Notater

Match 4,901 til 4,950 fra 14,222

#	Notater	Knyttet til
4901	Han var gårdmand i Store Hjøllund, Vrads sogn hvor han døde før 1696. Nævnes flere gange med tilnavnet Fogh. Han levede ved matriklen 1688, men må være død inden kirkebogen for Vrads sogn begynder 1696. Fra tingbogen kan oplyses at Christen Andersen den 13 November 1672, var vidne på Vrads Herredsting i forbindelse med en tragisk ulykke hvor den gravide Kirsten Rasmusdatter fra Fouerholt var styrtet ned fra en loftstige og havde født i utide. Den 4 December samme år var han synsmand på Vrads kirkes brøstfældighed og mangler og den 13 August 1673, fremstod han på Vrads Herredsting og tilbød sin medfæster Christen Pedersen Stub og dennes søn Peder Christensen, at dersom de ville beholde den ekstra jord, som de havde taget til sig og som ikke indgik i den oprindelige kontrakt, måtte de betale deraf i henhold til uvildige dannemænds skøn og de kunne så for ham gerne beholde arealet, når de iøvrigt ikke ville formene ham den halvpart af gårdrden som han i henhold til fæstebrevenes indhold måtte nyde og bruger. Og endelig den 3 September 1673, nævnes Christen Andersen på tinget, nu som fuldmægtig for fogeden på Pallisbjerg, Mads Pedersen.	Andersen, Christen (I501439)
4902	Hjørring, Hvetbo, Ingstrup, Trudslev, En gaard, 22, FT-1834 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Jens Nielsen 44 Gift gaardmand Anne Christensdatter 42 Gift hans kone Anne Jensdatter 15 Ugift deres børn Karen Jensdatter 9 Ugift deres børn Niels Jensen 7 Ugift deres børn Peder Jensen 5 Ugift deres børn Christen Jensen 3 Ugift deres børn Maren Jensdatter 1 Ugift deres børn	Nielsen, Jens (I501015)
4903	Hun var første gang gift med Peder Sejersen. Det er ikke lykkedes at finde yderligere oplysninger om hende. Ved folketællingen 1801 i Odder by og sogn, er nævnt at Maren Laursdatter havde et barn Mette Pedersdatter 11 år gl. og med Anders Nielsen havde hun datteren Mette Marie 4 år. Barn af Anders Nielsen og Maren Laursdatter: a. Mette Marie Andersdatter som er nævnt	Laursdatter, Maren (I500774)
4904	Johann Peter Bitsch: Anna Barbara Kock (Johann Peters mor) og en Michael Marquard udvandre til Danmark, da der ikke var noget der holdt Michael Marquard (hanr havde miste sin hustru (enkemand), og senest sin 6 årige datter) tilbage for prøve lykken i det ny land mod nord, han gifter sig med Anna Barbara Kock, der ligelides var blevet enke efter at havde mistet sin mand, sammen rejser de fra Frankfurt den 17 marts 1760 sammen med hendes 27 årige søn Johann Peter Bitsch. Michael Marquard når imidlertid aldrig til danmark, idet han dør i Altona. Han havde vidst i et drikkelag ladet sig hverve til militsen, men da de kom for at hente ham satte han sig til modværge og kom slemt til skade med skulderen, at han døde heraf. Anna Barbara fortsætter dog sammen med sønnen og ankommer til Frederitcia med Beydecks kollonne, mellem 1 og 2 maj samme år. V>Ved ankomsten havde de medbragt vogn, seng og husgeråd og var således ikke ubemidlet (kilde: lærer.Vald. Andersen.) Ved ankomsten til Fredericia har Johann Peter Bitsch, muligvis under rejsen, mødt den unge Eva Jung der var 16 år, og de bliver trolovet i St.Michaels kirke i Frederitcia. Religion: Luthersk Den 20 juni opholder de sig fortsat i Frederitcia hvor de deltager i en hyldest og troskabsaflæggelse til kongen FrFrd. d. 5, der byder dem velkommen til deres nye land. På dette tidspunkt havde man endnu ikke stiftet bekentskab med de barske og næsten umenneskelige vilkår der ventede dem på den jydske hede, og så milevidt fra de gyldne løfter den danske hverver i Frankfurt, delegationsråd Mourits havde lovet dem. En måned senere finder vi det unge par, iflg. indberetning til rentekammet, bosat på Frederikshøj (Grønhøj) og den 12 august bliver de gift i Frederiks kirke i nærværelse af 18 personer af deres egne folk, samt degnen og hans kone. 1761 årlig indberetning til rentekammeret, betegnes Peter Bitsch som en "stæbsom og god bonde" og parret har nu fået deres først søn Johannes, på ½ årHerefter kan vi følge familien gennem indberetningerne til rentekammeret frem til 1785 hvor de bor på gl.Frederikshøj og fortsat får betegnelsen "en stæbsom og god bonde" Familien er nu blevet forøget til 6 sønner og 2 døtre og ved folketæl lingen 1887 samme sted, er der 8 hjemmeboende b&osllash;rn. 26/4-1763 finder vi Peter Bitsch på listen over de kolonister for hvem der givet "nogenlunde gode håb" 29/8- 1763 får tildelt pladser og hele huse, Fredrikshøj 3. 21/9-1763 Får fæstebrev på tysk. 1764 får tildelt sæderug 31/12 1764 Får fæstebrev på dansk 1766 årlig indberetning " en skikkelig og stæbsom bonde" 1778 " " Frederikshøj 12, 4 sønner, og 4 døtre. 1785 " " Gl. Frederikshøj 1, 6 sønner og 2 døtre 1787 folketælling 2.den familie Frederikshøj. 8 hjemmeboende børn 1793 Hustruen Eva Jung dør 1801 Johann Peter Bitsch på aftægt hos sønnen Thomas, ligeledes Frederikshøj. 1809 68 år gl. dør Peter Bitsch. Kilde:" De sydtyske kolonisters bosættelse på den jydske hede" af Jørgen Nielsen og Stine Bitsch Larsen. Fra bogen "Den Jydske hedekolonisation" af Vald. Andersen side 203 finder vi en opgørelse i 1764 over kolonisternes økonomiske forhold. Her finder vi som den førstnævnte Peter Bitsch der har blandt kolonisterne har langt den største besæningsværdi a 145 rdl, og en bygningernes brøstfældighed på 61 rdl. d.v.s. hvad det ville koste at udbedre skaderne, sammenlignet med de øvrige kolonisters bygningers brøstfældighed, ser det ud til at være en middelværdi. Til sammenligning kan anføres at sønnen Johannes i samme tabel er anført med en besætningsværdi på ca. det halve, nemlig 59 rdl. og bygningernes brøstfældighed på kun 7 rdl. hvilket tyder på at dette er en nyopført gård han har. Som nævt ovenfor fik familien en større børneflok der blev til 12 ialt. Familien lagde således grunden til en stor slægt, der i de efterfølgendende generationer er blevet til over tusinde personer her i landet. Død: Benselhøj Begravet: Frederiks Kirkegård Beydecks Kolonnen med 98 personer ankom efter caa. 1 1200 km til Fredericia , 1 - 2 maj 1760. Intet var forberedt til de familier, og disse måtte indkvarteres under usle og ofte nedværdigende forhold i Fredericia. Repræsentanter fofor familierne blev sendt til hedeområdet d. 17. maj for at besigtige forholdene. Flere af repræsentanterne var utilfredse og ønskede at få tildelt bedre jord. Dette synspunkt fik opbaaknining fra deres fæller. Dette var en alvorlig trussel, og selveste Kong Frederik V. blev derfor sat ind i forholdene. Under festlige former mødte kongen kolonisterne og deres familier i Gudsøsh; skov ved Fredeicia. Sammen med Johannes Jung og 29 andre deltog Johan Peter Bitsch i en underskreven underdanig hyldest til Kong Frederik V. Denne blev underskrevet 20. Juni 1760. De forsatte n nu til fods mod Alheden, hvor de nåede frem d. 22.07.1960 Måneden efter giftede Johann Peter Bitsch og Eva Jung sig. Parret bosatte sig på hedelod nr. 19 den nuværende Grønhøj Kro i en Jordhytte tækket med lyng	Bitsch, Johann Peter (I500645)
4905	Niels Peter Søndergaard Jensen, vognmand, blev gift den 8. november 1952 i V. Alling Kirke med ekspeditrice Tove Nielsen, født den 16. januar 1932, Fly, datter af arbejdsmand Kristen Nielsen og hustru Ragnhild Agnete Andersen. Niels P. Søndergaard døde den 9. december 1995 på Randers Centralsygehus. Han blev begravet på Hvilsager kirkegård.	Jensen, Niels Peter Søndergaard (I500231)
4906	Om slægten Kaae, som S. Leth Danielsen også har forsket i, er medtaget følgende som er anden Peder Ebbesøn aff den såkaldte "Høyby mark" - som af gammel tid tilhørtev>(1546-1785) og hvis slægt endnu lever i sognet, angives at være første Lutherske præst i Harlev. der kan vel være nogenaelig;vnt 1485.	Kaae, Peder Danielsen (I500699)
4907	Rulle 5487. Longelse sogn, Langeland. Ane Kirstine Laurentine Randa, født 22 jul 1824, hjemmedøbt 4 aug, i kirken 17 dec. Faderen lieutnant Johan Randa, N.Longelse Moderen Charlotte Randa, født Lentz Baaren af lieutnant Madsen paa Søvertorp Fadderne: N.Boesgaard, Haugaard Pedersen ib. lieutnant Larsen N.Longelse og Susanne Nielsen ib. ifølge Eivind Lange d&oslaash;r hun 18 maj 1900 i Rigensgade 25, ifl Københavns Stadsarkiv FT-1885, D2556, København, København (Staden), Nygaardsvej (Lige numre), Udby Klædebo Kvarter, Nygaardsvei 26 Matr. 1402 Forhus Stuen, 1, Frederik Lange 49 Gift Husfader Detailhandler Kjøbenhavn Laurathine Røygaar 59 Enke Husholderske Lüngelse Langeland FT-1885, C9450 København, København (Staden), Vesterfælledvej (Lige numre), Kjøbenhavn Udenbys Vester, Vesterfælledvej 26,Matr.225 Stuen i Forhuset til Gaden, 2, Frederik Lange 49 Gift Fabriksarbejder Kjøbenhavn Laura Lange 53 Gift Taasinge Jacobine Magdalene Elisabeth Lange 20 Ugift Haandarbejde Kjøbenhavn Frederikke Laurentine Lange 15 Ugift Kjøbenhavn Hans Albrecht Brandt Lange 10 Ugift Kjøbenhavn Politiets registerblade Hovedperson Anna Kirstine Røygaard , 22-7-1824 , Longelse Registrators kommentar: Fødenavn: Randa Adresser 1-5-1896: Krusemyntegade 10, stuen 1-11-1896: Frameldt	Randa, Ane Kirstine Laurentine (I500193)
4908	Rulle 5487. Longelse sogn, Langeland. Birgithe Randa, født 24 sep 1821, hjemmedøbt 2 okt, i kirken 15 apr 1822 Faderen lieutnant Johan Randa, N.Longelse Moderen Charlotte Randa, født Lentz Baaren af jomfru Maren Mogense i Taarpe Fadderne: Jens Hansen, Rasmus Hansen gaardejer i Longelse gaardmand Hans Mikkelsens datter ib. og Anders Pedersen Haugaard i Longelse. Konfirmeret 2 okt 1836 i Randers. Ifølge seddelregistratur FT 1845 København er Birgitte Randa tjenestepige under regist. 14/595, ej fundet. København, København (Staden), Sankt Annæ Vester Kvarter, Helsingørsgade, , Helsingørsgade 314, 1ste sal, 26, FT-1850 Der vises flg. felter: Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested Johan Georg Christensen, 38, Gift, , arbeidsmand, huusfader, Levring, Viborg amt Birgitte Randa, 28, Gift, , hans kone, Longelse paa Langeland Laurentine Georgine Christensen, 3, Ugift, , deres datter, Kjøbenhavn Amalia Charlotte Christensen, 1, Ugift, , datter af fam., Kjøbenhavn	Randa, Birgithe (I500196)
4909	Rulle 5487. Longelse sogn, Langeland. Marie Amalie Charlotte Randa, født 28 mar 1819, hjemmedøbt 2 apr, i kirken 12 jul Faderen lieutnant Johan Randa af Nørre Longelse Moderen Charlotte Randa født Lentz Baaren af madame. Fadderne: Anders Boesgaard og Niels Boesgaars, gaardejere i S.Longelse færgemand Frederik Pedersen i Spodsbjerg og Christiane Nielsen hos Kristine Clausen i Longelse.	Randa, Marie Amalie Charlotte (I500197)
4910	Rulle ? Christian Bolt Randa født 12 sep 1830 (ingen dåb angivet) Toldbetjent leiutn. Johan Randa og Fru Charlotte Amalie Lucia f. Lentz (ingen faddere angivet)	Randa, Christian Bolt (I500216)
4911	1466 valgt til borgmester i Flensborg. 1472 deltog han i det af Grev Gerhard (Gert) i Slesvig-Holsten iværksatte almueoprør imod Chr. I. ved at åbne byens porte for grevens tropper. Oprøret mislykkedes og alle kongens fjender fik strenge straffe. Haying blev pågrebet og kastet i fængsel. Kun ved familiens og velhavende venners hjælp, bønner fra dronning Dorothea m.fl. lykkedes det at få ham benådet. For at fremskaffe strafpenge (2000 Mark) måtte han sælge eller pantsætte nogle af sine gårde. Senere synes han dog igen at været blevet rådmand i Flensborg, men ikke borgmester. Han boede på Søndertorvet og havde jordejendom undenfor byen. Medlem af Købmandslauget 1441 - 1459, han var rådmand 1462. Note NI12406Diagram A-8, Middelalder Familier. From Carl Müller: Rådmann i Flensburg. (Halling bd.1,s.40, person 8) (Kilde: Knud Gether: Middelalderfamilier fra Flensborg, Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1986-87) bd. 1, s. 32, person A.8 From Nis-Petersen: Er wohnte am Südermarkt und hatte Landbesitz außerhalb der Stadt, wird 1441 in der Kaufmannsgilde erwähnt, war Ratsherr und als solcher 1462-73 Bürgermeister. In der Auseinandersetzung zwischen König Christian I. und Herzog Gert stellte er sich auf Gerts Seite. Nach dem Krieg wurde auf der Duburg in Haft genommen. Er wurde später nach Für;rsprache durch Königin Dorothea und die Bischöfe in Schleswig und Lübeck freigelassen, durfte Flensburg allerdings lange nicht betreten. From Michael DuPont: Da man hverken i Flensborg eller i de andre middelalderlige byer havde nogen beholdning af rede penge, og lån var vanskelige at opnå, måtte rådet, hvilket i praksis vil sige borgmesteren som den finansielle forvaltnings leder, udlægge de manglende penge, således at der opstod et løbende mellemværende mellem ham og byen eller rådet i dets egenskab af byens repræsentant. Således blev borgmester Haye Paysen i 1466 kæmnerne 45 m. skyldig, medens det ærbare råd det næste år skyldte Haye 14 m., i løbet af de følgende 5 år stigende til 59 m.; disse beskedne gæl;ldsposter opstod dels ved dækning af særlige udgifter, som f.eks. opførelsen af det nye rådhus, dels ved det årlige regnskabsopgør. 1472 måtte Haye forlade byen som landflygtig. Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt og K. Kretzschmer: "Flensborg bys historie", bind I, s. 89 ... De besatte slotte genvandtes med våbenmagt, og Gerhad blev tvunget til forlig og til at forlade landene. To år senere gjorde han i sept.1472 et nyt oprørsforsforsøg med Husum som midtpunkt, men flygtede, da Christian nærmede sig i spidsen for landenes væbnede opbud. Det håbløse foretagende havde kun fået få tilhængere uden for de frisiske herredererer. I Flensborg støttedes oprøret af borgmester Haye Paysen, som åbnede portene for kongens fjender; han har sikkert, som det fremgår af hans navn og af navne på hans slægtninge, været af nordfrisisk oprindelse. På forbøn af dronningen slap han med livet, men måtte ikke opholde sig i Flensborg; senere er han åbentbart blevet taget til nåde og nævnes 1483 som rådmand. Selv om han må have haft hjælpere, har borgerne i almindelighed, så vidt man kan skønne, ikke deltaget i grevens oprør. Gerhard bekæmpede ganske vist ridderskabet og søgte derfor at danne sig et parti blandt borgere og bønder, men hans politik har sikkert været de flensborgske købmænd for eventyrlig. Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt og K. Kretzschmer: "Flensborg bys historie", bind I, s. 110 og 111. Han g.m. Catharina .... -------------------- http://www.nermo.org/slekt/d0022/g0000094.4.html#I16947 Haying PAYSEN ABT 1417 - 1483 * RESIDENCE: Rådmann 1445, Borgermester 1466-71 * OCCUPATION: Rådm, Borgerm. Flensburg * BIRTH: ABT 14117, Flensburg, Tyskland * BAPTISM: (Hayck) * DEATH: 1483, Flensburg, Tyskland -------------------- XI.1956 Haying PAYSEN rådmand. Født ca. 1417. Død 1483 i Flensborg. Rådmand i Flensborg. ~ med XI.1957 Catharina ? · 1466 valgt til borgmester i Flensborg. 1472 deltog han i det af Grev Gerhard (Gert) i Slesvig-Holsten iværksatte almueoprør imod Chr. I ved at åbne byens porte for grevens tropper. Oprøret mislykkedes og alle kongens fjender fik strenge straffe. Haying blev pågrebet og kastet i fængsel. Kun ved familiens og velhavende venners hjælp, bønner fra dronnning Dorothea m.fl. lykkedes det at få ham benådet. For at fremskaffe strafpenge (2000 Mark) måtte han sælge eller pantsætte nogle af sine gårde. Senere synes han dog igen at været blevet rådmand i Flensborg, men ikke borgmester [20].	Paysen, Hayck (I501160)
4912	Herredsfoged i Nørre Gøs herred (1426), Formentlig ejer af Lytjenholm (Breklum sogn). Magnus Haicksen var borgmester i Flensborg i 1431.Han var desuden frimand med store jordbesiddelser i Nørre Gøs Herred.	Haysen, Magnus (I501183)
4913	Maren Rasmusdatter	Balle, Rasmis (I501709)
4914	About Haying (Hayn) Paysen Hayn Paysen He must be born aound 1420 since it is recorded that he and his wife gained entry as merchants in the Liebfrauen Guild in Flensburg ub1441. In the year 1461 he became with his...Wirtin...(hostess) member of the Dreger Guild which was tied into the Katharine alter and in 1473he became member ... com uxore...of the Heiligen Leichnams Guild. He lived apparently in the St Nikolaj Church area. In 1450 ti is noted that the guild of St Knuds had 100 Rd invested in his house which was paid interest of 6% on at Martinis day and it is probably the 2ndhpuse on the East side of the large street (main street) south of Nordmarkt. In addition he owned a house on the West side of Suedermarkt the 3rd north of Rude Tore. The guild had a further 100 Rd invested which can be seen after his death where his wife Catharina must pay interest at Easter and Michaeli. A further amount of 40 Rd belonged to the Hein Payenschen poor fund which paid money to the poor every day in the Nikolaj church. The Debt and Income book as it was called was established in Flensburg the 13 September 1438 and his name appears regularly in this book from year 1445, he makes payment for the city, collects income and pays taxes so he must already have been Ratmann by then. Several examples can be seen such as in 1445 he owes the city 4 Rd fori ton chalk and he has paid for the city 75 Rd in Royal tax. In 1465...in fes to Petri...is he menttioned as Haynck de Birgemester...which is the Mayor and in 1466 we can see he owes the city 45 Rd. In 1467 the city owes him 14 Rd less and in 1468 id owes15 Rd less. It is also recorded how he deals in Wismarch beer with the council for examplle in 1468 he receives 10 tons Wismarches Beer to be shared by the council and he is owed additional money. In the account for 1469 at St Petri time he is owed 46 Rd and now paid15 Rd amd in 1471 he was even owed 59 Rd. then his name is not showwn any more and it is assumed that he was not mayor any longer. So from this we can see that he must have been Ratmann since 1445,Mayor from 1466 to 1471, it can be seen from King Christian the first coronation that he was ... Primus Consul... as first Mayor of Flensburg also a report from Jonas Hoyer mentions Haing Paisen in 1452as Mayor and a W Plate in 1461 which must mean that he became Ratmann again for the period 1448-1452. We have learnt that he was a good and thoughtful adminisistrator and caretaker of the poor but he also had a very difficult period when he entered politic and went against the king, what moved him to do this is unclear, however it was a time when the King Christian had the battle of Brunkeberg and the loss of friendly relationships with Sweden plus the whole Holstein Nobility turned against him, he was taking loans and using the cities as pledge at the time. So the Mayor has taken in the nobleman Claus Rixtorff who owned property in Flensburg and the island of Aerø who was against the Kingand when the Kings soldiers arrived in Flensburg he had them evicted,he had also in other ways insulted the King. He was then caught and put in prison however his friend the Queeen Rorothea, the Bishop Nicolaus Wolff in Slesvig and Albrecjt Krummedirkin Luebeck and the Knight Claus Roennow all appealed to the King and he was pardoned, however he was not allowed to enter Flensburg and could only come as close as to the area of Adelby, he kept his wealth though. He had to as punishment write a letter of apology to the King dated August 29 1473 in which he with outstretched arms, free will,voluntarily and not forced excused himself and promised to serve his King without objections etc. He seems again to be Ratmann in Flensburg because on August 26 1483where he gives the heirs from pastor Tymesson permission to pay for a house it seems that he must have died shortly thereafter. 1 2 Birth: 1417 in Flensburg, Denmark (now Germany) Death: ABT 1483 Father: Paye JEPPSON b: ABT 1380 Mother: Frouwe N. N. Marriage 1 Catharina N. N. Chilildren Has Children Rickert HAYSEN Sources: Abbrev: Gether (1987) Title: Middelander-familien i Flensborg og Nordfrisland. Author: Gether, K. Publication: Lyngby, Denmark: Dansk Historisk Haandbogsforlag, 1987. Page: p. 32-37. Abbrev: Hoyvald (1997) Title: Descendants of Paye Jepsen (E-mail letter) Author: Hoyvald, Niels Publication: niels@blast.net Source: e-mail from Niels Høyvald , Nov. 13, 1997. http://worldconnect.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=wensell&id=I221 ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Haynes Pays Svend Aage Mørkve writes that Haynes Pays "was a merchant in Flensburg, but are selected for mayor in the year 1452, and mentioned as such in 1462 and 1483rd As mayor, he visited in 1462 the Oldenburg government. He is also mentioned as supervisors of the houses Mentioning St. Canutgildet had placed their capital, and he gave a sum of 40 Mark St. Nicholas Church's poor, a sum which was also housed in buildings Flensburg got its first mayor in the year 1379, and Hayngh Pays "was the 10th in the row. About him there is a very sjæden record from 29 August 1495, which state that Haynes pays "wandages mayor two Flensburger Borch" throuugh his participation in Claus Rixtorps rebellious project against the king, has been deprived of his office and imprisoned in 1473 "After a short period of exile was Haynes Pays apparently taken into favor again, in 1483 he is mentioned again as Rådmannen " http://www.slekt.net/tng/getperson.php?personID=I11072&tree=1 ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Diagram A-8, Middelalder Familier. From Carl Müller: Rådmann i Flensburg. (Halling bd.1,s.40, person 8) (Kilde: Knud Gether: Middelalderfamilier fra Flensborg, Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1986-87) bd. 1, s. 32, person A.8 From Nis-Petersen: Er wohnte am Südermarkt und hatte Landbesitz außerhalb der Stadt, wird 1441 in der Kaufmannsgilde erwähnt, war Ratsherr und als solcher 1462-73 Bürgermeister. In der Auseinandersetzung zwischen König Christian I. und Herzog Gerert stellte er sich auf Gerts Seite. Nach dem Krieg wurde auf der Duburg in Haft genommen. Er wurde später nach Fürsprache durch Königin Dorothea und die Bischöfe in Schleswig und Lübeck freigelassen, durfte Flensburg allerdings lange nicht betreten. From Michael DuPont: Da man hverken i Flensborg eller i de andre middelalderlige byer havde nogen beholdning af rede penge, og lån var vanskelige at opnå, måtte rådet, hvilket i praksis vil sige borgmesteren som den finansielle forvaltnings leder, udlægge de manglende penge, således at der opstod et løbende mellemværende mellem ham og byen eller rådet i dets egenskab af byens repræsentant. Således blev borgmester Haye Paysen i 1466 kæmnerne 45 m. skyldig, medens det ærbare råd det næste år skyldte Haye 14 m., i løbet af de følgende 5 år stigende til 59 m.; disse beskedne gældsposter opstod dels ved dækning af særlige udgifter, som f.eks. opførelsen af det nye rådhus, dels ved det årlige regnskabsopgør. 1472 måtte Haye forlade byen som landflygtig. Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt og K. Kretzschmer: "Flensborg bys historie", bind I, s. 89 ... De besatte slotte genvandtes med våbenmagt, og Gerhad blev tvunget til forlig og til at forlade landene. To år senere gjorde han i sept.1472 et nyt oprørsforsøg med Husum som midtpunkt, men flygtede, da Christian nærmede sig i spidsen for landenes væbnede opbud. Det håbløse foretagende havde kun fået få tilhængere uden for de frisiske herreder. I Flensborg støttedes oprøret af borgmester Haye Paysen, som åbnede portene for kongens fjender; han har sikkert, som det fremgår af hans navn og af navne på hans slægtninge, været af nordfrisisk oprindelse. På forbøn af dronningen slap han med livet, men måtte ikke opholde sig i Flensborg; senere er han åbentbart blevet taget til nåde og nævnes 1483 som rådmand. Selv om han må have haft hjælpere, har borgerne i almindelighed, så vidt man kan skønne, ikke deltaget i grevens oprør. Gerhard bekæmpede ganske vist ridderskabet og søgte derfor at danne sig et parti blandt borgere og bønder, men hans politik har sikkert været de flensborgske købmænd for eventyrlig. Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt og K. Kretzschmer: "Flensborg bys historie", bind I, s. 110 og 111. Han g.m. Catharina .... -------------------- http://www.nermo.org/slekt/d0022/g0000094.html#I16947 Haying PAYSEN ABT 1417 - 1483 * RESIDENCE: Rådmann 1445, Borgermester 1466-71 * OCCUPATION: Rådm, Borgerm. Flensburg * BIRTH: ABT 1417, Flensburg, Tyskland * BAPTISM: (Hayck) * DEATH: 1483, Flensburg, Tyskland -------------------- XI.1956 Haying PAYSEN rådmand. Født ca. 1417. Død 1483 i Flensborg. Rådmand i Flensborg. ~ med XI.1957 Catharina ? · 1466 valgt til borgmester i Flensborgg. 1472 deltog han i det af Grev Gerhard (Gert) i Slesvig-Holsten iværksatte almueoprør imod Chr. I ved at åbne byens porte for grevens tropper. Oprøret mislykkedes og alle kongens fjender fik strenge straffe. Haying blev pågrebet og kastet i fængsel. Kun ved familiens og velhavende venners hjælp, bønner fra dronning Dorothea m.fl. lykkedes det at få ham benådet. For at fremskaffe strafpenge (2000 Mark) måtte hhan sælge eller pantsætte nogle af sine gårde. Senere synes han dog igen at været blevet rådmand i Flensborg, men ikke borgmester [20]. -------------------- Flensburg fikk sin første borgemester i 1379. Hayn Paysen var den 10. i rekken. Han ble borgermester i 1452. Han ble fratatt sitt embete og fengslet i 1473 på grunn av opprør mot kongen. "Particierslægt" S.18 ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Hayn Paysen Svend Aage Mørkvig skriver at Hayn Paysen: "var købmand i Flensborg, men bliver udvalgt til borgermester i år 1452, og nævnes som sådan i 1462 og 1483. Som borgermester besøgte han i 1462 den oldenborgske regering. Han nævnes også som tilsynsførende med de huse, hvori St. Canutgildet havde anbragt deres kapital, og han gav en sum på 40 Mark til St. Nicolaikirkens fattige, en sum der ligeledes blev anbragt i ejendomme Flensborg fik sin første borgermester i år 1379, og Hayngh Paysen" var den 10. i rækken. Om ham findes der en ganske sjæden optegnelse fra den 29. august 1495, der meddeler at Hayn Paysen "wandages borgermester to Flensborch" gennem sin deltagelse i Claus Rixtorps oprørske projekt mod Kongen, er blevet frataget sit embede og fængslet i 1473" "Efter kort tids landsforvisning blev Hayn Paysen åbenbart taget til nåde igen, for i 1483 nævnes han atter som rådmann" http://www.slekt.net/tng/getperson.php?personID=I11072&tree=1	Paysen, Hayck (I501160)
4915	Flemming Aagaard Winther: "Præstehustruen i Lyngaa og hendes familie" p.34 "Palle Iver Christensen Lyngbye, f. ca. 1690, d. 29. maj 1728 i Tiset Sg., begr. i Astrup kirke 4. juni. Han ejede denne kirke fra 1721-1728. Student fra Aarhus 1712. Ejer af Ingerslev Mølle, Tiset sg., gift 7. maj 1722 i Odder m. Maren Jørgensdatter, dbt. 8. maj (?) 1701 i Odder, begr. 25. marts 1728 i Astrup. (4 børn, hvoraf 2 sønner levede i 1740). - Maren var datter af møller i Skægs Mølle Jørgen Nielsen (f. 7. nov 1668 i møllen, d. 29 aug., begr. 3. sept. 1740 i Odder) og Karen Nielsdatter (f. 6. marts i Fillerup Nedermølle, begr. 16 dec. 1738 Odder." Djurs sønder herred Gejstlig skifteprotokol 1686-1768 11 Christen Nielsen Lyngby, præst i Ålsø og Hoed. 12.3.1694, fol.43, 58B, 123B. E: Bodil Pedersdatter. LV: Hans Jacobsen til Rolsøgård [i Rolsø sogn] og Lyngsbækgård [i Dråby sogn]. B: 1) Niels Christensen 2) Peder Christensen 3) Thomas Christensen 4) Palle Iver Christensen 5) Mette Margrethe Christensdatter. Ved afkald 9.5.1708 g.m. Christian [Justesen] Schiønning, præst i Odder og Tvenstrup 6) Anne Cathrine Christensdatter 7) Kirsten Christensdatter. FM: 1 farbror Anders Nielsen Lyngby, præst i Nors [og Tved] 2 født værge Niels Nielsen Lyngby, præst i Brabrand og Kasted ved Anders [Jespersen] Hutfeld, der har overtaget kaldet 3 Thomas Lyngby, præst i Lyngby og Albøge. 18 Bodil Pedersdatter i Ålsø præstegård. 22.11.1700, fol.58B. Enke efter Frands [Olufsen] Vroue, præst i Ålsø og Hoed, skifte 14.4.1697 lbnr.15]. Første ægteskab med [formanden Christen Nielsen Lyngby, skifte 12.3.1694 lbnr.11]. B: 1) Niels Christensen Nykirke, stud. theol. 2) Peder Christensen 3) Thomas Christensen 4) Palle Iver Christensen 5) Mette Margrethe Christensdatter 6) Anne Cathrine Christensdatter 7) Kirsten Christensdatter. FM: Frederik Thomsen Lyngby, præst i Lyngby og Albøge. Havreballegård og Stjernholm amters skifteuddrag 1726-1743 3 Maren Jørgensdatter i Ingerslev Mølle. 20.4.1728, side 89. Nr.3. Bilag. E: Palle Iver Christensen Lyngby. B: Christian 4, Jørgen 3, Bodil Cathrine 2. FM: morfar Jørgen Nielsen i Skægs Mølle. 4 Palle Iver Christensen Lyngby i Ingerslev Mølle, 31.5.1728, side 107. Nr.4. [Enkemand efter Maren Jørgensdatter], skifte 20.4.1728 lbnr.3. B: Christen, Jørgen, Bodil Marie, [fejl, skal være Bodil Cathrine]. FM: morfar Jørgen Nielsen i Skægs Mølle g.m. Karen Nielsdatter, farbror Niels Christensen Nykirke, præst i Vester Hæsinge på Fyn, fasters mand Jørgen Davidsen, præst i Odder.	Christensen, Palle Iver Lyngby (I503012)
4916	Donbækhusene hvor Carl er født	Pedersen, Carl Christian (I500563)
4917	Carl Vilhelm, b March 2, 1866, migrated to5a83; font-family: tahoma, verdana, arial, sans-serif; line-height: 18px;">US in 1913 from Denmark. The Carl Vilhelm (1886-1966) married Mette Sebadine Vilhelmine Kristiansen in Silkeborg, Gjern, Skanderborg on Sept. font-size: 12px; color: #105a83; font-family: tahoma, verdana, arial, sans-serif; line-height: 18px;">19, 1908. They migrated to US with their three children in 1913. Six more children were born to that family in US. They resided in Detroit, MIe="border: 0px; margin: 0px; padding: 0px; font-size: 12px; color: #105a83; font-family: tahoma, verdana, arial, sans-serif; line-height: 18px;">where Carl died on Feb 14, 1966 and Mette had died May 30, 1943. ize: 12px; color: #105a83; font-family: tahoma, verdana, arial, sans-serif; line-height: 18px;"> r: #105a83; font-family: tahoma, verdana, arial, sans-serif;">Have now found that two sisters of Carl Vilhelm(1886-1966) also migrated to US. Laura Andrea Martine Westergaard, born May 22, 1900 int: 18px;">Silkeborg, died November 1985 in Royal Oak, Oakland Co., MI; Agnes Elizabeth Westergaard, born Feb 22, 1898, Silkeborg, died September 1983al, sans-serif; line-heightghtt: 18px;">in Royal Oak, Oakland, MI. Laura and Agnes arrived in US on Oct 6, 1933 on ship "Kungsholm" with a point of departure a as Gothenburg, Sweden.amily: tahoma, verdana, arial, sans-serif; line-height: 18px;">It is listed that they are to be sponsored by sister Clara Jensen at 137 Chesterfield, East Ferndale, MI. Have learned that Agnes & Laura hadze: 12px; color: #105a83; font-family: tahoma, verdana, arial, sans-serif; line-height: 18px;">a pastry shop in Ferndale and Laura later worked for Davidson Bros in Ferndale. ily: tahoma, verdana, arial, sans-serif; line-height: 18px;"> if; line-height: 18px;">Roberta Heorman	Vestergaard, Carl Vilhelm (I502005)
4918	Det jeg har er Carsten Ricertsen den eldre, som ble født i ca 1490 i Tyskland. Han var kjøpmann,og han var borgermester i Flensburg 1544-1546. Før 1525 ble han gift med Marina Frese som også ble født ca 1490(enkelte kilder har henne som født ca 1510). Hun døde 15.09.1570 i Tyskland. Siden datteren Margrethe ble født ca 1540, så vil jeg tro aat Marina må ha blitt født noe senere enn i 1490 iallefall(det er sjelden å bli mor som 50-åring). Det er også sjelden at noen gifter seg før de er 15 år, og hun må derfor ha blitt født før 1510 også. Datter av Carsten Rickertsen og Marina Frese: Margaretha født ca 1540, og gift 04.06.1564 med Oluf Olufsen Mechlenborg(15.06.1540-1613). Margaretha døde 1621 i Tyskland. Er det noen som vet om Marga- retha hadde søsken? Hun og foreldrene er blant mine aner, Carsten Richertsens foreldre var: Richard Haysen(ca 1440- etter 1529). Han var kjøpmann, og nevnes i 1492 sammen med sin kone Inghe som medlem av det daværende kjøbmanns- gilde. Han ble gift med Ingeborg(Inghe?) før 1492. Richard Haysen var Haying Paysen(hayck) som ble født i Tyskland i ca 1417. Han ble giift før 1561 i Flensburg med Katharina. Han var rådmann i 1445, og borgermester i 1466- 1471. Kataharina var født før 1425 i Flensburg. Foreldre til Haying Paysen var Paye Jebsen(ca 1380-ca 1440) og Vroue Magnusdatter Haycksen(ca 1395 -etter 1468). Han var rådmann i Flensburg. Far til Paye Jebsen var Jeppe Paysen, som ble født i ca 1350. Hvis det er dette du er ute etter, så har jeg litt mer om hver enkelt enn det jeg har skrevet her. Kilde: Paal Røiri på dk. genealogi i Januar 2001.	Rickertsen, Carsten (I501156)
4919	Vor Frue (St. Marie) kirke i Fiensborg, som Frouwe Payens, i 1436 havde stiftet til "evig messe", for at give "sine forældres, sine efterkommeres, sin slægts og sin mands sjæl salighed"	Haycksen, Frouwe (I501163)
4920	Fra Dansk Biografisk Leksikon Bager, Oluf Nielsen, 1521-1602, Handelsmand. O. B. i Odense er et af de mærkeligste Exempler paa den Grad af Rigdom og Handelsomsætning, som en driftig dansk Borger kunde drive det til under Frederik II’s Regering. Forholdene vare særlig gunstige: Hansestædernes gamle Magt var brudt, og Hollænderne, der snart skulde tilvende sig den største Part af den nordiske Handel, vare foreløbig stærkt lammede ved deres Befrielseskamp mod Spanien. Under disse Forhold bragte O. B. sin Forretning op til en Højde, der forekom Samtiden usædvanlig og vistnok ogsaa efter Nutids Maalestok vilde blive betegnet som meget betydelig. Hans væsentligste Handel bestod i Udførsel af Fedestude, til Opkjøb af hvilke Odense laa heldig, omtrent midt i det daværende Danmark, og Indførsel af Kram og Klæde, hvilken sidste Handel antog meget store Forhold under den nordiske Syvaarskrig, da O. B. leverede Beklædningsgjenstande til Hæren. Et Bevis for den Tillid, han nød hos Kongen, er, at han fik en personlig Ret til at slaa Mønt. Exemplarer af O. B.s Skillemønt med Odense Lilje som Mærke haves endnu i det kgl. Møntkabinet. Under andre Forhold vilde O. B. sikkert have anvendt en Del af sin Rigdom til Kjøb af Jordegods, hvilket paa en Maade dannede et nødvendigt Led med i hans Forretning som Middel til Underholdning af st&ososlash;rre Kvægdrifter. Men Datidens Lovgivning forbød uadelige at opkjøbe Jordegods. Han anbragte da en stor Del af sin Formue i Kjøbstadejendomme. Han nøjedes imidlertid ikke med at opkjøbe Haver, Grunde og Boliger, men opførte selv en Mængde store og pragtfulde Bygninger i ny Stil. Kun faa Privatmænd have bidraget saa meget til deres Fødebys Omdannelse og Forskjønnelse som O. B. til Odenses. Nogle enkelte af disse Bygninger have holdt sig indtil nu. Af Bindingsværksbygninger ere to paa Fisketorvet moderniseret 1867, medens flere, f. Ex. den gamle Klub, den gamle Fattiggaard og Læseforeningens Gaard, ere blevne nedbrudte eller ombyggede. Af hans Stenbygninger ere den gamle Amtstue og «Jordan» endnu saa temmelig i deres oprindelige Skikkelse, hvorimod Løveapotheket og O. B.s egen pragtfulde Gaard have undergaaet store Forandringer. Alle vare de prydede med Stensirater, Snitværk og Indskrifter samt mærkede med hans Bomærke, et opadvendt Anker, ligesom de ogsaa i Regelen vare kjendelige paa, at de ikke som Fortidens Bygninger vendte Gavlen, men Siden mod Gaden. Hans egen Gaard (Overgade Nr. 11) udmærkede sig ved sin rige indre Udstyrelse, især Storstuen, der var 150 AleAlen i Kvadrat, 7 Alen høj, Væggene beklædte med højt Egepanel og bibelske Billeder, Loftet tavlet med Snitværk, i hvis Fordybninger hang forgyldte Granatæbbler. Den prægtige Kamin her fra, der nu findes i «Dansk Folkemusæum», er dog næppe, som Sagnet melder, fra O. B.s Tid og blot senere oppudset, men efter Stilen at d&ømme vistnok fra det Aar, som Indskriften angiver, 1636. Ikke desto mindre er det til denne Kamin, at Sagnet knytter den bekjendte Begivenhed i O. B.s Liv: at han for at hædre sin kongelige Velynder og Gjæst, Frederik II, skal have fyret i med Kanelbark. Sandfærdigheden af den hele Beretning er i den nyere Tid bleven dragen i Tvivl, dog næppe af afgjørende Grunde. Thi det var bevislig Skik i det 16. Aarhundrede ved festlige Lejligheder at brænde vellugtende Stoffer paa Kaminen. Og at den bekjendte Rigmand i Augsburg Anton Fugger Aar 1541 skal have hædret Kejser Carl V paa denne Maade, er saa langt fra at være et Bevis imod, at O. B. kan have gjort noget lignende, at det for denne netop kunde have været en Spore til 30-40 Aar efter, da Historien sikkert var kjendt Evropa over, at hædre sin Konge paa lige saa kostbar en Vis. Det stemmer ogsaa vel med O. B.s Hengivenhed for Kongen og øvrige Sans for det storladne, at han paa Frederik II’s Forundringsudbrud skal have kastet endnu dyrere Brændsel, nemlig nogle kongelige Gjældsbreve, paa Ilden, hvorpaa Kongen siges at have udbrudt: «Ole! Ole! se dig for, hvad Enden vil blive!» Hvad enten Frederik II har udtalt disse advarerende Ord eller ej, saa stemme alle Beretninger overens om, at det til sidst gik meget tilbage for O. B. Maaske har han givet for stærkt efter for sin Byggelyst, maaske har han ved Frederik II’s Død mistet sin tidligere saa begunstigede Stilling, maaske er med den «uovervindelige Flaades» Tilintetgjørelse Hollændernes hemmede Handel paa de nordiske Farvande tagen til paa ny til Skade for ham, – eller mulig have alle disse Forhold i Forening medført den Tilbagegang, der synes at kunne spores omtrent fra Aar 1588. Da han døde (21. Sept. 1602), var hans en Ganng saa store Formue smeltet ind til en Ubetydelighed. O. B. nød i sin Velmagt megen Anseelse i sin Fødeby, ligesom han var yndet af Frederik II. Dog drev han det ikke videre end til at blive Raadmand, han blev aldrig Borgmester, ikke heller blev han adlet, skjønt han nedstammede fra Adel paa mødrene Side, og hans Hustru (Margrethe Clausdatter fra Bogense) var maaske af adelig Slægt. Hun fødte 12 Børn, 7 Sønner og 5 Døtre, af hvilke de fleste overlevede Forældrene og bosatte sig i Odense, Kjøge og Bergen. Alle findes de tillige med Forældrene afmalede i Tidens Dragt paa den Votivtavle, som O. B. Aar 1576 til Tak for hidtidig Fremgang lod ophænge i Graabrødre Kirke, samtidig med at han paa Kirkens Gulv lod anbringe en Familieeligsten over den Grav, der var bestemt til en Gang at samle dem alle. Sagnet har, som naturligt er, haft meget travlt med O. B. Han siges at have ejet det halve Odense <>og opført alle derværende ældre grundmurede Bygniinger. Grunden til hans Tilbagegang angives at være Søskade, fremkaldt af en Hex, der skvulpede 7 æggeskaller i en Spand Vand, hvorved hun fik alle O. B.s 7 Skibe til paa én Gang at g gaa under. Skjønt han tidligere havde overøst sine Børn med Gaver, skal han som gammel kun have kunnet finde Pleje hos dem ved aat indbilde dem, at han i en tung Kiste endnu gjemte en rig Skat, der skulde tilfalde den af dem, der var bedst imod ham. Efter hans Død aabnedes Kisten, men den indeholdt kun Flintestene samt en Seddel med Ordene: «Den, der gi’er, til han tigger, – skal slaas, til han ligger». – At O. B. ikke har mødt megen Kjærlighed som gammel, kunde mulig bekræftes ved, at ingen har gjort sig den Ulejlighed at lade paa hans Gravsten indhugge den manglende Dødsdag. Engelstoft, Odense Byes Hist. Vedel Simonsen, Bidrag til Odense Byes Hist. III, 72 ff. Hanck, Kong Frederik II og Oluf Bager, Odense Skoleprogram 1837. (I øvrigt omtales to Ligstene, jvfr. Vedel Simonsen, Odense Bys Hist. III, 134 fv hvoraf den ene har Dødsdagen indhugget, medens denne mangler paa den anden). Troels Lund.	Bager, Oluf Nielsen (I501174)
4921	Født: 08.01.1748 Schønberg, Tyskland Døbt: 09.01.1748 Gronau, Tyskland Død: 05.12.1821 Sønder Frederikshøj, Frederiks sogn Begravet: 09.12.1821 Frederiks kirke, Frederiks sogn, Lysgård herred ægteskab med Johannes Jung (1746 - <1801) Børn: 3427 Anna Margaretha Jung (1750 - 1823) 6797 Johannes Jung (1768 - 1826) 6801 Johannes Peter Jung (1770 - ) 6802 Anna Elisabeth Jung (1777 - ) Personhistorie årstal Alder Begivenhed 1748 Fødsel 08.01.1748 Schønberg, Tyskland. 1748 1 dage Dåb 09.01.1748 Gronau, Tyskland. 1750 2 år Datteren 3427 Anna Margaretha Jung fødes 12.07.1750 Zwingenberg, Tyskland. 1768 Sønnen 6797 Johannes Jung fødes 1768 Frederiks sogn. 1770 Datttteren 6801 Johannes Peter Jung fødes 1770. 1777 Datteren 6802 Anna Elisabeth Jung fødes 1777. 1821 73 år Død 05.12.1821 Sønder Frederikshøj, Frederiks sogn. 1821 Begravelse 09.12.1821 Frederiks kirke, Frederiks sogn, Lysgård herred.	Lauth, Anna Margrethe (I500644)
4922	Maren Christensdatter Født: Haderis, Haderup Sogn Gift: Ole Vistesen f. 1560 Børn: 1. Christen Olufsen f. 1605 Egebjerggård 2. Dorthe Olufsdatter f. 1608 Egebjerggaard 3. Visti Olufsen Fc. 1610 d. eft 1688 Vridsted S 4. Mette Olufsdatter f. 1612 - 5 Margrethe Olufsdatter f. 1614 6 Ingerd Olufsdatter f. 1615 7. Maren Olufsdatter f. 1617	Christensdatter, Maren (I501053)
4923	Maren Christensdatter Gift Visti Olesen Børn: 1. Ole (Sevel) Vistisen f. 1640 d. 16 Dec 1708 Trandum, Sevel 68år 2. Oluf Vistesen f. 1642 Egebjrggaard d. 1722 Søndergaard Vroue S Fjends H 3. Gregers Vistisen f. 1644 Egebjerggård.d. 1699 Søndergård i Vroue 4. Maren Vistisdatter f. c. 1645 5. Christen Vistisen fc. 1648 Vroue S. D. Vridsted S.Fjends H. 6. Peder Vistisen f. 19 Aug 1653 Egebjerggård D. Haderup, Ginding herred, Ringkøbing A 7. Dorthe Vistisdatter f. 1660 Egebjerggård, Vridsted.	Christensdatter, Maren (I501051)
4924	Mitzie was only 45 years old when she passed away from injuries due to a car accident. She was the daughter of Carl and Mitzie C. Wahlen Peterson. She attended and graduated from Davis High School in Kaysville Utah in 1978. She was outgoing, energetic, played the bassoon in the band, and was a friend to many. She married her best friend, Kirk Rasmussenen, for all time and eternity in the Manti Temple on March 28, 1980. She is survived by her husband, Kirk, her children, Danciel, Dustin, TeAnna, Krystal and Karli, along with a host of family members and friends. Funeral Services for Mitzie were held on Monday, August 29, 2005 at the Redmond 1st Ward Chapel in Redmond, Utah.	Peterson, Mitzie LaVern (I504864)
4925	ægteskab med: Carl Edvard Lund 18. juni 1897 Skt Matthæus, Sokkelund, København	Lund, Carl Edvard (I502686)
4926	Maren Olufsdatter Køn: Kvinde Fødsel: Aug 6 1592 - Aarhus, Danmark Viet: ægtefælle: Rasmus Pedersen Thestrup - Juli 8 1610 - århus Domkirke Død: Feb 11 1657 - århus Gravlagt: Feb 10 1657 - århus Domkirke Far: Oluf Mikkelsen Bødicher Mor: Mette Christensdatter ægtemænd: Niels Jensen Karlby, Rasmus Pedersen Thestrup Børn: Peder Rasmussen Thestrup, Ole Rasmussen Thestrup, Ingeborg Rasmusdatter Thestrup, Niels Rasmussen Thestrup, Maren Rasmusdatter Thestrup, Mette Rasmusdatter Thestrup, Peder Rasmussen Fog Thestrup, Clemmens Rasmussen Thestrup, Christen Rasmussen Thestrup, Willum /Vilhelm Rasmussen Worm Thestrup, Ingeborg Rasmusdatter Thestrup	Olufsdatter, Maren (I501736)
4927	Folketælling 1834 Vestergade, århus opslag 13: Peter Petersen, smedesvend, 30 år hos Smedemester Meisner	Pedersen, Peder (I501946)
4928	Husägaren, änklingen Peter Svensson från Kjellberg dog den 25 mars år 1891 dödsorsak: Lungsot ålder 70 år 2 mån. 22 dagar.Källa: Växjö (Kronobergs län, Småland) F:3 (1881-1894) BILD 181..	Svensson, Peter (I502619)
4929	Husägaren, änklingen Peter Svensson från Kjellberg dog den 25 mars år 1891 dödsorsak: Lungsot ålder 70 år 2 mån. 22 dagar.Källa: Växjö (Kronobergs län, Småland) F:3 (1881-1894) BILD 181..	Svensson, Peter (I502619)
4930	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Lyngholm, Elisabeth Kirstine (I504092)
4931	Peder var en tid gårdmand i Voldby, flyttede senere til Farre og overtog svigerfaderens gård Lyngbygaard, og hvor han døde som 83 årig.	Fog, Peder Nielsen (I500803)
4932	Frk. Julie Pedersen Odense. Datter af Mariane Jakobsen	Solgaard, Inger Sophie Julie (I501114)
4933	KB 1922 -1937 Hvejsel, Nørvang, Vejle opslag 54	Jørgensen, Ellen (I501493)
4934	KB 1937 - 1951 Hvejsel, Nørvang, Vejle opslag	Familie F500633
4935	Sidste fælles bopæl Vesterfælledvej 86	Dam, Hans Vulf Øllgaard (I500921)
4936	Udtrådt af Folkekirken 31/2-1927 efter forældrenes begæring. Genoptaget i Folkekirken 14. maj 1940	Duun, Arne Peter Sørensen (I501282)
4937	1796 31. August Bar Hans Lind og Hustru Dorothea Marie (Sørensen) deres Søn Mads Schifter til Daaben, født d. 1. August	Lind, Mads Schifter (I501949)
4938	Udtrådt af Folkekirken 31/2-1927 efter forældrenes begæring. Genoptaget i Folkekirken i Viby sogn 15-11-1946	Duun, Vita Grethe Sørensen (I501281)
4939	1902 12. September, Tornved Mark, Anna Kristine Hansen, døbt 19. Oktober. Arbejdsmand Hans Kristoffer Hansen og Hustru Ane Katrine Jensen, Tornved Mark, Moderen 25 Aar	Hansen, Anna Christine (I502444)
4940	(f.30.11.1888) født i Nortvig, Nørre Snede sogn, søn af gårdejer Søren Jespersen (9.6.1854 - 30.11.1902) og Ane Kristine Jørgensen (19.8.1861 - 5.6.1924). – Udlært hos Digmann i Silkeborg 1903-08, derefter 3 år hos hver af de to firmaer Brdr. Bachausens Lithogrrafisk Etablissement, Bogtrykkeri og Bogbinderi og Papir- og Kortvarefirmaet Simon Fr. Kaaber, Aarhus, hvor han var rejsende. Ingen af de to var rabatberettigede Boghandlere, og da Knud Jespersen selv ansøgte om at blive det, efter at havave drevet boghandel i Odder i 20 år (etableret 1913), anførte han, at han ikke desto mindre troede, at han gennem årene havde haft det største bogsalg på pladsen. Han gjorde også opmærksom på, at hans læremester, I. Chr. Digmann i Silkeborg, “i de 4 år tror jeg af min 5-årige læretid ikke var antaget som samhandelsberettiget boghandler”. Alligevel mente han, at have fået et ret godt indblik i bøgernes verden, men at hans 20-årige virke med bøger i Odder nok måtte tælle mest. Knud Jespersen fik sin rabatberettigelse og drev boghandel i Odder i næsten et halvt århundrede. – Næstformand i Turistforeningen og bestyrelsesmedlem i Oplysningsforeningen. – Gift 20.1.1916 i århus med Olga Rasmussen (f. 19.11.1892 i Odder) datter af købmand P. Rasmussen og Oline Rasmussen. (Arkiv + Egne oplysninger til VM i 1947)	Jespersen, Knud Jørgen (I506709)
4941	Anna Catharina Jung: døbt 13.02.1749 sst. hun døde mellem 1749 .. 1764. Hendes fadder var: Anna Catharina, Johann Jacob Birns hustru i Zwingenberg.	Jung, Anna Catharina (I500147)
4942	Johannes Jung: han blev født ca. kl 22,00 i Bickenbach og døbt 20.11.1746 sst. Hans fadder var: slagter Johannes Simon i Zwingenberg g. høsten 1765 med Margrethe Lauth f. ca. 08.01.1748 - 05.12.1821 Hun blev født i Schönberg, Gronau sogn, grevskabet Erbach - Schönberg/Odenwald. Hun er datter af: Johann Balthasar Lauth og hustru Anna Maria Lang i Schönberg, senere i Grønhøj. Parret levede som gårdfolk i Frederikshøj, Frederiks sogn. Johannes Jung døde mellem 1793 .. 1801 i Firehuse, Frederiks sogn. Hans hustru døde 05.12.1821 i Firehuse.	Jung, Johannes (I500146)
4943	Aarhus, Hads, Randlev, Randlev Bye, Et Huus, 88, FT-1834 Niels Mortensen 51 Gift Huusmand Lewer af sin Jordlod Kjersten Rasmus Datter 45 Gift Hans Kone Morten Nielsen 11 Ugift Deres Børn Abelone Niels Datter 9 Ugift Deres Børn Rasmus Nielsen 6 Ugift Deres Børn Søren Nielsen 3 Ugift Deres Børn Peder Sørensen 10 Ugift Deres Pleje Barn Aarhus, Hads, Randlev, , et Huus, 30, FT-1840 Niels Mortensen 56 Gift Huusmand og Dagleier Kjersten Rasmusdatter 50 Gift hans Kone Abbelone Nielsdatter 15 Ugift deres Børn Rasmus Nielsen 12 Ugift deres Børn Søren Nielsen 9 Ugift deres Børn Aarhus, Hads, Randlev, , hus, 3, 1, FT-1845 Espen Christensen 46 Enkemand husmand og smed Randlev Bodil Marie Espensdatter 15 Ugift hans datter Randlev Søren Espensen 12 Ugift hans søn Randlev Kirsten Jensdatter 29 Ugift tjenestepige Søebye Jens Rasmusen 36 Gift husmand Hundslund Ane Magrethe Espensdatter 28 Gift hans kone Gylling Rasmus Jensen 2 Ugift deres søn Randlev Kjerstine Rasmusdatter 55 Enke opholdskone Randlev Søren Nielsen 13 Ugift hendes søn Randlev Aarhus, Hads, Randlev, Randlev By, et Hus, 2f2, FT-1850 Kirsten Rasmussen 70 Enke Aftægtskone Her i Sognet	Mortensen, Niels Bjeregaard (I1682)
4944	Aarhus, Hads, Randlev, Randlev Bye, Et Huus, 88, FT-1834 Niels Mortensen 51 Gift Huusmand Lewer af sin Jordlod Kjersten Rasmus Datter 45 Gift Hans Kone Morten Nielsen 11 Ugift Deres Børn Abelone Niels Datter 9 Ugift Deres Børn Rasmus Nielsen 6 Ugift Deres Børn Søren Nielsen 3 Ugift Deres Børn Peder Sørensen 10 Ugift Deres Pleje Barn Aarhus, Hads, Randlev, , et Huus, 30, FT-1840 Niels Mortensen 56 Gift Huusmand og Dagleier Kjersten Rasmusdatter 50 Gift hans Kone Abbelone Nielsdatter 15 Ugift deres Børn Rasmus Nielsen 12 Ugift deres Børn Søren Nielsen 9 Ugift deres Børn Aarhus, Hads, Randlev, , hus, 3, 1, FT-1845 Espen Christensen 46 Enkemand husmand og smed Randlev Bodil Marie Espensdatter 15 Ugift hans datter Randlev Søren Espensen 12 Ugift hans søn Randlev Kirsten Jensdatter 29 Ugift tjenestepige Søebye Jens Rasmusen 36 Gift husmand Hundslund Ane Magrethe Espensdatter 28 Gift hans kone Gylling Rasmus Jensen 2 Ugift deres søn Randlev Kjerstine Rasmusdatter 55 Enke opholdskone Randlev Søren Nielsen 13 Ugift hendes søn Randlev Aarhus, Hads, Randlev, Randlev By, et Hus, 2f2, FT-1850 Kirsten Rasmussen 70 Enke Aftægtskone Her i Sognet	Rasmusdatter, Kirsten (I1690)
4945	Aarhus, Sabro, Foldby, Norring by, , 52, FT-1787 Christen Hansen 58 gift husbond bonde og gårdbeboer Maren Madsdatter 35 gift hans kone Rasmus Jenssen 21 ugift tjenestekarl geworben soldat Anne Pedersdatter 32 ugift tjenestepige Peder Nielssen 15 ugift tjenestedreng Karen Hansdatter 42 gift mandens søster inderste og lever ved rokken Johanne Hansdatter 7 ugift hendes datter Christen Madsen 38 ugift konens broder en vandfør får ophold i gården	Madsen, Christen (I638)
4946	Aarhus, Sabro, Foldby, Norring by, , 52, FT-1787 Christen Hansen 58 gift husbond bonde og gårdbeboer Maren Madsdatter 35 gift hans kone Rasmus Jenssen 21 ugift tjenestekarl geworben soldat Anne Pedersdatter 32 ugift tjenestepige Peder Nielssen 15 ugift tjenestedreng Karen Hansdatter 42 gift mandens søster inderste og lever ved rokken Johanne Hansdatter 7 ugift hendes datter Christen Madsen 38 ugift konens broder en vandfør får ophold i gården Aarhus, Sabro, Foldby, Norring By, , 15, FT-1801 Christen Hanssen 71 Gift mand nyder ophold af gården Maren Madsdatter 51 Gift kone Frisenborg Foldby 25, 20. Oktober 1828, Norring 63, 11. December 1829 66, 23. December 1829 Opholdskone Maren Madsdatter, død Gift med afdøde Christen Hansen, Gårdmand Niels Nielsen fik overdraget hendes efterladenskaber, han havde passet hende under hendes sygdom Opholdskone efter kontrakt af 18. Marts 1799, Niels Nielsen Et par arvinger er nævnt. Søskendebørn til afdøde: Laurs Kiær af Norring Mette Marie ~ Søren Laursen i Elev	Madsdatter, Maren (I639)
4947	Aarhus, Sabro, Foldby, Norring by, , 52, FT-1787 Christen Hansen 58 gift husbond bonde og gårdbeboer Maren Madsdatter 35 gift hans kone Rasmus Jenssen 21 ugift tjenestekarl geworben soldat Anne Pedersdatter 32 ugift tjenestepige Peder Nielssen 15 ugift tjenestedreng Karen Hansdatter 42 gift mandens søster inderste og lever ved rokken Johanne Hansdatter 7 ugift hendes datter Christen Madsen 38 ugift konens broder en vandfør får ophold i gården Aarhus, Sabro, Foldby, Norring By, , 15, FT-1801 Christen Hanssen 71 Gift mand nyder ophold af gården Maren Madsdatter 51 Gift kone	Hansen, Christen (I640)
4948	Aarhus, Sabro, Lading, Lading By, , , 19, FT-1787 Morten Jensen, 53, Gift, husbond, bonde og gårdbeboer, Else Pedersdatter, 31, Gift, madmoder, , Rudolph Mortensen, 16, -, hans søn af 1ste ægteskab, , Christian Mortensen, 11, -, hans søn af 1ste ægteskab, , Dorthe Mortensdatter, 7, -, hans datter af 1ste ægteskab, , Anne Cathrine Mortensdatter, 6, -, hans datter af 1ste ægteskab, , Christian Mortensen var gift 3 gange 1. Sogn: Lading Amt: Århus Brudgom: Christian Mortensen Opholdssted: Brud: Lisbeth Nielsdatter Opholdssted: Fajstrup Vielsesdato: 6. November 1810 Kirkebogens vielsesdata: Trolovelse: d. 8de September forlovet Ung Karl Christian Mortensen og Enke Lisbeth Nielsdatter i Faistrup. Forlovere: Christen Jensen og Jens Nielsen Vielse: d. 6te Nov. Copulerede Arkiv: C 352-2 Folie: 100 2. Sogn: Lading Amt: Århus Brudgom: Christian Mortensen Opholdssted: Fajstrup Brud: Ane Nielsdatter Opholdssted: Kærgården Vielsesdato: 19. April 1828 Kirkebogens vielsesdata: Brudgom: Enkemand Christian Mortensen fra Faistrup, 49 Aar Brud: Bondepigen Ane Niels Datter fra Kjergrd., 35 Aar Forlovere: Grdmand. Niels Jensen i Ladding og Huusmand Jens Christensen i Faistrup Trolovelsesdag: 13. Decembr. [1827] Vielsesdag: 19. April Arkiv: C 352-3 Folie: 149 Aarhus, Sabro, Lading, Fajstrup By, , hus, 18, FT-1834 Christian Mortensen, 60, Gift, , lever af hans jordlod, Anne Nielsdatter, 40, Gift, , hans kone, 3. Sogn: Lading Amt: Århus Brudgom: Christian Mortensen Opholdssted: Fajstrup Brud: Helle Christensdatter Opholdssted: Skørring Vielsesdato: 21. Oktober 1837 Kirkebogens vielsesdata: Brudgom: Christian Mortensen, 61 Aar, Indsidder i Faistrup, 3die Ægteskab Brud: Helle Christensdatter, 29 Aar, Datter af Huusmand Christen Børsing i Schjørring Forlovere: Gaardmænd Peder Hougaard og Huusmand Rasmus Madsen i Faistrup Trolovelsesdag: Anmeldt: 28de Marti Vielsesdag: d. 21de Octbr. Arkiv: C 352-4 Folie: 150 Aarhus, Sabro, Lading, Fajstrup By, , hus, 46, 1, FT-1845 Christian Mortensen, 71, Gift, , aftægtsmand, Skørring, Skanderbg. Helle Christensdatter, 35, Gift, , hans kone, Skivhol., Aarh. Rasmus Pedersen, 13, Ugift, , deres søn, Skørring, Skandbg. Christen Christiansen, 7, Ugift, , deres søn, h i Sognet Bodil Kirstine Christiansen, 4, Ugift, , deres datter, h i Sognet Morthen Christiansen, 1, Ugift, , deres søn, h i Sognet	Mortensen, Christian (I1063)
4949	Aarhus, Sabro, Lading, Lading By, , 19, FT-1787 Morten Jensen 53 Gift husbond bonde og gårdbeboer Else Pedersdatter (Else Sørensdatter) 31 Gift madmoder Rudolph Mortensen 16 - hans søn af 1ste ægteskab Christian Mortensen 11 - hans søn af 1ste ægteskab Dorthe Mortensdatter 7 - hans datter af 1ste ægteskab Anne Cathrine Mortensdatter 6 - hans datter af 1ste ægteskab Brudgom: Morten Jensen Opholdssted: Lading Brud: Else Sørensdatter Opholdssted: Sjelle Vielsesdato: 28. November 1783 Kirkebogens vielsesdata: Trolovelse: Tirsdagen den 21de Oktober troelovet Gaardmanden Morten Jensen af Ladding og Pigen Ellen Sørensdatter af Sielle Vielse: Fredagen d. 28. November Copuleret Morten Jensen af Ladden og Pigen Else Sørensdatter 1720-1797 Skjørring, Framlev, Århus opslag ny 126 Morten Jensen, kaldet Morten Jensen Husmand født 1735 i Skørring, og døbt 18 September 1735 i Skørring kirke. Faddere ved dåben var: Mette Mortensdatter Simon Diurs kone, Christopher Jensen, Peder Søfrensen, Elle Pedersdatter, Anne Rasmusdatter. Morten Jensen var husmand og gift i alt 3 gange. Første gang med Maren Nielsdatter, efter hendes død, giftede han sig anden gang med Else Sørensdatter, født 1756. Hun døde 1792 i Lading, begravet 2 Februar 1792 på Lading kirkegaard. Derefter blev han gift for tredje og sidste gang med Kirstine Sørensdatter. Morten Jensen døde 1808 i Lading, der findes et skifte efter ham og hans tidligere koner under Frisenborg gods G 341-380 23/29 741, 17 oktober 1783, Lading Maren Nielsdatter, død Morten Jensen, enkemand Deres børn: Niels Mortensen, 20 år Jens Mortensen, 18 år Rudolf Mortensen, 14 år Peder Mortensen, 12 år Christian Mortensen, 9 år Anne Christine Mortensdatter, 7 år Anne Dorethe Mortensdatter, 4 år samt udenfor ægteskab: Anders Rasmussen, 25 år G 341-381 A 4/6 113, 4. Februar 1792, Lading 123, 29. Marts 1792 Else Sørensdatter, død Morten Jensen, enke Deres børn: Maren Mortensdatter, 4 år Anne Magrethe Mortensdatter, 1 ½ år Morbroder Søren Sørensen i Sielle G 341-381 A 13/16 674, 16. April 1808, Lading 697, 12. December 1808 Morten Jensen, død Kirstine Sørensdatter, enke 1. ægteskab med Maren Nielsdatter: Niels Mortensen, 46 år, husmand i Foldby Jens Mortensen, 43 år, gårdmand i Lading Rudolf Mortensen, 36 år, husmand i Lading Peder Mortensen, 34 år, tjener i Terp Mølle Christian Mortensen, 32 år Anne Cathrine Mortensdatter ~ Ole Madsen i Grumstrup, hun død Maren Olesdatter, 3 år Anne Dorthe Mortensdatter, ugift, tjener i København 2. ægteskab med Else Sørensdatter: Maren Mortensdatter, 19 år, ugift Anne Margrethe Mortensdatter, 17 år Der var ingen børn i 3. Ægteskab med enken Han var fæstebonde under Frisenborg gods og hans fæstebrev lyder som følger: Fæstebreve Friisenborg 1786 27/3 1786 fol. 443 Image 480 Fæstebrev for Morten Jensen Eskeholt Gaard i Ladding "Giør Vitterligt, at have sted og fæst ligesom ieg og hermed steder og fæster til Morten Jensen fra Vinding, som med fri pas herpaa godset for 9 aar siden er indkommen, den mig tilhørende halvgaard i Lading som Søren Hansen sidst beboede, hvilken gaard der efter nye landmaalings matricul staar for hartkorn agger og eng 3 tdr. 1 skp. 1 fjdk. 2 20/21 alb., fornevnte Morten Jensen maa have nyde bruge og udi fæste beholdesin liivstiidpaa condition af gaarden at betale til rette forfalds tiider alle Kongelige ordinaire og extraordinaire skatter samt personel skat af sig selv og de i gaarden havende folk, som enten allerede ere eller herefter paabydende vorder. At svare til hvert aars Martiny efter jordebogen landgilde penge 7 rd. 1 mk. 7 sk., smørpenge 5 mk. 3 sk., havre 2 tdr. 1 skp. 2 fjdk., forretter efter tilsigende halv gaards hoveri til Lyngballe med ægt og arbejde saaledes intet derover med billighed kan klages. Gaarden med behørende besætning holder han alle tiider i lov forsvarlig stand, jorden i marken forsvarlig at dørke og drive og ey til upligt bruge da han saaledes til gaardens brystfæld, besætning og sædekorn bliver ansvarlig. Retter sig iøvrigt efter hans Kongelige Maysts. allernaadigste lov og forordninger, samt er mig og fuldmægtig hørig og lydig alt under dette fæstes forbrydelse. I betragtning at fæsteren har ladet samme (istandsætte) da og endnu endnu 5 levende sønner værende fæstere her paa godset, er han for indfæstning at svare frigivet. Dette til bekræftelse under min haand og segl. Frisenborg den 27 Marts 1786". Det ser ud til at Morten Jensen flyttede en del rundt idet der er børn født både i Vinding sogn som ligger ved Bryrup og i Skørring og Lading sogne ved Århus.	Jensen, Morten (I501124)
4950	Ammitzbøll, Niels , f. 29. Nov. 1814 i Randers, d. 1. Aug. 1867 i Tamdrup, S. af Hans Henrik A. (se d.). ~ 17. Sep. 1852 i Hornborg Cathrine Marie Ammitzbøll, i. 15. Okt. 1826 sst., d. 14. Apr. 1912 i Kbh. (Aldersro), D. af Ejer af KlagsmøUe Søren A. og Maren Møller. — Paa Faderens Kontor, derefter paa Rosenholm Godskontor og paa et Herredskontor i Aarhus, 7. Maj 1836 exam. jur. (bekv., vel), Godsforvalter paa Nørlund, Ejer af Marienborg i Tamdrup Sogn. Ammitzbøll, Hans Henrik, f. 4. Nov. 1786 p. Dronningborg.1) S. af Sukkerraffinadør, Ejer af Dronningborg Niels Henriksen A. og Charlotte Marie Boje. — Juni 1816 exam, jur. (ei ubekv., temm. vel, Okt. s. A. bekv., vel)2) 29. Sept. 1818 Prøveprokurator i Randers Amt3) 14. Marts 1821 Prokurator ved Underretterne i Aarhus Stift3) Bosiddende i Randers. Død 3. Sept. 1831 i Randers3) — g. 29. Sept. 1811 i Holbæk, Rougsø Herred3) m. Marie Sophie Ammitzbøll, døbt 30. Aug. 1793 i Holbæk4) død 2. Aug. 1853 i Randers.1) D. af Kaptajn, cand. jur. Rasmus A. til Holbækgaard og 1. Hustru Else Maria Hansen. 1) Randers Kbg. 2) Eksamensprt. 3) 3. Dep. Reg. Nr. 1792. Indl. 4) Holbæk Kbg. H. Hjorth-Nielsen, 1935: "Danske Prokuratorer med kongelig Bevilling 1660-1869"	Ammitzbøll, Niels (I179)

Genealogi

Anne-Grethe & Ivan Laursen

Notater

Maren Rasmusdatter

About Haying (Hayn) Paysen