frakommet mod hans Vidende og Villie. Værdien ansatte han paa den til 30 Tegn og forlangte ingen Erstatning for Samme.
Dernæst fremstod Sidsel Jørgensdatter, 33 Aar gammel og forsørgelsesberettiget i Vroue Sogn, der forklarede, at hun i Forgaars kom paa Vejen mellem Ørslevkloster og Heilskou, og saa hun da en levende Gaas ligge i Vejgrøften og flagre med Vingerne. Denne Gaas greb dernæst, medens hun gik ad Vejen til Heilskou, den anholdte Knud Frederiksen og hendes Søn Ole Andreasen, 12 Aar gammel, og skal de dernæst have dreiet Halsen over paa den og nedgravet den paa Sognefogdens Mark i Ørslevkloster, men hun har ikke selv seet Gaasen. I Gaar Morges tog fornævnte Knud Frederiksen og hendes Søn Ole hendes Pose og forlod hende i Bøstrup By og kom først til hende igjen i Borup, kort før Poul Thygesen indtraf der og da befandtes Gaasen i hendes Pose. Den i Retten værende Gaas blev hende forevist og gjenkendte hun den for at være den Samme. Hun forsikrer ingen Andeel at have havt i Gaasens Borttagelse eller veed nogen Besked om de nærmere Omstændigheder med Samme. Derimod maae hun indrømme, at efter Fleres Tilskyndelse i Resen og Vroue Sogne, hvilke hun dog ikke kan navngive, idet de have yttret, at de ikke godt kunne føde hende og Børn hele Aaret igjennem, for omtrent 3 Uger siden forlod Resen Sogn for at tigge Uld i Fjends herred. - Aftraadte.
Fremstod Knud Frederiksen, 17 Aar gammel af Vind Sogn Ulfborg Herred, der formanet til Sandhed forklarede, at han i Forgaars kom ad Vejen fra Ørslevkloster til Heilskov i Forening med Sidsel Jørgensdatter og hendes 3 Børn, som han samme Dag havde antruffet i Hald By, og mødte de da en liden Dreng, som fortalte dem, at der laae en Gaas i en Grøft og var død, og da de kom til Stedet, yttrede Sidsel om de ikke skulle have denne Gaas, hvortil Komparenten svarede, at dette kom ham ikke ved. Hendes Søn Ole greb derpaa Gaasen , men om den var levende eller ikke, ved Komparenten ikke, da Drengen var løbet et stykke vej forud. Dernæst bar Drengen og Moderen Gaasen hen til et Dige, som var i Nærheden, og blev Gaasen der begravet i et Hul, som Komparenten kastede med sine Hænder. Touren blev dernæst fortsat over Heilskou til Bøstrup. Den paafølgende Morgen gav Sidsel Jørgensdatter Komparenten Ordre til at hente Gaasen tilligemed hendes Søn Ole, og tilbød hun ham den halve Værdi af Fjerene. Gaasen blev derpaa hentet i en Pose, som Sidsel leverede og bragt til Borup, hvor derpaa den i Retten værende Poul Tygesen indfandt sig og vedkjendte sig Gaasen. Den i Retten værende Gaas gjenkjendte Komparenten at være den samme som omforklaret,og havde han Intet imod den af Poul Thygesen satte Værdi. Han erkjendte hans Ejendomsret og havde Intet imod Gaasens Udlevering til ham at erindre.
Fremstod Ole Andreasen, Søn af Sidsel Jørgensdatter, 11 Aar gammel, som forklarede, at paa Vejen mellem Ørslevkloster og Heilskov mødte de ham en ubekjendt Dreng, som fortalte, at der laa en død Gaas i Vejgrøften, hvorpaa Komparenten tilligemed Knud Frederiksen rendte derhen og tog da Komparenten først fat paa Gaasen, som vel laae og flagrede med Vingerne, men ei var død. Han brækkede dernæst Halsen tilbage på Gaasen, men da han ikke formaaede at dræbe den, tog Knud Frederiksen fat paa den og knækkede dens Halsen, han sprang derpaa og gravede et Hul i et der i Nærheden værende Dige, hvorhen Comparenten bragte Gaasen, og blev den der begravet. Den paafølgende Morgen blev den afhentet af ham og Knud Frederiksen og bragt til Borup, hvor de dernæst blev anholdt. Den omhandlede Gaas blev Comparenten forevist, og gjenkjendte han den for at være den samme og havde Intet imod Udleveringen til Poul Thygesen eller den ansatte Værdi at erindre.
Forhørsdommeren bemærkede, at Sidsel Jørgensdatter og Knud Frederiksen havde aflagt hver især deres Forklaring uden at Ole Andreasen havde paahørt samme. Ole Andreasen benægtede aldeles, at hans Moder enten har opfordret dem til at tage Gaasen, bragt den hen til Hullet, hvor den blev nedgravet eller om Morgenen givet Ordre til at hente den. Ole Andreasen blev dernæst foreholdt Knud Frederiksen Forklaring, men benægter han Samme forsaavidt den ikke stemmer med hans og confronteret dernæst med Knud Frederiksen vedblev enhver især deres aflagte Forklaring.
Sidsel Jørgensdatter blev derpaa atter fremstillet og foreholdt Knud Frederiksen Forklaring, men benægter hun at have opfordret ham til at tage Gaasen eller baaret den hen, hvor den blev begravet, men erfarede hun af den selv samme, at de have taget Gaasen og begravet den, eiheller havde hun givet Ordre til at hente Gaasen eller lovet Knud Frederiksen nogen Andeel i samme. Ligeledes blev Knud Frederiksen foreholdt Sidsel Jørgensdatters Forklaring og bleve indbyrdes confronteret med hinanden, men vedbleve de hver især deres afgivne Forklaringer.
Da Sidsel Jørgensdatters 2de andre Børn, det Eene er 6 Aar og den Anden 3 Aar, kunne disse ikke afhøres.
Gaasen blev dernæst forevist Vidnerne, som skjønnede den satte Værdi passende, og med samtlige Anholdtes Samtykke udleveret til Poul Thygesen.
Sidsel Jørgensdatter med hendes 3 Børn og Knud Frederiksen blev dernæst paalagte Arrest. Forhøret udsat.
A. u s.
Bèulow
Bisiddere:
Skov, Jochum Thomsen.
Fjends-Nørlyng herreders politiret 8. nov. 1833
Retsmøde:
1833.11.11.
Retsmøde
Fjends-Nørlyng herreders politiprotokol 1833-1836
Aar 1833 Mandagen 11. November Kl. 11. Formiddag blev Fjends Nørlyng Herreders Politiret sat paa Viborg Raadstue af Herredsfogenden Kammerjunker Bèulow i Overværelse af undertegnede Bisiddere.
Hvor da blev continueret Forhøret 70/1833 betræffende en Poul Thyggesen af Lund frakommen Gaas, udsat fra 9de d. M
Forhørs Dommeren bemærkede at andre Forretninger havde forhindret ham fra i Løverdags at continuere dette Forhør.
Dernæst blev løs og ledig fremstillet Arrestanten Knud Frederiksen og formanet til Sandhed forklarede at han siden sin confirmation har ernæret sig ved at betle paa forskjellige Steder, hvilke han dog ikke nøjagtigen kan opgive, og kan Tiden anslaaes til 3 Aar. Quaad generalia vite anteacta erklærede Arrestanten at være 17 Aar gammel, født af Forældrene Frederik Knudsen og Mette Christensdatter, hvoraf Faderen er død, men Moderen, hvoraf han er et Slegfredbarn endnu levende og som givt med Jens Christophersen er bosat paa Trettende Aar i Vind Sogn, Uldborg Herred. Arrestanten er født i Vind Sogn og confirmeret i Vinding Sogn af daværende Pastor Sørensen. Med Undtagelse af en Sommer, som han har tjent Pastor Sørensen, har han ingen fast Tjeneste havt, men er bleven underholdt ved at gaae i Omgang i Vind Sogn. Som ikke forsynet med anstændige Klæder har han aldrig kunnet erholde nogen fast Tjeneste, men kan han ejheller benægte at have søgt nogen. Da han var 12 Aar gammel stjal Komparenten nogle Penge i Vindgab og blev derfor straffet med Riis i Ringkøbing. Foruden denne ham overgangne Dom har han hverken tidligere eller sildigere været tiltalt dømt eller straffet. Arrestanten blev derhos opfordret paany at tilstaae at have taget den her omhandlede Gaas, men vedblev han stadig ved sin forhen aflagte Forklaring og Benægtelse. Aftraadt.
Løs og ledig blev dernæst Zidsel Jørgensdatter fremstillet, der quaad generalia og vite anteacta forklarede at være 33 Aar gammel, født i Vroue af afdøde Jørgen Nielsen og Moder Else Hansdatter, som begger er døde, døbt i Vroue Kirke og confirmeret i Viborg Tugthuus. Hun har forhen været tiltalt og straffet for Løsgængeri 1ste Gang ved Lysgaard og Hids Herreders Jurisdiction for omtrent 16 Aar siden, 2den Gang for 3 Aar siden i Hobro, og 3die Gang for omtrent 1 Aar siden ligeledes i Hobro, og blev hun der dømt til eet Aars Tugthuus Arbeide. Hun er Moder til 3 Børn og Faderen er Omløber Andreas Olesen. Hun benægter, at hendes Søn Ole Andreasen forhen har været tiltalt eller straffet.
Iøvrigt gjentager hun, at Aarsagen til hun sidste Gang har betlet er den af Sognet viste Modvillie, ligesom hun og benægter at have fjerneste Deel i den borttagne Gaas og henholder sig i Et og Alt til sin forhen afgivne Forklaring.
Derpaa fremstod løs og ledig drengen Ole Andreasen, der formanet til Sandhed forklarede, at han tjent hos Degnen Mulvad i Vind, fra hvem han kom sidste Mikkelsdag og blev dernæst sat i omgang i Sognet. Da Moderen for omtrent 3 Uger siden forlod Sognet for at samle sig noget Uld til Klæder, fulgte han sin Moder, deels for at bære hans lille Søster, deels for at bære hendes Pose, alt efter Opfordring fra hende. Han benægter forhen at have været tiltalt eller straffet og vedbliver iøvrigt sin forhen aflagte Forklaring med Hensyn til den under Sagen omhandlede Gaas.
Zidsel Jørgensdatter indrømmer at have anmodet Sønnen at følge sig i den omforklarede Anledning. De anholdte blev dernæst overleveret Arrestforvareren til Bevogtning og Forhøret for denne Sinde sluttet for atter at tilstilles Amtet. Politiretten hævet.
Bèulow
Vidner: Thøgersen Kongstad.
Fjends-Nørlyng herreders politiret 11. nov. 1833
Retsmøde:
1833.12.17
Retsmøde
Fjends-Nørlyng herreders politiprotokol 1832-1836
Aar 1833 d. 17 December Kl. 12 Middag blev Fjends-Nørlyng herreders Extraret sat paa Viborg Raadstue af Herredsfogen Kammerjunker Bèulow i Overværelse af Testes.
Hvor da blev foretaget Justitssagen No. 70/33 Actor Landsoverretsprocurator Holm contra Arrestanterne Zidsel Jørgensdatter, Ole Andersen og Knud Frederiksen af Viborg Arrest.
Actor lod ved F. Lykke fremlægge Stævning, sit Indlæg med deri paaberaabte Bilage, nemlig en Skrivelse til Actor af 2den dennes, Actions Ordren af 14de f. M., en Skrivelse fra Amtet af 22de f. M. Disse Dokumenter lyder saal.: # Udskrivten af Præliminair Forhøret og de i Amtets Skrivelse ommeldte Actstykker følge Acten.
Samtlige Tiltalte var uden Baand og Tvang i Retten tilstæde. Zidsel Jørgensdatter blev foreholdt de i Dag fremlagte og hende forhen overgangne Domme og foruden at erkjende de under 6. Sep 1830 og 9. April 1832 afsagte Domme som hende Vedkommende erkjendte hun ogsaa under [21 eller 24 eller 27] Aug 1818 ved Lysgaard og Hids Herreders ret at være straffet for første Gang begaaet Betleri.
I Overværelse af fornævnte Arrestanter fremstod dernæst Poul Thyggesen, som gjentog, at den her under Sagen omhandlede Gaas var ham imod Vidende og Villie frakommen og bekræftede saadant med Lovens Ed
- Demitteret.
Bastrup mødte og begjærte Udlaan af Documenterne og Anstand i 8te Dage.
Dommeren, næst at bemærke, at de i Sagen reqvirerede Oplysninger ei endnu ere modtagne, bevilgede det begjærte Udlaan og Anstand
Arrestanterne bleve overgivne til deres Bevogtning og Sagen altså til den 24de d. M. Kl. Kl 11. Formiddag,
A u s.
Bèulow
Kongstad Breitzmann
3. retsmøde
Fjends-Nørlyng herreders ekstraret
17. dec. 1833.
Fjends-Nørlyng herreders politi- og ekstraretsprotokol
Aar 1833 d. 17 December Kl. 12 Middag blev Fjends-Nørlyng herreders Extraret sat paa Viborg Raadstue af Herredsfogeden Kammerjunker Bèulow i Overværelse af Testes.
Hvor da blev foretaget Justitssagen No. 70/33 Actor Landsoverretsprocurator Holm contra Arrestanterne Zidsel Jørgensdatter, Ole Andersen og Knud Frederiksen af Viborg Arrest.
Actor lod ved F. Lykke fremlægge Stævning, sit Indlæg med deri paaberaabte Bilage, nemlig en Skrivelse til Actor af 2den dennes, Actions Ordren af 14de f. M., en Skrivelse fra Amtet af 22de f. M. Disse Dokumenter lyder saal.: # Udskrivten af Præliminair Forhøret og de i Amtets Skrivelse ommeldte Actstykker følge Acten.
Samtlige Tiltalte var uden Baand og Tvang i Retten tilstæde. Zidsel Jørgensdatter blev foreholdt de i Dag fremlagte og hende forhen overgangne Domme og foruden at erkjende de under 6. Sep 1830 og 9. April 1832 afsagte Domme som hende Vedkommende erkjendte hun ogsaa under [21 eller 24 eller 27] Aug 1818 ved Lysgaard og Hids Herreders ret at være straffet for første Gang begaaet Betleri.
I Overværelse af fornævnte Arrestanter fremstod dernæst Poul Thyggesen, som gjentog, at den her under Sagen omhandlede Gaas var ham imod Vidende og Villie frakommen og bekræftede saadant med Lovens Ed
- Demitteret.
Bastrup mødte og begjærte Udlaan af Documenterne og Anstand i 8te Dage.
Dommeren, næst at bemærke, at de i Sagen reqvirerede Oplysninger ei endnu ere modtagne, bevilgede det begjærte Udlaan og Anstand
Arrestanterne bleve âovergivne til deres Bevogtning og Sagen altså til den 24de d. M. Kl. Kl 11. Formiddag,
A u s.
Bèulow
Kongstad Breitzmann
Fjends-Nørlyng herreders ekstraret 17. dec. 1833
Retsmøde:
1833.12.24
Retsmøde
Fjends-Nørlyng herreders politiprotokol 1832-1836
Aar 1833 d. 24 December Kl. 11. Formiddag blev Fjends-Nørlyng Herreders Extraret sat paa Viborg Raadstue ag Herredsfogden Kammerjunker v. Bèulow i Overværelse af 2de Testes,
Hvor da blev foretaget Extraretssagen Nr. 76/33 Actor Landsoverretsprocurator Holm contra Arrestanterne Zidsel Jørgensdatter m. fl. udsat fra 17. dennes.
Defensor Procurator Bastrup mødte og fremlagde sit Indlæg samt tilbageleverede Sagens Documenter tilligemed de ham fra Dommeren tilstillede Oplysninger, Amtets Skrivelse af 20de d. M., en Skrivelse fra Cancelliesecretair By og Herredsfoged Finsen, en Attest af 2den d. M. en Skrivelse fra Pastor Buckhave af 9de d. M., en Domsact sluttet med Dom af 16. Juni 1830 en Attest fra Straffeanstalten i Viborg af 19de d. M. og en Skrivelse fra Pastor Gjerløff af 12te f. M. - Disse Documenter lyde med Undtagelse af Domsacten saaledes #. Documenterne følge denne act.
Samtlige Tiltalte vare uden Baand og Tvang i Retten tilstæde.
Samtlige de for Knud Frederiksen vedkommende indhentede og i dag fremlagte Oplysninger bleve ham foreholdte og erkjendte han samtlige for at være sig angaaende og med Hensyn til hans Forklaring i Forhøret d. 11.Nov. D. A. erklærede han, at det var en misforstaalse, thi han er ikke efter sin Tjeneste hos Pastor Sørensen været paa Omgang i Vind Sogn, men har underholdt sig ved at gaae om, d. v. s. ved at betle, men at han ikke kan sige, at saadant just er skeet i Vind Sogn. Han erkjender saaledes at han næsten 2 Aar har været Betler og Løsgjænger.
Tiltalte Sidsel Jørgensdatter blev foreholdt den for hendes vedkommende fremlagte Attest, som hun erkjendte at være sig angaaende. Med Hensyn til den producerede Dødsattest for hendes Søn maatte hun erkjende, at samme var ham angaaende, men at Navnet fejlagtigen maa være tilført Kirkebogen, thi Sønnen hedder virkelig Ole Andreasen og var faderens Navne Andreas Olesen.
Samtlige tiltalte blev forelæste Defensors Indlæg og dernæst opfordret til yderligere at forklare dem om de nærværende Omstændigheder ved det passerede Tyveri, Løsgjængeri og Betleri, men var ingen forandret Forklaring at erholde, da enhver vedbleve sit Forrige og indlode Sagen.
Fra Actor var tilkjendegivet at han med Hensyn til Defensors Indlæg Intet havde at erindre eller attraaede at fremme videre i Sagne, thi blev Sagen til Doms optaget og de Anholdte overleveret Arrestforvareren til Bevogtning.
A.u.s.
Bèulow
Vidner: Stein Breitzmann
Fjends-Nørlyng herreders ekstraret 24. dec. 1833
Underretsdom:
1833.12.28
Underretsdom
Fjends-Nørlyng herreders domprotokol
Aar 1834 d. 28. December blev ved Fjends-Nørlyng Herreders Extraret i Sagen No 76/1833 Actor Landsoveretsprocurator Holm contra Arrestanterne Zidsel Jørgensdatter, Ole Andreasen og Knud Frederiksen afsagt saadan
Dom.
I Henhold til Amtets Actions-Ordre af 14. Nov. d. A. tiltales Zidsel Jørgensdatter, Ole Andreasen og Knud Frederiksen for Tyveri, samt Zidsel Jørgensdatter og Knud Frederiksen tillige for Løsgjængerieog Betleri. Actor har i saa Henseende nedlagt Paastand, at Zidsel Jørgensdatter ansees med Forbedringshuusarbejde i 2 Aar, Knud Frederiksen ligeledes med Forbedringshuusarbejde i 8 Maanederog Ole Andreasen med Riis af Slutteren, samt sig tilkjendt Sallair, hvorimod Defensor næst at antage, at Bevis for Tyveri ikke er tilstæde for de Tiltalte og ikke heller for Betleri for Zidsel Jørgensdatters Vedkommende, hvorimod blot Løsgængeri for samtlige Paagrebne, har henstillet disse til skaansomste Straf samt paastaaet sig Sallair ligeledes tilkjendt.
Efter det under Sagen fremkomne og tildeels efter egen Tilstaaelse maae det ansees oplyst, at iblandt de Tiltalte har Ole Andreasen d. 6. Nov. d. A. grebet en Gaas, som laae i en Grøft paa Vejen, mellem Ørslevcloster og Hejlskov, og som senere Poul Thyggesen har vedkjendt at være sig tilhørende og sig imod Vidende og Villie frakommen. Denne Gaas var, da den blev grebet af Ole Andreasen, endnu levende, skjønt den laae og flagrede med Vingerne. Gaasen blev derpaa dræbt ved at knækkes Halsen paa, hvormed Knud Frederiksen skal have været Ole Andersen, efter dennes Udsagn, behjælpelig, og blev den derpaa henlagt og skjult i et Hul, som blev Gravet af Knud Frederiksen i et i Nærheden værende Dige, og den paafølgende Morgen afhentet af Knud Frederiksen og Ole Andreasen i en Zidsel Jørgensdatter tilhørende Pose. Skjønt Knud Frederiksen har paasagt, at Gaasens Borttagelse skete efter Zidsel Jørgensdatters Tilskyndelse, saa er imod hendes Benægtelse ikke derfor under Sagen fremkommet noget Beviis. Derimod havde Tiltalte Zidsel Jørgensdatter og Knud Frederiksen indrømmet at have betlet og drevet Løsgjængeri i længere Tid.
Hvad nu den her omhandlede Borttagelse af Gaasen angaaer, saa maa [Apprehensions]-Acten saavel for Ole Andreasens som for Knud Frederiksen Vedkommende være tilstæde, ligesom animus [lucrifaciendo] thi Knud Frederiksen indrømmer at have været lovet Værdien af Fjærene, hvilket i Forening med at Poul Thyggesen har ideligen bevundet, at Gaasen er ham imod Vidende og Villie fremkommet, maae være tilstrækkelig til at Constatere Begrebet om Tyveri, og maa saaledes Ole Andreasen og Knud Frederiksen derfor retteligen for samme være at dømme.
Zidsel Jørgensdatter har vel været i Følge med de 2de førstnævnte Tiltalte, og er ogsaa Gaasen funden i en hende tilhørende Pose, men i hvor stor Mistanke der end kan være imod hende, kan der dog imod hendes Benægtelse ikke skjønnes at være tilstrækkelige data tilstæde, enten at ansee hende som deelagtig i Borttagelsen af Gaasen eller som Medvider i Tyveriet. Videre Beviis for det paastævnte Løsgjængeri og Betleri maae derimod bortfalde, da de Tiltaltes egen Bekjendelse ledsaget af de fornødne indicier haves.
Ole Andreasen, der ifølge den producerede Attest og om hvis Identitet al Tvivl ved Moderens Forklaring må hæves, er 12 Aar gammel, vil dernæst i foranstaaende Anledning i Henhold til Fr. 20. Febr. 1789 6 blive at ansee med Straf af Riis ved Slutteren under Fogdens Opsigt.
Knud Frederiksen, 17 Aar gammel, vil blive at belægge med Straf som for første Gang begaaet Tyveri i Henhold til fornævnte Forordning 1, og med Hensyn til Straffens Størrelse maa komme i Betragtning, at han efter Dom af 16. Juni 1830 ved Uldborg og Hind Herreders Extraret alene er straffet for samme Forbrydelse med Riis og vil samme saaledes være at bestemme til 3 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, hvortil vil komme for første Gang begaaet Løsgjængeri i Forening med Betleri, som skjønnes ved at sammenholde de fremkomne Oplysninger at udgjøre en Tidsperiode af 2 Aar, efter Fr. 21. Aug. 1829 2 og 4, 15 Dage, i alt saaledes 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød, men som i Henhold til 7 i Fr. af 12. Juni 1816 vil efter Tiltaltes Alder under 16 Aar være at Afsone med 120 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost.
Tiltalte Zidsel Jørgensdatter vil for det hende imputerede Tyveri være at frikjende for videre Tiltale, men derimod vil hun som forhen Straffet, nemlig under 27. Aug. ved Lysgaard og Hids Herreders Ret for første gang begaaet Betleri med 4 Ugers Fængsel, d. 6. Sep. 1830 ved Hellum og Hindsted Herreders Politiret for første Gang forøvet Løsgjængeri og 2den Gang Betleri med 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød og under 9. April 1832 ved Rinds og Gislum Herreders Politiret for 2den Gang begaaet Løsgjængeri og 3die Gang Betleri med 1 Aars Forbedringshuusarbejde, nu at ansee for 3die Gang begaaet Løsgjængeri og 4de Gang begaaet betleri i Overensstemmelse med Fr. 21. Aug. 1829 3 og Straffen med Hensyn til foregaaende Domme og de her under Sagen oplyste Omstændigheder at bestemme til 2 Aars Arbeide som Forberingshuusfange i Viborg Tugt- og Forbedringshuus, saa vil samtlige Tiltalte være at tilpligte at betale alle af denne Action flydende Omkostninger og deriblandt til Actor 4 Rbdl. og til Defensor 3 Rbdl.
Sagen har ingen uforsvarligt Ophold Lidt.
Thi kjendes for Ret:
1. Tiltalte Ole Andreasen bør at straffes med Riis ved Slutteren under Fogdens Tilsyn.
2. Tiltalte Knud Frederiksen bør at hensættes i Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 120 Dage.
3. Tiltalte Zidsel Jørgensdatter bør som Forbedringshuusfange hensættes til Arbeide i Viborg Tugt- og Forbedringshuus i 2 Aar, men iøvrigt for Actors Tiltale fri at være.
Saa bør samtlige Tiltalte in solidum at udrede alle af deres Action flydende Omkostninger og deriblandt til Actor Landsoverretsprocurator Holm i Sallair 4 Rbdl. og til Defensor Landsoverretsprocurator Bastrup 3 Rbdl., som i Mangel af Formue udredes af det Offentlige.
At efterkomme under Adfærd efter Loven
A. u. s.
Bèulow.
Fjends-Nørlyng herreders ekstraret 28. dec. 1833
Retsmøde:
1833.12.28
Domsafsigelse
Fjends-Nørlyng herreders politiprotokol
Aar 1833 d. 28 December Kl. 3 Eftermiddag blev Fjends-Nørlyng Herreders Extraret sat paa Viborg Raadstue af Herredsfogden Kammerjunker v. Bèulow i Overværelse af tvende Testes.
Hvor da blev foretaget Sagen 76/1833 Actor Landsoverretsprocurator Holm contra Arrestanterne Zidsel Jørgensdatter m. Fl. udsat fra 24de d. M.
Dommeren resumerede Sagen og fremlagde en Skrivelse fra Pastor Schødte af 22de d. M. saal. lydende #. Zidsel Jørgensdatter, som tilligemed de øvrige Tiltalte Knud Frederiksen og Ole Andreasen var tilstæde i Retten uden Baand og Tvang, blev foreholdt den fremlagte Skrivelse, som hun erkjendte at være sig angaaende.
Derpaa blev afsagt saadan Dom - Se Domprotoc. Fol. 104.
De Tiltalte blev overleveret deres Bevogtning - Extraretten hævet.
A. u. s.
v. Bèulow
Testes: Thøgersen Jens F. Holsted
Fjends-Nørlyng herreders ekstraret 28. dec. 1833
Afsoning:
1834.01.04
Afsoning
Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835
Nummer siden 1. Jan. 1812 3502
Aarligt No: 1
Løbe No.: 94
See barnet No. 21 Fol. 385
Navne paa Fangerne: Zidsel Jørgensdatter
fra Viborg Arrest
Hvor født: Vrou Sogn, Fiends Herred
Sidste Opholdssted: Løbet om i Landet
Naar indkommen. 1834, d. 4. Janv.
Hvorfor: 3. Gang Løsgjæng., 4 Gang Betleri.
Hvor længe: 2 Aar
Straffet før: See No. 3374 m. v. - See No. 4955
Alder: 34 Aar
Naar løsladt og Opførsel: 1836, d. 4. Januari - hjemsendt
Opførsel god
Hvor Værnepligtig: - - -
Hvor forsørgelsesberettiget: Vrou Sogn, Fjends Herred,
Viborg Amt.
Er givt? nej
Hvor mange Børn: 2 Sønner og 1 Datter
Er Confirmeret: I Viborg Tugthuus
Religion: Luthersk
Profession: - - -
Til hvilket Arbeide her Brugt [.........] Strømpegarn m. v.
Anmærkning: Dømt ved Fjends-Nørlyng Herreders Extraret
d. 28. Decbr. 1833, Approberet af Viborg Amtmd.
d. 2. Janv. 1834.
Viborg tugthus 4. jan. 1834
Afsoning:
1844.11.19
Afsoning
Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853
Løbenr. 4955
Aarligt No: 158
Rulle No.: 86
Fangernes Navne: Sidsel Jørgensdatter
af Nibe Arrest
Hvor født: Vroue Sogn, Viborg Amt
Sidste Opholdssted: Strøifet
Naar indkommen. 1844, den 19. November Efterm.
Hvorfor: 4de Gang Løsgængeri og 5te Gang Betleri
Hvor længe: 4 Aar
Naar løsladt og Opførsel: hjemsendt den 20. November 1848
Opførsel god.
Straffet før: 4 Gange
See No 3374, 3502
Hvor Værnepligtig: - - -
Hvor Forsørgelsesberettiget: Vroue Sogn, Fjends Herred
Viborg Amt
Er givt? - - -
Hvor mange Børn: 4 Sønner og 2 Døttre
Er Confirmeret: i denne Straffeanstalt
Religion: Luthersk
Profession: Hun er af Natmandsstammen
Alder: 45
Anmærkning: Dømt ved Aars og Slet Herreders samt Løgstør Birks Politiret
d. 25. October 1844, approberet af Aalborg Amt d. 5. November s. A.
Viborg tugthus 19. nov. 1844
|
- Web
dåb
|
1799 - 