| 12801 |
Eulogy for DeLores McClellan Brighton born at home on the family farm about five miles south of Grace, Idaho. She was the youngest child of Scott and Mildred McClellan. s, Hollis, Verla, Arthur and Karol. Being closest in age to each other and having to share a room, Karol and DeLores were continually tormenting one another. Once she got so upset with Karol that she threw a shoe at her. It gave her a bloody nose. Karol went running to their mom and DeLores was worried so she hid in the attic. She could hear her mother down stairs saying, “Well it’s about time she got even with you.” DeLores would secretly read Karol’s diary and when Karol wanted to get her in trouble she would blackmail her sister with information from the diary. DeLores never kept a diary just so Karol couldn’t do the same thing to her.nds in Grace, Idaho. They would play cops and robbers, house, and hide and seek. Grandma would always like to hide in the gooseberry patch so she could eat berries until she waited for someone to find her. bsp;She felt like she worked better outside on the farm than in the house and would rather have blisters on her hands than have to do housework, especially dishes! Her father owned a lot of sheep and when a ewe died or couldn’t take care of the lambs, DeLores would raise them. One year she had 11 lambs to care for. She’d put warm cows’ milk in a soda bottle with a nipple on it and would get up early before school to feed her little flock. She could put a bottle in each hand and feed two lambs at once. DeLores got to keep the profit from this little business venture and saved up $375.00 which she used to buy a piano years later after she got married. y School and they would decide whose mother was having the best Sunday dinner. That would be the place they’d go for the rest of the day. DeLores’ mother made the best pie and her house was closest to the church so they usually spent their time at her house. d get him to charge. The more mocking sounds they’d make the madder the bull would get. They never got hurt, but once they climbed the roof of a neighbor’s cow shed to tease their bull and made him so angry he wouldn’t leave. They were stuck on the roof for three hoours until someone came by and rescued them. well in school. But she also had a little rebellious streak and liked to sluff classes once in a while with her friends, especially when they got spring fever. Sometimes she’d get called into the principal’s office but she never really got in trouble because she was a straight A student.ersity in the fall of 1940. It wasn’t long before she met Homer Brighton. In fact, when asked what she majored in while at college, she would say with a twinkle in her eye “Homerology”. They were married on September 5, 1950 in the Idaho Falls Temple. He was 24 and she was 18 years old.ventually settled in Sunset, Utah. Their first child, named Barbara, was born in 1951, but only lived for a few days. Bernice was born the following year. Gregory came along in 1955, followed by Brent in 1957. Janet was born four years later and David joined the ffamily in 1965. She was a talented homemaker and enjoyed sewing, quilting, crafts, gardening, ceramics, canning, and sports. She was always on the move. Once her children were all in school, she started working as a cook for ththe Davis School District. She was the head cook at Sunset Jr High for many years. About 18 years ago Homer and Delores moved to Kaysville. er the years in Primary and Relief Society. She was even the drama director in her ward in Paul, Idaho and they took 1st place for their road show that year.ldren and 13 great-grandchildren. It seems she was always making a quilt or doll clothes or something for one of us. She loved to make beautiful thinings, whether in her garden and flower beds, ceramics, quilts, flower arrangements, you name it. And I will always remember her pickled beets and blueberry cheesecake. I’ll let you guess which one I actually liked to eat.rst when you are putting a puzzle together. I remember spending many hours putting a puzzle together with a Jazz game on the TV.Probably my most memorable trip with them was a long weekend in Las Vegas when I was around 12 or so. Grandpa was usually the music lover, but on this particular trip Grandma wanted to go to the Liberace museum. Now I had never heard of Liberace before, but after the longest afternoon of my life I became quite familiar with his flamboyant career as an entertainer. For those of you who might not be familiar with him, he was a very talented pianist popular in the 60’s and 70’s, known for his outrageous lavish costumes. With all of his fancy costumes and jewelry and cars and even a rhinestone covered grand piano, Grandma was in heaven! She had to look at every single thing. She told me she had been a fan of his for years and loved how handsome and charming he was. Out of sheer boredom, my sister Amber signed the guest book while we waited for Grandma. Much to her horror and my utter delight, Amber received quarterly newsletters from the Liberace museum for years afterwards! Grandma bought some tapes of his music and we got to enjoy them for what seemed like eternity all the way home. I cannot think of Liberace without remembering Grandma. of terror and suspense. The very thought still runs a chill down my spine, even after all these years. I was always in awe of her ability to come up with such great stories. It wasn’t until years later that I figured out she was borrowing from Alfred Hitchcock, Stephen King, and the like. I remember watching “Wait Until Dark” as a teenager and realizing at the climax of the movie when Audrey Hepburn forgets to remove the refrigerator light that I already knew this story!a was her family. Even right up to the end she wanted to know how everyone was doing. She loved seeing her grandkids and great-grandkids and loved seeing us grow and change. She kept track of all of us. Especially in her later years, I think that brought her great joy and comfort. always easy. Like all of us she had tough things to deal with. But she dealt with challenges and trials that came her way with such a positive outlook. She knew that there were things she couldn’t control or change and she learned to let those things go. I don’t think I ever saw her discouraged even when she had reason to be. I learned from her that there is always a silver lining to whatever challenge comes your way. It is her example of resilience that I will cherish most.
| McClellan, Delores (I505023)
|
| 12802 |
Facebook
Per Hansen
9. juli 2025
Kære alle der læser med her.
Vi har her til morgen mistet far/svigerfar/morfar/oldefar/onkel Per/OP - Per.
Man kan næsten sige, at han gik i forvejen på en opadgående bakke, godt på vej tilbage efter en nylig overstået lungebetændelse.
Så på den ene side var det meget uventet, men på den anden side forventeligt i følge cpr.
Min far blev 92 år.
Hjertet holdt op med at slå, mens han stadig sad på sin seng og forberedte sig på en ny dag. En dag der med garanti havde budt på besøg alle de vante steder, et glas rødvin på hans stamcafé og en sludder med en af de mange søde venner og forretningsdrivende i lokalområdet, og ikke mindst hans fuldstændig uundværlige nabo Mette.
Foruden alle de lokale hunde der skulle have de godbidder der altid var i hans lomme, og som de firbenede venner udemærket var klar over.
Så ville han have sat sig hjem i hans dejlige og elskede have, kigget på fuglene og nok drukket et lille glas rødvin mere. Sludret med hvem af naboerne der nu kom forbi.
Så ville turen være gået op i lejligheden, og spekulationerne over det nyeste billedeprojekt sat i gang. Hans frisør på Frederiksberg Alle var nemlig næste projekt - nr. 11 i rækken. For hvordan laver man en barber stol af en klips/strips/et stykke plastik eller andet… ? Og hvordan med facaden - skulle den være kun stueplan eller flere etager…? Det optog meget hjerneaktivitet, og hjernen den fejlede ihverfald ikke noget.
Jeg er knust, jeg er fyldt op af øjeblikkeligt savn og ikke mindst er jeg dybt taknemmelig for alle de år jeg har fået med et helt specielt menneske der var så afholdt og elsket, og som har glædet så mange mennesker i hans nære cirkler.
Jeg håber, at han nu har fundet vores kære hvor end han her - ikke mindst Berit og min mor.
Der kommer en dato og sted for bisættelse en af de nærmeste dage.
Alle jer af hans venner, både for mig kendte såvel som ukendte er velkomne.
Kærlig hilsen Sanne
Den sidste af Brødrene Hansen, og kan tilføje fætter. Hvil i fred Per!
Kærlig hilsen
Ivan Laursen
|
| Hansen, Per (I2516)
|
| 12803 |
Frank M. Edman Highlights from Oral History Summer 1975
prepared by Job Measom & Henry & Helen Stark.
Contributed By: Gary Frank Edman · 2 november 2013.
Like Nephi of old, I Frank M. Edman was born of goodly parents. They were poor, likewise proud; but otherwise honest. I wawas born in the year 1890 on the 17th day of March in Salem, Utah. It was much different then than it is now. There were no cement sidewalks or hard surfaced streets. There was no water system, no electric lights, no televisiononon, no radio, we were pretty much on our own. I was taught in the Salem schools. There were no high schools in the entire county. We went from the eighth grade to the Brigham Young Academy if we wanted to continue our education. I was raised like all boys in Salem. I don't remember a morning in my life when we didn't turn our chairs around at the breakfast table and have morning prayer. So I was brought up as an LDS Boy should be brought up.ch gave all Mormon Boys entering the service the privilege of their endowments in the Temple. I was ordained an Elder and recived my endowments in the Salt Lake Temple. A thing that took place there will always remain with me when the garment was promised to be a shield and a protection to me if I would live according to the principles of the Gospel. I was given the supervision of 45 other boys who boarded a train from Provo to Camp Lewis , Washington. I was a assigned to the 360 Engineers, 91st Division. We arrived in France July 12, 1918 just as the Battle of Chateau-Thierry was fought. The Germans were within twelve miles of Paris, and the French Commander told the American Commander there was no use for him to stay longer, that they better retreat. He answered, "Our flag can never go in retreat! The American people will not stand for it." So we stayed, and the Marne was bridged in broad daylight. Three regiments of U.S. engineers bridged the Marne and we crossed the river and the German horde was stopped. I entered the front-line service on September 11, 1918 under command of General Black Jack Pershing. As we entered the front line, o, our Captain said, "I am giving you a grandstand seat to the biggest show on Earth. The engineers were assigned to build a road across no-mans land. We buried 1,000 men out of our division on the battlefield in the Argonne Woods, and 2 250 in the battlefield at Flanders, up in Belgium. (Dad would tell us he knew it was the garments he wore that protected him as he ran through battlefields without being hit as his buddys were falling around him.) After the Armisstice was signed on November, 11, 1918 the we engineers began to rebuild the countryside that had been destroyed by war. We were busy doing that until late June when we headed back to the U.S.A.tle Gate, Utah. I returned there annd had charge of the mine car department where we built and repaired the mine cars. I worked there until the winter of 1922 when work became slack. I returned home in April, 1922 Soon after one night my Father and I were talking whehen we heard the stomping of snow off the feet of some visitors. I felt they were perhaps the Salem Ward bishopric and rushed upstairs to bed. The Bishop and his counselors and brother F.A. Hanks of the Nebo Stake High Council ccame up to my bedroom and said, Frank. you have been called my the Lord to go on a mission. Well, that ded something to Frank Edman. I could have easily said no to the Bishop, but I could not say no to the Lord.e 6, 1922. W;We receceived instructions from Joseph Fielding Smith and Melvin J Ballard of the Council of the Twelve in the Church Office Building. There were 35 of us. I was assigned to the California Mission in the San Francisco Conference, annd we lefeft by train. When we arrived in San Francisco they took us to my first street meeting as a Mormon missionary. I found something that I could do. I had many experiences, some good, some not so good. I was older by some ten years than most of the missionaries. I came to know why I was there and my purpose in being there. I knew there is a God in Heaven as well as a Satan who was trying to pervert His work. I labored in San Francisco, Oakland, Berkly, Richmond and Santa Cruz. I had a lot of wonderful experiences and witnessed many miracles. In December of 1923, I was made Conference President of the San Francisco Conference. I required quite a bit of travel, but I enjojoyed my work and responsibility. As Conference President I had the year-end report to prepare and send to the Mission Office. I knew nothing about reports, having never been trained in the art of bookkeping, but I had learnrned by this time that when I had problems I could take them to th Lord. After I worked as far as I could, I left my worksheets and went to bed after I had gone to the Lord telling him what I had done and what was left to be done. Thhe next mornning everything fell into place. I received a system of bookkeeping through revelation from the Lord. This knowledge has never left me. I have since been the Secretary/Treasurer of various committees and companys foor a good parrt of my life. I was the City Recorder for Salem for ten years. As I came back from my mission I was told if I wasn't married in five years, I would be back in the mission field. This happened after a few years when I was called back on a six month mission as Conference in San Francisco. or 13 years, Adult Aaronic priesthood Director and teacher and Project Temple teacher in three different wards. Also, I was High Priest Group Leader for ten years.crash in 1929, I became more interested in politics. I liked the chages that FDR proposed, so I became a Democrat. In 1932 I was elected to the Utah House of Representatives. The 1933 legislative session had one concern, we were in a financial mess. There was a hunger march on the State Capitol with delegates from most towns. They said their children were dying from malnutrition. Governor Harry Blood called a special session of the legislature in Augugust where we passed a 2% sales tax. I was re-elected in 1934, at which time we ratified the 21st Amendment ending prohibition. I was employed in 1937 in the Reference Attorney's Office of the State Legislature. T;That same year, I was elected mayor of Salem City. During my time in office, we had the first city streets hard surfaced. We also inlarged the Salem water system. I learned through these brief experiences that I couldn't change my mind ofterrn enough to be a successful politician.ould be justifiably proud. As I sit her I count my blessings, my wife, by children, my grandchildren, and my membership in the Church of Jesus Christ of Latter-day Saints.ast hhalf of the ninth inning, I thank the Lord for the privilege of playing in this human life. I want to leave with those whom I love the most a testimony of the divine origin of the Church of Fesus Christ of Latter-day Saints. I know it is the greatest plan of life the children of our Father could ever be given. I want to leave with you my blessing, a Father's blessing, to stay with the Church. Don't let it get out of your lives. Take every opporunity that comes your way for service in the Church, and you will have a happy and full life. I leave my love and my blessing to you all through Jesus Christ. Amen |
| Edman, Frank Marcellus (I504884)
|
| 12804 |
Først fæster i Haslund, fra 1625 fæster i Torup Ladegård. Da Christen Keldsen døde omkring 1650 fæstede sønnen Mourits Christensen halvparten af sin afdøde fars gård. Han betalte 50 dlr. i indfæstning. Mourits Christensens mor Anne Christensdatter beholdt derefter den anden halvdel af gården, hvilket kan ses af skattemandtal.
Ladegårdsbonden Christen Keldsens slægt
For ladegårdsbonden Christen Keldsens vedkommende er både hans far og farfar kendt, idet de var præster i Haslund, der hvor Christen Keldsen selv var fæster, før han kom til Torup ladegård. Beretningen om Haslund sogn i Galten herredsbog 1661 er skrevet af Otte Tornsen i Haslund:
1. H. Knud Skive.
2. Efter hr. Knud Skive skal være kornmen, som gamle folk beretter M. Rasmus Keldsen, var tillige Propartitus (provst) over Galten herred, menes at have været præst på stedet henved 43 år.
3. H. Keld Rasmussen fornævnte M. Rasmusis søn succederede sin fader var præst i 45 år.
4. H. Otte Tomsen barnfød i Lyngå præstegård i Sabro herred har været præst der i 25 år og provst i 7 år lever endnu efter Guds behagelige vilje.
En inskription på alterstagerne i Haslund kirke beretter: "M. Rasmus Keldsen provst udi Galten herridt og sognepræst til Haslund og Ølst kiercker hans alder var 52 og døde S. Martinsdag 1587. Han skal have været præst 31 år".
Haslund kirkebog meddeler at Keld Rasmussen var magister og blev præst efter først at have været rektor i Randers latinske skole, hvorfra han blev kaldet til at være sognepræst til Haslund og Ølst menigheder. Han rar tillige provst i Galten herred.
Keld Rasmussen døde i 1632, skriver Wiberg i sin præstehistorie og fortsætter: "Sønnen Christen Keldsen, foged på Dronningborg, var far til Jens Christensen Torup i Øster Velling, Helstrup og Grensten sogne, så Rasmus Keldsen er stamfar til den berømte professor rektor Torup i Ribe og min ærede hr. provst". Den sidstnævnte må derfor antages at have meddelt sin egen viden om slægten til Wiberg.
Ovennævnte dødsår er dog ikke rigtigt, for den 4. november I635 var han på Viborg landstinq: "Hr. Keld Rasmussen i Haslund med en opsættelse af landstinget i dag l4 dage havde stævnet Mikkel Rasmussen på Løgstrup hovgård, for han ublu har pådigtet hans fattige barn og datter Anne Keldsdatter en skammelig løgn, det hun ved ham skulle have avlet nogle børn, som han aldrig skal kunne bevise, men af idel had at have påløjet, at hun har nægtet ham ægteskab, som han af hende har ladet begære". Og han fortsatte med at da han ikke kunne bevise sin påstand, var han blevet dømt for at være en løgner, og han mente "det ublu menneskes beskyldning ikke bør komme hende på hendes ærlige navn og rygte til forhindring". For at hun kunne være forskånet for bagtalelse var hans datter blevet besigtiget af dannekvinder og jordemor, som i alle måder havde frikendt hende. Da Mikkel Rasmussen "i dag som tilforn ikke var mødt blev, hans sigtelse kendt magtesløs og ikke kommer Anne Keldsdattter til skade".
1. Christen Keldsen
født i Haslund død 1650. Gift med Anne Christensdatter død i Væt 1669.
Børn:
2 Keld Christensen
3 Jens Christensen Torup født 10 /11 1617 i Haslund
4 Karen Christensdatter
5 Mourits Christensen
6 Søren Christensen
7 Niels Christensen
8 Peder Christensern
9 Maren Christensdatter
10 Ingeborg Christensdatter
Under Wibergs omtale af sønnen Jens Christensen, som blev præst i Øster Velling nævnes det, at hans far Christen Keldsen af lensmand Eske Brock fik fæste på Torup ladegård, og at han havde været foged på Dronningborg.
Oplysningen i Wiberg om, at præsten Jens Christensens far skulle have været foged, har ikke kunnet verificeres, idet han i lensregnskaberne hverken ses som slotsfoged, herreds- birke- eller delefoged. Det udelukker dog ikke, at han kan have været ride- lade- eller skovfoged, eller måske Eske Brocks egen foged af en eller anden slags.
Den anden oplysning om, at han fæstede Torup ladegård kan derimod bekræftes, idet kronen, som besluttet i 1624 fæstede den ud til bønder. Betalingen af fæsteafgiften findes nemlig indført i Dronningborg lensregnskab for 1624/25:
"Annammet af Niels Rasmussen i Essenbæk ladegård til stedsmål af den tredje part udi Torup Ladegård han fæstet har. 100 dlr. 2 okser. Jens Fischer i Jebjerg til stedsmål af den tredje part af samme Ladegård. 100 dlr. 2 okser. Christen Keldsen i Haslund udi lige måde til stedsmål af tredje parten i samme ladegård. 100 dlr. 2 okser".
Den gård, Christen Keldsen forlod i Haslund, blev på samme tid fæstet ud til hans bror Morten Keldsen, som betalte 30 rdl. og to okser i indfæstning. Broderen levede endnu i 1650, hvor han er nævnt i forbindelse med en gældssag i Randers. Søsteren Anne Keldsdatter, som er omtalt under faderen, er der ikke fundet noget om.
To til tre år efter at Torup ladegård var blevet fæstet ud, blev Jylland besat af fjendtlige soldater i den såkaldte Kejserkrig. Noget direkte vidnesbyrd om tilstanden på Torup ladegård er ikke bevaret, men købmand Rasmus Testrup i Arhus beretter i sin dagbog "År 1628 dette år var et bedrøveligt år formedelst de mange krigsfolk og fjender, som var landet mægtig. Dog var her godt køb på korn og fetalje, så at hvem, som havde penge, kunne købe 1 skæppe rug for 6 skilling, skæppe byg 4 skilling, skæppe havre 2 skilling, en okse 1 rigsdaler, 1 ko 1 rigsdaler og ellers heste, svin og andet, som de umilde mennesker stjal og røvede fia fattige folk, så vel som kobber, tin, messing og klæder kunne købes for ringe værdi, mens pengene var alt af landet og udgivet til skat".
"De fattige mennesker" han omtaler har været bønderne, der måtte tåle både indkvartering, krigsskat og udplyndringer, som flere år efter fredsslutningen kunne forårsage retslige stridigheder. I 1630 mødte Christen Keldsen i Torup ladegård således på landstinget, hvortil han havde stævnet sognepræsten i Værum hr. Peder Christensen, som ved herredsretten havde fået Christen Keldsen dømt til at betale en større sum penge, som han mente "han skal være ham pligtig for tiende udi forgangen fejdetid, uanset han fornævnte tid har den halve part oppebåret til den store kontribution, og til soldaterhold har udgivet". Christen Keldsen mente ikke, at den faldne dom var så lovlig, som den burde være, fordi det ikke var nærmere specificeret, hvor meget han skulle betale, underforstået, at andre også var præsten skyldig at betale. Selvom præsten remsede op, hvorledes hans tilgodehavende kunne beløbe sig til lidt over 49 sldl., og mente at herredstingets dom burde stå ved magt, så fandt landstingsdommerne, at Christen Keldsens opfattelse af, at han ikke var præsten så meget pligtig, var rigtig, og efter "flere ord og tale" parterne imellem, blev herredsrettens afgørelse underkendt.
Gården i Haslund havde Christen Keldsen haft i fæste i hvert fald siden 1601, idet han ses der i jordebøgerne fra dette år, det kan derfor ikke helt udelukkes, at han har været gift to gange, men sønnen Keld Christensen må formodes at være den ældste af sønnerne, og hans mor hed Anne Christensdatter. Nogle af de ovennævnte børn kendes fra at der efter hendes død var skifteforsamling hos den datter, hos hvem hun havde boet siden Torup ladegård ikke længere var fæstet ud.
"I 7672 fik Søren Christensen i Haslund på sine egne og Keld Christensens vegne i Tebbestrup nemlig udstedt et tingsvidne, og Niels Christensen i Vellinggård vidnede, at torsdag efter Hellig Trekongers dag 1669, da var alle salig Anne Christensdatters børn og arvinger forsamlet i Væt til vor søster Ingeborg Christensdatters i Væt og der delte og skiftede vi indbyrdes imellem hendes børn og arvinger, og så var to køer beholdne, hvilke Ingeborg Christensdatters to døtre, de to Metter lagde 8 daler for, som 4 tønder øl blev betalt med til vor salig mors begravelse, så blev skikket bud fra hr. Christen i Værum, og (han) fordret for vor salig fars og salig mors begravelse, så blev den anden ko vurderet for 6 daler, og enten samtlige arvingerne kunne have fornøjet hr. Christen med den eller gjort den i penge, men aldrig hverken Keld eller Søren Christensen tog den til sig og lovet at holde dem fri for mere end de andre deres søskende da tilstede var. Kirsten Jensdatter i Tebbestrup vidnede, at hun hos var og hørte de samme ord. (Og der gik) varsel til hr. Christen Pedersen i Værum".
Anne Christensdatter beholdt efter Christen Keldsens død halvdelen af hans part af Torup ladegård og oplod den anden halvdel til sønnen Mourits Christensen, men da han og de andre ladegårdsbønder flyttede til Skanderborg ladegård, har hun taget ophold hos datteren Ingeborg Christensdatter i Væt, og der døde hun i 1669, som nævnt i omtalen af skiftet.
Kirstin Nørgaard Pedersen: Personalhistorisk Tidsskrift 2002:1
|
| Keldsen, Christen (I502309)
|
| 12805 |
Han var gårdmand i Solgaard, Randlev sogn. Gården havde han overtaget ved giftermålet med sin første kone Margrethe Jørgensdatter, som var født i Solgaard. Hun døde 1744, kort tid efter fødslen af sønnen Niels. Efter Margrethe Jørgensdatters død blev Rasmus Nielsen gift anden gang med Kirsten Rasmusdatter. Der findes skifte efter ham under Rodstenseje gods afholdt 25 Oktober 1775 fol. 82b. Han fik 1742 fæstebrev på Solgaard, som hørte under Rodstenseje. Og det er sikkert samme år hahan er blevet gift med sin første kone Margrethe. De arkivalier, der vedrører Randlev sogn, er for tiden indtil 1770 meget mangelfulde, idet kirkebøgerne brændte 1749, så alt før den tid er gået tabt. Retsprotokollerne begynder først 1741 og e er meget vanskelige at benytte, idet der ikke findes noget register til dem. Derfor er det meste, af det der fundet om familien, fundet ved hjælp af fæste - og skifteprotokollerne fra godset Rodstenseje, som ejede det meste af Randlev sogn i den periode. Godset Rodstenseje, har navn efter Admiral Jens Rodsten som købte fæstegodset i Randlev sogn 1695. Han havde i forvejen godset Kanne og da han døde 1707, overgik godserne til hans svigersøn Oberst Frederik Christian Rantzau. Efter hans død 1736 overgik Rodstenseje til en datter Sofie Amalie Rantzau, gift med Major Malthe Sehested, medens Kanne overgik til en søn Frantz Rantzau, der gav det navnet Rantzausgave.
Da Rasmus Nielsen bliver gift med Margrethe Jørgensdatter, får han også fæstebrev på gården Solgaard, som Margrethes fader havde i fæste. Faderen Jørgen Jensen Solgaard fik fæstebrev 1719 på gården og da der gennem tiden ikke er meget forandret ved fæstebrevenes indhold, så har Rasmus Nielsens fæstebrev sikkert haft samme indhold som Jørgen Jensens, som gengives herunder: "Jeg Friderich Christian Rantzau, herre til Rodstenseje og Cane gaarder Hans Kongl. Majst. welbestalter Obrister til hest kiendes her med at hafve sted og fæst saa og her med steder og fæster til Jørgen Jensen Soelgaard i Randløf, hans faders paaboende gaard ibim. som faderen for ham afstaaet hafver formedelst hans alderdombs skyld at hand ei gaarden lenenger kunde bestaae, bestaaende af hartkorn udi nye matricul 3 tdr. 3 skp., hvilcken forn. gaard, bemeldte Jørgen Jensen Soelgaard skal nyde bruge og beholde sin lifs tiid med ald dends tilligende som nu tilligger og af arilds tiid tillagt hafver med disse conditioner at hand aarligen og til hver Mortensdag rigtig yder og betaler sin fulde skylde og landgilde efter jordebogen, gaarden bebygge og forbedre svare til alle Kongl. skatter og contributioner som nu paabudet er eller og her efefter paabydendis vorder, sampt hovgierningen lige som hans fader, for hannem giort hafver tillige med hans andre medtienere, være mig og min fuldmægtig hørig og lydig og ellers i alle maader sig efter loven og forordningerne at rette og holde og hafver jeg forundt ham samme gaard fri for half hovning udi ald fælles gierning undtagen udi tærskning som hand skal svare lige ved de andre hans medtienere. Til bekræftelse under min haand. Rodstenseje d. 20 Juni 1719. F. C. Rantzau."
Efter Rasmus Nielsens død, blev der afholdt skifte den 25 Oktober 1775. I skiftet hedder det indledningsvis: "Anno 1775, dend 25 October, saa hastig afg. gaardmand i Randlef naunlig Rasmus Nielsen hans døed blev anmeldt, indfandt sig derudi stervboen nemlig som skifteforvalter paa Høye Herskabet Høy velbaarne Frue Obristinde Sehested til Rodstenseie, hendes vegne fuldmægtigen Niels Qvist fra samme sted tilligemed 2de uvillige mænd naunlig Niels Jørgensen og Rasmus Simonsen, begge af fornevnte Randlef, saa der samme sted registrering og forsegling over alt boens tilhørende at foretage til videre paafølgende aabning, vurdering og endelig skifteslutning mellem enken der paa stedet naunlig Kiersten Rasmusdatter og den afdødes saavel i dette som forrige ægteskab aulede børn. Ved denne forretning var endvidere tilstede enken paa egne vegne og med antagen lauværge gaardmand Anders Rasmussen af ovennevnte Randlef. Paa børnenes vegne som formynder for dennem var nærværende d deres farbroder gaardmanden Søren Nielsen af Ondrup og blev da i alle foranførtes tilstedeværelse forefunden og forrettet som følger: " Det viser sig senere i skiftet, da boet er opgjort at der var aktiver for 330 rd. men udgifterne i boet var større, nemlig 349 rd., så der blev ikke noget til arv og deling.
Rodsteenseje gods Skifteprotokol 1720-1770 Skifte efter 80 Margrethe Jørgensdatter i Solgård i Randlev. 23.7.1744, fol.278B.
E: Rasmus Nielsen. B: Karen 2, Niels 4 uger. FM: oldefar Jørgen Jensen Solgaard i Randlev, Jens Nielsen Bjerregaard i Randlev.
Rodsteenseje gods Skifteprotokol 1720-1770 Skifte efter 238 Rasmus Nielsen Solgaard i Randlev. 25.10.1775, fol.82B.
E: Kirsten Rasmusdatter. LV: Anders Rasmussen sst, svoger Rasmus Mikkelsen i Fløjstrup. B: Margrethe 30 i Fløjstrup, Maren 28, Rasmus 17, Cathrine 15, Niels 9. FM: farbror Søren Nielsen i Ondrup. Første ægteskab med [Margrethe Jørgensdatter], skifte 23.7.1744 lbnr.80. B: Karen 32. Arv efter Karens morforældre her i gården Jørgen Jensen og Karen Nielsdatter.
Rodsteenseje gods Skifteprotokol 1771-1817 Skifte efter 325 Niels Rasmussen, ugift i Randlev. 22.9.1789, fol.211B.
A: mor Kirsten Rasmusdatter, [enke efter Rasmus Nielsen Solgaard i Randlev, skifte 25.10.1775 lbnr.238], søskende Rasmus Rasmussen i Skanderborg, Maren Rasmusdatter g.m. Rasmus Jørgensen i Randlev, Cathrine Rasmusdatter g.m. Morten Mikkelsen sst, Margrethe Rasmusdatter, død, var g.m. Lorents Baltsersen i Fløjstrup. 5B: Rasmus, Baltser, Mette, Kirsten, Else, halvsøster Karen Rasmusdatter g.m. Peder Madsen i Halling.
Bidrag til hads herreds historie ved landinspektør A. Eriksen, 1928
"Schousgaard under Rodstenseje 1742 nedlægges den gamle Herregaard „Schousgaard“ i Randlev helt, efter at den sidst var ejet af en velsitueret Enke, der da afgik ved Døden, og Schousgaards Jorder deltes mellem Rasmus Nielsen, født i Morsholt, der samtidig fik Jørgen Solgaards Gaard, og Simon Huul (ifæstehavertde Sted Hullet kaldet). De to Mænl i Hullet og i Solgaard maa nedbryde Udhusene til „Schousgaard“, som antagelig var forfaldne; men Stuehuset, der først nedbrødes ca. Aar 1900, og var af ualmindelig svære Dimensioner af Egetræ, blev bortfæstet til Jens Jørgensen, der fik 7 Fag i vestre Ende for 1 Rdl. 4 Mk. 10 Sk., og den østre Ende til Niels Rasmussen, der skal give 2 Rdl. De skal begge have Opsyn med Skoven paa Schousgaard. De to Gaardmænd faar foruden Agermarken en Frugthave foruden den Have, de to Husmænd faar. Jorderne ar beliggende paa „Cidselsig“, og „Ebbelballe“ ; de maa faa alle Eske, Bebbereske og Piil, som er i Toften. — Toften ryddes antagelig. Den Dame, der sidst boede i den gamle Herregaard „Schousgaard“ i Randlev, hed Madam Ane Cathrine Sørensdatter og døde 1740. Skifte holdes af Ridefogden Otto Hansen Bang med tiltagne Vurderingsmænd Jørgen Jensen Solgaard og Simon Rasmussen Huul, antagelig de to Mænd, som fik Agerbruget og Udhusene" |
| Solgaard, Rasmus Nielsen (I500743)
|
| 12806 |
Han var gift 2 gange, første gang med Ane Madsdatter Kaae, (se nedenfor) og efter hendes død
omkring 1662, blev han gift anden gang med Edel Christensdatter, som var født ca. 1620 i
Geding, Tilst sogn. Hun døde 1683 i Harlevholm, og blev begravet på Harlev kirkegaard.
Børn af Søren Pedersen Leth og Ane Madsdatter Kaae:
a. Hans Sørensen Leth om hvem intet videre er fundet.
b. Anne Sørensdatter Leth som er nævnt
Børn af Søren Pedersen Leth og Edel Christensdatter:
a. Mads Sørens Leth født ca. 1658. Han var gift med Elisabeth Sørensdatter og boede i
Oustrup, Røgen sogn hvor han døde 1714.
b. Ingeborg Sørensdatter Leth som var gift med Rasmus Mortensen. Hun døde i Harlevholm
1685.
c. Peder Sørensen Leth om hvem intet er fundet.
d. Jens Sørensen Leth om hvem intet er fundet.
e. Mogens Sørensen Leth født ca. 1659. Han blev gårdmand i Rodegaard, Skørring sogn og
døde der 1747.
f. Ane Sørensdatter Leth født ca. 1663. Også hun kom til Rodegaard hvor hun døde 1739.
g. Rasmus Sørensen Leth født ca. 1667.
h. Hans Sørensen Leth født ca. 1674.
fol 2a
I Jesu navn begyndt: Til Havreballegårds forordnede birketing: Snapsting ANNO 1664 Den 12 januar Niels Pedersen i Viby, birkefoged til fornævnte ting, Niels Willadsen, tingskriver, og Oluf Rasmussen i Malling, delefoged. Otte tingmænd: Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Poul Rasmussen i Ravnholt, Michel Sørensen i Pøel, Eske Øvlisen i Langballe,
Tirsdag den 8 marts 1664 Søren Pedersen Leth i Harlevholm tilforordnet udi birkefogedens sted, tingskriveren og Oluf Rasmussen i Malling, delefoged. Otte mænd: Michel Erichsen i Østerby, Michel Sørensen i Pøel, Ove Pedersen i Stautrup, Michel Svendsen i Børup, Jens Justsen i Bjødstrup, Peder Nielsen i Løjenkær, Peder Rasmussen i Edslev, Michel Jensen i Åbo, Jens Pedersen i Kolt.
Erik Brejl: Ning herred
59 Søren Pedersen Leth i Harlevholm. 23.10.1682, fol.77.
E: Edel Christensdatter. LV: Mads Lauridsen, der ægter enken. B: Peder, Jens, Mads, Mogens, Hans 18, Rasmus 15, Anne g.m. Jens Albertsen i Rode, Ingeborg g.m. Rasmus Mortensen i Harlevholm, Anne. FM: morbror Mogens Christensen i Geding.
Søren Pedersen Leth Født: 1612 i Skibby, Harlev sogn, Framlev herred, Århus amt - Død: 23. okt. 1682 i Skibby, Harlev sogn, Framlev herred, Århus amt - Begravet: 1682 i Harlev k - Stilling: fæstegmd af Harlevholms, Harlevholm; Harlev sogn; Framlev Herred, Århus Amt
I årbogen udgivet af Historisk Samfund for Aarhus Stift XXI, 1928 har S. Leth Danielsen en lang artikel "En gammel Slægt fra Skibby".
Side 87 står der, at sognepræsten Daniel Pedersen Kaaes navn tidligere var indridset i altertavlen sammen med årstallet 1592. Jeg har kikket efter, og kunne ikke finde spor efter det. Leth Danielsen skriver også, at man i 1922 - efter at have fjernet nogle kalklag bag døbefonten - fandt samme mands navn og årstal malet på kirkevæggen.
Desuden at i 1607 fik Daniel Petersen Kaae sin søn Mads Danielsen Kaae til medhjælper, og at Mads fra 1614 er præst i Harlev-Framlev.
Side 97 står der, at Søren Pedersen Lett første gang var gift med Ane Madsdatter Kaae, og en fodnote henviser til Framlev Herreds Tingbog 1662, bl. 106. Hun var datter af præsten Mads Danielsen Kaae i Harlev og må være død før 1662, skriver han. Af børn i dette ægteskab kendes Hans, som der skulle være oplysninger om samme sted i tingbogen. En datter døde som barn.
Flere oplysninger i artiklen. Fx teksten på en fin gammel gravsten i Harlev kirke over Søren Pedersen Lett og hans to hustruer.
Marselisborg og Constantinsborg gods Skifteprotokol 1674-1719
59 Søren Pedersen Leth i Harlevholm. 23.10.1682, fol.77.
E: Edel Christensdatter. LV: Mads Lauridsen, der ægter enken. B: Peder, Jens, Mads, Mogens, Hans 18, Rasmus 15, Anne g.m. Jens Albertsen i Rode, Ingeborg g.m. Rasmus Mortensen i Harlevholm, Anne. FM: morbror Mogens Christensen i Geding.
61 Edel Christensdatter i Harlevholm. 1.5.1683, fol.81B.
E: Mads Lauridsen. Første ægteskab med [Søren Pedersen Leth], skifte 23.10.1682 lbnr.59. B: Peder, Jens, Mads, Mogens, Hans, Rasmus, Anne g.m. Jens Albertsen i Rode, Ingeborg g.m. Rasmus Mortensen i Harlevholm, Anne. FM: morbror Mogens Christensen i Geding.
94 Ingeborg Sørensdatter i Harlevholm. 28.3.1687, fol.109B.
E: Rasmus Mortensen. B: Morten, Mette. FM: mosters mand Jens Albersen i Rode. Arv i boet til Rasmus Sørensen efter far og mor.
FRAMLEV HERREDS TINGBØGER 1661 - 1679
23/7 1662. (106)
** Søren Pedersen Let i Harlevholm et vidne. hans søn Hans Sørensen i Harlev gav ham afkald for arv efter hans sl mor Anne Madsdatter, som boede og døde i Harlevholm
1/4 1663. (47)
** Søren Pedersen Let i Harlevholm et skøde. Søren Pedersen Let i Harlevholm Niels Pedersen Let i Skibby Niels Rasmussen i Harlevholm solgte til Søren Pedersen Let i Harlevholm deres part, de arvede efter deres sl forældre Peder Nielsen Let og Ingeborg Sørensdatter, som boede og døde i Skibby, i den selvejergård i Skivholme, Søren Pedersen påboer og den part, der er tilfaldet Niels Rasmussen efter hans sl mor Maren Pedersdatter, som boede og døde i Balle, til Søren Pedersen Let og hustru Edel Christensdatter
27/6 1677. (212)
** Niels Mogensen i Skibby på egne og bymænds vegne et vidne. Søren Pedersen Let i Harlevholm, barnfødt i Skibby, som mindes 50 år, vidnede, at den bæk, som kommer fra Kannikkemølleå, som kaldes Skelbæk og går ned i den søndre å mellem Årslev og Skibby enge, da har der i den tid været sat 2 store egebol, som bækken skulle gå ud af den nordre å og 2 i den søndre å, som skulle være skel mellem Skibby og Årslev enge, og der var 7 alen mellem samme bol, og de Skibby mænd holdt den vestre side ved magt med bol, og de Årslev mænd den østre. Christen Pedersen i Blegind, som er barnfødt i Skibby og mindes 50 år, Niels Rasmussen i Tåstrup, barnfødt i Skibby mindes 48 år, Søren Rasmussen i Edslev mindes 45 år, Mogens Rasmussen i Herskind mindes 40 år Peder Let i Tåstrup mindes 20 år vidnede som Søren Pedersen Let
Marselisborg Birks Tingbog (B 56 E) Ning herred 1664-65
fol 2a
I Jesu navn begyndt:
Til Havreballegårds forordnede birketing: Snapsting ANNO 1664 Den 12 januar
Niels Pedersen i Viby, birkefoged til fornævnte ting, Niels Willadsen, tingskriver, og Oluf Rasmussen i Malling, delefoged.
Otte tingmænd: Søren Pedersen Leth i Harlevholm, Poul Rasmussen i Ravnholt, Michel Sørensen i Pøel, Eske Øvlisen i Langballe, Jens Jensen i Mustrup, Søren Laursen i Gunnestrup, Rasmus Kold i Kolt, Rasmus Jensen i Østerby.
Tirsdag den 8 marts 1664
Søren Pedersen Leth i Harlevholm tilforordnet udi birkefogedens sted, tingskriveren og Oluf Rasmussen i Malling, delefoged.
Otte mænd: Michel Erichsen i Østerby, Michel Sørensen i Pøel, Ove Pedersen i Stautrup, Michel Svendsen i Børup, Jens Justsen i Bjødstrup, Peder Nielsen i Løjenkær, Peder Rasmussen i Edslev, Michel Jensen i Åbo, Jens Pedersen i Kolt.
Hans Sørensen Lett
Fødsel 1662 Harlevholm, Harlev Sogn, Framlev Herred, Århus Amt, Danmark
Død 1750 Sep Tarskov Mølle, Harlev
Søren Pedersen Leth Født: 1612 i Skibby, Harlev sogn, Framlev herred, Århus amt - Død: 23 okt 1682 i Skibby, Harlev sogn, Framlev herred, Århus amt - Begravet: 1682 i Harlev k - Stilling: fæstegmd af Harlevholms, Harlevholm; Harlev sogn; Framlev Herred, Århus Amt
Edel Christensdatter
Født: 1628 i Gjeding, Tilst
Død: 1683 i Harlevholm, Harlev |
| Leth, Søren Pedersen (I500690)
|
| 12807 |
Hans moder Maren Nielsdatter er nævnt i et skifte under Skanderborg rytter 17-9-1728 i skiftet
efter Hans Mønster, tidligere forpagter på Ørumgaard og hans hustru Else Børgesdatter. Maren
Nielsdatter var halvsøster til Else Børgesdatter. Måske født i Ørum sogn, men kirkebogen for
sognet i Galten Herred begynder først 1685, så dåbsdag kan ikke findes. Christen Børsting var
selvejergårdmand i Sjelle by og sogn, hvor han sad som ejer af gård no. 9, der havde et hartkorn
på 7 tdr. 4 skp. og altså var en temmelig stor gård. Skødet er dateret den 11 Marts 1705 og udstedt
af gårdens tidligere ejer Jens Nielsen, som i forening med sin hustru Anne Ditlevsdatter Møller
afhændede gården, mod " god og reedelig betaling ". Den gamle Christen Børsting drev nu
gården til 1730, hvor han overdrog den til sønnen Christen Christensen Børsting, som den 10
Oktober det år af rytterdistriktet ses at have fået husbondholdbrev på faderens selvejergård i
Sjelle " som han formedelst alderdom for hannem har afstanden ".
Han har været en betroet mand, idet han flere gange bruges som "Dannemand" ved retssager i
egnen. Bl.a. er han nævnt som en af de 8 "Dannemænd" som var underskrivere ved en retssag
1724, hvor der fra tingbogen tages et uddrag: "Johannes Snell af Høver Birkedommer gør
vitterligt, at Onsdag den 28 Juni 1724 for retten var mødt Christian Gundorph paa Krigsraad
Gybergs vegne, i en sag mod smeden Hans Rasmussen i Sorring, der er arresteret i
Skanderborg. Sagen angår Jens Jensens enke i Sorring, der om natten den 26 Januar skal
være frastjålet nogle penge, klæder og en kobberkedel. Peder Christensen i Låsby har ligeledes
indgivet en klage på nævnte enkes vegne, der er hans kones søster. Man fandt kedlen i en
brønd i Søren Sørensens have og derfra spor til smedens bopæl, hvor de fandt dennes sko, som
passede til sporene, desuden var hans tøj vådt og oversmurt med kedelsod under den venstre
arm. Da han desuden tilforn er berygtet, har de mistanke til ham o.s.v. I den meget lange sag,
er der flere vidneafhøringer, ligesom angivelser af tidligere tyverier fra andre. Smeden og
hustru frikendes, men da han til dels selv er skyld i beskyldningerne, kan han takke sig selv for
fængselsopholdet og skal derfor betale for kost og fangeløn 15 rd. 3 mk." Sagen er
underskrevet af: Knud Sørensen Andersen, Knud Sørensen Knudsen af Galten, Daniel Rasmussen
Møller af Framlev, Rasmus Jensen af Hørslevgaard, Niels Pedersen og Christen Børsting af
Sjelle, Jens Andersen Lundgaard af Hørslev, Anders Pelsen Labing.
Skanderborg Ryttergods - salg af ryttergods
FRAMLEV HERRED - SIELLE SOGN og Bye
No 74
Reg 2:
Et Skiøde og Eiendoms Tingswidne af 14 April 1706: hworudj er indrycket et Skiøde, udgiwet den 11te Marti 1705, af Jens Nielsen til Chresten Chrestensen Børsting, paa 2de parter af hans paaboede Selw Eier gaard i Sielle. -
Sag 2:
Claus Jessen Kongelig Mayts Herredsfoged i Framløf Giern Herretsting Olluf Hansen Branderup Skriwer sammesteds, Giør Witterligt at aar efter Guds Byrd 1706 Onsdagen den 14 April. Paa fornte Herreds Ting for Retten sig fremstillet Erlig og Welagte Mand Christen Christensen Børsting af Sielle Og i Rettelagde et Instrument af indhold ligesom en skiøde paa iboende gaard af Jens Nielsen ibm underskrewet af Dato 11 Marty 1705. Hwilken til indhold formelder som følger:
Kiendes Jeg underskrefne Jens Nielsen nu Boende i Sielle og hermed witterliggiør, at ieg med min Hustrue Anne Didløfsdaater Møller hendes willie og Samtøcke hawer Soldt, Skiødt etc. til Christen Christensen Børsting af Sielle de to parter af Selw Eier Rettigheden i den gaard i Sielle som ieg hidtil har beboet Hartkorn 7 td 4 skp og efter Reductionen til Rytterhold 7 td. Som hand derfore hawer betalt efter mit nøie, saa ieg tacker hannem got for god og Reedelig og Rigtig Betaling. Hwad aftale ellers imellem os er giort med mit Lewnets ophold og deslige, Samt den paa gaarden wærende Kongl. Restanzez af betaling, der i mellem os Oprettede Contract af dags dato giwer nærmere forklaring. Witterlighed: Peder Jensen, Storring og Niels Johansen ibm. Sielle den 11 Marty Ao 1705. Actum utsupra.
Reg 3:
Tingswidne Skiøde af 20 Decbr 1731: hworwed Chresten Børsting igien afhænder sin Selw Eier Rættighed i denne gaard til Sønnen Chresten Chrestensen. -
Sag 3:
Johannes Snell af Høver Birkedommer etc. og Lorentz Frobøse af Galten, skriwer, sammested; Giør Witterligt at
aar efter Christi fødsel 1731 Torsdagen den 20 Decbr war til stæde for Retten Christen Christensen Børsting af Sielle, som i Haand tog sin ældste Søn Christen Christensen Børsting den yngere af Sielle og sin frie willie og welberaad hue Soldte skiødte etc. til ham og sin Hustrue Anne Jensdaatter den SelfEier Rettighed i den gaard bemte Christen Børsting den ældre hawer Eiet, og sig af Jens Nielsen i Sielle tilforn handlet. Og kiendes han at hawe annammet og oppebaaret Sølf Penge fyldest og fuld wærd af fornte sin Søn og kiender sig ingen Lod deel eller Rettighed i samme. Actum Anno Die et Loco utsupra.
Reg 4:
dto af 5 Juli 1742: paa halwparten af Chresten Børstings Selw Eier gaards Bonde Eie som hand til sin hustrue afhænder. -
Sag 4:
Johannes Snell af Høver, Birkedommer etc. og Niels Wissing af Schanderborg, Birkeskriwer sammesteds; Giør witterligt at
Anno 1742 Torsdagen den 5 July war tilstæde for Rætten Christen Børsting af Sielle, bewiiste at hawe Laugbudt sin iboende Gaard, og bewiiste med Skiøde af 20 Decembr 1731 at hawe skiøde paa samme,, Desaarsag hand nu i Haand tog hans kiærestes Broder Niels Hansen af Taastrup paa hendes wegne, og til bemelte hans Kiæreste Anne Hansdaatter, med fire willie og welberaad hue, til hende Solte, og Skiødte etc. halwparten af hans tilhørende SelfEiergaard Bunde Eie, som hun og hendes Arwinger maae hawe, nyde, bruge og beholde til Ewindelig arw og Eiendom. Og kiendes fornewnte Christen Børsting, at hawe annammet og oppebaaret Sølf Penge fyldest og fuld wærd af fornefnte hans Kiæreste Anna Hans Daater saa hand takker hende, og kiendes ingen ydermeer Lod, del eller Rettighed i samme. Actum Anno die et Loco udsupra.
Reg 5:
Skiøde af 31 July 1766: udsted af Chresten Børstings Arwinger til Olle Pedersen i Sielle, paa Selw Eier Rættigheden i berørte gaard. –
Sag 5:
Underskrevne Christen Christensen Børsting i Kalbyegaard, Jens Christensen tienende i Sielle, Niels Christensen Gaardmand i Schiørring, Christen Nielsen i Ellerup paa min Hustrue Else Christen Daatters wegne og Jens Albrectsen i Roede som formynder for Albret Christensen, samtlig Arwinger efter afgangne Christen Børsting i Sielle, Kiendes og hermed witterligiør, at wi efter erhwerwet Laugbuds tingswidne af 3 July sidst, hawer Solgt og afhændet etc. til Olle Pedersen i Sielle, hans Hustrue Abelone Albretsdaatter SelwEier Rettigheden i den gaard i Sielle som fornewnte Christen Børsting og efter ham Jens Kattrup beboede og nu beboes af fornewnte Olle Pedersen, og som hand for samme hawer giwet os fyldest og fuld wærd, saa wi ingen ydermeere Lod, del eller rettighed har i samme. Sielle den 31 July 1766. Læst paa Birketinget Torsdagen den 11 Sept 1766 og i Protocollen indført.
Lauritz Detlevsen Møller ~ 3. mellem 1698 og 1702 (ikke i Dallerup Kbg.) ELSE BØRGESDATTER BOLLER, * c. 1654. - Ingen Børn.
Efter Mandens Død indsendte hun hans Regnskaber til Rentekammeret, der derefter afkrævede hende 224 Rd. I en Henvendelse til Kongen, dat. Dallerup 27. November 1703, »bønsøgte« hun Majestæten om Eftergivelse for nævnte Beløb, samt »eftersom min salige Mand 21 Aar ved Bestillingen . . har gjort Eders Kongelige Majestæt tilbørlig Rigtighed, . . og derudover tilsat hans fattige Armod, som jeg og hans efterladte Børn skulde leve af, - saa nedfalder jeg for Eders Kongelige Majestæt og allerunderdanigst beder, at den liden Selvejerbondegaard og Boel, vi her i Dallerup sidder paa, reduceret til 6 Tdr. Hartkorn, maa for saa mange Aars Tjeneste . . allernaadigst forundes mig og Børnene skattefri, hvorom jeg og de faderløse, som intet andet har at leve af, deres Suk til Gud i Himmelen og Eders Kongelige Majestæt yder.«
Ved kgl. Resolution18. December 1703 blev allernaadigst bevilget, »at af de 224 Rd. maa hende ialt godtgøres 150 Rd., hvorimod hun den øvrige Rest straksen haver at betale.«
Hun og hendes anden Mand boede fra 1723 til deres Død 1727 hos hendes afdøde Halvsøsters, MAREN NIELSDATTERS, Søn CHRISTEN BØRSTING i Sjelle.
D. 1727, begravet 27. Juli i Sjelle i hendes 73. Aar. Registrering efter hende 18. August s. A. Arvingerne efter hende og hendes anden Mand, der var hendes 3 Søstre og 1 Halvsøster samt hans 2 Børn i et tidligere Ægteskab, frasagde sig Arv og Gæld.
(Else Børgesdatter Boller ~ 2. mellem 1703 og 1705 med Enkemand HANS MØNSTER, * c. 1655. Forpagter paa Aarhus Mølle (i 1705), paa Ørumgaard (før 1721), d. 1727, begravet 30. December i Sjelle i hans 72. Aar. Registrering efter ham 24. s. M. Ingen Børn).
Skanderborg Rytterdistrikt. Skifteprotokol 1680-1765.
Følgende forkortelser er anvendt:
A: arving/arvinger g.m. : gift med
B: barn/børn lbnr.: løbenummer
E: enke/enkemand mdr. : måneder
FM: formynder mgl. : mangler
LV: lavværge sml. : sammenlign
sst. : samme sted
1096 Niels Pedersen i Sjelle. 11.7.1722, fol.127.
E: Sidsel Andersdatter. LV: Christen Børsting sst. B: Anders 6, Birgitte 4, Peder 1. FM: farbror Laurids Pedersen i Nørre Galten, fasters mand Niels Rasmussen i Sjelle Skovgård Mølle, mosters mand Jens Rasmussen i Sjelle. Desuden nævnes enkens bror Jens Andersen og afdødes bror Mads Pedersen i Århus.
1244 Søren Nielsen i Sjelle. 9.3.1726, fol.21.
E: Margrethe Sørensdatter. LV: far Søren Kajhøj i Galten. B: Søren 2. Af første ægteskab B: Kirsten 20, Niels 18, Anne 16, Karen 14, Anders 12, Maren 8. FM: Christen Børsting i Sjelle.
1352 Hans Mønster tidligere forpagter på Ørumgård og hustru Else Børgesdatter i Sjelle. 17.9.1728, fol.154.
Hans A: Af første ægteskab B: Øllegaard g.m. Morten Mikkelsen i Dallerup nu i Horsens, Christen fuldmægtig på Vamdrup Hovgård ved Kolding. Hendes A: søster Anne Børgesdatter enke efter Laurids Hesselberg nu i Randers, søster Birgitte Børgesdatter g.m. Folmer Thomsen, død. 4B: Børge i Bjerre, Thomas i Holstebro, Cathrine, Maren, søster Anne Børgesdatter, halvsøster Maren Nielsdatter, død. B: Christen Børsting i Sjelle.
1368 Maren Nielsdatter i Sjelle. 27.1.1729, fol.187.
Enke efter Anders Nielsen, skifte 12.12.1727 lbnr.1305. B: Niels 19. FM: farbror Dines Nielsen sst. Første ægteskab med Oluf. B: Helle g.m. Thomas Pedersen i Storring, Johanne Marie 22, Sejr 21. FM: Christen Christensen Børsting i Sjelle.
1370 Jens Jensen Balle i Labing. 28.1.1729, fol.190.
E: Anne Jensdatter. LV: Christen Børsting i Sjelle. B: Jens 25, Anne g.m. Niels Jensen i Sjelle, Kirsten 20, Rasmus 11. FM: morbror Enevold Jensen i Labing.
1467 Niels Nielsen i Sjelle. 6.12.1730, fol.364.
E: Maren Mikkelsdatter. LV: Christen Børsting sst. A: søskende Laurids Nielsen i Herskind, Anne Nielsdatter i Tovstrup, Bodil Nielsdatter g.m. Mathias Nielsen sst, Peder Nielsen sst, Kirsten Nielsdatter enke i Sorring, Ellen Nielsdatter g.m. Peder Pedersen i Skørring, Anne Nielsdatter g.m. Jørgen Olufsen i Tovstrup, Jens Nielsen udenlands. Arv i boet efter Roer Christensen [sst], skifte 27.3.1725 til dennes enke Maren Jensdatter og barn Anne, for hvem afdøde var FM.
1832 Henrik Jørgensen drejer i Sjelle. 15.5.1739, fol.56.
E: Anne Mortensdatter. LV: Christen Christensen Børsting sst. Første ægteskab med Karen Christensdatter, [skifte 2.8.1732 lbnr.1538]. B: Jørgen i Farre, Karen g.m. Niels Frandsen i Søbyvad, Maren g.m. Anders Olufsen i Koldens Mølle, Jens 26.
1933 Anne Mortensdatter i Sjelle. 27.2.1742, fol.239.
E: Peder Rimmer. Første ægteskab med Peder Wegner. B: Gertrud g. m. en skomager i København, Anne Margrethe 22. FM: Christen Børsting i Sjelle. Andet ægteskab med [Henrik Jørgensen drejer, skifte 15.5.1739 lbnr.1832].
1934 Anne Jensdatter i Sjelle. 27.2.1742, fol.240.
E: Christen Christensen Børsting. B: Maren 11, Else 9, Christen 7, Jens 5, Niels 3. FM: morbror Niels Jensen sst.
2861 Jens Christensen Kattrup i Sjelle. 1.10.1764, fol.368.
E: Abelone Albertsdatter. LV: Oluf Pedersen, der ægter. B: Ellen 13, Karen 11, Anne 8. FM: farbrødre Erik Christensen i Brørup, Anders Christensen i Kattrup. Enkens første ægteskab med Christen [Christensen] Børsting [sst], skifte 2.8.1749. B: Albert. Christen Børstings første ægteskab med [Anne Jensdatter], skifte 27.2.1742 lbnr.1934. B: Christen i Sjelle, Jens sst, Niels sst.
Christen Christensen Børsting, * 1670, † 1742 i Sjelle sogn.
Begravet 20 Mar 1742, Sjelle kirkegård
Han blev gift med Anne Nielsdatter.
Hans moder Maren Nielsdatter er nævnt i et skifte under Skanderborg rytter 17-9-1728 i skiftet efter Hans Mønster, tidligere forpagter på Ørumgaard og hans hustru Else Børgesdatter.
Hans mor Maren Nielsdatter var halvsøster til Else Børgesdatter.
1352 Hans Mønster tidligere forpagter på Ørumgård og hustru Else Børgesdatter i Sjelle. 17.9.1728, fol.154.
Hans A: Af første ægteskab B: Øllegaard g.m. Morten Mikkelsen i Dallerup nu i Horsens, Christen fuldmægtig på Vamdrup Hovgård ved Kolding. Hendes A: søster Anne Børgesdatter enke efter Laurids Hesselberg nu i Randers, søster Birgitte Børgesdatter g.m. Folmer Thomsen, død. 4B: Børge i Bjerre, Thomas i Holstebro, Cathrine, Maren, søster Anne Børgesdatter, halvsøster Maren Nielsdatter, død. B: Christen Børsting i Sjelle. 7.
".No 74: Olle Pedersen - For gaarden No 9: - Reg 1:Tingswidne Skiøde af 30te Nov: 1597: hworwed Willads Nielsen i Spørring med fleere afhænder til Anders Pedersen i Baarum, deres Arwede Rættighed udj Peder Swendsens iboede gaard i Sielle og 4 Agre Paa Herschen Mark. -
Sag 1:
Peder Jensen i Stadgaard, den dag Sad i Dommer sted til Framløf Herredsting Michel Breed i Høver, Rasmus Mogensen i Siøballe, Aar efter Guds Biurd 1597 Onsdagen den 30 dag Novembris war skicket inden for Ting forstandig Mand Anders Pedersen udi Baarum hand Esket bedes og fik et fuldt Tings winde af Otte Dannemænd som er Michel Bred i Høver, Jens Rasmussen i Siøballe, Peder Jensen i Lundgaard, Michel Sørensen i Galten, Rasmus Jensen i Harløf, Rasmus Nielsen i Høver, Jens Pedersen i Hørslefgaard, Jens Jensen i Taastrup, Hwilke fornewnte Otte Dannemænd, der wunde paa deris gode Troe og Rette Sanden, at de saae og hørde inden fornewnte Ting stod Willads Nielsen i Spørring paa sin egne wegne, Anne Niels Datter i Sielløe paa sin egen, med hendes ægte Hosbond Peder Swendsens ibm hans paalagte Haand og Samtøcke, Las Sørensen i Hommeluhr paa hans Hustrue Kiersten Jensdaatters wegne, di handlig for tings Som Skøette, Solde etc. til Anders Pedersen i Baarum og hans Hustrue Maren Pedersdatter, og deris Arwinger til Ewindelig Kiøb og Eiendom, først, ald den arfwelod og part deel og Rettighed som fornewnte Willads Nielsen og Anne Nielsdaatter hawer Arfwet efter deris Salig afgange fader Niels Willadsen og deris Moder Ellen Nielsdatter i den gaard i Siellø Peder Swendsen iboer Og 4 Agger leggendes inden Hersken Mark skiel, som er 2 Agger i Bruns wang, den Eene legger imellem Dines Nielsens Gaards Jord og Mickel Andersen, Den anden ligger imellem Peder Stisens Gaards Iord og Lauritz Rastropis Tieners gaards Iord, Den Tredie agger legger i Sondall imellem Michel Andersens og Peder Stisens Gaards Iord, som wender paa Siellø weien, med den een ende og paa Præstens Iord med den anden ende, Og den fierde agger Brems agger ligger imellem Michel Andersen toe agger, dernest ald arwelod og part som fornte Las Sørensens hustrue Kiersten Jensdatter hawer arwet efter hendes Sal Fader Jens Nielsen i fornte Gaard i Siellø som Peder Swendsen iboer og fornte 4iire agger paa Herskend Mark, fornte Anders Pedersen og hans Hustrue Maren Pedersdatter skal hawe, nyde etc. og kiendes de at hawe annammet Pending Sølw og fuldt wærdt aldeles efter deres gode willie og nøye, saa de takker dennem got for god reedelig Betaling i alle maader.
In Cuius rei Testemonium Sigilla presentibus instercus impressa.
Reg 2: Et Skiøde og Eiendoms Tingswidne af 14 April 1706: hworudj er indrycket et Skiøde, udgiwet den 11te Marti 1705, af Jens Nielsen til Chresten Chrestensen Børsting, paa 2de parter af hans paaboede Selw Eier gaard i Sielle.
Sag 2:
Claus Jessen Kongelig Mayts Herredsfoged i Framløf Giern Herretsting Olluf Hansen Branderup Skriwer sammesteds, Giør Witterligt at aar efter Guds Byrd 1706 Onsdagen den 14 April. Paa fornte Herreds Ting for Retten sig fremstillet Erlig og Welagte Mand Christen Christensen Børsting af Sielle Og i Rettelagde et Instrument af indhold ligesom en skiøde paa iboende gaard af Jens Nielsen ibm underskrewet af Dato 11 Marty 1705. Hwilken til indhold formelder som følger: Kiendes Jeg underskrefne Jens Nielsen nu Boende i Sielle og hermed witterliggiør, at ieg med min Hustrue Anne Didløfsdaater Møller hendes willie og Samtøcke hawer Soldt, Skiødt etc. til Christen Christensen Børsting af Sielle de to parter af Selw Eier Rettigheden i den gaard i Sielle som ieg hidtil har beboet Hartkorn 7 td 4 skp og efter Reductionen til Rytterhold 7 td. Som hand derfore hawer betalt efter mit nøie, saa ieg tacker hannem got for god og Reedelig og Rigtig Betaling. Hwad aftale ellers imellem os er giort med mit Lewnets ophold og deslige, Samt den paa gaarden wærende Kongl. Restanzez af betaling, der i mellem os Oprettede Contract af dags dato giwer nærmere forklaring. Witterlighed: Peder Jensen, Storring og Niels Johansen ibm. Sielle den 11 Marty Ao 1705. Actum utsupra.
Reg 3: Tingswidne Skiøde af 20 Decbr 1731: hworwed Chresten Børsting igien afhænder sin Selw Eier Rættighed i denne gaard til Sønnen Chresten Chrestensen. -
Sag 3::
Johannes Snell af Høver Birkedommer etc. og Lorentz Frobøse af Galten, skriwer, sammested; Giør Witterligt ataar efter Christi fødsel 1731 Torsdagen den 20 Decbr war til stæde for Retten Christen Christensen Børsting af Sielle, som i Haand tog sin ældste Søn Christen Christensen Børsting den yngere af Sielle og sin frie willie og welberaad hue Soldte skiødte etc. til ham og sin Hustrue Anne Jensdaatter den SelfEier Rettighed i den gaard bemte Christen Børsting den ældre hawer Eiet, og sig af Jens Nielsen i Sielle tilforn handlet.
Og kiendes han at hawe annammet og oppebaaret Sølf Penge fyldest og fuld wærd af fornte sin Søn og kiender sig ingen Lod deel eller Rettighed i samme. Actum Anno Die et Loco utsupra. Reg 4:dto af 5 Juli 1742: paa halwparten af Chresten Børstings Selw Eier gaards Bonde Eie som hand til sin hustrue afhænder. -
Sag 4:
Johannes Snell af Høver, Birkedommer etc. og Niels Wissing af Schanderborg, Birkeskriwer sammesteds; Giør witterligt at Anno 1742 Torsdagen den 5 July war tilstæde for Rætten Christen Børsting af Sielle, bewiiste at hawe Laugbudt sin iboendeGaard, og bewiiste med Skiøde af 20 Decembr 1731 at hawe skiøde paa samme. Desaarsag hand nu i Haand tog hans kiærestes Broder Niels Hansen af Taastrup paa hendes wegne, og til bemelte hans Kiæreste Anne Hansdaatter, med fire willie og welberaad hue, til hende Solte, og Skiødte etc. halwparten af hans tilhørende SelfEiergaard Bunde Eie, som hun og hendes Arwinger maae hawe, nyde, bruge og beholde til Ewindelig arw og Eiendom. Og kiendes fornewnte Christen Børsting, at hawe annammet og oppebaaret Sølf Penge fyldest og fuld wærd af fornefnte hans Kiæreste Anna Hans Daater saa hand takker hende, og kiendes ingen ydermeer Lod, del eller Rettighed i samme.
Actum Anno die et Loco udsupra. Reg 5:Skiøde af 31 July 1766: udsted af Chresten Børstings Arwinger til Olle Pedersen i Sielle, paa Selw Eier Rættigheden i berørte gaard. -
Sag 5:
Underskrevne Christen Christensen Børsting i Kalbyegaard, Jens Christensen tienende i Sielle, Niels Christensen Gaardmand i Schiørring, Christen Nielsen i Ellerup paa min Hustrue Else Christen Daatters wegne og Jens Albrectsen i Roede som formynder for Albret Christensen, samtlig Arwinger efter afgangne Christen Børsting i Sielle, Kiendes og hermed witterligiør, at wi efter erhwerwet Laugbuds tingswidne af 3 July sidst, hawer Solgt og afhændet etc. til Olle Pedersen i Sielle, hans Hustrue Abelone Albretsdaatter SelwEier Rettigheden i den gaard i Sielle som fornewnte Christen Børsting og efter ham Jens Kattrup beboede og nu beboes af fornewnte Olle Pedersen, og som hand for samme hawer giwet os fyldest og fuld wærd, saa wi ingen ydermeere Lod, del eller rettighed har i samme. Sielle den 31 July 1766. Læst paa Birketinget Torsdagen den 11 Sept 1766 og i Protocollen indført.
Skanderborg Rytterdistrikt. Skifteprotokol 1680-1765.
1352 Hans Mønster tidligere forpagter på Ørumgård og hustru Else Børgesdatter i Sjelle. 17.9.1728, fol.154.
Hans A: Af første ægteskab B: Øllegaard g.m. Morten Mikkelsen i Dallerup nu i Horsens, Christen fuldmægtig på Vamdrup Hovgård ved Kolding. Hendes A: søster Anne Børgesdatter enke efter Laurids Hesselberg nu i Randers, søster Birgitte Børgesdatter g.m. Folmer Thomsen, død. 4B: Børge i Bjerre, Thomas i Holstebro, Cathrine, Maren, søster Anne Børgesdatter, halvsøster Maren Nielsdatter, død. B: Christen Børsting i Sjelle.
1934 Anne Jensdatter i Sjelle. 27.2.1742, fol.240.
E: Christen Christensen Børsting. B: Maren 11, Else 9, Christen 7, Jens 5, Niels 3. FM: morbror Niels Jensen sst.
2861 Jens Christensen Kattrup i Sjelle. 1.10.1764, fol.368.
E: Abelone Albertsdatter. LV: Oluf Pedersen, der ægter. B: Ellen 13, Karen 11, Anne 8. FM: farbrødre Erik Christensen i Brørup, Anders Christensen i Kattrup. Enkens første ægteskab med Christen [Christensen] Børsting [sst], skifte 2.8.1749. B: Albert. Christen Børstings første ægteskab med [Anne Jensdatter], skifte 27.2.1742 lbnr.1934. B: Christen i Sjelle, Jens sst, Niels sst. |
| Børsting, Christen Christensen (I500680)
|
| 12808 |
Highlights of History written by Eleanor Stark Edman 1906 to Moroni P. Stark and Sarah Hansen Stark.
I was the 5th child and 2nd daughter of my parents. My parents were in the process of building a new brick home which we moved into when I was 6 months old. When I was about four, Dad put me on a horse and I have loved horses all my life. A few years later Dad bought me a little bay horse and we named her Fly, I loved her and learned to ride her like the wind, always bareback. In the summer my job was to herd our cows on the Leland roads. As I grew older my summer job was changed from herding cows to thinning beets. Our Dad had a big farm and always had 20 to 30 acres of ssuger beets. An adult would block them with a hoe leaving a bunch of the beets for the thinner to come behind and take all but one out. So up and down those 40 rod rows we went day after day. Also my summer jobs included weeding and tromping hay and later topping beets.ool life I went to a 1 room school house in Leland. In my second year of school my Dad left for a mission to Denmark during World War I. This put a real burden on mother and the older kiids, especially 16 year old Henry who had the reponsibility of the farm. It caused him to miss alot of school, so he graduated a year later, but then as valadictorian of his class. I was in 5th grade when Dad came home, he was so tall and handsome. I went to Spanish Fork for fith grade at the Thurber School. In sixth grade I went to the Central School, two blocks east. In High School, Dramatic Art was my love and I learned poems & readings by the score. In Leland, I was called on constantly to give a reading for church or entertainment. Most of boy & girl entertainment was dancing. I never learned to dance well & as a result I was often left sitting on the bench. &nbnbsp;This was a great sorrow in my growing up years. I was pretty, smart and good at sports but this one thing left me a wall flower.e so we made some good friends. My major was Dramiatic Arts. Anna graduated & got a job at Weber College in Ogden. I went to Ogden with Anna for my second year of college. The next two college years I attended BYU, rooming with Mary Brockbank. We had fun times togeather, one was spending the night on the Y mountain with several friends. I graduated from BYU in June 1929 with a degee in teaching. was further away and that appealed to me. The next nine months were full of many things. The job was quite overpowering. My co-workers wer helpful, nice and friendly. Some of my students were darling and some difficult. I lived with the McClaus family, the only non-mormon family in town. They were good to me and helped to dispell my home sick feelings. They took me them to Phoenix for Christmas. We had a young crowd in town that would meet at diferent homes for parties. We had a good time. I taught Dramiatic Art, Speech, World History & Biology. It kept me busy keeping ahead of the class. I didn't like teaching so I didn't sign up for the next year. At the end of the school year, I said goodby to good friends and the wide open spaces of which I have never returned. New York for the summer. We got an apartment in upper Manhatten and for six weeks took classes at Columbia University, which was just a block away. Each Friday night we attended a Broadway Play and each weekend we traveled to some section of the country such as Virginia and Atlantic City. Henry, who was working for Dupont in Delaware was with us on most of our trips. Helen had a crush on him and he was trying to decide if he liked her that well. At the end of our school we headded for home, visiting Niagria Falls and the sacred places of church history on the way back. I had a wonderful experience that summer.ile she had therapy. She never improved from her depression so we came home after a few months. little town of Elberta. I lived in the mining town of Dividend and took the school bus down each morning to teach in Elberta. I had met Frank Edman of Salem thru a play I had directed and acted in. He was interested in me and took me to Dividend each Sunday night. I taught in th Elberta 2nd and 3rd grades the next year. My father died very suddenly that year, November 1934, leaving Mother very lonely, so my supervisor transferred me to the school in Benjamin for the years 1935 & 1936. me a diamond and we planned our marriage for the December 31, 1936. We were married that day by special appointment for the temple was closed for the Holidays. The President of the Temple married us. Afterwards we had dinner at Frank's brother Vern and his family and visited his brother Len and his family. They welcomed me with open arms and gave us lovely gifts that we have used over the years. &nbsbsp;We stayed in the Temple Square Hotel for 2 or 3 days and enjoyed our time there. When we got home mother welcomed us warmly and we stayed there the night and went to the Honeymoon cottage the next day. This was a cute little house owned by Mel Hanks next to his home in Salem. The town's people were very kind and gave me a warm welcome. They liked Frank and were tickled he was at last married. He was 45 and I was 30. We lived here until November. ;During this time Frank was in the State Legislature in Salt Lake, I would join him at times for the weekend. year in Benjamin. By April I knew I was pregnant so the next years I became a housewife and mother. We were both exciteited and thankful to become parents. We moved into our new cute and cosy home on November 6th and on January 15, 1938 our darling baby boy, John Nick was born. Richard was born two years later. He was almost 3 when when 9lb 11oz G Gary was born, then before I knew it I was pregnant again. The result was wonderful, for we got our first baby girl born on Christmas 1943. She was beautiful and has continued to be thru the years. Frank was a wonderful fatatherr. During these early years Frank had positions of responsibility, being mayor for 4 years and on the high council for many years. I kept busy in the home and served in the Primary, Sunday School and Relief Society of which I was alslso President. The years were full of work and fun and happiness with husband and children.ch school in Salem that very week. I was in the midst of canning and was unprepared in every way, but I did it and taught 2nd grade for ththe next three or four years. Then they had learn the library work in summer school and I was the librarian for the next 3 years. I loved that and I also taught remedial reading. The district then cut out the library progrram and they sent me to teach 7th grade. I didn't like that so I quit. By this time the kids were pretty well thru school and we didn't need the extra cash.t 1990: "I have been moved to Gary's home in Arizona. I can no longer care for myself, so Gary and JoAnn gave taken that job. They are very good to me and each child treats me well. Since I have been here Richard came to visit and Sharyn and Courtney came for a week to care for me, when Gary and family went on vacation. My nights are often long, tonight is one." |
| Stark, Eleanor Sophia (I504835)
|
| 12809 |
Hun blev født omkrig 1612 og hun døde i Bjert i 1683 og blev begravet på Sahl kirkegård den 24. søndag efter trinitatis, 71 år gammel. Omtalt som Karen Laursdatter, Laurs Skrædders enke. Præsten talte ved begravelsen over denne bibeltekst fra romerbrevet kap 8 vers 17: "Men dersom ere børn ere vi og arvinge. Guds arvinge, men kristi med-arvinde, såfremt vi lide med ham, at vi skulle blive heliggjort med ham".
|
| Laursdatter, Karen (I504181)
|
| 12810 |
I politiets registerblade 1899 kan vi se Marie Margrethe registreret som offentligt fruentimmer, d.v.s. prostitueret. I politiets efterretninger ses at hun 1 1898, er anholdt flere gange efter straffelovens § 180 og loven om af 10 april 1874 om venerisk syge, inden hun ved sit giftermål i 1901 bliver udslettet som offentlig fruentimmer.
Politiefterretninger nr. 3, 8. januar 1898
Kjøbenhavnske Efterretninger. Anholdte for Forbrydelser m. v.
Marie Margrethe Carstensen (Viborg), 24 Aar. Overtr. af Strl.s § 180.
Politiefterretninger nr. 66, 9. juni 1898
Kjøbenhavnske Efterretninger. Anholdte for Forbrydelser m. v.
Marie Margrethe Carstensen (Viborg), 25 Ovetr. af Lov 10/4 74 og sigtet for Overtr. af Strl.s § 180.
Politiefterretninger nr. 76, 2. juli 1898
Kjøbenhavnske Efterretninger. Løsladte efter udstaaet Straf.
Marie Margrethe Carstensen(Viborg), 25 Aar. 12 D. Tvangsarb. for Overtr. af Strl.s § 180. Dimitt.
Politiefterretninger nr. 2, 2. marts 1901
Fruentimmer, der ere udslettede som offentlige
Carstensen, Marie Margrethe, f. i Viborg d.24/4 1873, Løbe-Nr. 116. (Protok. M, 165). Gift.
Lov nr. 47 om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse, 10. april 1874
I § 180 blev det bestemt, at: ”Fruentimmer, som imod Politiets Advarsel søge Erhverv ved Utugt, straffes med Fængsel”. |
| Carstensen, Marie Margrethe (I505110)
|
| 12811 |
Jens Christian Pedersen var tjenestekarl/møllersvend, og rejste en del rundt i sine yngre år. Hans familie var flyttet til Almind sogn i Lysgaard Herred hvor han blev konfirmeret 3. Oktober 1858.
Ved hjælp af af- og tilgangslisterne fra kirkebogen kan vi følge ham således: Kort efter sin konfirmation var han i November 1858 rejst til Rind sogn i Middelsom Herred, derfra rejste han1860 til Vrads sogn som møllersvend og videre 1861 til Them sogn. Så er han forsvundet i nogle år, for atter i 1865 at komme til Them. Så er han nogle år i Silkeborg, hvorefter han ankommer til Balle sogn 1873.
Jens Christian Pedersen får så 1874 et barn med Ane Rosine Christensen, men bliver ikke gift med hende. Han bliver i stedet for gift 14. November 1874 i Balle kirke, med Kristine Juliane Rahbæk, født 29. Januar 1848 i Gludsted, Ejstrup sogn.
Familien flyttede på et tidspunkt til Borris sogn i Fjends herred, hvor Johan blev født. Ved hans konfirmation var familien kommet tilbage til Silkeborg og boede på Horsensvej.
Jens Christian Pedersen dør i 1919 på fattiggården i Bording, hvor han havde opholdt sig siden han blev udskrevet fra fra sindssygeanstalten i 1893.
Skanderborg, Gjern, Skannerup, Skannerup, En Gaard, 25, FT-1880
Jens Kristian Pedersen 35 Gift Bestyrer Bording Sogn, Viborg Amt
Juliane Kristine Røbek 32 Gift hans Hustru Eistrup Sogn, Aarhus Amt
Eline Magrete Pedersen 3 Ugift deres Børn Balle Sogn, Aarhus Amt
Matilde Krestine Pedersen 1 Ugift deres Børn Silkeborg
Protokol over optagne patienter i Sindsygeanstalten Risskov opslag 162
1885 19. Juli fra Herning Sygehus, Jens Christian Pedersen (Bording) Fattiglem, Bording Sogn, 41 gift. Diagnose Forvirring fler år? 1893 6. Marts udskrevet som helbredt til Hjemsognet, patient nr. 4648 Journalnr. 159/85.
Folketællingen 1890 Patienter i Sindsygehospitalet ved Aarhus Vejlby-Risskov
Jens Christian Pedersen M 45 G Bording Sogn Ringkøbing Amt Fattiglem
Skanderborg, Gjern, Silkeborg Handelsplads, Silkeborg Købstad, Østergade Mat 30 Baghuset, 817, FT-1890 opslag 27
Juliane Petersen 42 Gift Husmoder Fabrikarbejderske Ajstrup Sogn Manden har i længere tid været indlagt paa Hospital for Sindsygdom
Ellen Magrete Petersen 13 Ugift Barn Balle Sogn Viborg Amt
Mathilde Christine Petersen 11 Ugift Barn Silkeborg
Johan Petersen 8 Ugift Barn Sparkær, Nørre Borris Sogn Viborg Amt
Emilie Magrethe Petersen 4 Ugift Barn Silkeborg
| Pedersen, Jens Christian (I500084)
|
| 12812 |
Jens Kramer Mikkelsen, født 16. december 1951 på Østerbro i København. Hans far, Ove Kramer Mikkelsen, var laborant på Landbohøjskolen. Hans mor, Tove Kramer Mikkelsen, var både kontoruddannet og udlært som skrædder. Jens Kramer Mikkelsen var sammen med sin fire år yngre bror, politikeren Lars Kramer Mikkelsen, den fjerde generation af socialdemokrater i familien. Jens Kramer Mikkelsen har tre børn.
|
| Mikkelsen, Ove Erik Kramer (I505353)
|
| 12813 |
Jöns Pålsson [John Paulson] and Anna Katrina Petersdotter Jöns Pålsson was born 24 March 1851 the second son of the crofter Pål Bengtsson and Anna Beata Johansdotter in Malalmohus lan, the parish of Burlov, House#7 in the village of Sunnanå. Bulov is a village just north of Malmo, the largest city in Skåne, the southernmost province in Sweden. Like so many others in Sweden, Jöns came from a line of crofters, tenant farmers or landless farm laborers. The Bengtsson family moved a great deal during looking for farm work during Jöns youth. because they did not own land of their own. His grandfather, Bengt Pålsson was a farmer equipping a soldier, his father was a hired farm hand and also a "spielman", a folk fiddler, who traveled in Skåne and northern German playing at the harvest festivals. It is evident that he came from a very poor family. Jöns had two brothers, Nils who was two years older than he born in Särslov Parish on 4 May 1849 , and Frans, eleven years younger born 19 Oct. 1862. In 1854 when Jöns was three years old, the family moved back to Svendala Parish, just southwest of Malmo, very near to the birthplace of his older brother Nils. They stayed on the farm " O Svenstorp #2" where his father worked as a hired hand. It was here at Svendala that Jöns spent his early years from age three until age fourteen. Life was very hard for the landless laborers in Skåne ,Sweden, but Jöns father Pål always had time to play his fiddle and teach his son to play. Jöns also learned to speak German from his father who was know to play for the harvesst festivals in northern Germany. While at Svendala two daughters were born to the Bengsston family , both named Bengta and both died in infancy. In 1864 Nils, at the age of 15, hired out as a farm hand at Djavulstorp. In 1865, when Jöns was fourteen, the family moved again because there were severe crop failures, famine, and starvation in Sweden. This time they had to travel a great distance, over 70 kilometers, to find work. They lived on the farm Gunnarp in the parish of Tjörnarp in Kristianstans lan about 10 kilometers southwest of Hasslehom. Jön's father again worked as a hired hand and Nils, who was then 15 years old, worked as a male-attendant for the farmer Nils Kruse. In November 1866 Nils left the family to seek work in Sant Olof Parish but returned just five months later. While at Gunnarp a foster daughter lived with the Bengsston family. Her name was Hilma Charlotta Nyholm. Hilma was born in Stockholm on 15 April 1851. She was the exact saame age as Jöns. On the 28th of October 1867 the family was on the move again, Nils having had returned home just three days earlier. This time they moved to Hamneda Parish in Sunnerbo County, Kronobergs lan in the province of Småland. Pål was 45 years old , Anna Beata was 44, Nils 18, Jöns 16, and Frans was 5 years old. Their foster daughter Hilma returned to Stockholm. This again was a long trip of over 70 kilometers. They settled in the farm village of Bäckaryd. While living at Bäckaryd Jöns met Anna Katrina Petersdotter who was born 13 Sept. 1839 near the city of Kånna just north of Bäckaryd. Anna was living in Backstugan, Lunnarp in the parish of Hamneda with her father, PePeter Jonasson, her mother, Greta born Stensdotter, and her older brother and sister, John Peter born 4 Sept. 1832 and Stina Kajsa born 26 Oct. 1834. Her sister Stina Kajsa married Gustav J. Lundgren and had a son Gustav Fredrick born 7 Feb. 1862 .In 1889 mother and son emigrated to America to avoid conscription in the Swedish Army. He settled in St. Paul and later moved to Duluth but maintained close ties to the Paulson family. Stina Kajsa died 4 Aug. 1906. Gustav Fredrick died 30 Jan. 1934. On 20 November Jöns left Sweden and traveled to northern Germany to find work much like his father had done before him. It is not know exactly where in Germany Jöns went or if he had any contacts in Germany before he left Sweden. On 2 April 1871 Anna Katrina gave birth to a son by Jöns, who was named Bengt Theodore. Jöns and Katrina were betrothed but were not able to be married because there was little work for Jöns because of the recent devastating crop failures and the grave economic conditions in general. Anna Katrina was 13 years older that Jöns; she was 33, he was only 20. In Sweden of the 1800's, there was little or no social or religious stigma attached to a child being born out of wedlock if the parents had the intention of getting married. Social stigma was attached only when a father was not able to adequately provide for his family therefore, many children remained with or near the mother's family until the the fatheer was able to earn enough money to establish a suitable home for his family. Anna Katrina lived alone with her little son on the farm where she was working. On 13 Sept. 1873 Jöns returned to Hemneda parish from Lund to be reunited with Anna Katrina and to see his son Theodore for the first time. The family moved to Djurhult in Ljuder parish on 20 November 1874. This was a distance of about 50 kilometers due east from Kånna. Shortly after, on 31st of December of 1974 Jöns found working for the railroad. He was employed as a guard on the the CWJ Railroad, the Carlscrona-Wexiö Jernväg. The family lived in railway-guardhouse #28 an later moved to house #24. Jöns and Anna Katrina were married at Ljuder on 27 March 1875. On 6 May of the same year, Jöns' father, Paul Bengtsson died at the age of 53 leaving Anna Beata a widow, and Later that same year a daughter, Jennie Mathilda, was born on 5 October 1875. Another daughter, Frida Charlolotta was born two years later on 1 March 1877. In the summer of 1878 Jöns was promoted to "Banmeister" or section-foreman, and on 13 August 1878 Jöns and his family moved a short distance northeast to Lessebo in Hovmanstorp parish, and moved into railway-guardhouse #29 where a son, Paul,was born 13 October 1878 and died a few months later . Jöns found work as "Banmeister" a railroad master. Later the family moved in a lineman's cottage #25 near Lessabo, along the railroad track between Växjö and Karskrona near the glass works in Kosta. On 19 Sept. 1880 Alma Emelia was born . On 7 April 1881 Nils, Jöns' brother and a stone mason by trade, and his wife Anna left Sweden for Minnesota. In the year 1885 a son Emil was born to Nils and Anna. It is said that Nils claimed a homestead in "the Dakotas". This is partially sustained by a buffalo horns and riding chaps that were found in his possession after he died. At any rate, he returned to St. Paul and on 8 October 1888 he built a home at 483 Brainard on the "East Side" of St. Paul, Minnesota. It is interesting to note that the same year that Nils left for the "New World", 1881, Jöns purchased a small farm at Vida Ngd. which he rents out to tenants and which he sells at a good profit seven years later, the first of many business ventures yet to come of Jöns Paulson. After 10 years in Lessabo, on October 20, 1888, Jöns quit working for the railroad, sold his rental property, the family moved back to Ljuder, to Södergård in the town of Skruv, and Jöns purchased a business place named "Bäkaholm". In the records of Ljuder parish, Jöns is listed just as a "dealer" so it is not possible to determine what kind of business he is in. The business is located right on the railway. It is probably a food store of some kind. In the Spring of 1889 son Theodore the family for America. He arrives at the port of New York in April and travels directly to St. Paul to join his uncle Nels. Theodore got a job as a gardener at L.G. Venzhe at Snelling and Hague. On 6 Jully 1889 Jöns sold Bäckaholm to Theodor Grandlund for 4,500 swedcrowns and took out a "work permit" on 18 July . This permit would allow Jöns to leave Ljuder parish to seek work in another part of Sweden. Instead, shortly thereafter Jöns, too, left Sweden to join Nils and Theodore in the "New World" while Anna Katrina and the girls remained behind. Both Theodore and Jöns left Ljuder parish without the proper permission. Nowhere in the church records does it state that they left the parish in 1889. In fact, the record indicates that Theodore left in 1891 and Jöns in 1993. The U.S. naturalization papers and census records , however, indicate that they came to America in 1889 already. It is most likely that Nils had written his brother Jöns telling him of the employment opportunities available on the Great Northern Railroad which was being constructed between Duluth, Minnesota and the West Coast by James J.Hill the "Empire Builder&rdquuo;. Upon his arrival in Minnesota, Jöns went to work as a surveyor on the Great Northern Railroad in North Dakota. Jöns, like his father before him, was a fiddler. It is said that he had a very fine violin that he brought with him frorom Sweden. After a long days work on the Dakota prairie, he spent many lonely nights playing the violin and thinking of the family that he had left back in Sweden. On a sketch pad he wrote down some of the familiar fiddle tunes he remembered annd sketched pictures of his beloved wife, Anna Katrina. On some of the pages are he also noted the date and place such as "Delta Station N. Dakota Oct. 1889" His music and sketch pad are in the possession of the author. In 1893 the Great Northern Railroad was completed to Puget Sound Washington. As part of his wages, Jöns was given title to some land in the state of Washington but was unable to retain this land because he decided to return to Minnesota. Upon his return he immediatately sent money to Sweden to pay for the passage for his mother, his wife and three daughters whom he had not seen for nearly five years. The family left Sweden on 23 July 1893. Anna Beata Bengtsson was already 70 years old, Anna Katrina was 54, and the girls Jennie, Frida and Alma were 18, 16 and 13 years old. After a voyage of about eight and two or three days travel by rail from New York to St. Paul, the family was finally reunited in Sept. 1893. The Paulson family moved into the uupstairs of brother Nels new house at 483 Brainard. Nels was working as a stone mason at the time. The family was saddened shortly after arrival by the death of Anna Beata Bengtsson, on 4 Sept 1893. She live just a short six weeks in America. The long voyage must have been just too strenuous for such an elderly person. John is listed in the 1895 Minnesota State census as living at 483 Brainard and lists his profession as a "laborer" but does not show up in the St. Paul City directory until 1896 when he is listed as surveyor so it is not known exactly what John did for a living the first few years the family lived in St. Paul Like all young "Swedish” girls, the Paulson girls got jobs as domestics; Freda at 478 and and Je Jennie at 456 Ashland Ave in the fashionable Summit Ave area of St. Paul. Theodore worked at Como Park as a gardener in 1897 but in 1898 he found work at L.L. May Florist, a firm for which he worked for many years. On 12 June 1898 Freda, age 211, w was married to John Peter Olson ”Hägg” of Isanti County by O.P. Peterson at the First Baptist Church on Payne Avenue. Theodore and Alma were the Forlovere. The newlyweds made there home on North Lyndale Avenue in Minneapolis and later to a farm near Stacy in Chisago County. By 1898 Nels and his family had moved to 1378 E. Minnehaha outside the city limits on a dairy farm of some size with over sixty cows. John and his family continued to live at 483 Brainard and he also got into the dairy business, working as a milkman for the East Side dairy. Jennie was now working as a seamstress at Field-Schlick Department Store in Downtown St. Paul. In 1902 the Paulson family moved, John and Anna Katrina, Theodore, Jennie around the corner and down the street to 1236 Burr Street. Alma was 22 and worked as a domestic at a big mansion at 579 Summit Avenue until 1905 when she became a milliner at A.A. Rystroms. In the Fall of 1905 Freda's husband John Peter didied leaving her with four small children, Martha age 7, Reuben 5, Elsa 3 and little Hugo just a few months old. John Petter had been ill for some time and Alma and Theodore went to Stacy to help Freda. They stayed at Stacy through the winter and in sspring rented out the farm and Freda and her children came to live with the Paulsons at 1236 Burr Street. From then on Freda's children became known as the "Paulson kids". In 1908 John Paulson, at the age of 59, started a creamery and dairy storre of his own at 1101 Payne Ave. called the Milk Depot. Alma worked as a clerk and bookkeeper and all Freda's children worked at the dairy store washing bottles, making butter, delivering milk, and doing other odd jobs. One story comes down to uus about John Paulson from his grand children. Grandpa Paulson would come down to the basement of the store while the kids were washing bottles and sneak behind the furnace, where he had hidden a bottle of "schnapps", and take a little "schnort"t". He would swear the kids to secrecy because he didn't want Alma, a strict Swedish Baptist, to find out and give him hell for taking a drink. On 26 April 1911 Jennie, at the age of 36, married Carl Carlson and moved to a homestead in Osage near Moosejaw, Saskatchewan. Life was very difficult for on the plains of Canada. At first they lived in a sod hut but as time went by they were able to move into a frame farmhome but still a very isolated existence. Between 1916 and 1920 MarMartha, Reuben, and Elsie all married. John Paulson had built a new home, designed by Ken Johnson, Elsie husband, directly behind 1236 Burr St. at 1229 Bradley. He did much of the work himself even though he was nearly 70 years old. He also buillt a duplex next door which he rented out. John sold the 1236 Burr St. home to his grandson Reuben and Theodore and his wife moved upstairs. John moved to 1229 Bradley with Anna Katrina, Alma, and Hugo. A special room was built for Hugo upstairsrs. This arrangement did not workout and Hugo went to live with Martha and her husband Richard Gustavson and grandma Freda on a dairy farm on White Bear Ave near North St. Paul. Freda continued to live with her daughter's family until she retired to a nursing home in Hudson Wisconsin, where she died in 1966, at the age of 89. Hugo was working at J.H Allen & Co. , a wholesale grocer, as a packing clerk at the time. He also went to school at Rassmusson Business College to be a bankerer, but his brother-in law, Ken, soon encouraged him to go into being a electrician. Sometime between 1920 and 1922, Jennie's husband died in Canada of food poisoning. It was said that he died in the winter and that Jennie kept the body frozen iin the snow until the Spring thaw when he could be buried. At any rate, Jennie returned to St. Paul and also lived at 1229 Bradley for a time but soon found work as a domestic in the Dayton's Bluff neighborhood. After Anna Katrina died at the agge of 84 on 9 February 1924, having suffering from cancer for over two years, the family moved to a new bungalow that John just had completed at 1117 Lane Place near Lake Phalen. He also had a duplex built next to this home. Theodore and his wife Jennie lived at this address. John had a stroke while shoveling snow on 12 April 1929 at the age of 78. After the old patriarch passed away, the homes on Lane Place were sold, Jennie and Alma moved back to 1229 Bradley and lived in the upstairrs apartment . ThTheodore and his wife Jennie rented an apartment on Grand Avenue where he continued to work as a florist. He died in 1954. Jennie and Alma continued to live in at 1229 Bradley doing housework and sewing to supplement there income for more than 30 years. They both were very religious people, always reading their bibles and quoting scripture. They always were listening to the radio and knew the latest news. When visiting them it was always necessary to have a cup of coffee and cookies. JJennie, particularly, was an excellent cook. She made the best Swedish pancakes, potato pancakes, and Swedish rye bread. About 1965 they both retired to the Grandview Nursing Home in Cambridge, Minnesota where Jennie died in 1969 at the age of 93 and Alma survived to the age of 97 when she died in 1979.} |
| Paulsson, Jöns (I503654)
|
| 12814 |
Jørgen Villumsen er født omkring 1630, og han døde antagelig før 1701. formodes, at han var gift anden gang med den Inger Albertsdatter (Muligvis en datter af fornævnte Albert i Resen), der døde 17722 i Rabisgaard, Resen sogn, og blev begravet den 5. juli, 76 aar, 3 maaneder og 2 dage gammel.tfæstet til Jørgen Villumsen, der i aarlig langilde svarede 3 byskæpper rug, 30 mark smør, 1 lam, 1 gaas, 2 hønss, 20 skilling skat og leding.lash;rgen Villumsen nævnes atter i martiklen 1688 som fæster af Rabisgaard, der da ejedes af Peter Johansen, og havde et hartkorn paa 4 tdr. 4 skpr. 1. fjdk, 1 alb.ter Jørgen Villumsen blev fæstet paa Rabisgaard overtaget af sønnen, Anders Jørgensen, der fødtes ca. 1660, og som døde den 1. november 1753, i Rabisgaard, 93 aar gammel. "
|
| Villumsen, Jørgen (I502077)
|
| 12815 |
Moroni Stark Highlights from History written by Eleanor Stark Edmanin Spanish Fork, Utah.
His father was Soren Pederson Stark and his mother was Anne Sophia Nielson Stark. He had two younger brothers Alma and Nephi. His sister Elizabeth died when she was just 14 years old. A baby boy, Joseph died the same day of his birth. Moroni's mother and father came to Utah as early pioneers in 1863. Their home in Spanish Fork consisted of a two room addobe, which they thought was most comfortable. They moved to the lower East Bench when the family took up homestead there. 8 and Nephi 5. They had a barren homestead, a yoke of untrained oxen with which to make a living. But Moroni's mother was a very resourceful woman and with the help of her boys, she managed very well. When Moroni was 16, he and his mother thought that the younger ones could manage their small farm, and Moroni got a job to bring in some much needed cash for the family. He worked as a teamster and for a assayer assisting in assaying ore at the Mammoth mine in Eureka. When work was slack he took courses at BY College. te and kept in close touch with Sarah Hansen, whose parents were friends of his mother. Sarah was a lovely girl, smart and ambitious. She had a burning desire for an education and with that in common, Sarah and Moroni grew in affection for each other. They were marrieied on February 10, 1897 in the Salt Lake Temple. They moved to a little home that Moroni had bought in Mammoth. Here their first daughter, Anna was born. The Mammoth Ward was organized that year with George Hales as bishop witith Moroni Stark as first counselor and Rufus Snell as second counselor. The following year a call came for missionaries from this little ward. Moroni was one who accepted a call to the Northeastern States Mission with headquarters in Detroit, Michigan. He spent 27 months serving a successful mission and came home November 1, 1901. Sarah had moved from Mammoth to a little house her brothers built her next to her Aunt Len'a in Spanish Fork. Here Moroni greeted her and little Anna and a new baby boy, Henry, who had been born four months after Moroni left., he didn't want to raise his children in a mining camp. Grant was born in Spanish Fork before they moved into the log house that the Koyles had lived in on the farm. Mark was born in the log house on October 9, 1904 and Eleanor blessed their home two years later on August 29, 1906.. All the children attended BYU, four graduated, Henry went on for a doctor's degree, AnAnna and Eleanor became teachers, and Grant and Mark became farmers.worked hard on the farm. Moroni grubbed willows, thus adding to the acres he could farm. He was never idle. As the boys grew they too learned the work to do and so did the girls. It was a long day. Most of the time supper of bread and milk and cheese was at nine pm. Moroni didn't want a cooked meal at night. Every so often he would buy another piece of land, paying for it after tthe next harvest.ssion he arrived home in October 1917. It had been a struggle for Sarah and her kids. Henry had to stay out of school a good deal to plant and harvest. helped bring the electric power line into Leland, he also helped build roads and bridges. He was a Sunday School teacher for many years and served in the bishopric of Lars P. Larsen. He and Sarah were honest in their tithe paying and in all their dealings. there much improved in healtlth.ed to say something to Harold, but Harold couldn't understand him and ran to get Anna and Sarah. Moroni was now on his back unconscious. He died at 11 pm that night without regaining consciousness. Moroni's motto on work was "The privilege of work is a gift. The power of work is a blessing. The love of work is success." His guiding influence was his religion and his faith in his Heavenly Father. |
| Stark, Moroni Pedersen (I504637)
|
| 12816 |
My Personal History by DeLores McClellan Brightonores McClellan Brighton was born on January 26, 1931 at Grace, Idaho (Niter, five miles south of Grace on a farm). I was born in the back bedroom at home. When I arrived it was a month early. My mother told my dad that the baby was coming and to come help her. Instead he went to get some help and to get the doctor. We had no phone at that time. Mother said, “No! Don’t leave, it’s almost here,” but he took off anyway. He ran to the neighboring house about 100 yards away and told his sister, Clara, to come help. She came over and looked in the bedroom door and said, “Oh, Mildred are you that faar along?” Then she ran back home because she was so nervous. My older sister, Verla was there but she didn’t dare come near. She just stayed in her bedroom and cried. In those days, kids weren’t supposed to know much of anything about babies. My mother had me by herself. After I was born she reached down and placed me on her stomach and made sure the membrane was away from my nose and mouth so that I could breath. It was an hour or so later before the doctor got there to tie the cord. I only weighed about five pounds but was healthy. I had three sisters and two brothers: Avis McClellan Blodgett, Hollis Scott McClellan, Verla McClellan Isom, Arthur DaDale McClellan, and Karol McClellan Hodges.n May 2, 1943., Lucille Longenbon, Emma Jean Bennett, Florence Rassmussen, Flays Wells.kins, Howard Johnson. My special teachers whom I remember were: Mr. Archibald, Mr. Williamson, Mr. Simmson, Mr. McGregor. I graduated from High School on May 20, 1949.minary for four years at the Grace High Seminary. I graduated on May 9, 1948.ss.ts, 2nd counselor (3 years), 1st counselor (3 years), Larks (girls). &nnbsp;I’ve taught just about every class at one time or another.(Paul Ward)sp;His name was R. Homer Brighton. I was 18 years old and he was 24. We were married on September 5, 1950 at Idaho Falls Temple. We made our first home in Boise, Idaho. We have been blessed with six children. |
| McClellan, Delores (I505023)
|
| 12817 |
Peder Jensen og Margrete Sørensdatter i Skanderborg ladegård
og deres efterkommere i fire led med hendes forældre som første slægtled
Peder Jensens hustru Margrete Sørensdatter i Skanderborg Ladegård er den Margrete, som man i mange år har vidst var formor til en stor slægt, men først i min artikel "De Torup og de Skanderborg ladegårdsbønder i Personalhistorisk Tidsskrift" 2001,1 er det blevet bevist, at hun hed Margrete Sørensdatter og, at både hun og hendes mand Peder Jensen havde rødder i Hads herred.
De første tre fæstere kom i 1662 fra Torup ladegård, som af kronen var blevet skødet til Mogens Friis for hans tilgodehavender som følge af den kort tid forinden overståede krig. Deres navne var Rasmus Nielsen, Mourits Christensen og Peder Jensen (Fischer), men altså ikke den Peder Jensen, som var gift med Margrete Sørensdatter. Se nærmere redegørelse i slægtled 2, i nærværende slægtsgennemgang, der er et omarbejdet uddrag af den nævnte artikel i Personalhistorisk tidsskrift.
April 2007 Kirstin Nørgaard Pedersen
2. Margrete Sørensdatter født i Ondrup, død i Skanderborg ladegård efter 1686. Gift før 1657 med Peder Jensen fra Torrild, død i Skanderborg ladegård mellem 25. januar og 27. april 1678.
Børn:
en datter antagelig født 1654.
Johanne Pedersdatter født omtrent1659
Jens Pedersen antagelig født 1658
Niels Pedersen født omtrent 1662
Oluf Pedersen født i marts 1669
i 1669 døde den Peder Jensen (Fischer) som i 1662 sammen med tre andre ladegårdsbønder fra Torup ladegård i Jebjerg havde fæstet Skanderborg ladegård. Der blev på rette tredvtedag holdt skifte efter ham og hans kone Anne Pedersdatter, som må være død næsten samtidig med. Hans kreditorer fra nær og fjern blev stævnet til skiftet på hans børns vegne, nogen enke nævnes ikke, så han har ikke giftet sig igen efter Anne Pedersdatters død. Skiftet er atter omtalt i 1685, da Peder Jensen og Anne Pedersdatters søn Peder Pedersen i Hvide mølle ved Randers på egne og søskendes vegne fik tingsvidne på at han og hans søskende var gået fra arv og gæld, hvilket blev bekræftet af de mænd som havde overværet skiftet, nemlig slotsfoged Hieronimus Phål, skifteskriveren Jørgen Kofoed, og Jesper Fillipsen og Rasmus Nielsen i Skanderborg ladegård, som må have været overværende på arvingernes vegne, for de bevidnede, at de havde tilbudt en af kreditorerne at få gjort udlæg i boet, hvad han ikke ville have, og det var ham, der ved alligevel at kræve sit tilgodehavende hos Peder Jensens søn, var anledningen til tingsvidnet i 1685.3)
Efter Peder Jensen (Fischer) og Anne Pedersdatters død i 1669, blev hans del af Skanderborg ladegård delt og noget efter fæstet ud til Jesper Fillipsen og Peder Jensen, som begge en kort tid havde været fæstere af Rindelevgård, som den tidligere enefæster Ebbe Jensen havde måttet opgive i 1667 og 68, fordi han efter krigen og den svenske besættelse ikke havde formået at få den fuldstændig ruinerede gård på fode. Efter Jesper Fillipsen og Peder Jensen havde forladt Rindelevgård blev et syn tinglæst i maj 1671, og da var bygningerne lige så ødelagt som før. Rindelevgård skiftede fæstere mange gange før forholdene blev normale. Det var altså de samme, der efter Peder Jensens død fik fæstet på Skanderborg ladegård, som må have været i så meget bedre stand, at det kunne betale sig for dem at flytte. Nøjagtig hvornår det skete har ikke kunnet fastslås.4)
2. juni 1671 blev Peder Jensen, Mourits Christensen og Rasmus Nielsen i Skanderborg ladegård, sammen med folk fra hele birket stævnet for restancer på landgilde, tiender og andet, og de efterfølgende år blev de Skanderborg ladegårdsmænd flere gange stævnet for restancer, dog uden navns nævnelse. 25. januar 1678 blev Jesper Fillipsen, Rasmus Nielsen, Mourits Christensen og Peder Jensen igen stævnet for en del af deres landgilde. Peder Jensen må være død kort tid efter, for den 27. april var det i hans sted Jens Pedersen som blev stævnet i samme sag, og det var ligeledes ham, der blev stævnet sammen med de andre den 7. juni 1678, og da talte stævningsmanden med hans mor.5)
Mellem beboere i Skanderborg ladegård, som skulle betale kop- og kvægskat var i 1682: Jens Pedersen, som var ugift, hans mor Margrete Sørensdatter og deres tjenestefolk Rasmus Mortensen og Johanne Pedersdatter.
I den slags mandtal er fæsterens søskende ofte indskrevet som tjenestefolk. I det tilsvarende mandtal fra 1686 var Jens Pedersen endnu ikke blevet gift, mens man på halvparten af Rasmus Nielsens gård ser, at den var beboet af Christen Rasmussen og Johanne Pedersdatter, mens den gårds anden halvpart var beboet af Ove Sørensen og Anne Rasmusdatter,6) altså Rasmus Christensens børn og svigerbørn.
Peder Jensens børn i Skanderborg ladegård kender man fra såvel ryttergodsets fæsteprotokol, som fra skifteprotokollen. Den yngste søn Oluf Pedersen var barnfødt i Skanderborg ladegård i 1669, det står i hans fæstebrev, så i hvert fald er han vokset op der, dog må hans ældre søskende være født et andet sted. Foruden de søskende, som er nævnt ovenfor var der endnu en datter, hvis navn ikke er kendt. Hun fik ligesom de andre også døbt en datter Margrete.
Jens Pedersens søn Niels Jensen og Ove Sørensens datter Clara Eleonora Ovesdatter måtte søge om tilladelse til at blive gift, fordi de var næstsøskendebørn, det blev dem bevilget i 1720.7) Derfor må Margrete Sørensdatter og en af Ove Sørensens forældre have været søskende. Desuden fik Ove Sørensen døbt sin ældste datter Lisbeth, og af tingsvidnet om skiftet i Ondrup efter Søren Andersen og Karen Rasmusdatter i 1657 ses, at Peder Jensens kone Margrete Sørensdatter i Torrild havde en søster Lisbeth Sørensdatter i Ålstrup, som var gift med Søren Ovesen.8) |
| Jensen, Peder (I502313)
|
| 12818 |
The Life History of DeLores McClellan Brightons five miles south of Grace, Idaho.
My mother told my dad that the baby was coming and he went to get some help and to get the doctor. We had no phone at the time. Mother said, “No, don’t leave. It’s almost here,” but he took off anyway. He ran to a neighboring house about 100 yards away and told his sister, Clara, to come help. She came over and looked in the bedroom door and said, “Oh Mildred, are you that far along?” Then she ran back home because she was so nervous. My older sister, Verla, was there, but she didn’t dare come near because she wasn’t supposed to know anything about such things. She just stayed in her bedroom and cried.I was born she reached down and placed me on her stomach and made sure the membrane was away from my nose and mouth so that I could breath. It was an hour or more later before the doctor arrived to tie the cord. I only weighed about five pounds.uldn’t sit still long enough to snap the picture. Finally someone caught a new born baby chicken and brought it for me to look at so I would hold still. suck my thumb. In fact I was in about third or fourth grade when I decided I didn’t want kids to make fun of me anymore, so I broke myself of the habit by tying stockings over my hands at night so I couldn’t suck my thhumb while I was asleep. It worked!that my mother made me wear. I hated them so bad that I never bought any for my kids or made them wear them. It felt marvelous in the spring when the days got warm and I could wear ankletsts. Just like being set free again.heep and when a mother didn’t want her baby, or if the mother died, we would have bum lambs. My dad would bring them to the house. We would put the newborn lambs in a tin wash tub anand set them on the oven door until they got warm and could stand up on their own. The lambs that were left motherless I would feed from a soda pop bottle with a nipple on it. We used cows’ milk in the bottles. I raised 11 lambs one year. My sister, Karol, thought it looked kind of fun so she decided to try to raise one. Her’s died, but all 11 of mine lived. I got the profit from the wool for a couple of years and saved my money from them. I had $375.00 saved in bonds. I cashed them in to buy our first and only piano after we were married. I also took some of the money, $50.00, and bought my mother a cedar chest for Christmas. The cedar chest is the one tthat Bernice has at this time. When I was raising these lambs I had to feed them every morning before I went to school and again in the evening after school. The mild had to be warm and I would feed two lambs at once with two bottles. I also took care of the chickens at that time. me up to me to eat out of my hand. I could always pick her out of all the herd because of the spot. s had a lot of snow. We had an outside toilet in the backyard. I can remember what it was like wading through the snow drifts on a cold winter day to get to the toilet and then when you got there to find it was busy. The outhouse had three toilet holes, but that didn’t help much. Nobody wanted to share.water. I heard someone say that running water purified itself so I thought the ditch water was clean. I passed a long white tape worm. My mother took egg shells and baked them in the oven then masheed them up real fine, and mixed them with jam which I ate and the egg shells killed the worms. I was extremely nervous when I had the worms. I was even scared to go through a mud puddle in the middle of the road. I was afraid wwe would get stuck. When we came to a puddle dad would stop and let me out and I’d walk around the puddle while he drove through.n the attic. I could hear Mother downstairs and she said, “Well it’s about time shhe got even with you.” That was quite a relief! I thought I was going to get it for sure. bed and put her cold feet on me. Sometimes she would bring her friend Maxine to spend the night and both of them would put theiir cold feet on me. They always made me sleep in the middle. That way I could warm both of them up. We only had a stove in the kitchen and one in the living room. There was no heat in the bedrooms at this time. I waas in the 6th or 7th grade before we had a furnace put in the house.was little and like all little kids she kept getting into my things. Finally I took the door knob off the door and hid it. This made a good lock for my room.t lived just across the street from us. They were my friends that I played with the most. We had a lot of fun playing games. We played cops and robbers, house, hide and seek, run sheepie run, and antie-i-over. We made play houses in the darndest places; like the wood shed, pig pen, cow barn, or in the willow trees. The best one we had was in the chicken coop. We even put up wallpaper on the walls. When we played hide and seek I would always pick the gooseberry patch to hide behind and then I’d sit and eat gooseberries while I was waiting for someone to find me. We would often play hide and seek in the evenings when it was starting to get dark. It was harder to find eeverybody then.rd eggs. We would climb all over the barns and trees gathering the bird eggs. My dad was glad to have us do this because the birds were so think they ate a lot of the grain that was put out for feed for the animals. One time dad said he would give me a penny for every egg I got. In one day’s effort I got 100 eggs. It was hard to believe the high and hard places we could climb to. I never did fall or get hurt.ld find the treasures. The treasures were in small metal aspirin boxes with a dime in it. We found just about all of them and Karol and Maxine were a little perturbed because we found them so easily.t a half an hour and then I’d sneak tto the bushes and spy on them without them knowing it for a long time. She used to get pretty mad about that. She also had a diary she kept and I would read it. Then when she was going to tell something on me, I’d bring uup something that I’d read in her diary and blackmail her. She didn’t like that very much either. I never did keep a diary.he back of the bus and sway back and forth trying to get the bus to slide off the road. I don’t think it ever worked, but we liked to think it would. There were a number of days we missed school because the bus got stuck. I pitched hay, milked cows, drove the tractor and shoveled grain. I worked better outside on the farm than in the house. I would rather of had blisters on my hands than to do housework. I disliked doing the dishes most of all.oes was always a big job on the farm each fall. I can remember that my girlfrirlfriend, Florence, and I would work as hard and as fast as we could to make a lot of money. We would give it all we had the first day, but the next day we were so stiff and sore we could hardly move. Sometimes we would work 12 hoururs a d day to get the spuds in before a storm would hit. I think the most I ever earned in one day was $7.00.p;We usually got the chickens from our own folks’ chicken coops and I’m sure they knew what was going on, but theey tasted better if we swiped them. I would get the axe and would chop their heads off and then hang them on the clothes line by their feet. I would then skin them. Another way to clean a chicken was to dip them in boiling water and ththen pluck the feathers off. Chickens really smell bad when you clean them this way. Maybe that is why I don’t like chicken very well today.was formed from a lava flow many years ago. This was our favorite spot to have a party. The cave was half a mile long. It had a hole in the top about half way through the cave which we called the window. You needed flashlights to go through the cave because it was so dark and because of the jagged rocks. We would play a game of turning off all of our flashlights and see who could go the longest without turning on their light. It is a wonder we didn’t get hurt. I remember turning my ankle a couple of times and maybe a few bruises on my hands and knees. Once in a while someone would bump their heads on the wall, but still nothing serious happened.o the big sleigh my dad used to haul hay to feed the cattle and sheep, and I would ski along behind. Sometimes Arlen Bennett would get his car or tractor and we would ski behind them with a rope attached to the tractor or car. We skied in the borrow pit and along the back roads. One time my girlfriend, Lucille, and I were both on thhe same rope. We were going along pretty fast and she fell down in front of me. I couldn’t think fast enough to let go of the rope and I ran right into her. My ski ripped a big hole in her snow suit. She wasn’t hurt, thank goodness.ool and then we would decide whose mother was having the best Sunday dinner. That would be the place we would go to for the rest of the day. My mother made the best pie. I think the biggest part of the time we spent at my house. It was also closer to the church and the main road that went into town. We spent a lot of time watching the cars go by.cided to go for a long bike ride. We got on our bikes and headed for Thatcher about 7 miles away. We had planned to get something to eat at a little grocery store there for dinner. We had a marvelous time going there. It was downhill most of the way. When we got there the store was closed! We were so hungry that anything would have tasted good. We went over to the cheese factory and the man there let us have some cheese curds. This was the first time I had seen cheese being made. The round balls of new ccheese tasted especially good. On the way back home it was up hill all the way! We weren’t sure we would even make it back. I don’t think I was ever so thoroughly exhausted. Every muscle in my body ached and wwe were dying of thirst. We had to push our bikes up some of the steeper hills. We never tried that again. climb on top of the barn where we were sure the bull couldn’t get to us and then mock (making sounds like a bull) ththe bull. &nnbsp;When we did this he would beller back at us. The more we did it the madder he got. He would paw the dirt and put his head down as if to fight. We would have been in trouble if we were on the ground. We had a high woo wood fence around the barnyard. And we could walk on it to get down from the barn so we felt pretty safe. I did worry a little about falling off the fence and into the bull pen though.t for a hike up to Hubbard’s Hill about a mile to the north of my house. We cut across the fields to get there. On the way back we stopped at a cow shed in the middle of the field and climbed on top. We started mocking the bull as usual and it started pawing the diirt, etc. It was fun for a while but when we got tired of the game the bull didn’t and he wouldn’t leave the shed. We were too scared to get down. We must have stayed up there for three hours. Finally the hired man came to get the cows to bring them for milking. We were really relieved to see him and was able to climb down.ough Jack Gibb’s barnyard to make a short cut to someone else’s place and it was quite dark. As we weere walking through the corral we heard a big beller from behind us and it was a bull that had a reputation of being mean. Well, you can guess what happened next. We climbed the first fence we could as fast as we could. Everyone made it over the fence in time, and boy, did we ever have a good scare for Halloween. I used to always dream that a bull would climb into my bedroom window and sit down and discuss with me why I like to mock him.s going tto high school I always worked hard to get good grades. My senior year my dad said if I got a straight A report card he would let me take a trip to California by myself. I did get a straight A report card that year and I went to Ogden to catch the train. My sister Karol and her husband Blaine lived in Ogden then and I spent a couple of nights with them before I went on to Los Angeles. I stayed with Kate and Rich Hayes. They were my cousins. My aunt Clara Gibbs lilived in Los Angeles too. She had two daughters that lived with her named Margaret and Ruth. The two girls never married. All of my relatives showed me a good time. I especially remember the trip out to Cadillina [Catalina] Island on a ship. It gave me a lot of confidence to travel by myself. Sydney Ann Gibbs, another cousin came back with me on the train however. le of days a year just to be doing something different. OnOne time the principal, Mr. Hartvixion, asked the students of the school not to go to a baseball game in Soda Springs because they needed the attendance for school. A car load of us girls decided to go anyway. The next day we were all called into thhe principal’s office for sluffing. We had no excuses and just admitted that it was spring and we had spring fever. The principal asked us what we thought he should do to us for punishment. We suggested thhat we would cleaean all the windows in the school. I had noticed how dirty they were for a long time and thought they needed cleaning. Mr. Hartvixion thought that was a good idea so we got our supplies and went to work. My next class that I wawas to go to was geometry. I went to geometry but I was washing windows instead of participating in class. Mr. Peterson wasn’t too happy with me. One of my friends, Grant Burke, was in the principal’s office when the slip with the absentees came in. He saw my name on it and tore it up and threw it away in the waste paper basket. The next day I went to geometry class as usual. Mr. Peterson said, “DeLores, wasn’t your name on the absentee list?” and I said, “No.” I thought for sure that I was in for it, but nothing more was said about it.you and Helen sluff once in a while because you always find out what your assignments are and are prepareed for the next day. Your grades are always at the top of the class.” Then he mentioned some of the other kids that always missed a lot of school and had poor grades. We didn’t even get bawled out.ls’ State in Pocatello. I felt that was really an honor. We met with girls from all over the state and lived in the dorm at Idaho State College. There we had lectures on government proceedings and set up a government pparliament just lilike the real thing. We both had a very enjoyable time. The last night we were there they had a dance for us and invited the college boys who were going to summer school to come to the dance. There was this onone neat guy that had been waiting on our table all the time and we invited him to come to the dance with ten of us girls. We bought him a flower to wear in his jacket. All ten of us went to his dorm to pick him up. He asked his buddy, Frank Koeveven, to come along. I guess he decided ten was a few too many for one guy. I danced with Frank and he was a very good dancer. He liked to jitterbug. I let the rest of the girls have Knox and I spent ththe rest of the evening with Frank. I dated Frank several times after that. We wrote letters all summer and through the next year. Frank was one of the reasons I decided to go to Idaho State College the following year.ots of fish in the sea. At that time there were 3 guys to every girl and my roommate was going steady so I got her three. I think going to college was the funnest time of my whole life.ollege and I asked him to go to the dance with meme. At first he saaid no because he was going steady with a girl in Logan. A day or two later he said he had changed his mind and that he would like to go with me. He had broken up with the girl in Logan. We spent a lot o of time together. We played ping pong at the Institute, went to many church functions together, went to the library in the evenings to do our studying, and we really did study. The second half of the year we went steady. In the spring the following year, Homer graduated in Pharmacy and found a job in Boise. We were engaged for the summer and then got married in the fall, September 5, 1950. We were married in the Idaho Falls Temple. We had a small reeception at Grace the day before we were married. We had to be in the temple at 6 o’clock in the morning to do our endowments. It was 3 o’clock in the afternoon when we finally got through at the temple. That evening we had a reception at Homer’s home in Idaho Falls. After the reception we drove to Pocatello and stayed in a motel close to the college. The next day we drove to Twin Falls and stayed with Wilma and Ed, Homer’s sister and brother-in-law. The following day Homer had to be to work at McMans at 12 o’clock. We had a very short honeymoon.ix and a half months pregnant when I had some terrible pains in my stomach. I called the doctor and he said, “Oh, it’s just the flu. Have your husband give you some of these pain pills.” Well, the pain pills would work for about 4 hours and then the pain was right back, only worse. The pain was so bad I couldn’t sleep. I finally had Homer call him again. He said, “Well I don’t think it is anything serious, but you better come into the office tomorrow and we’ll check you over.”le better so I walked ten blocks to town to see the doc doctor. I told him I had walked to town. He couldn’t believe I could be pregnant and walk that far. He didn’t think I was very sick but he decided to run a blood test on me just to be surure. The next morning at 6 o’clock our doorbell rang at our apartment. It was my doctor standing on the doorstep wanting to know if I had eaten anything for breakfast, which I had. The blood test showed that my white blood count was sky high. They wanted to operate right away but because I had eaten they would have to wait until evening. My appendix had ruptured the day I walked to town. That is why I felt a little better.y operated on me a and found my appendix in my back behind my uterus. That’s what threw the doctor off track. The pain I had wasn’t in my side where it should have been. I was mighty sick. Even after the operation I kept getting sicker and sicker. I remember vomiting and vomiting and I got so weak that I couldn’t even lift my head off my pillow. I had to just let it come out of my mouth. I almost didn’t make it through that sickness. My sister Verla, who is a registered nurse, heard how bad I was and she came to be with me as a special nurse.aby with a lot of black hair. The infection from the appendix had gotten to her and they started giving her penicillin righht along with me. She didn’t have the strength to make it however, and died 6 days later on March 28, 1951.;Homer took care of the funeral for little Barbara. She was buried in Memorial Gardens in Boise, Idaho.ernice was born on August 2, 1952. The morning of August 2 I woke up with a few pains in the morning but didn’t think much about it because my baby wasn’t due for three more weeks. I called the doctor anyway and he said, “I&’ll be out of town this morrning so you better come over right now to the hospital and let me check you before I leave.” We left right then still not very excited. Homer put me on the elevator and a nurse was going to show me my room while Homer signed mme in at the desk. I was just barely able to get my clothes off and they wheeled me into the delivery room. The doctor walked into the delivery room and in about two minutes our baby girl was born. It was 15 minutes after we haad entered the hospital that she was born. By the time Homer came up stairs to check on me they were wheeling me out of the delivery room. I was just going to the hospital for a checkup! Total labor time was two hours.r they brought her in to me and she looked much better; more like a real baby instead of a red mole. We decided to keep her!. 5, 1955. He was my largest baby weighing in at 8 lbs. He had quite broad shoulders and took about 5 hours to be born. The doctor said he would have come much faster if he had been turned the right way so that they could get his shoulders through. Greg was also two weeks late.sp;The delivery was eaeasy too. About 3 hours. &nbsbsp;When he was born the nurse and doctor had a little bit of trouble getting him to breathe. They had to keep working to clear his nose so he could breathe. Later when I was in my room, Dr. Way camme in and told me all the things that were wrong with him and some of the worst things that could happen. When Homer came into my room to see me I was the one that had to tell him the bad news. I’m sure this was the saddest time of our whole lives. This hurrt a lot more than losing little Barbara. The doctor said we could have him put in an institution later, but there wasn’t room for him at the present. He said the only thing we could do for him was just to take him home and love him. He said they are usually very good babies. Brent was a good baby. He wouldn’t hardly wake up and cry even when he was hungry. He was the only baby I had that would sleep ththe night through without a feeding.ving Brent. The night she was born Grandpa Brighton was staying with us. She arrived about 2 days early, but she was a slow poke about getting here. I had pains for 24 hours before she was born. I went to the hospital about 6 in the evening and the doctor said I was in labor alright, but that I might as well go home and work on it for a while. Since Grandpa was with the kids, Homer and I decided to take in a show. &nnbsp;Janet was born in the morning abouut 6 o’clock.the morning about 8 o’clock but I didn’t get any pains. We went to the hospital anyway and it just so happened that Dr. Curtis was out of town. They just waited for him to get home but wouldn’t let me go home. I stayed in the hospital all day with no pains. The doctor finally got there about 6 o’clock in the evening and started my labor for me. He said that I would be sevveral hours yet. He said that he&rrsquo;d be upstairs in the hospital so the nurse could call him. In about a half hour the nurse came in to check me and they almost didn’t get me into the delivery room in time. When Daviid was born they put a little tie taped to his chest to take him out for Home to see. He looked handsome.gh time carrying David. I had an operation on my hemorrhoids when I was about 4 months along with him. It took at leasst 2 months to get over the operation. &nbnbsp;The doctor said I had the worst hemorrhoids that he had seen in eight years. He was a specialist and did nothing but that type of surgery. I had one hemorrhoid that was as large as an egegg and it was growing upward and blocking my intestinal track. By the time I was beginning to recover from the operation toxemia started in and my blood pressure went pretty high. I had to have my blood pressure check every other day by the doctor until David was born. I had this same problem with blood pressure with Janet too.m too. He had such a nervous stomach and couldn’t keep his milk down for very long.walk. One of the first words she said was “see.” Bernice never learned to crawl. She would sit in the middle of the floor and when she wanted to move she would squawk and I’d mover her somewhere else. Bernice was 15 months old before she could walklk. to walk. She came wobbling out iinto Grandma Brighton’s kitchen and said, “What are you doing, Carmene? Making a mess?”e much to say. Grandma Brighton would ask, “Doesn’t he talk?&rdquouo; and I’d say, “Yeah, when he wants something he talks to me.”be blessed Homer and Grandpa Brighton got up to give him a name only Homer started right out with the blessing and almost forgot to name him. Grandpa kept nudging him, “Give him a name. Give him a name.” So at the end of the blessing he gave him a name.od. He got along better with her than the boys in the neighborhood. One day they announced to Mr. Wood that they were going to get married. He saidid, “Don’t you think you had better wait a little while?” He had a good laugh over that.wo years after Greg. Brent did so many things that you couldn’t forgeget. It was just about all I could do to keeeep up with him.ould run away every chance he got. We had double locks on all the doors to keep him in and he would still run away. It was always a different direction each time h he got out. I had all my neighbors and friendnds on the watch for him and when they saw him they would call and tell me which direction he was going in. Sometimes it was easier to sit by the phone and wait for someone to call than t to go out running all over trying to find him.ideded to drive around the block one more time and sure enough he was there. He had found a big mud puddle on the side of the road and he was sitting right in the middle of it. He was so covered with mud that you could hardly see that it was him. To top it all off, I had just put nice new shoes on him.ryone would say, “Aren’t you worried?” I’d tell them no because he’d usually turn up sooner or later. I’m sure that he h had many close calls from getting hit. He liked to walk right down the middle of the street and he expected the cars to wait for him. a neighbor telling me that Brent, Janet, and David were all riding trikes, and were trying to go over the track in the middle of the road. A little boy a couple of years older than Janet was trying to stop them. He had a rope and was trying to pull them back. When Brent took off, Janet and David thought it was all right for them to go too.ly reunion at Lagoon. Brent got lost and we looked for two hours for him. Finally we went back to the terrace where we had had our lunch and there he was. ;I guess he didn’t like all the crowd and the noiise so he decided to get away from it for a while.warm in there. I could hear him crying but couldn’t figure out where he was. Janet was little then and she had shut thhe door to the dryer. When I got him out his little face was as red as a beet. I’m sure he had air to breath, but the heat in there was a little too much. He never tried that again!antenna into the washing machine whehen it was going. It wrapped around the agitator, knknocked Brent to the floor, (he was standing on a chair), and made such a terrible noise that it really scared me. I had quite a time trying to get to the buttons to stop it with all the paraphilia flying around. Brent had a big goose egg on his head. If he hadn’t been knocked to the floor he would have been wrapped around the agitator too.ne because he was heading for home. The next day Lois Corgitt, a neighbor said she had seen him over at the Scottstsdale Shopping Center about a mile from home. We were surprised that he knew how to get home. He seldom came home on his own. He’d just keep going until we made him come back.th some little kids about two years old at the time. Anyway, she came up missing. We all got on bikes and Homer in the car. We went all over Sunset. Finally after two hours, we called the police. ThThey asked where we had been looking and then went in the opposite direction. They found her over in Roy by the Roy swimming pool. In just 15 minutes the police stopped and talked to a lady that had seen Janet. The lady asked if the police were looking for a little girl. The policemen found Janet and brought her home in their police car. I was so glad to see her that I didn’t even scold her. After she got out of the car she kept repeating, “You get home. You get home.” She didn’t even cry. I’m sure she found some people along the way that thought she ought to go home and told her so.City to see the lights. We went into Aurbach’s to try the new escalators. There was a large crowd oof people everywhere. Home just got through saying, “Now, let’s all stick together so we don’t lose anyone.” We were riding on the escalator and going up several floors. When we got to the top Gregory was missing. We went up and down the escalators several times and couldn’t find him. Finally, after about an hour of looking for him we decided to ask the store personneel in the office for help. Just as we were walking to t the office I spotted Greg in the store. He had gotten off the escalator on the 2nd floor and decided to take the elevator back down. When he couldn’t find us, he left the store to go to the car. He couldn’t find the car, so he came back to the store and we saw him as he walked in. Homer was so mad and upset that when we were walking to the car he stopped and said, “Now where is Janetet!” We just looked at him and laughed, when made him all the madder. He had Janet in his arms. Greg must have been about 4 ½ at the time.a very active little boy. One day when he was still at the crawling stage, I put him in the basement while I was fixing supper. All the rest of the kids were playing in the basement. My doorbell rang and I went to answer it. There was a strange lady there holding a baby. She asked, &ldqquo;Is this your little boy?” I started to say &ldquuo;no” and then looking underneath all the dirt, I realized it was my baby. David had crawled out the basement door and clear up the steps in the backyard, and was out in the road when the lady found him. It was just at dusk and she was white as a ghost. She said she almost hit him because she couldn’t see him. David wasn’t very old then and he wasn’t very steady on his feeet. I was laughing at him because he was so funny and Homer walked out of the bathroom and said, “You’d better stop him before he falls and gets hurt.” Just then, David fell and hit the fireplace. He cut a big gouge on his forehead just above the eyebrow. We had to take him to the hospital for stitches. When we brought him home he started running a fever and his eye started swelling and getting bigger and bigger. I called the hospipital and told them about it. They said it was normal and that he’d be better tomorrow. The next day puss was running from the cut and he was mighty sick. We took him back to the hospital the next morning. The doctoor asked why we hadn’t called him. I told him I did. The doctor wasn’t at the hospital, but the staff on duty surely gave me a run around. Anyway, we had to leave David at the hospital in an isolation ward because he had gotten scarlet fever from the infection in the cut. Daviid cried all the time I wasn’t there. I stayed with him for about 12 hours at stretch. He would be crying when I got there in the mornings and crying when I left at night.t door when he decided to ride his trike off the back step onto the patio. As he was tipping over, he grabbed for the brazier that you barbeque on and it was sharp. He cut one of his fingers just about off. Homer went with me to take him to Dr. White. Even though the doctotor deadened his finger good before he started sewing it up, David screamed at the top of his lungs. It was all Homer and I could do to hold him down long enough for the doctor to get it stitched.holes in our garden spot. They had pretty good sized holes dug and spent a lot of time in them playing army. Greg got a sore throat and after about a week he didn’t get better. He started compmplaining about pains in his ankles and wrist. Of course, I checcked his temperature and it was about 101 every morning. I took him to Dr. Way and told him I thought Greg had rheumatic fever. He didn’t think so but ran the tests anyway. Sure enough, when the tests came back they showed a high sedrate test [sedimentation rate]. Dr. Way put Greg on cortisone and told him he was to stay right down. Greg had a hard time swallowing his pills. p;I would shove them down his throat. While he was on the cortisone he had a big appetite and I had a hard time keeping him filled up. He really gained weight too. His cheeks got puffy. It was hard to make him stay in bed. He even liked the chance to wipe the dishes if he could get up for a while.. She knew it was there so she jumped over it and landed on a piece. She let it go for a week. She kept telling me her food hurt and was walking with a limp. Finally, I took her to Dr. White. He dug on her foot for two hours before he found the sliver of glass. She was on crutches for Grandma Brighton’s funeral.couple of times. She has been thrown ffrom horses too. One of those times we thought she had broken her wrist but it was ok. She was square dancing once and a kid stepped on her big toe and bent it backwards. It was broken but the doctor didn’t do anything for it. Another time, she was working at Skaggs and had some hot greaase spilled on her leg and ankle. She had very bad burns. On her mission she was running to catch a football and wiped out. She had a bad sprain then. The people in Chile packed her foot in mashed potatoes to take away the swelling. It was when she was nursing her bad leg that they had an earthquake tremor that was their worst one while she was there. It wasn’t too fun knowing that you couldn’t move if it became necessary.a nice one as she was putting the jack away in the trunk. Since then she hasn’t had any major accidents. Maybe she has finally grown up. |
| McClellan, Delores (I505023)
|
| 12819 |
Uddrag af:
"Meldola og Weber. Historien om en jødisk og en kristen slægt" af Erik Henriques Bing (side 70/71)
Maria Sophia Kozlowski (1806-71). Hendes sidste bopæl er Borgergade 144. Hun er datter af guldsmedemester i København Franciscus Kozlowski (ca. 1760-1847), der er født i Polen, katolik og af adelig familie. Han kom til Danmark i slutningen af 1790'erne og løste borgerskab som guldsmedemester i 1798. Hendes moder er Marie Anne (senere: Mariane) Reventlow (ca. 1771-1852) fra Randers, datter af skoleholder Kristen Johannes Reventlow (1739-96) og Gedske Marie Pedersdatter Bagge (d. 1786).
Maria Sophia Kozlowski havde to ugifte brødre, der i 1828 blev optaget i den polske adel som adelsmænd af 1.klasse:
-Handelsbetjent Alexander Johannes Kozlowski (1801-55) og
-sproglærer Eduard Peter Andreas Kozlowski (1802-58).
Alle er begravet fra Sankt Ansgars Kirke i Kozlowskis familiegravsted på Assistens Kirkegårds katolske afdeling D, 1. kvarter, Monumentlinien 13. Det er for længst blevet sløjfet.
Weber-familiens teori er i korthed: Raphael Camillo Meldola havde en amourøs affære med Maria Sophia Kozlowski. Affæren bærer frugt, nemlig Sophie Emilie, der opkaldes efter moderen (Sophia/Sophie). I hast bliver den 35-årige ugifte og barnløse Rebecca Christine Sørensen gjort til barnets officielle moder mod løfte om ægteskab.
Teorien styrkes af en testamentarisk gave fra Maria Sophia Kozlowski til Sophie Emilie Meldolas mand, Theobald Weber i 1871. Han og broderen Thorvald Weber var executores testamenti (Notarius Publicusi København, Kopibog, A. 25, 2.8.1870 - 24.4.1871, nr. 592, side 782-87, Landsarkivet). Maria Sophia Kozlowski var ved sin død en velhavende dame. Hun havde arvet fra sine forældre og sine ugifte brødre. Theobald Weber kaldes i testamentet »min mangeaarige Ven» og arvede bl.a. hendes malerier, fortepiano, dækketøj, personlige garderobe, brillantsmykker og fingerringe, bl.a. »Poniatowskis Ring med Rosenblad Han har næppe været den tilsigtede bærer af smykkerne. Det var Sophie Emilie Meldola.
En sammenligning af portrætfotografierne af »moder og datter» - Rebecca Christine Sørensen og Sophie Emilie Meldola - falder ikke ud til fordel for Rebecca Christine Sørensens moderværdighed. De tyder ikke på slægtskab. Alle Sophie Emilie Meldolas børn »vidste», at deres biologiske mormoder umuligt kunne være Rebecca Christine Sørensen. Hun var Maria Sophia Kozlowski. De ni søskende var stolte af denne viden og videregav den til deres børn.
Der verserede endnu en teori i Weber-familien. Sophie Emilie Meldolas »biologiske moder», Maria Sophia Kozlowski, er barnebarn af den polske valgkonge Stanislaw II August Poniatowski (1732-98). Denne eventyrlige skikkelses vej til den polske trone i 1764 indledtes i den russiske kejserinde Katarina I's soveværelse. Alligevel blev han tvunget af hende til at abdicere, og i 1795 blev Polen delt mellem Rusland og Preussen. I henhold til Weber-teorien er Maria Sophia Kozlowskis moder ikke Mariane Reventlow fra Randers, men en datter af Stanislaw II August Poniatowski.
Hendes navn bliver ikke nævnt, men hun omtales i nogle breve i familien som »Prinsessen«. Den polske konge fik i alt 11 børn med syv af sine elskerinder.
Poniatowski-navnet har karisma. Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen udførte i 1826-27 en rytterstatue af kong Stanislaw Poniatowskis brodersøn - . Navnlig Sophie Emilie Meldolas yngste datter, Ragnhild Meldola, samlede beviser på denne biologiske linie til Stanislaw II August Poniatowski. I spejlet kunne hun genfinde den polske konges træk.
Begge teorier har jeg bedt slægtsforskeren Jørgen Sandholm Poulsen, et tipoldebarn af Carl Jacob Meldola, se nærmere på. Hans mening er - efter en gennemgang af fødsler (inkl, de hemmelige på Den kgl. Fødselsstiftelse), dåb, faddere, folketællinger, skifteprotokoller, testamenter, malerier, signetringe, heraldik og breve - at personoplysningerne er korrekte, men teorierne om slægtskab er uden dokumentation. Der er intet fælles blodets bånd mellem Sophie Emilie Meldola, Maria Sophia Kozlowski, Mariane Reventlow (eller "Prinsessen") og Stanislaw II August Poniatowski.
Jeg deler denne konklusion. Nye dokumentfund kan naturligvis ændre den. Derfor må en mater est regel gælde. Det vil sige en kvindelig version af reglen fra Romerretten: Pater est quem nuptiæ demonstrant (faderen er den, som ægteskabet udpeger). Bevisbyrden påhviler den, der rejser tvivl herom. sagt uden omsvøb: Eftertiden har aldrig forelsket sig i fotografiet af Rebecca Christine Sørensen som ældre. Måske derfor blev hun taberen i teoriernes verden. Hun er den biologiske moder, hvad enten vi kan lide hendes udseende eller ikke. Hun bør erindres som en god hustru til Raphael Camillo Meldola. En god moder for datteren Sophie Emilie Mendola. Og en god mormoder for sine børnebørn.
|
| Reventlov, Mariane Christensdatter (I502776)
|
| 12820 |
Retsmøde:
1826.01.29
Hammerum herreds politiprotokol 1823-1826
Aar 1826 den 29de Januarii blev politieret sat og holdt paa Politie Dommerens Contoir paa Herningholm i Overværelse at Vidnerne Christensen af bemeldte Herningholm og Wederrsøe sammesteds.
Nr. 1/1826.
Hvor da et Forhør blev optaget i følge eb Skrivelse fra Sognefoged Poul Andberg i Ørre af Gaars Dato, som viser at han har anholdt 5 personer, nemlig 3 Voxne og 2 Børn, fordi de 3de førstnævnte ei vare forsynede med Pas eller Beskeed. Skrivelsen, som i Dag er modtaget, blev fremlagt.
Først fremstod den anholdte Hans Christian Nielsen, som forklarede, at han intet Sted har noget Hjem, men er født i Skinnerup Sogn og Bye i Tisted Amt af Forældrene Faderen Niels Hansen, der ernærede sig af Glarmester Professionen og Moderen Bente Christensdatter, ligesom han og skal være døbt i Skinnerup Kirke. Bemeldte Comparentes Forældre ere begge døde for endeel Aar siden.
Comp. er 28 Aar gammel og ikke confirmeret. Han erkiendte at være arbeidsfør, men har aldrig havt eller søgt fast Tjeneste, ejheller opholdt sig i noget Sogn i over 8 Dage ad Gangen, men vanket omkring i Landet fra et Sted til et andet, saa længe han mindes. I de sidste 7 Aar har Comp. ført et fruentimmer navnlig Mette Kathrine Jensdatter med sig og levet med hende i et naturligt ægteskab samt avlet 4re Børn med hende af hvilke de 2de ere døde. Det ældste af de levende Børn, hvilke begge Comparenten og Moder fører med sig , er en Pige, 4 til 5 Aar gl., født i Houe Sogn og ved Ringkjøbing og døbt i samme Sogns Kirke samt i Daaben kaldet Benthe. Det yngste barn er ligeledes en Datter, født i Gjellerup Sogn i September 1824 og døbt i samme Sogns Kirke samt i Daaben kaldet Karen Marie. Sig selv, Mette Kathrine Jensdatter og Børnene har han ernæret ved Glarmester og Blikkenslager Arbeide med mere som han for Folk, hvor han kom frem, har påtaget sig. Betlet har han aldrig, eiheller har han nogensinde været tiltalt. dømt eller straffet for nogen criminal Overtrædelse. Vidnerne skjønnede, at Comparenten er arbeidsfør, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn. - Aftraadt.
Dernæst fremstod bemeldte Mette Kathrine Jensdatter, som forklarede: at hun er 29 aar gl., fød i Møruphus i Rind sogn af Forældrene Jens Jensen, der ernærede sig af Glarmesterprofessionen og Hustrue Kjersten Kjerstine. Comparentinden er ikke confirmeret. Hun har havt fast Tjeneste hos Huusmand Svend i Hollingholt i Sunds Sogn for omtrent 15-16 Aar siden i en Sommer. Bemeldte Svend er ved Døden afgåaaet. Derpaa vandrede hun omkring i Landet med sin Moder omtrent i 5 Aar, og fik derpaa Tjeneste i en Sommer hos Christen Trintoft i Dahlgaard i Thjørring Sogn, hvilken Christen Trintoft nu boer i Næstholthuus. Siden den Tid har Comp. ingen Tjeneste havt, hvorimod hun i de sidstomtalte sidste omtrent 7 Aar har vandret omkring med forrige Deponent, levet i et naturligt ægteskab og avlet 4re Børn med ham, af hvilke de to ere levende fødte og døbte saaledes som af bemeldte forrige Dep. er forklaret. Comp.s Fader er død men hendes Moder lever og opholder sig i Fattighuset i Aulum. I de sidste 7 Aar har Comp. ingen fast Tjeneste søgt eller havt stadigt Ophold i noget Sogn i 3 Aar. Hun erkjender at være arbeidsfør. Comp. er med sine Børn ernæret af Hans Christian Nielsen paa den af ham omforklarede maade i den Tid, de har levet sammen, og Comp. har ikke tilladt sig at betle, undtagen forsaavidt, at hun eneklte Steder har bedet om Mælk til sit Barn. Comp har ingensinde været tiltalt, dømt eller straffet for nogen criminal Overtrædelse. Et Fruentimmer Abbellone Jensdatter har været i Hans Christian Nielsens og Comparentindens Selskab i de sidste Par Dage for at hjælpe dem at bære deres Børn. Vidnerne skjønnede, at Comp. er arbeidsfør, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn.
Derpaa fremstod bemeldte Abbellone Jensdatter, som forklarede at hun - saa vidt hun veed - er 46 Aar gl. og at hun er fød i Resen Bye og Sogn i Viborg Amt af Forældrene Jens - hans Tilnavn vidste hun ikke - og Christiane Jensdatter, der begge er døde. Comparenten er ikke confirmeret. Hun har aldrig havt eller søgt fast Tjeneste, men ernæret sig ved at gaae omkring og binde Strømper til Salg. Hun har intet Sted opholdt sig 3 Aar uafbrudt. Comparentinden har avlet 7 Børn ved en Person navnlig Hans Christensen, som nu er død, med hvem hun levede et naturligt ægteskab. Hun nægtede at have tilladt sig at betle. Ligeledes nægtede hun at have været anholdt, straffet, dømt eller tiltalt for nogen Overtrædelse. Comparentinden erkiendte at være arbeidsfør. Vidnerne skjønnede, at dette forholdt sig rigtigt, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn.
Samtlige Comparenter nægtede ogsaa at have begaaet Tyverie eller anden Forbrydelse. Bemeldte Comparenter bleve overførte til Gjellerup for der som Arrestanter indtil videre at bevogtes. - Forhøret udsat.
[Janz]
Som Vidner: Wedersøe Christensen.
Hammerum herreds politiret 29. jan. 1826
|
| Jensdatter, Mette Catrine (I221)
|
| 12821 |
Retsmøde:
1826.01.29
Hammerum herreds politiprotokol 1823-1826
Aar 1826 den 29de Januarii blev politieret sat og holdt paa Politie Dommerens Contoir paa Herningholm i Overværelse at Vidnerne Christensen af bemeldte Herningholm og Wederrsøe sammesteds.
Nr. 1/1826.
Hvor da et Forhør blev optaget i følge eb Skrivelse fra Sognefoged Poul Andberg i Ørre af Gaars Dato, som viser at han har anholdt 5 personer, nemlig 3 Voxne og 2 Børn, fordi de 3de førstnævnte ei vare forsynede med Pas eller Beskeed. Skrivelsen, som i Dag er modtaget, blev fremlagt.
Først fremstod den anholdte Hans Christian Nielsen, som forklarede, at han intet Sted har noget Hjem, men er født i Skinnerup Sogn og Bye i Tisted Amt af Forældrene Faderen Niels Hansen, der ernærede sig af Glarmester Professionen og Moderen Bente Christensdatter, ligesom han og skal være døbt i Skinnerup Kirke. Bemeldte Comparentes Forældre ere begge døde for endeel Aar siden.
Comp. er 28 Aar gammel og ikke confirmeret. Han erkiendte at være arbeidsfør, men har aldrig havt eller søgt fast Tjeneste, ejheller opholdt sig i noget Sogn i over 8 Dage ad Gangen, men vanket omkring i Landet fra et Sted til et andet, saa længe han mindes. I de sidste 7 Aar har Comp. ført et fruentimmer navnlig Mette Kathrine Jensdatter med sig og levet med hende i et naturligt ægteskab samt avlet 4re Børn med hende af hvilke de 2de ere døde. Det ældste af de levende Børn, hvilke begge Comparenten og Moder fører med sig , er en Pige, 4 til 5 Aar gl., født i Houe Sogn og ved Ringkjøbing og døbt i samme Sogns Kirke samt i Daaben kaldet Benthe. Det yngste barn er ligeledes en Datter, født i Gjellerup Sogn i September 1824 og døbt i samme Sogns Kirke samt i Daaben kaldet Karen Marie. Sig selv, Mette Kathrine Jensdatter og Børnene har han ernæret ved Glarmester og Blikkenslager Arbeide med mere som han for Folk, hvor han kom frem, har påtaget sig. Betlet har han aldrig, eiheller har han nogensinde været tiltalt. dømt eller straffet for nogen criminal Overtrædelse. Vidnerne skjønnede, at Comparenten er arbeidsfør, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn. - Aftraadt.
Dernæst fremstod bemeldte Mette Kathrine Jensdatter, som forklarede: at hun er 29 aar gl., fød i Møruphus i Rind sogn af Forældrene Jens Jensen, der ernærede sig af Glarmesterprofessionen og Hustrue Kjersten Kjerstine. Comparentinden er ikke confirmeret. Hun har havt fast Tjeneste hos Huusmand Svend i Hollingholt i Sunds Sogn for omtrent 15-16 Aar siden i en Sommer. Bemeldte Svend er ved Døden afgåaaet. Derpaa vandrede hun omkring i Landet med sin Moder omtrent i 5 Aar, og fik derpaa Tjeneste i en Sommer hos Christen Trintoft i Dahlgaard i Thjørring Sogn, hvilken Christen Trintoft nu boer i Næstholthuus. Siden den Tid har Comp. ingen Tjeneste havt, hvorimod hun i de sidstomtalte sidste omtrent 7 Aar har vandret omkring med forrige Deponent, levet i et naturligt ægteskab og avlet 4re Børn med ham, af hvilke de to ere levende fødte og døbte saaledes som af bemeldte forrige Dep. er forklaret. Comp.s Fader er død men hendes Moder lever og opholder sig i Fattighuset i Aulum. I de sidste 7 Aar har Comp. ingen fast Tjeneste søgt eller havt stadigt Ophold i noget Sogn i 3 Aar. Hun erkjender at være arbeidsfør. Comp. er med sine Børn ernæret af Hans Christian Nielsen paa den af ham omforklarede maade i den Tid, de har levet sammen, og Comp. har ikke tilladt sig at betle, undtagen forsaavidt, at hun eneklte Steder har bedet om Mælk til sit Barn. Comp har ingensinde været tiltalt, dømt eller straffet for nogen criminal Overtrædelse. Et Fruentimmer Abbellone Jensdatter har været i Hans Christian Nielsens og Comparentindens Selskab i de sidste Par Dage for at hjælpe dem at bære deres Børn. Vidnerne skjønnede, at Comp. er arbeidsfør, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn.
Derpaa fremstod bemeldte Abbellone Jensdatter, som forklarede at hun - saa vidt hun veed - er 46 Aar gl. og at hun er fød i Resen Bye og Sogn i Viborg Amt af Forældrene Jens - hans Tilnavn vidste hun ikke - og Christiane Jensdatter, der begge er døde. Comparenten er ikke confirmeret. Hun har aldrig havt eller søgt fast Tjeneste, men ernæret sig ved at gaae omkring og binde Strømper til Salg. Hun har intet Sted opholdt sig 3 Aar uafbrudt. Comparentinden har avlet 7 Børn ved en Person navnlig Hans Christensen, som nu er død, med hvem hun levede et naturligt ægteskab. Hun nægtede at have tilladt sig at betle. Ligeledes nægtede hun at have været anholdt, straffet, dømt eller tiltalt for nogen Overtrædelse. Comparentinden erkiendte at være arbeidsfør. Vidnerne skjønnede, at dette forholdt sig rigtigt, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn.
Samtlige Comparenter nægtede ogsaa at have begaaet Tyverie eller anden Forbrydelse. Bemeldte Comparenter bleve overførte til Gjellerup for der som Arrestanter indtil videre at bevogtes. - Forhøret udsat.
[Janz]
Som Vidner: Wedersøe Christensen.
Hammerum herreds politiret 29. jan. 1826
|
| Rosenlund, Hans Christian Nielsen (I217)
|
| 12822 |
Retsmøde:
1826.01.29
Hammerum herreds politiprotokol 1823-1826
Aar 1826 den 29de Januarii blev politieret sat og holdt paa Politie Dommerens Contoir paa Herningholm i Overværelse at Vidnerne Christensen af bemeldte Herningholm og Wederrsøe sammesteds.
Nr. 1/1826.
Hvor da et Forhør blev optaget i følge eb Skrivelse fra Sognefoged Poul Andberg i Ørre af Gaars Dato, som viser at han har anholdt 5 personer, nemlig 3 Voxne og 2 Børn, fordi de 3de førstnævnte ei vare forsynede med Pas eller Beskeed. Skrivelsen, som i Dag er modtaget, blev fremlagt.
Først fremstod den anholdte Hans Christian Nielsen, som forklarede, at han intet Sted har noget Hjem, men er født i Skinnerup Sogn og Bye i Tisted Amt af Forældrene Faderen Niels Hansen, der ernærede sig af Glarmester Professionen og Moderen Bente Christensdatter, ligesom han og skal være døbt i Skinnerup Kirke. Bemeldte Comparentes Forældre ere begge døde for endeel Aar siden.
Comp. er 28 Aar gammel og ikke confirmeret. Han erkiendte at være arbeidsfør, men har aldrig havt eller søgt fast Tjeneste, ejheller opholdt sig i noget Sogn i over 8 Dage ad Gangen, men vanket omkring i Landet fra et Sted til et andet, saa længe han mindes. I de sidste 7 Aar har Comp. ført et fruentimmer navnlig Mette Kathrine Jensdatter med sig og levet med hende i et naturligt ægteskab samt avlet 4re Børn med hende af hvilke de 2de ere døde. Det ældste af de levende Børn, hvilke begge Comparenten og Moder fører med sig , er en Pige, 4 til 5 Aar gl., født i Houe Sogn og ved Ringkjøbing og døbt i samme Sogns Kirke samt i Daaben kaldet Benthe. Det yngste barn er ligeledes en Datter, født i Gjellerup Sogn i September 1824 og døbt i samme Sogns Kirke samt i Daaben kaldet Karen Marie. Sig selv, Mette Kathrine Jensdatter og Børnene har han ernæret ved Glarmester og Blikkenslager Arbeide med mere som han for Folk, hvor han kom frem, har påtaget sig. Betlet har han aldrig, eiheller har han nogensinde været tiltalt. dømt eller straffet for nogen criminal Overtrædelse. Vidnerne skjønnede, at Comparenten er arbeidsfør, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn. - Aftraadt.
Dernæst fremstod bemeldte Mette Kathrine Jensdatter, som forklarede: at hun er 29 aar gl., fød i Møruphus i Rind sogn af Forældrene Jens Jensen, der ernærede sig af Glarmesterprofessionen og Hustrue Kjersten Kjerstine. Comparentinden er ikke confirmeret. Hun har havt fast Tjeneste hos Huusmand Svend i Hollingholt i Sunds Sogn for omtrent 15-16 Aar siden i en Sommer. Bemeldte Svend er ved Døden afgåaaet. Derpaa vandrede hun omkring i Landet med sin Moder omtrent i 5 Aar, og fik derpaa Tjeneste i en Sommer hos Christen Trintoft i Dahlgaard i Thjørring Sogn, hvilken Christen Trintoft nu boer i Næstholthuus. Siden den Tid har Comp. ingen Tjeneste havt, hvorimod hun i de sidstomtalte sidste omtrent 7 Aar har vandret omkring med forrige Deponent, levet i et naturligt ægteskab og avlet 4re Børn med ham, af hvilke de to ere levende fødte og døbte saaledes som af bemeldte forrige Dep. er forklaret. Comp.s Fader er død men hendes Moder lever og opholder sig i Fattighuset i Aulum. I de sidste 7 Aar har Comp. ingen fast Tjeneste søgt eller havt stadigt Ophold i noget Sogn i 3 Aar. Hun erkjender at være arbeidsfør. Comp. er med sine Børn ernæret af Hans Christian Nielsen paa den af ham omforklarede maade i den Tid, de har levet sammen, og Comp. har ikke tilladt sig at betle, undtagen forsaavidt, at hun eneklte Steder har bedet om Mælk til sit Barn. Comp har ingensinde været tiltalt, dømt eller straffet for nogen criminal Overtrædelse. Et Fruentimmer Abbellone Jensdatter har været i Hans Christian Nielsens og Comparentindens Selskab i de sidste Par Dage for at hjælpe dem at bære deres Børn. Vidnerne skjønnede, at Comp. er arbeidsfør, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn.
Derpaa fremstod bemeldte Abbellone Jensdatter, som forklarede at hun - saa vidt hun veed - er 46 Aar gl. og at hun er fød i Resen Bye og Sogn i Viborg Amt af Forældrene Jens - hans Tilnavn vidste hun ikke - og Christiane Jensdatter, der begge er døde. Comparenten er ikke confirmeret. Hun har aldrig havt eller søgt fast Tjeneste, men ernæret sig ved at gaae omkring og binde Strømper til Salg. Hun har intet Sted opholdt sig 3 Aar uafbrudt. Comparentinden har avlet 7 Børn ved en Person navnlig Hans Christensen, som nu er død, med hvem hun levede et naturligt ægteskab. Hun nægtede at have tilladt sig at betle. Ligeledes nægtede hun at have været anholdt, straffet, dømt eller tiltalt for nogen Overtrædelse. Comparentinden erkiendte at være arbeidsfør. Vidnerne skjønnede, at dette forholdt sig rigtigt, og Dommeren tiltraadte dette Skjøn.
Samtlige Comparenter nægtede ogsaa at have begaaet Tyverie eller anden Forbrydelse. Bemeldte Comparenter bleve overførte til Gjellerup for der som Arrestanter indtil videre at bevogtes. - Forhøret udsat.
[Janz]
Som Vidner: Wedersøe Christensen.
Hammerum herreds politiret 29. jan. 1826
|
| Rosenlund, Hans Christian Nielsen (I217)
|
| 12823 |
Aarhus, Ning, Beder, Fløjstrup, , 2, FT-1787
Søren Andersen 74 gift Husbonde
Karen Jakobsdatter 67 gift Madmoder
Jens Sørensen 25 ugift Barn
Niels Sørensen 15 - Barn
Niels Laursen 13 - Tjenestedreng
Karen Mikelsdatter 32 ugift Tjenestepige
Danske Gaarde II samling første bind ingen årstal
Enkefru Kirsten Christiansens Gaard, Beder Sogn. Postforb. og St.:
Beder, hvortil c. 2 Km. Gaarden ligger c. 13 Km. fra nærmeste Købstad, Aarhus.
Nuværende Ejer: Enkefru Kirsten M. Christiansen, som overtog Gaarden i Maj
1906, er født paa Ejendommen 16. April 1842.
Matr.-Nr. 2a m. fl. af Overfløjstrup. Hartkorn 6 Tdr. % Alb. Ejendomsskyld
42,000 Kr. Brandassurance for Hovedb. 6,000 Kr., for Avlsb. 10,000 Kr. Gaardens
samlede Areal 60 Tdr. Ld., deraf Ager 51H, Skov 7, Have, Toft og Gaardsplads
IH. Gaarden drives af Ejerinden ved Bestyrer Christian Rasmussen, som er født
i Brylle 1. Aug. 1878. Agermarken drives i en Øster- og Vestermark, begge i samme
8 Marksdrift: Grønjordshavre, Roer, Byg, Rug, Roer, Udlægshavre og 2aars Græs.
Jordens Bonitet er god, lermuldet Jord paa overvejende Lerunderlag. Besætningen
bestaar af 20 Malkekøer foruden 8 Stkr. Ungkvæg og Kalve, 3 Tyre, 4 Heste
samt 4 Faar. Sidste Aar solgtes c. 40 Fedesvin. Kvægbesætningen, der er af
blandet Race, vedligeholdes hovedsagelig ved eget Tillæg.
Gaardens ældst kendte Fæster var Niels Sørensen, som 1833 overlod Fæstet til sin
Søn, Søren Nielsen, der omkring ved Midten af Aarhundredet købte Gaarden til fri
Ejendom fra Baroniet Wilhelmsborg. Han solgte atter 1868 Gaarden til sin Svigersøn,
den nuværende Ejerindes afdøde Mand, Hans Buchardt Christiansen. Af Gaardens
Bygninger er den smukke Hovedb., af Grundmur med høj, cementeret Sokkel, opført
1854, medens Staldbygningen er opført 1887 i Grundmur. Begge Sidelængerne er af Egebindingsværk.
Alle Gaardens Bygninger bærer Straatage. Uden for den egentlige Gaardplan
ligger en Mejeribygning og et Brændselshus. Inde paa Gaardspladsen staar foran
Hovedb. en Række smukke Lindetræer, som i Forening med Haven og den øvrige Plantning
giver Gaarden et hyggeligt og tiltalende Præg. Skoven er fraliggende mod Ø nede ved
Stranden; dens Bestand er væsentligst Bøg.
|
| Andersen, Søren (I1642)
|
| 12824 |
Dødsfald
Preben Solgaard er afgået ved døden den 6. marts 2025
En af Koldings store ildsjæle indenfor fodbold Preben Solgaard er afgået ved døden torsdag den 6. marts 2025 med familien omkring sig.
Preben var formand for Kolding Boldklub i perioden fra 2002 til 2010. I den periode arbejdede Preben på at få en sund økonomi i klubben.
Preben var kendetegnet ved, at han elskede at se fodbold – det var lige meget om det var ungdoms- eller seniorfodbold – om det var det bedste hold i årgangen eller måske 2. eller 3. holdet.
Preben var altid at finde på banerne på Mosevej i formandsperioden, og alle vidste hvem Preben var.
Preben arbejdede utrætteligt for at tilføre midler til Kolding Boldklub, og det var Preben, der næsten egenhændigt lykkedes med at skaffe kunststofbanen til Mosevej – en bane der siden blev altafgørende for, at man kunne søge ungdoms- og seniorlicenser hos DBU til kvindefodbolden, samtidig med at det forbedrede træningsforholdene for hele klubben.
Næsten alle oplevede på et tidspunkt, at hvis det hold man spillede på, havde lavet en flot præstation, ja så var Preben klar med en anerkendelse i form af sodavand eller is til hele holdet.
Under Prebens formandskab kom kvindefodbolden tilbage fra Kolding IF til Kolding Boldklub, og det blev hurtigt tydeligt, at Prebens hjerte brændte for kvindefodbold, og han havde en stor andel i dannelsen af KoldingQ som en del af Kolding Boldklub.
Efter Prebens tid som formand blev han knyttet tættere og tættere til KoldingQ, og han fulgte træningen for både ungdomshold og seniorhold tæt, ligesom han stort set var til alle hjemmekampe og en del udekampe for alle holdene.
Preben var måske det mest kendte ansigt omkring KoldingQ, og det er helt utroligt så mange piger, der har lært Preben at kende i KoldingQ og samtidig har haft stor glæde af de mange små samtaler, de har haft med Preben gennem tiderne.
Preben var også med, da KoldingQ blev udskilt fra Kolding Boldklub og flyttede til Bramdrupdam. Det ændrede ikke ved, at hans hjerte stadig bankede for kvindefodbolden i Kolding, og der var ingen tvivl om, at Preben var rigtig glad og stolt for den succes, som ungdoms- og seniorholdene havde.
Det samme har været tilfældet i forbindelse med at KoldingQ blev til Kolding IF fodbold. Preben var stadig fast gæst til træning og kamp.
Preben vil blive savnet af rigtig mange på stadion fremover, men samtidig er det med stor taknemmelighed for det store arbejde, som Preben har gjort for fodbolden i Kolding.
Æret være Prebens minde.
Tom Selmer-Petersen/Jan J. Jensen
Bisættelsen finder sted i stilhed.
|
| Solgaard, Preben Fogh (I8)
|
| 12825 |
En fortælling om min farfar og farmor – Christen og Emilie Sørensen, Flensted
Christen Sørensen – min farfar eller bedstefar, som vi - hans børnebørn – kaldte ham, blev født den 13. december 1866 i Virklund. Han var søn af Søren Jensen og Marie Nielsen. Det var en fattig familie, han voksede op i. Han havde en bror – Jens, der var født i 1853. Desuden to søstre - Frederikke var født i 1858 og Eline i 1864. Jeg har kun kendt Eline eller faster Line, som vi kaldte hende. Det var jo min fars faster. Hun boede på sine gamle dage sammen med sin ugifte datter – Mary - i en lille lejlighed tæt ved rutebilstationen i Silkeborg. Når vi - i min familie var på indkøb i Silkeborg, drak vi ofte en kop kaffe hos faster Line, inden vi skulle med rutebilen hjem til Voel Østermark. Der var hyggeligt hos faster Line.
Christen kom meget tidlig ud at tjene, hvad mange børn fra fattige familier gjorde på den tid. Han har nok kun været 7-8 år gammel. Hans skolegang var det så som så med. I mange landsbyskoler gik børn kun i skole to dage om ugen i sommertiden og 4 dage ugentlig om vinteren. Børn var en nødvendig arbejdskraft på landet. Skolegang blev på den tid ikke vægtet særlig højt.
Som ung lærte Christen at lave træsko. I vinterhalvåret var det en almindelig beskæftigelse for mange drenge og mænd på Virklundegnen. Jeg kan huske, at der på loftet i huset i Flensted stod et redskab - en ”tællehest”, som den vist hedder. For bedstefar var det et minde om tiden, hvor han fremstillede basartræsko.
Mens Christen var ung og ugift var fabrikation af træsko hans hovedbeskæftigelse i vintertiden. Om sommeren tog han arbejde på forskellige store gårde i Jylland bl. a. på Palsgård gods, som ligger i Østjylland. Sådan formede hans arbejdsliv sig i adskillige år.
Dog - alting gik ikke op i arbejde. Christen spillede også violin – efter gehør. Han deltog glad og gerne aktivt i dilletant. En fantastisk historiefortæller var han også. Det nød vi – hans børnebørn med stor fornøjelse, når vi fik ham overtalt til at fortælle. Han havde i høj grad en musisk side. Den kunne han nok have dyrket lidt mere, hvis mulighederne havde været der.
I 1898 blev der etableret en brugsforening i Skræ, hvor Christen blev den første uddeler. Han nåede lige at være med til Skræ brugsforenings 50 års jubilæum i 1948. Han var meget beæret over at være inviteret til den begivenhed.
Men tilbage til datiden - som ugift brugsuddeler måtte han have en hushjælp. Han ansatte en ung kvinde – Emilie Kirstine Jensen, som var fra Thorning. Hun var 24 år – var født 24. november 1874. I kirkebogen oplyses, at Emilies mor var Helene Marie Kirstine Jensen – ugift pige. Det betød at Emilie de første seks år af sit liv boede hos sin mormor og morfar. Om det var sammen med Helene – hendes mor, har jeg ingen viden om. Måske har hun arbejdet andetsteds. Det er et ubesvaret spørgsmål.
I 1880 skete en familiemæssig ændring for Helene og datteren Emilie. Helene giftede sig med Niels Jensen Grønbæk fra Thorning. Herefter betragtes Niels Jensen Grønbæk som Emilies far. Helene og Niels havde vældig travlt med at få udvidet familien. I løbet af 11 år fødte Helene 5 børn, som blev Emilies (halv)søskende – Eline 1881, Jens Laurids 1884, Jens Edvard 1887, Kirstine 1889 og Ejnar 1892. Igen undrer det mig, at to søskende kan have samme fornavn, men det var vist ikke ualmindeligt på den tid.
Nu vender jeg tilbage til Skræ brugsforening. Naturligvis (fristes jeg til at sige) blev det til kærlighed mellem Christen og Emilie. Den 31. januar 1899 blev de viet i Thorning kirke.
I kirkebogen står Helene Marie Kirstine Jensen og Niels Jensen Grønbæk - uanset forhistorie - anført som brudens forældre.
De nygifte opgav brugsforeningen og flyttede fra Skræ til Boes skov i nærheden af Skanderborg. Her havde de købt en lille ejendom på 5 tdr. land. De kunne have en ko, en gris og et par får. Ejendommen var slet ikke stor nok til at forsørge en familie, så Christen måtte arbejde ved siden af. Det gjorde han bl.a. som daglejer på forskellige af de store gårde i nærheden. Måske lavede han også træsko, mens de boede i Boes. Det er gætværk fra min side. Men ”tællehesten” havde han med sig, så det er ikke utænkeligt.
Familien fik hurtigt vokseværk. Fra 1901 til 1912 fødte Emilie 6 børn – 3 drenge og 3 piger. Min far – Søren blev født i 1901. Barn nummer to – en pige kom til verden i 1903. Hun døde ved fødslen. I 1905 blev Jens født, i 1907 Aage, i 1909 Agnes og endelig i 1912 Klara, som døde i 1913 – 6 uger gammel. Kun fire ud af seks børn fik lov at vokse op sammen. Spædbørnsdødeligheden var høj på den tid.
Både Søren og Jens kom ud at tjene i en tidlig alder – 9-10 år. På trods af fattige kår har min far altid omtalt sit barndomshjem med stor kærlighed – et hjem, hvor der var plads til både sjov og humørfyldte påfund.
I 1913 flyttede familien fra Boes skov til Linå, hvor de havde købt et landbrug tæt ved Linå kirke.
Ejendommen i Linå var større og havde flere tdr. land jord end husmandsstedet i Boes Skov. De skolesøgende børn kom i Linå skole. Ifølge min far, der var 12 år ved flytningen, blev de sidste to år af hans skolegang de bedste i hele hans skoletid. Her lærte han virkelig noget.
I første halvdel af 1900 tallet var der mange sygdomme, som var dødelige og især ramte børn. Det skete også for Christen og Emilie. Da Agnes var 13 år, fik hun difteritis – kom for sent på sygehuset og døde efter få dages sygdom 27. februar 1923. I vore dage er difteritis på det nærmeste en udryddet sygdom pga. vaccinationer og andre behandlingsmuligheder. Agnes´ død var en stor sorg for hele familien især for Emilie. Hun kom aldrig over tabet af sin meget elskede datter
De to ældste – Søren og Jens – arbejdede ved landbruget og tjente i deres ungdom på forskellige gårde. Den yngste – Aage – tog en maleruddannelse. Han var desuden et meget musikalsk menneske med en flot sangstemme og en dygtig violinist. Udover at være husmaler forsøgte han sig også som kunstmaler på amatørplan senere i livet.
Både Søren og Jens tog et vinterophold på Ry højskole. Det fik stor betydning for dem begge resten af deres liv. De fik udfyldt huller fra deres skolegang, fik indsigt i mange ting – kulturelt, historisk, socialt, politisk. Deres glæde ved fællessang blev i høj grad vakt til live her. De nød at bruge deres gode sangstemmer og det fortsatte de med gennem hele livet. Søren spillede også violin efter gehør. De havde fået nogle musiske gener fra deres far.
I slutningen af 1920´erne boede Søren hos sine forældre i Linå og stod for driften af ejendommen. Emilie havde tidligere været indlagt på sanatorium med tuberkulose. Det kom til at præge hende resten af livet – hun havde et skrøbeligt helbred. Christen havde derfor behov for hjælp til arbejdet på ejendommen. Og som ældste søn faldt det Søren naturligt at støtte sine forældre ved at bo hos dem og hjælpe til med ejendommens drift.
I 1932 blev Søren gift med Birgitte Bruntt og flyttede fra Linå. Ved giftermålet blev han ansat som bestyrer på sin svigermor – Kristine Bruntts - gård ”Lykkesholm”, Voel Østermark.
Derfor solgte Christen og Emilie ejendommen i Linå. I stedet købte de et mindre hus i Flensted by. Det er der, jeg har besøgt dem og har mange minder fra.
Flensted var på den tid en rigtig landsby med mange gårde, huse, smedje, forskellige værksteder, to skoler, en købmand, et ishus og busstoppested med busforbindelse til Aarhus og Silkeborg.
Desuden lå her en proprietærgård – Kalbygård, som havde park, skov, ager- og kvægbrug med ansat forvalter plus andet personale. Gården eksisterer stadigvæk.
Flensteds gårde havde egne brønde, men villabeboerne måtte hente vand ved en vandpost. Det måtte Emilie og Christen også. Jeg kan huske, at der i deres soveværelse stod et servantestel. Det var et almindeligt udstyr i huse, hvor der ikke var indlagt vand: Servantestellet befinder sig nu hos mig.
En lokal mælkemand stod for levering af mælk. Mælkevognen kørte rundt i byen. Det blev ringet med klokken for at kalde kunderne til, og det lykkedes til fulde.
Christen og Emilie levede et roligt pensionistliv i Flensted – på hver deres måde. Christen var den udadvendte type. Han gik mange ture og kunne lide at snakke med folk. Ofte gik han forbi Kalbygård og fik sig en snak med forvalteren. En gang om ugen gik han til Låsby og blev barberet på gammeldags vis hos den lokale barber.
Som tidligere nævnt var der to skoler i Flensted – den ene var for de små fra 1. – 3. skoleår. Her var det en lærerinde, der tog sig af undervisningen. Den anden skole var for 4. – 7. skoleår. Læreren på den skole hed Ejnar Harlou. Ham besøgte Christen jævnligt og de fik sig en god snak. Christen var en meget begavet mand, der på trods af begrænset skolegang fulgte med i, hvad der rørte sig i samfundet. Jeg ved også, at lærer Harlou opfordrede Christen til at skrive sine erindringer. Det blev desværre kun i kladdeform og aldrig trykt.
Emilie var i modsætning til Christen mere indadvendt og glad for at stå for de hjemlige gøremål. Hun var med sit blide væsen meget vellidt i byen. Jeg husker hende som en lidt krumbøjet hvidhåret kone. Hun havde som ung pige været ansat i herskabelige hjem – det prægede hende hele livet. F.eks. i køkkenet – her var hun altid iført en lyseblå kjole, hvidt forklæde og et hvidt hovedtørklæde (lidt ligesom Laura i Matador serien). Alt – både i køkken og resten af huset bar præg af omhu og respekt for hygiejne og orden.
Bedstemors sans for ordentlighed gik igen hos hendes tre sønner, sådan som jeg husker dem.
Når vi fra ”Lykkesholm” kom til søndagsmiddag i Flensted, foregik det i jumbe. Vogn og hest blev opstaldet på nabogården. Hvis vi under sådan et besøg kunne overtale bedstefar Christen til at fortælle en historie, var dagen reddet. Og vi fik rigtig bedstemormad. Stod desserten på frugtgrød, var det med mælk og fløde leveret af mælkemanden – det smagte himmelsk og meget anderledes end mælk direkte fra producenten (køerne).
Vi kom også på ferie hos Christen og Emilie. Her blev vi rigtig forkælede med dejlig mad - gik lange ture med bedstefar Christen. Ved særlige lejligheder fik vi lov til at gå på ”snold” hos købmanden. En gang imellem sad vi i vejgrøften ved hovedvej 15 og talte biler. Det var kort tid efter 2. verdenskrig, så biltælling var en populær men overkommelig opgave med de få biler, der var på vejene i de første efterkrigsår.
Når Christen og Emilie skulle på besøg hos os på Lykkesholm, blev de hentet af min far i jumbe. Dvs. Christen var for utålmodig til at vente på jumben, så han gik – det var en strækning på 7 kilometer, men det var kun en ”smuttur” for ham. Som regel blev de hos os nogle dage.
Under krigen, hvor der var mangel på alt, begyndte mange at holde får. Det gjorde vi ikke på Lykkesholm, men vi fik uld fra en nabogård. Emilie havde et sæt karter, så hun kartede ulden. På Voel Østermark var der en kone, som havde en rok. Hos hende blev den kartede uld spundet til garn, som blev farvet med Opal farvepulver. Karterne hænger nu til pynt i mit hjem.
Efter nogle dages ophold på Lykkesholm, tog Christen og Emilie videre for at besøge deres anden søn – Jens Grønbæk Sørensen, som med sin familie boede på en landbrugsejendom på Voel Vestermark. Christen gik de 4-5 kilometer ud til sønnen og Emilie blev igen kørt i jumbe.
Den 31. januar 1949 fejrede Christen og Emilie deres guldbryllup. En dag de havde glædet sig umådelig meget til. Emilie var med sit skrøbelige helbred ængstelig for, om hun nu kunne klare festlighederne, men det gik over al forventning. Hun ”stinner” sig, sagde en af damerne, der på dagen hjalp til i køkkenet. Jeg kendte ikke udtrykket, men tænkte, at det nok betød, at Emilie klarede det godt.
Den nærmeste familie var først inviteret til frokost i hjemmet. Derefter til stor fest om aftenen i Låsby forsamlingshus, hvor også naboer og venner deltog. Familiens voksne blev kørt, men alle børnebørnene gik fra Flensted til Låsby for at være med til festen. Vi havde min yngste søster med i barnevogn – hun var meget ny – 7 uger gammel.
Der blev taget et familiebillede med børn, svigerbørn og børnebørn – et dejligt minde at have.
Under middagen gav Christen et nummer på sin violin ”Gubben Noah”, det vakte stor begejstring. Hans spilleglæde var stadig intakt. Det blev virkelig en dejlig dag for hele familien.
Da guldbrudeparret sent på aftenen var kommet tilbage til Flensted, sad de lidt i et par nye lænestole, som de havde fået i gave af børn, svigerbørn og børnebørn. De var så glade for dagen og den dejlige fest. Da de var kommet i seng, havde de takket hinanden for deres tid sammen og for en skøn dag med familien og deres gode venner. Nu glædede de sig til en god nats søvn.
Næste morgen var Christen bevidstløs, havde fået en blodprop i hjernen og blev indlagt på Silkeborg sygehus. Han kom aldrig til bevidsthed og døde 10 dage senere – 82 år gammel.
Det var et meget smerteligt tab ikke kun for Emilie, men for resten af familien. Christen, der altid havde været den stærke, var der ikke mere.
Begravelsen foregik fra Linå kirke. Christen blev begravet ved siden af Agnes – deres elskede datter.
De første måneder efter Christens død boede jeg hos bedstemor Emilie. Jeg var 12 år og gik på det tidspunkt i skole i Silkeborg. Der gik rutebil fra Flensted til Silkeborg, så jeg kunne sagtens passe min skole samtidig med, at jeg boede hos Emilie. Nogle weekends var jeg dog hjemme hos min egen familie. I stedet var min søster Tove hos vores bedstemor.
I de måneder, hvor jeg boede hos Emilie, lærte jeg hende virkelig at kende. Hun var et fint menneske, meget lyttende og god til at snakke med en teenagepige som mig. Jeg forstod til fulde, hvorfor hun var så afholdt af både naboer og familie.
Bedstemor havde også en meget omsorgsfuld nabo. Hun hed Ragnhild og var vel mellem 40 og 50 år. Hun var ugift. Hun aflagde næsten dagligt et lille besøg. Hun var god til at snakke med både Emilie og mig. Ofte fik hun os alle tre sat i gang med at spille kort eller Ludo. Det gav plads til latter. Især for bedstemor var det godt med lidt afledning fra den tristhed og sorg, hun var præget af. Gode og kærlige naboer er guld værd.
Mens jeg boede hos bedstemor, lærte jeg også en del om husholdning. Noget var sjovt andet lidt ”træls”. Specielt kan jeg huske dagene op til påske. Familien skulle komme til påskemiddag og derfor blev operation rengøring sat i gang. Alle gulvene skulle vaskes – ”er det nu også nødvendigt”, tænkte jeg – det var jo kun mine forældre og søskende, der skulle komme. Men properhed og hygiejne var vigtigt, sagde min bedstemor. Selvfølgelig vaskede jeg gulvene. Dog, det var nu sjovere at lave citronfromage, som skulle serveres som dessert. Citronfromage er stadig en af mine yndlingsdesserter.
Emilie fik efter nogen tid problemer med sit syn – hun havde grøn stær. På den tid var der ingen behandlinger mod den øjensygdom, der som oftest endte med blindhed. Det skete desværre også for Emilie. Hun måtte sælge huset i Flensted og flyttede på plejehjem i Gjern. Her boede hun på ”Havely”- et anneks, der hørte under Gjern syge- og plejehjem. Lederen var en ældre kvinde, der hed Folmarsine Sørensen. Særlig hendes fornavn var mine søskende og jeg ret fascinerede af.
På ”Havely” blev bedstemor Emilie en meget afholdt beboer. De unge kvinder, som arbejdede på stedet, holdt meget af at tale med hende, netop fordi hun var så god til at lytte.
Emilie døde i december 1951 – 77 år gammel. Hun blev begravet på familiegravstedet i Linå.
Verden blev et fint menneske fattigere ved hendes død.
At fortælle om mine bedsteforældre har sat mange tanker i gang. Deres vilje til ikke blot at overleve, men også at få et indholdsrigt liv. På trods af fattige kår, evnede de at få humør og livsglæde ind i hverdagen.
Jeg er taknemmelig for at have så gode minder om et par dejlige bedsteforældre, som uden at vide det har lært mig utrolig meget.
Gerda Madsen November 2024
| Sørensen, Christen (I2190)
|
| 12826 |
SERVICES HELD FOR BALTZAR JACOBSON
Special to The Tribune 12 mar 1920.
MANTI, March 11 - Funeral services were held Tuesday for Baltzar Jacobsen, pioneer of this city, who died Sunday of general debility.
Mr. Jacobson, who was 82 years of age, was born in Aarhus, Denmark, and came to America in 1864. He made the ocean trip on the ship Monarch of the Seas, and walked across the plains with his wife and children in Captain Rawlins's company.
After residing in Morgan county for ten years. Mr. Jacobson removed to Wisconsin, but returned to Utah in 1885, settling in Mill Creek, Salt Lake county. He later moved to Manti, where he resided until he died, in full possession of his physical and mental faculties until ten days before death.
He is survived by the following children: Mrs. Katy M. Stone of Union; J. B. Jacobson, bishop of Manti South ward; Mrs. Lovina M. Lang of Sandy; an adopted son. Professor B. H. Jacobson, of the L. D. S. university, Salt Lake City, and a stepson, Nels Jacobson, of Endeavor, Wis., besides twenty-five grandchildren and thirty-one great-grandchildren.
The funeral services were held under the direction of Counselor Ernest Madsen. The prayer was offered by C. M. Anderson. The speakers were Jens Mikkilson, Ernest Bramwell, President Lewis Anderson, Bishop N. R. Peterson and Counselor Ernest Madsen. Ernest Munk offered the benediction and the grave was dedicated by L. R. Anderson.
Brief History of
Baltzar Jacobson
1837-1920
Baltzar Jacobson, was born in Bjerge Holme, Arhus, Denmark on 28 August 1837 to Jacob Baltzarson and Kirsten Anderson. He married Rudolphine Georgine Pederson. Rudolphine was born in Horrett, Arhus, Denmark, on 17 June 1824 to Peder Pederson and Marie Elizabeth Schiotz. Rudolphine was a tailor by trade and had pursued it for some time prior to their marriage. To this marriage was born two little girls, Petra Beatrice on May 8, 1858 and Katy Marie on 17 June 1861, her mother's birthday.
In 1864 the family left Denmark for the United States. They stopped off in Wisconsin to see relatives. Some of his brothers tried to get him to stay in Wisconsin but he was determined to go to Utah. Baltzar and his family Immigrated to Utah in 1864 with the William B. Preston Company, so they continued on, walking most of the way. The hardships which they encountered on this journey were particularly hard for the rather frail and older Rudolphine. About three weeks after their arrival at Milton, Weber County, Utah, while Baltzar was endeavoring to complete a one room log house to live in she contacted Mountain Fever and slipped away from this life. Rudolphine died in November of 1864. She was buried at Richville on property owned by relatives which came to be the Richville Cemetery. However, no trace can be found of her grave. She was apparently the first person to be buried there.
With his wife's passing, Baltzar Jacobson was very grieved and lonely. He continued on and finished this one room log house which he had begun and then begun to till the soil. The house had canvas at the windows and door which flapped when the wind blew and let in the cold. They were cold and hungry a lot of the time during their early years in Utah. One year the grasshoppers were very bad and ate up their crops (Katie Marie Jacobson recounted how as a little girl, the sky was literally black with them.) They hunted Sego Lily bulbs, wild berries, greens, and whatever they could find to eat. It was a very hard life for Petra and Katy because of their lack of food and because grandfather was a hard worker and expected hard work from the family.
Baltzar subsequently met and married a widow, Ann Marie Sorensen Friis, who had two girls, Anna Margrethe born 9 September 1859 and Anne born 24 September 1864. Anna was about the same age as Petra and Katy. They also had a son, Nels Severin Christian, born 24 January 1862 in Starbran, Randers, Denmark.
Petra and Katy's new mother, Anne Marie Sorensen Friis Jacobson, was very kind and thoughtful. She divided the clothes of Anna Margretha with Petra and Katy who were destitute for clothes by this time. As a result of this and her other kindness to them, Petra and Katy loved her very much.
Anne Marie loved to fish and often rose early and caught enough fish for their breakfast. (Katy Marie often ate the fish heads when we had fish) maybe this was because there was six of us, but I think it was because she had been taught to eat everything edible due to their hardships during her early years.
To this union were bom three children, Hans Rudolph Jacob Baltzar on 25 February 1868, Mary on 17 August 1870, and Martha Lovina on 23 October 1873. All three children were born in Milton, Morgan, Utah. Mary never married and passed away in 1888.
Baltzar Jacobson stayed in Utah for several years (some say about fourteen years) and then being homesick to see his relatives in Wisconsin, took his family and moved there. He didn't stay there very long, however, because he wanted to return to Utah.
While in Wisconsin Katie married Frank Edell Smith, Her step-sister, Anna Margaretha Friis, who was Katie's best friend, married John Moses Smith, a brother to Katy's husband. Anna had a baby boy named Philo John Smith. After his birth, Anna died. Baltzar and Ann Marie Jacobson subsequently adopted the baby and changed his name to Baltzar Hans Jacobson. Baltzar Hans Jacobson was one of the first Rhodes Scholars from Utah.
When the family returned to Utah, Baltzar and his remaining family lived for a while on the hill on Vine Street leading down into Murray Ball Park. Then Baltzar purchased a farm near the mouth of Millcreek Canyon where they lived for a long time.
May Maxfield Rook, a great-grandchild of Baltzar Jacobson, visited them at this place and stayed with them overnight when she was about five years old. Before her visit, her mother, Luella May Smith Maxfield, told her that she must eat all the mush that was put in her bowl because this was the law with Baltzar Jacobsen, her great grandfather. She didn't relish so much mush but did remember and at it all.
On September 5, 1905 Anna Marie Jacobsen passed away. She was buried in the Millcreek Cemetery. Katy Marie Smith was there with her during her illness, Katy and Frank having moved to Utah a few years after their marriage in Wisconsin. There was a great love between Katy and Anna, her stepmother.
Soon after his second wife passed away, Baltzar moved to Manti, Utah. His son, Hans lived there with his family. He was in the Manti Temple presidency for several years. Baltzar soon met and married Karma Andersen Christensen, a widow about his age. He was sealed in the temple to each of his first two wives, but it is unknown about this third wife as no sealing date was found.
Karma passed away between 1910 and 1920. In this time period Baltzar came to Luella and John Harwood's home, his granddaughter's family, in Granite, Utah, a short time after his third wife had passed away and a short time before his death. He had come to visit his daughter, Martha Lovina and her husband George Lang, who lived a mile west of the Harwood's. He had walked to the Harwood's to see the family. He stayed all night and remarked to the Harwood family how much he enjoyed being there where we had a family prayer and the blessing on the food, something he was always used to and missed while visiting Lovina and her family, where they didn't have it. This was a short time before he passed away on 7 March 1920 at the age of 83, in Manti, Utah. Baltzar was buried in the Manti Cemetery, Manti, Sanpete, Utah.
Baltzar was a hard worker and expected hard work from everyone else. He brought up his family this way and was very thrifty with both his time and his money.
NOTE: This history was originally written in 1973 by May Maxfield Rook and Aaron Eugene Walker, grandchildren of Baltzar Jacobsen. |
| Jacobsen, Baltzar (I505810)
|
| 12827 |
Skanderborg, Hjelmslev, Fruering, Giesing Bye, , 1, FT-1787
Jørgen Pedersen 49 Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer
Karen Pedersdatter 40 Gift Madmoder
Bodild Jørgensdatter 16 Ugift Hans Datter af 1ste Ægteskab
Morten Jensen 34 Gift Tienestefolk
Maren Mikkelsdatter 18 Ugift Tienestefolk
Martinus Mortensen 61 Enke(mand) Har lejet en Stue i Gaarden Lewer af Mandens godhed og Betlerie
Skanderborg, Hjelmslev, Fruering, Giesing Bye, , 9, FT-1801, B3952
Jørgen Pedersen 63 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Karen Pedersdatter 54 Gift Hans Kone
Jens Jørgensen 29 Gift Mandens Søn tjener Forældrene for Kost og Løn
Maren Davidsdatter 28 Gift Dennes Kone
Karen Jensdatter 3 Ugift Deres Børn
Jørgen Jensen 1 Ugift Deres Børn
Rasmus Michelsen 28 Ugift Tjenestefolk Soldat
Ane Catrine Laursdatter 15 Ugift Tjenestefolk
Urup gods Skifteprotokol 1768-1818
2159 Jens Pedersen møller i Urup Mølle. 14.7.1775, fol.82.
E: Hedvig Guldberg. LV: Christen Pontoppidan i Lundum. B: Maren Cathrine 16, Hans Jørgen 13, Kirsten 11, Jørgen 10, Erik 7, Else Cathrine 4, Jens 3, Mette Sofie 2. Første ægteskab med [Maren] Nielsdatter. B: Peiter 32, Lucie, Mette g.m. Anders Krog i Hornborg Mølle, Anne Marie g.m. Jørgen Pedersen i Gjesing, Margrethe.
Herschendsgave gods Skifteprotokol 1776-1816
2 Anne Marie Jensdatter Møller i Gjesing. 1.3.1776, side 13.
E: Jørgen Pedersen Bonde. B: Bodil Marie 4.
Herschendsgave gods Skifteprotokol 1776-1816
15 Afkald. 15.12.1787, side 61.
Afkald fra Mikkel Pedersen, ladefoged på Tyrrestrup, fra Cathrine Pedersdatter i Glibing Mølle, fra Abelone Pedersdatter g.m. David Hansen i Brigsted, fra Laurids Pedersen i Illerup og fra [Karen Pedersdatter] g.m. Jørgen Pedersen Bonde i Gjesing for arv efter deres mor Maren Lauridsdatter, der døde i Gjesing.
Fæstebrev
”No 4 Jørgen Pedersen Bonde 1773
Peder Herschend Hands Kongelige Majestæts Af Danmark og Norge Bestalte Virkelige Kammer Raad og Landvæsens Commisarie Giør witterlig at have stæd og fæste som og hermed stæder og fæster til Jørgen Pedersen den Gaard i Giesing Bye, som hands fader Peder Jørgensen sidst fradøde og hvis Enke nu mindelig til bemelte hendes stæd Søn har afstanden staaende efter Sidste Landmaaling under Matriculs No. 6 for Hartkorn, Agger og eng 5 td 6 skp 2 fjk 20/21 album, hvoraf hand svarer alle Kongelige Skatter og paabudde som nu er eller herefter paabudden worder Landgilde og arbejde pænge 8 Rd 1 mark 5 skilling Samt forretter det Hoverie og arbejde hannem befales i forhold den af hannem indgaaede Contract, hver ting til sin tid og stæd Gaardens Bygning er 57 fag Huus hvilke hand bebygger og forbedrer som den bør at være ved Lovlig Sÿn. Besætningen er og skald altid være 9 Gode Hæster, 6 Kiør, 4 Stude og 8 stk endnu Unge Høveder samt 14 gammel Faar, 6 a 8 stk gode Sviin, som hand med 3die gode Wogne, forsvarlig Pløÿe og Harwe Redskaber, Sidste med Jærn tænder, foruden sæde og æde Korn, til gode Rede skal lade være ved stædet som Inventarium i Fuldkommen stand, intet af hvad der ligger til gaarden i mark, Skou, krat og Brÿn og derved lader forrÿkke eller bruge af andre, af hvad skade stævnes forud intet undtagen i nogen maade og Bliver hand endnu i besyndeerlighed paalagt at svare til det paa hands Gaards Grund staaende Skou og i Buschasier allerhelst hand maa efter min forevisning faae noget af under Skouen til hands høÿe ...? og haver hand at forbudne Sviin giærdmaale med steendige Anvende Giærde af Torn oven paa og andet i Groben efter Jordens beqvemmelighed til ...? herpaa frugttæer og Humle ved stædet og ingen Plads derved lader frugttræløs henligge, Bruger Orne Sviin og holder fred med hver mand, og fornemmelig med bemelte hands Stædmoder og Retter sig med hendes ophold efter indgaaede Contract, er Hs. Majestæts Lov og forordninger til efterretning underdanige mig og de paa mine vegne Hørig og Lydig. Saa maa bemelte Jørgen Pedersen Denne Sin i fæstehavende gaard med ald Dens Rette tilliggende Hands Livs tid i Fæste, beholde eller saalænge hand alt foreskreven i alle maader efterkommer.
Til bekræftigelse under min Haand og Segl. Giesing Øede Mølle dend 1773 P. Herschend.” |
| Pedersen, Jørgen Bonde (I500520)
|
| 12828 |
Børn:
Ane Kirstine Nielsdatter, født ca. 1756, død 2.2.1812, gift 1.11.1787 med Christen Nielsen Nørgård i Uhre, født ca. 1756, død 23.8.1828.
Karen Nielsdatter, født ca. 1760, gift med Hans Dynesen i Uhre.
Ane Nielsdatter, født ca. 1761, gift 16.10.1803 med Christen Andersen Tarp.
Kirsten Nielsdatter, født ca. 1768, død 1841, gift med Jens Pedersen Uhre. |
| Pedersen, Niels (I2642)
|
| 12829 |
Børn:
Christen Nielsen, født ca. 1757.
Laurs Nielsen, født ca. 1763, gift med Maren Christensdatter.
Maren Nielsdatter, født ca. 1765, gift 1790 med Mads Lassen, Givskov.
Margrethe Nielsdatter, født ca. 1772. |
| Nielsen, Christen (I2639)
|
| 12830 |
Gik under tilnavnet "Slyngetyven", da han var en berygtet indbrudstyv, kendetegnet ved at åbne døre med en metalslynge som han gennem brevsprækken kunne låse døren op. Han havde mange indbrud på samvittigheden.
„Slyngetyven" dømt i København.
Var sigtet for over 400 Tyverier.
„Slyngetyven", den 30-aarige Georg Solgaard Grønning, der har begaaet en lang Række Indbrudstyverier paa den usædvanlige Maade, at han kastede en Metaltraadsslynge ind gennem Brevsprækken i Entredøre og ved Hjælp af Traaden trak Yalelaasene op, blev i Gaar idømt 18 Maaneders Fængsel i København.
Han blev anholdt i Juli Maaned i Aarhus, hvor man beviste, at 21 Indbrud i Byen kun kunde være begaaet af ham, fordi Dørlaasene i alle Tilfælde bar Mærker af hans Metaltraad. Ialt sigtede man ham for 400 Tyverier i København foruden de 21 i Aarhus, - men han har kun villet tilstaa to Tyverier i København og en god halv Snes i Aarhus.
Tyveværktøjet afslørede ham.
Dømt paa Indicier.
En 47aarig, mange Gange tidligere straffet Person, Harald V. Solgaard Grønning, har ved en Domsmandsret i Københavns Byret været sat under Tiltale for Tyveri. Han var sigtet for hos en Enkefrue paa Jagtvejen at have stjaalet 24 Sølvspiseskeer. en 500-Kr-Seddel og 2 Ark Rationeringsmærker.
Grønning nægtede sig skyldig. men i Betragtning af, at han blev fundet i Besidelse af 460 Kr., som han ganske vist hævdede at have tjent paa den sorte Børs. og at han endvidere var i Besiddelse af en Staaltraadsslynge, der særlig maa anses for egnet til Opbrydning af Yalelaase, samtidig med at Enkefruens Hoveddør maa antages lukket op netop ved Hjælp af en Slynge, tog Retten ikke i Betænkning at dømme ham for Indbruddet. Dommen lød paa 2 Aars Fængsel, og trods sin Paastand om Uskyldighed modtog Grønning Dommen.
Slyngetyven nægter
Slyngetyven, den 48-aarige Harald Vilhelm Solgaard Grønning, som i forgaars anholdtes I Randers og som sigtes for en lang række indbrud, især i Aarhus, har foreløbig kun tilstaaet fire indbrud i Randers.
Han har været uden arbejde, siden han i maj i aar flygtede fra arbejdshuset i Sønder Omme, men han nægter at kende noget til tyverierne i Aarhus og andre steder, selvom fremgangsmaaden har været den samme som i Randers.
Han er fængslet til 17. november. I tiden indtil da vil hans færden Jylland blive nøje undersøgt af kriminalpolitiet.
Brugte af Tyvekoster, stjaalet i Horsens 1955
I et lukket Dommervagtsmøde blev den 51-aarige H. V. Solgaard Grønning, der den 24. Marts undveg fra Søndre Omme, fængslet for 14 Dage. sigtet for Tyveri af Frimærker til en Værdi af 5000 Kr. og rede Penge til et Beløb af 1000 Kr.
Solgaard Grønning blev anholdt Natten til i Gaar paa en Restaurant i København, hvor en Betjent genkendte ham efter Efterlysnings-Signalementet. Han var i Besiddelse af en større Portion Frimærker og tilstod i 1955 i Horsens at have stjaalet saavel Frimærker som 1000 Kr. fra et Loftsværelse. |
| Grønning, Harald Vilhelm Solgaard (I506376)
|
| 12831 |
| Han døde i August 1698, Skifte 30/8, han var da Enkemand, derfor blev Hjemmet opløst, og Børnene, hvoraf kun Sønnen var myndig og opholdt sig i København, kom i Huset hos Familien. Den ældste Datter, Anne Marie, f. ca. 1684, kom ud til Rørby Præstegaard, hvor hendes Kusine fra Refsnæs Præstegaard, Maren Sørendt. Gram, var gift med Præsten Niels Holgersen Bruun, medens den yngste, Karen, f. ca. 1686, kom til Refsnæs til sin Moster Elisabeth Sophie Lauridsdt. Gram, der havde været gift med 3 af Stedets Præster. 1. Gang med Søren Jensen † 1673, 2. Gang med Laurids Olsen Kok † 1691 og 3. Gang med Christopher Schive † 1718. |
Kalundborg Byfoged
Skifteprotokol
1695-170
129 Knud Jensen, overformynder, samt vejer og måler i Kalundborg. 30.8.1698, fol.74B.
Enkemand efter [Helvig Lauridsdatter Gram]. B:
1) Peder Knudsen 25, i København
2) Anne Marie Knudsdatter 14½
3) Karen Knudsdatter 12.
FM:
1 Christoffer Skive, præst i Refsnæs g.m. moster Elisabeth [Sofie] Lauridsdatter Gram
2 Niels Holgersen i Rørby g.m. mosters datter [Maren Sørensdatter Gram].
Arv i boet efter enkens mor [Maren Pedersdatter] til børn af første ægteskab med Laurids Nielsen Gram, kapellan i Kalundborg, død 16.5.1661 til B:
1) [Birgitte Lauridsdatter Gram] g.m. Niels Trudsen [Hvid], byfoged
2) [Helvig Lauridsdatter Gram] g.m. afdøde Knud Jensen
3) Elisabeth [Sofie] Lauridsdatter Gram g.m. Christoffer [Christensen] Skive, præst i Refsnæs.
Litteratur: Danmarks Kirker. Holbæk amt. Kalundborg Vor Frue Kirke. Nationalmuseet 1994. Heri side 3194. Epitafium no. 3: Laurids Nielsen Gram].
| Jensen, Knud (I2596)
|
| 12832 |
| Knud Jensen døde i August 1698, Skifte 30/8, han var da Enkemand, derfor blev Hjemmet opløst, og Børnene, hvoraf kun Sønnen var myndig og opholdt sig i København, kom i Huset hos Familien. Den ældste Datter, Anne Marie, f. ca. 1684, kom ud til Rørby Præstegaard, hvor hendes Kusine fra Refsnæs Præstegaard, Maren Sørendt. Gram, var gift med Præsten Niels Holgersen Bruun, medens den yngste, Karen, f. ca. 1686, kom til Refsnæs til sin Moster Elisabeth Sophie Lauridsdt. Gram, der havde været gift med 3 af Stedets Præster. 1. Gang med Søren Jensen † 1673, 2. Gang med Laurids Olsen Kok † 1691 og 3. Gang med Christopher Schive † 1718. |
Kalundborg Byfoged
Skifteprotokol
1695-170
129 Knud Jensen, overformynder, samt vejer og måler i Kalundborg. 30.8.1698, fol.74B.
Enkemand efter [Helvig Lauridsdatter Gram]. B:
1) Peder Knudsen 25, i København
2) Anne Marie Knudsdatter 14½
3) Karen Knudsdatter 12.
FM:
1 Christoffer Skive, præst i Refsnæs g.m. moster Elisabeth [Sofie] Lauridsdatter Gram
2 Niels Holgersen i Rørby g.m. mosters datter [Maren Sørensdatter Gram].
Arv i boet efter enkens mor [Maren Pedersdatter] til børn af første ægteskab med Laurids Nielsen Gram, kapellan i Kalundborg, død 16.5.1661 til B:
1) [Birgitte Lauridsdatter Gram] g.m. Niels Trudsen [Hvid], byfoged
2) [Helvig Lauridsdatter Gram] g.m. afdøde Knud Jensen
3) Elisabeth [Sofie] Lauridsdatter Gram g.m. Christoffer [Christensen] Skive, præst i Refsnæs.
Litteratur: Danmarks Kirker. Holbæk amt. Kalundborg Vor Frue Kirke. Nationalmuseet 1994. Heri side 3194. Epitafium no. 3: Laurids Nielsen Gram].
| Gram, Helvig Lauritsdatter (I2595)
|
| 12833 |
| Knud Jensen døde i August 1698, Skifte 30/8, han var da Enkemand, derfor blev Hjemmet opløst, og Børnene, hvoraf kun Sønnen var myndig og opholdt sig i København, kom i Huset hos Familien. Den ældste Datter, Anne Marie, f. ca. 1684, kom ud til Rørby Præstegaard, hvor hendes Kusine fra Refsnæs Præstegaard, Maren Sørendt. Gram, var gift med Præsten Niels Holgersen Bruun, medens den yngste, Karen, f. ca. 1686, kom til Refsnæs til sin Moster Elisabeth Sophie Lauridsdt. Gram, der havde været gift med 3 af Stedets Præster. 1. Gang med Søren Jensen † 1673, 2. Gang med Laurids Olsen Kok † 1691 og 3. Gang med Christopher Schive † 1718. |
Kalundborg Byfoged
Skifteprotokol
1695-170
129 Knud Jensen, overformynder, samt vejer og måler i Kalundborg. 30.8.1698, fol.74B.
Enkemand efter [Helvig Lauridsdatter Gram]. B:
1) Peder Knudsen 25, i København
2) Anne Marie Knudsdatter 14½
3) Karen Knudsdatter 12.
FM:
1 Christoffer Skive, præst i Refsnæs g.m. moster Elisabeth [Sofie] Lauridsdatter Gram
2 Niels Holgersen i Rørby g.m. mosters datter [Maren Sørensdatter Gram].
Arv i boet efter enkens mor [Maren Pedersdatter] til børn af første ægteskab med Laurids Nielsen Gram, kapellan i Kalundborg, død 16.5.1661 til B:
1) [Birgitte Lauridsdatter Gram] g.m. Niels Trudsen [Hvid], byfoged
2) [Helvig Lauridsdatter Gram] g.m. afdøde Knud Jensen
3) Elisabeth [Sofie] Lauridsdatter Gram g.m. Christoffer [Christensen] Skive, præst i Refsnæs.
Litteratur: Danmarks Kirker. Holbæk amt. Kalundborg Vor Frue Kirke. Nationalmuseet 1994. Heri side 3194. Epitafium no. 3: Laurids Nielsen Gram].
| Knudsdatter, Anne Marie (I2599)
|
| 12834 |
| Knud Jensen døde i August 1698, Skifte 30/8, han var da Enkemand, derfor blev Hjemmet opløst, og Børnene, hvoraf kun Sønnen var myndig og opholdt sig i København, kom i Huset hos Familien. Den ældste Datter, Anne Marie, f. ca. 1684, kom ud til Rørby Præstegaard, hvor hendes Kusine fra Refsnæs Præstegaard, Maren Sørendt. Gram, var gift med Præsten Niels Holgersen Bruun, medens den yngste, Karen, f. ca. 1686, kom til Refsnæs til sin Moster Elisabeth Sophie Lauridsdt. Gram, der havde været gift med 3 af Stedets Præster. 1. Gang med Søren Jensen † 1673, 2. Gang med Laurids Olsen Kok † 1691 og 3. Gang med Christopher Schive † 1718. |
Kalundborg Byfoged
Skifteprotokol
1695-170
129 Knud Jensen, overformynder, samt vejer og måler i Kalundborg. 30.8.1698, fol.74B.
Enkemand efter [Helvig Lauridsdatter Gram]. B:
1) Peder Knudsen 25, i København
2) Anne Marie Knudsdatter 14½
3) Karen Knudsdatter 12.
FM:
1 Christoffer Skive, præst i Refsnæs g.m. moster Elisabeth [Sofie] Lauridsdatter Gram
2 Niels Holgersen i Rørby g.m. mosters datter [Maren Sørensdatter Gram].
Arv i boet efter enkens mor [Maren Pedersdatter] til børn af første ægteskab med Laurids Nielsen Gram, kapellan i Kalundborg, død 16.5.1661 til B:
1) [Birgitte Lauridsdatter Gram] g.m. Niels Trudsen [Hvid], byfoged
2) [Helvig Lauridsdatter Gram] g.m. afdøde Knud Jensen
3) Elisabeth [Sofie] Lauridsdatter Gram g.m. Christoffer [Christensen] Skive, præst i Refsnæs.
Litteratur: Danmarks Kirker. Holbæk amt. Kalundborg Vor Frue Kirke. Nationalmuseet 1994. Heri side 3194. Epitafium no. 3: Laurids Nielsen Gram].
| Knudsdatter, Karen (I2600)
|
| 12835 |
Lauritzen, Anders Christian, f. 17. Apr. 1909 i Sjørslev, S. af Ejer af Demstrupgaard, Folketingsmand Kristian Røhr L. og Palma Kristine Christensen, co 8. Nov. 1947 i Hellerup Kassererske Aase Harriet Austeen, f. 26. Nov. 1914 i Kbh. (Davids), D. af Forretningsfører Niels Peter Laurits A. og Harriet Julie Ane Kathrine Carlsen. — 1927 Student, Viborg, 29. Maj 1933 cand. jur. (I), 22. Juni s. A. Sagførerfuldm. i Kbh., 8. Juni 1937 Lands retssagf., fra 1. Juli s. A. i Aalborg.
CANDIDATI OG EXAMINATI JURIS 1736-1936, G.E.C. GAD KØBENHAVN 1957 |
| Lauritzen, Anders Christian (I2466)
|
| 12836 |
Min mormor, Johanne Jensen var forlovet og fik et barn, Antonie Steckhahn med slagter Marinus Steckhahns søn Anton. Anton døde af tuberkulose kort tid efter Antonie blev født i 1901. Antonie voksede op hos Slagter Martinus Steckhahn, der var fadder ved Anton Olesens dåb i 1910, der givetvis var blevet opkaldt efter slagterens afdøde søn.
Ivan Laursen |
| Olesen, Anton (I2840)
|
| 12837 |
Omkring 1664 blev Lauritz Olsen degn i Haslev. Han blev ved samme tid, som han tiltrådte degneembedet i Haslev, gift med Anna Jacobsdatter. Han afgav kaldet i 1706. Han efterfulgtes i 1706 af Valentin Sørensen Gram, der var født 1672 og søn af sognepræst Søren Gram i Refsnæs. Han blev viet i Helliggejst kirke i København den 25. juli 1703 til Mette Jensdatter Wiibe. Han havde bl. a. en datter Margrete Elisabeth Valentin, der blev gift med degnen Mads Kehlet i GI. Haderslev og en søn Søren Valentin Gram, der i 1730'erne var ridefoged på Egede (Jomfruens Egede). Haslevdegnen blev begravet den 8. marts 1718 i Haslev, 45 år gammel.
Haslevs Historie, bind 1 |
Ringsted herred
Gejstlig skifteprotokol
1719-1749
42 Valentin Sørensen Gram, degn i Haslev og Bråby, begravet 8.3.1718, fol.208.
E: [Mette Jensdatter Vibe] nu g.m. successor Rasmus Mathiassen Drachardt.
Afkald fra B:
1) Jens Valentinsen Gram, afkald af 16.8.1734
2) Søren Valentinsen Gram, afkald af 18.8.1737
3) Sofie Amalie Valentinsen Gram g.m. Herman Andreassen Schmidt, skytte, afkald af 16.9.1737
4) Margrethe Elisabeth Valentinsdatter Gram g.m. Mads Kehlet, degn i Gammel Haderslev St. Severin.
| Gram, Valentin Sørensen (I2586)
|
| 12838 |
Rasmus Færgemann var første indbygger i Hou i nyere tid. Vandrede med hustru og 3 børn over 3 dage de 20 mil (ca. 150 km) fra Nibe til Hou. Bohavet var læsset på en trillebør. De endte med at have 7 eller 8 børn. Beskæftigelse Fisker
Rasmus Færgeman blev født i Nibe i 1812 og gift med Lene i 1841. Samme år begyndte han hver sommer at vandre til Hou for at fiske og levere fisk til husholdningerne på Rathlousdal og Gersdorffslund godser. Fiskerhuset, bygget i 1837, blev hans bolig i sommerhalvåret. I 1846 skrev Rasmus Færgemann kontrakt med godsernes ejer Niels Von Holstein Rathlou om retten til saltvandsfiskeri ud for Hou. I foråret 1846 flyttede Færgemann med familien, der foruden Lene også havde 3 sønner, permanent ind i Fiskerhuset. Af kontrakten fremgår, at af alt, hvad han får ind ved salg af sine fangster, må han beholde halvdelen. Resten skal afregnes med godset hver uge. Hvert forår inden fiskeri af sild ophører, skal han levere 4 tdr. saltede sild og ¼ td. saltede ål. Godserne leverede det nødvendige salt og de fornødne fustager. Hver uge skulle der både sommer og vinter til Rathlousdal leveres 6 snese sild eller 3 snese torsk eller 6 snese flyndere eller 10 pund ål. Til Gersdorffslund leveredes tilsvarende, dog kun den halve mængde. Aftalen var god for Færgemann. Han var en god fisker og han tjente gode penge på sine fangster. Familien fik yderligere 6 børn og Rasmus og Lene blev boende i Fiskerhuset resten af livet. Rasmus døde den 13. februar 1892 og Lene fulgte efter den 10. juni 1893. Flere af børnene bosatte sig i Hou, hvor efterkommere stadig lever.
Kilde: Odder lokalhistoriske arkiv |
Aarhus, Hads, Halling, Halling, 6 Et Hus, 6, FT-1880
Rasmus Andersen Færgemann 67 Gift Husgfader, Fisker Nibe Kjøbstad
Hallene Dorthea Færgemann født Beck 63 Gift Husmoder Øland, Aalborg Amt
Carl Christoffer Færgemann 34 Fraskilt Søn, Sømand Nibe
Thomine Marie Færgemann 26 Ugift Datter, Sypige Halling
Christian Martin Rasmussen Færgemann 33 Gift Husfader, Medhjælper ved Fiskeriet Halling
Karen Hermansen 35 Gift Husmoder Ørting Sogn, Aarhus Amt
Hellene Dorthea Rasmussen Færgemann 6 Ugift deres Børn Halling
Rasmus Rasmussen Færgemann 5 Ugift deres Børn Halling
Ane Marie Rasmussen Færgemann 3 Ugift deres Børn Halling
Thomine Marie Rasmussen Færgemann under 1 Aar Ugift deres Børn Halling
| Færgemann, Rasmus Andersen (I501776)
|
| 12839 |
Kirstin Nørgaard Pedersen:
Herredsfogedslægten - Peder Pedersen i Borum og hans efterkommere indtil omkring midten af 1700-tallet
PEDER PEDERSEN død i Borum, herredsfoged i Framlev herred fra omkring 1541 tll 1586/87.
Gift første gang før 1543 med ukendt kvinde og anden gang med Maren Andersdatter.
Børn i første ægteskab:
- 2 Laurits Pedersen Bording født omtrenI 1543
- 3 Niels Pedersen
- 4 Anne Pedersdatter
Børn i andet ægteskab:
- 5 Anne Pedersdatter
- 6 Anders Pedersen født omtrent I 551
- 7 Peder Pedersen
- 8 Oluf Pedersen
- 9 Jesper Pedersen
Herredsfoged Peder Pedersen i Borum er blandt slægtsinteresserede med forfædre i det østjyske område en ikke helt ukendt person, idet der før har været skrevet om ham og nogle af hans efterkommere. En nøje gennemlæsning af tingbøger og andet bevaret materiale om selveje i Østjylland viser, at han må regnes for at være den ældst kendte person i en stor og vidt forgrenet slægt.
Som omtalt i første afsnit, var det Jesper Pedersens søskende og nogle af deres efterkommere, som solgte deres arveparter i Farre. Flere andre arvinger, der først senere solgte deres arv både i godset i Farre og andre steder, er fundet i tingbøgerne. En af sælgerne i 1650 hed Jesper Olufsen, han var søn af Jesper Pedersens bror Oluf Pedersen, hvilket der senere vil blive gjort rede for.
I 1691 blev det forlangt, at alle selvejerbønder i hele det Skanderborgske rytterdistrikt skulle fremvise hvilke adkomster, de havde til deres ejendom, for at man kunne se om, det var "ret selveje". De skøder og andre adkomster, som blev fremvist, blev så i form af et ganske kort referat indsendt til kancelliet. Enkelte dokumenter blev dog afskrevet i fuld længde, og det var tilfældet med to adkomster som Jesper Olufsen var i besiddelse af.
Det ene var et mageskiftebrev, som Frederik den Anden havde konfirmeret den 16. maj 1570. Mageskiftet havde fundet sted mellem Århus Domkapitel og velfornuftige mand Peder Pedersen i Borum, herredsfoged i Framlev herred, som, måtte bekomme, nyde og beholde til magelæg noget nærmere angivet af Århus kapitels gods, jord og ejendom i Borum, som Søren Pedersen, mester Nielses tjener, det vil sige fæster, påboede med forskellige stykker tilliggende jord, "sønden og østen ved møllen og på den vestre side ved møllen, i damstedet i Bøstholm, inden Herskind markskel, for damstedet og stævning, samt af den gårds ejendom, Peder Nielsen Flensted dr. Hanses tjener påboer, et stykke jord og skov som kaldes Mølledammen ved den søndre og vestre side ved møllen, inden Herskind markskel". Til gengæld havde Peder Pedersen så udlagt noget af sin bondegårds jord og ejendom til de fornævnte kapitelsgårde.
Efter datidens skik og brug behøvede man ikke selv at få udstedt skøde på sin ejendom, når den var gået i arv, så det var adkomst nok, hvis man kunne fremlægge den oprindelige adkomst og samtidig godtgøre, at man var arving, så Jesper Olufsen har vel ment, det var tilstrækkeligt bevis for, at det var ret selveje. At han med sit skøde fra 1657 på gård og mølle var selvejer, betvivlede man da heller ikke fra ryttergodsets side, men mente dog, at selvom mageskiftet var blevet godkendt af kongen, så kunne det ikke ses af mageskiftebrevets indhold, at den deri omtalte jord var selveje. Men eftersom et mageskifte i lovens forstand er og var en ombytning af fast ejendom, må den afgørelse betragtes som en fejltolkning af teksten i mageskiftebrevet, og da den pågældende jord lå vest for Peder Pedersens mølle, altså Borum mølle, og et af jordstykkerne kaldtes mølledammen, så var det jord, som havde en mere bekvem beliggenhed for Peder Pedersen end for Århus hospital. De mange lovbud før og efter 1691 på møllen, med to tilliggende gårde, gadehuse og jord, har da formodentlig også omfattet denne jord. Desuden har møllen, som var selveje, ikke kunnet fungere uden en mølledam og den opstemning, som i teksten i mageskiftet er benævnt "stævning". Desuden er de mange lovbud i forbindelse med salg af arveparter i møllen og to gårde med tilliggende gadehuse vigtige kilder til oplysning om Peder Pedersens arvinger, ikke mindst, da møllen senere 1696 blev lovbudt og skødet til Jesper Olufsens datter Johanne Jespersdatter i 1696.
Jesper Olufsen kunne desuden fremlægge endnu et dokument: "Vi Frederik den anden med guds nåde -osv. med dette vort åbne brev under og tillader, at denne brevviser Peder Pedersen i Borum og hans hustru Maren Andersdatter, som han nu har, og et hans børn efter hans og fornævnte hustrus død må og skulle have, nyde, bruge og beholde et boel udi fornævnte Borum liggendes, og hører til Borum kirke, med al samme boels rette tilliggelse udi deres livstid og så længe de lever, dog så at de deraf årligen betimeligen og til god rede skulle give slig landgilde og afgift, som der med rette plejer af at gange,som er til Borum kirke tre ørte korn, og hid til vort slot Skanderborg et brændsvin, to hofmands heste og to jægerheste at holde, og skulle de være vores lensmand her sammesteds, den som nu er eller herefter kommendes vorder, hørige og lydige med hvis han dem på vores vegne tilsigendes vorder, og der som de derudinden findes forsømmelige og her noget imod gør, da skulle de der med have forbrudt dette vort brev. Thi forbyde vi alle, i hvo de helst er eller være kunne, særdeles vore foged embedsmændog alle andre, fomævnte Peder Pedersen, hans hustru Maren Andersdatter eller et hans barn herimod på fornævnte boel eller nogen sin rette tilliggelse efter som forskrevet står, at hindre eller udi nogen måde forfang aI gøre. Under vor hyldest og nåde givet på vort slot Skanderborg den 25. dag marts år 1560 Under vor signet Frederik".
Til dette dokument bemærkede man, at det kun var givet til Peder Pedersen i Borum, hans hustru Maren Andersdatter og et deres barn, deres livstid, og at der ikke var tale om nogen frihed, og at det kun kunne have gyldighed, til de var døde, så det kunne ikke anerkendes som selveje, og det ligner da også mest af alt et fæstebrev. Desuden kan man af teksten "og hans hustru Maren Andersdatter, som han nu haver, udlægge at hun i hvert fald må have været hans anden hustru. Navnet på en tidligere hustru er ukendt, og at hun, som nogle mener, skulle have været den tidligere herredsfoged Laurits Nielsens datter, findes der ikke bevis for.
Den 9. november 1578 udsendte kongen endnu et åbent brev, så Peder Pedersen i Borum, der nu i 31 år har været herredsfoged i Framlev herred, uden at nyde nogen forskånsel på landgilde, således som en del andre herredsfogeder nyde, og fremdeles er villig til at sidde herredsting, så længe han kanfor alderdom og skrøbelighed, tillige med sin hustru for livstid fritages for gæsteri, ægt og arbejde afderes gård. Peder Pedersen var altså blevet herredsfoged i 1547, og da en helt ung mand næppekunne bestride et sådant hverv, må man regne med, at han var født kort efter 1500.
1551 måtte Peder Pedersen give møde på Dronningborg på mandag efter skt. Lucie virginis dag (14.dec.) til kongens retterting, i en sag mellem Bendict Jenses på den ene og Laurits Nielsen på den andenside. Referatet af sagen, som findes i Kancelliets brevbøger, er så kortfattet, at det er vanskeligt at forstå, hvad striden drejede sig om. Læser man hele dommen, som den er indskrevet i "tegnelser overalle lande", da ses, at Bendict Jenses i Skovby havde stævnet Las Nielsen, fordi han havde sået i hendes jord. Deslige havde hun stævnet Per Persen herredsfoged i Framlev herred, for han havde været Las Nielsens hjemmel, til at afføre (høste) samme sæd, og hun berettede, at samme gård var hende affæstet, og at det var sket, mens hun var flyttet fra gården, og hun syntes, at det var gjort med urette. Hun fremlagde kongens (fæste)brev på gården, som var givet, efter at gårdens jord var blevet tilsået. Dertil svarede Las Nielsen, at fogeden på Skanderborg slot havde sat Benedict Jenses ud på grund af forsømmelse, og at han siden havde fæstet den bort til Las Nielsen, som også havde givet landgilde af gården, så derfor lød dommen på, at han med rette bør nyde samme sæd, og at Per Persen ingen uret havde gjort Bendict Jenses.
Var herredstingets dom blevet underkendt, kunne det have kostet Peder Pedersen dyrt, for den tidsdommere var selv økonomisk ansvarlige for dommene, de afsagde, og skulle, når en dom blev underkendt, udrede erstatning til den uretmæssigt dømte og desuden betale sagsomkostningerne ved appeldomstolene landsting eller den endnu højere instans, kongens retterting og desuden betale en bøde til kronen. Dette økonomiske ansvar var årsagen til, at herredsfogeder skulle være selvejere.
1584 bevilgede kongen at Maren, Peder Pedersens hustru i Borum, såfremt hun overlever sin mand, i et års tid efter dennes død oppebærer afgiften af kronens korntiende af Borum sogn kvit og frit. Efter Peder Pedersens død nød hans enke Maren Andersdatter også nogen frihed for afgift, hvilket kan ses af lensregnskaberne, idet en sådan manglende indtægt bogførtes på regnskabets udgiftsside, hvor der 1609/10 står: "For omdraget med Peder Pedersens hustru i Borum, eftersom kongelig majestæt har forundt hende at være fri for gæsteri og malt, som udgives af den gård hun påboer, som er malt 4 ørter og 2 skæpper". Maren Andersdatter har således overlevet sin mand med en hel del år, for hun ses i regnskabet til og med 1623/24. Det taler ligeledes for, at han havde været gift to gange.
Børn i 1 ægteskab:
i Laurids Pedersen Borum
* 1543 i Borum sogn, † 6 aug. 1602 i Århus
Han var gift med præsteenke Maren Pedersdatter. Hendes første mand var magister Peder Hermansen. Han kom som den ældste søn til at gå den studerede vej. Han tog navn efter sin fødeby og brugte, når han skrev latin, navnet Bordingius, fordi han derved fik navn tilfælles med en dengang i den lærde verden berømt slægt, hvis stamfar dr. Jacob Bording fra Antwerpen, døde 1560 som professor i medicin og kgl. livlæge. I tidens løb blev da Borum ombyttet med Bording. Han blev student fra Århus latinskole, han blev baccalaureus 1572 i Rostock, og han tog magistergraden 3. september 1673 i Wittenberg. I maj 1574 søgte han stilling i Århus, stærkt anbefalet af universitetet i en skrivelse til biskoppen i Århus. Der var først tale om stillingen som skolemester, det vil sige rektor ved katedralskolen. Domkapitlet skal have svaret, at dertil kunne han ikke antages, fordi skolemesterstillingen allerede var besat. Det svar har man åbenbart ikke været tilfreds med i København, for den 9 december samme år fik biskoppen og kapitlet i Århus brev fra kongen. "Da mester Laurits Borum i lang tid skal have studeret både i København og udenlands og er duelig til at tjene både i skolen og kirken, hvorfor også de højlærde i København særligt have anbefalet ham til at blive skolemester i Århus, skulle de beskikke ham hertil med den til skolemesterembedet henlagte underholdning, da den nuværende skolemester er ved forsørget med kannikkedømmer, vikarier og andet." Laurids Borum blev så lektor, da stillingen blev ledig i 1578. Det var en af de højeste embeder ved domkirken. Stillingen var oprindelig blevet indført efter reformationen og blev varetaget af en præst, der, som særlig teologisk kyndig, skulle undervise stiftets præster i den rette lære. Blandt gamle dokumenter fra Århus rådstuearkiv er et kongeligt originalskøde.: "at efterdi vi forfare, at sognepræsterne udi vor købstad Århus, så og læsemester og skolemester der sammesteds have ingen vis gård og residens, som de kunde bo og have deres værelser udi, og der dog udi vor kære herre faders tid salig og højlovlig ihukommelse er gjort den forordning, at sognepræsterne med kannikkedømmer skulle være forsørget, der på det at fornævnte sognepræster, læsemester og skolemester og deres efterkommere må have visse gårde, som de kunde påbo, have vi af vor synderlig gunst og nåde undt og tilladt".
ii Niels Pedersen
* Borum sogn, † 1616 i Århus
Begravet i "Vor Frue kirke".
Han var gift (1) med Anne Jacobsdatter
Han var gift (2) med Kirsten Lauridsdatter
Han var gift (3) med Karen Jørgensdatter
I 1582 forligtes Niels Pedersen på sin søster Anne Pedersdatters vegne med Harlev bymænd om noget jord på Lillering mark, som var tilliggende Framlev Bundgård. Han var 1584 rådmand i Århus, senere borgmester og høvedsmand for borgervæbningen. Som mange andre byer havde Århus en borgervagt og en borgervæbning. Der skulle være bevaret en mønstringsrulle fra 1588, og på det tidspunkt var borgmester Niels Pedersen høvedsmand. Rullen omfattede i alt 383 mand, hvoraf de 70 bedst rustede var udstyret med harnisk, lange spyd og slagsværd. Blandt dem var også den anden borgmester Jørgen Sommerfeld og ni rådmænd, næstkommanderende hed Knud Olufsen. Det omtalte harnisk bestod af to lårskinner, et for- og et bagstykke, en stormhue og to handsker, og slagsværdet var så stort og tungt, at det måtte føres med begge hænder. Borgmester Niels Pedersen blev i 1608 af byrådet og 24 mænd sammen med Oluf Rasmussen valgt til at repræsentere Århus ved Prins Christians hyldning. Niels Pedersen var som sagt gift tre gange, og på epitafiet i "Vor Frue kirke" ser man ham som en ældre herre med fire voksne sønner og to drenge og modsat dem de tre hustruer og fire voksne døtre. Foran dem ligger fire svøbelsesbørn, børn der er døde som ganske små, af de øvrige ti børn kender man nu kun de tre sønner samt de tre døtre. Bag personerne ses en fremstilling af hyrdernes tilbedelse. Maleriet er indsat i en stor rigt udskåret og stafferet ramme. Epitafiet er fra omkring 1616, desværre mangler teksten, der må formodes at have siddet i det nu tomme topfelt. Den ovenstående fordeling af Niels Pedersens børn på to ægteskaber bygger på deres fornavne med hensyntagen til gammel opkaldeskik. En fordeling der bekræftes af en senere arvestrid om, hvem der var berettiget til at tage arv efter Kirsten Lauritsdatters søster Mette Lauritsdatter, som var gift med borgmester Søren Jensen Frost.
iii Anne Pedersdatter
* før 1550 i Borum sogn, † 27 nov. 1630 i Kalbygård, Låsby sogn
Hun var gift med Jon Andersen Delefoged på KalbygårdI en strid om ejendomsretten til en gård Tovstrup i 1669 fik ejerne, der da havde købt gården, tinglæst nogle gamle adkomster angående et mageskifte, som havde fundet sted mellem Jon Andersen og kronen. Det gamle tingsvidne var dateret 30 januar 1581. "bemelder i blandt andet, på fornævnte ting stod Peder Knudsen i Tovstrup for tings dom og bekendte, at det stykke jord, som kaldtes Vetholm, engjorden, som vender mod østen for Jon Andersens mølle og mølledam, som lå til den skovmølle til hans gård, der har han velligen undt og samtykt at må bruges til Jon Andersens mølle, fra en bøg stående øst op fra mølledammen ved den nordre side af skellet ved en gammel hulvej, til en hul eg stående ved den søndre side af skellet, og har herimod bekommet til sin gård igen til magelav et stykke jord og skov af Jon Andersen, som ligger i hans skovsmål, til sin bondegård i Tovstrup, som er fra engkæret og vester til 3 sten”. På tinget blev i 1669 fremlagt endnu et dokument, et pergamentbrev også fra 1591, som viser hvilken ejendom Jon Andersen fik tilskødet. "For tings dom stod forstandig mand Sejer Lauritsen i Voldby og Sejer Answeawn i Putrup, som var fornævnte Jon Andersen hans lovhævds lovhøringe, hvilke fornævnte to dannemænd her lyderlig i dag for tingsdom vidnede og kundgjorde, at de nu i dag hos var i Tovstrup i den gård, Las Jonsen iboer, der hørte og så de, det Jon Andersen gav en lov og gjorde en lovhævd selv tolvte med jordengens bønder og bondesønner, gildemænd, som var Rasmus Lauritsen i Sorring, Svend Knudsen, Laurids Andersen ibid, Rasmus Hvas i Tovstrup, Peder Jensen i Flensted, Jens Madsen i Holmstol, Niels Simonsen i Mollerup, øren Nielsen ibid, Anders Pedersen i Borum, Søren Jensen i Storring og Peder Frandsen i Galten."Det vil sige, at han havde to vidner til at bekræfte, at 12 selvejerbønder sammen med ham havde været med til at fastlægge det nye skel, og at det var ske til Lovtidedag", altså rettidigt, eftersom han på 3 forudgående ting til gengæld havde lovbudt en "hans jordegen bondegård i Tovstrup, som Rasmus Jonsen iboede", med al den tilliggende, 3 fulde otting jord over al Tolvtrup skov og mark, vådt og tørt intet undtagen i nogen måder, fra ham og hans hustru Anne Pedersdatter og deres sande arvinger til evindelig ejendom."
Børn i 2 ægteskab:
iv Anne Pedersdatter
* Borum sogn, † 1635 i Skovsrodsgård, Tulstrup sogn
Hun var gift med Jens Bertelsen i Skovrodsgård, Tulstrup sognGården nævnes første gang i 1554, da Jens Bertelsen blev udnævnt til delefoged for Skanderborg slot i Gjern herred. Delefogeden var en kongelig embedsmand i 1500- og 1600-tallet, som varetog kongens interesser på tinge og førte tilsyn med kongens bønder. Han havde også politimyndighed. Jens Bertelsen fik 27 nov. livsbrev på gården. Det betød, at han var fri for landgilde, arbejde, gæsteri og andre tyngende forpligtelser, hvilket også gjaldt hans efterlevende hustru.Tulstrup kirkes klokke hænger i en stabel ude på den aflange, næsten rektangulære kirkegård, der omgiver hele kirken. Indskriften på klokken fortæller bl.a., at den er støbt i 1652 af en klokkestøber i Odense, og skænket kirken af to af dens kirkeværger. Indskriften lyder:
»ANNO 1652 HAVER JENS BERTELSEN OC LAVERS BERTELSEN KIERCKEVERDER LADE STØBE
DENNE KLOCKE PAA KIERCKENS BEKAASTNING GVD TIL ERRE OC OS TIL GAFVN SAA STØBER
VI DIG I JESV NAFN«.
v 1652 Anders Pedersen
* ca. 1551 i Borum sogn † feb. 1631 i Borum sogn
Han blev gift (1) med Maren Pedersdatter
Han blev gift (2) med Barbara Nielsdatter
Han blev gift (3) med Boel Lauridsdatter
vi Peder Pedersen
* i Borum sogn, † 5 nov. 1652 i Århus
Han var gift med Maren Lauritsdatter. Han var byfoged i Århus ml. 1606 og 1609 og er antageligt derefter blevet købmand, han var rådmand ml. 1624 og 1626, og han var borgmester i Århus i 1636 - 39 samt i 1649. Ægteparret døde kort tid efter hinanden. Den 21. dec. 1652 blev der holdt skifte, og han har været en velhavende mand, men selvom han efterlod sig fast ejendom, var der også megen gæld. "Den gård og ejendom, salig Peder Pedersen iboede, med et fuldt gårdsavl og markjord, som dertil udi alle Århus vange liggende" blev vurderet til 660 sldl. "Dernæst syv bider, liggende her i Århus i Møllestien mellem Niels Bondesens have og den liden gyde, vurderet for 300 sldl", dog med en tilføjelse " er agtet 20 dlr. ringere, eftersom de ej for et fuldt syn kunne udlægges". Skiftet et sluttet ned et udlæg til kreditorerne og med lodkastning mellem arvingerne om, hvad de skulle have af det, der blev til overs.
vii Oluf Pedersen
* 1570 i Borum sogn, † 1650 i Borum sogn
Han var selvejerbonde og herredsfoged i Framlev Herred.
Han var gift med Karen Sejersdatter, datter af ridefogeden på Oustrupgård og herredsfoged i Gern herred Sejer Andersen Bonde og Johanne Eriksdatter Grøn. Hun var altså sønnedatter af herredsfoged Anders Bonde. Dette viser det umulige i, at Maren Andersdatter også skulle være datter af ham.
Tingbog 1598 Borum, Framlev Herred, Århus Amt.
Borum Oluf Pedersen for en kvinde han havde med at gøre. 2 dlr.
viii Jesper Pedersen
* 1571 i Borum sogn, † 1655 i Oustrupgård, Røgen sogn
Han blev gift senest 1599 med Johanne Eriksdatter Grøn som var svigermor til hans bror Oluf Pedersen. Hun var enke efter Sejer Andersen Bonde, der havde været kronens ridefoged i Gjern herred. Oustrupgård blev efter Jesper Pedersens tid kaldet "Herredsfogedgården". Ved den senere opgørelse af arven efter ham og Johanne Grøn kan man se, hvad de ejede og en del om familieforholdene efter herredsfoged Peder Pedersen i Borum.Se nærmere om Herredsfoged Jesper Pedersen i afsnittet herunder.
3305 Maren/ Marine Andersdatter † ca. 1624 i Borum sogn
Det vides ikke, hvornår Peder Pedersens - antagelig første - kone døde, og han blev gift med Maren (Marine) Andersdatter, men det kan med sikkerhed fastslås, at hun ikke var datter af herredsfogeden i Gern herred Anders Bonde på Oustrupgård i Røgind sogn, som visse kilder anfører (S. Leth Danielsen). Oustrupvej 75, Røgen ”Oustruplund” Udstykket fra Oustrupgård i 1857
Herredsfoged Jesper Pedersen
Herredsfoged Jesper Pedersen i Oustrupgaard 1599 - 1651 får stor betydning for slægten og dens udredning.
Jesper Pedersens kone, Johanne Eriksdatter Grøn var som sagt enke efter Sejer Andersen Bonde, der havde været kronens ridefoged i Gern herred. 1604 blev Jesper Pedersen fritaget for landgilde mv. så længe han var herredsfoged, og 4 år efter nedsættelsen af afgiften af kronens korntiendepart af Sporup sogn.22. april 1608 blev han, så længe han var herredsfoged, fritaget for afgifter af kronens andel af Sporup sogns korntiende, som han da havde fæstet.Det var almindelig brugt at fæste kronens tiende ud til en enkelt person, enten på egne eller på et helt sogns vegne, hvilket var til fordel for alle parter, idet kronen så var sikker på en fast afgift, mens fæsteindehaveren kunne have fordel af kontrakten, når høsten var stor, idet der var tale om kronens del et af hvert tiende høstet neg. Bønderne indgik tilsyneladende også en kontrakt med Jesper Pedersen om levering af en nærmere fastsat mængde, hvilket også var almindeligt, for så slap man for besværet med at tælle negene på marken. De dårlige høstår efter kejserkrigen kan have været årsag til, at der opstod strid mellem bønderne og Jesper Pedersen om tiendebetalingen. De må have klaget deres nød til kongen, for i 1634 fik lensmændene både i Silkeborg og Skanderborg len besked om hos begge parter at forhøre sig om, hvordan det forholdt sig, og i givet tilfælde at tilholde Jesper Pedersen at lade sig nøje med den del, som med rimelighed tilkom ham, eller lade kornet tælle på marken efter loven.
Når brevet blev sendt til to lensmænd, var det fordi Jesper Pedersen, foruden den ovenfor nævnte tiende, også havde fæstet den tilsvarende tiende af Røgen sogn. l639/40 løste Søren Jensen i Dallerup husbondhold for en halv selvejergård sst., og Mikkel Pedersen og Jørgen Jensen i Røgen husbondhold af en selvejergård i Røgen. Begge disse gårde tilhørte Jesper Pedersen. Da tre bønder på engang skulle betale husbondhold, må det være, fordi Jesper Pedersen netop det år havde erhvervet gårdene, måske som arv efter Johanne Grøn, hvis dødsår man ikke kender.
Året efter fæstede han to små stykker jord på Klintrup mark, som lå til Røgen kirke. Fæste på sådanne stykker jord blev ledigt, når fæsteren døde, også ægtefæller måtte søge en ny fæstekontrakt, så Johanne Grøn kan have fået dem i fæste efter sin første mand Sejer Andersens død, og før hun blev gift med Jesper Pedersen.
Som allerede nævnt er det salget af arvelodderne efter Jesper Pedersen, som røber, hvem hans søskende var, og hvilket bondegods der var tale om, blandt andet den del af Sejerslægtens gods i Farre, som han og Johanne Grøn havde købt og fået skøde på i 1626. Kongetiende 1617-18. Stedsmål af kongens anpart korntiende. Den 3. november er oppebåret af Jesper Pedersen i Oustrup til stedsmål af K.M.s anpart korntiende af Røgen sogn, som ham er stedt og fæstet hans livstid og skylder 7 ørter korn er 7 dlr.Hads herred 1633-34. Stedsmål. Laurits Sørensen sst. af noget jord i Åkær mark, Jesper Pedersen i brug havde og fradøde. 4 dlr.
Gern Herred 1639-40. Stedsmål. Søren Jensen i Dallerup til husbondhold af ½ selvejergård sst., Jesper Pedersen i Oustrup tilhører. 5 dlr.
Mikkel Pedersen og Jørgen Jensen i Røgen til husbondhold af 1 selvejer bondegård sst., for-skrevne Jesper Pedersen tilhører. 1 dlr. 1 okse.
Gern herred 1640-41. Stedsmål. Jesper Pedersen i Oustrup af 2 små stykker jord på Klintrup mark, og under den ene ager på Oustrup agerende, hvor i kan sås 3 skæpper byg, skal deraf årlig give til Røgen kirke, hvor samme jord tilligger 1½ skæppe byg. 1 dlr.
Det har ikke været et øde eller forfaldent bondehjem, Jesper Pedersen drog ind til, og selv er han næppe kommet tomhændet til Oustrupgaard; det er derfor ikke sandsynligt, at udbetaling af arv til hustruens tre børn af 1.ste ægteskab har forvoldt noget dagligt afsavn for ægteparret, især da arven i hovedsagen bliver jordegods, der tidligere havde tilhørt Sejer Bonde som selveje. Desuden er Jesper Pedersen vel som andre fogeder fritaget for at svare en del af de på gården hvilende afgifter, og på de af Sejer Bonde fornyelig opførte bygninger har han næppe haft store udgifter.
I lenets Jordebog for 1603-04 er gårdens skyldangivet at være 3 ørte Rug, 3 ørte Byg, 3 ørte Havre, ½ Fdg. smør, 1 svin, 6 hofheste, 4 jægerheste og 3 Skl. af et hus i Toustrup. I stedet for smørafgiften af stadsgårdjorden, der er omtalt i regnskab af 1573, er her fastslået, hvor mange heste, der skal holdes på gården. -- Endnu på dette tidspunkt nævnes Jesper Pedersen som "Landbo-Bonde" (Fæstebonde), men inden udløbet af året 1604 er han andet steds nævnt som herredsfoged over Gjern Herred, et hverv, som han røgter i henved et halvt hundrede år.
Det var på den tid almindeligt, at Kronens tiende bortfæstedes til stedkendte, ansete mænd, en ordning, der som regel bragte størst fordel for sidstnævnte part. Det falder således i Jesper Pedersens lod at overtage fæstet af Sporup Sogns Kongetiende mod en årlig ydelse af 5 ørte rug, 5 ørte byg, 1½ ørte 5 Skp. havre og 7½ Skp. gryn, og i stadfæstelsesbrevet af 19. april 1608 sikrer kongen ham fæstet for livstid. Mærkeligt nok giver kongen ham få dage eller afslag i fæsteafgiften. I kgl. åbent brev af s. å. er havre- og grynydelsen strøget, og Jesper Pedersen slipper med kun at betale de 10 ørte korn årlig, vist i dobbelt forstand en "Kongehandel" for herredsfogeden.
Ud over skematiske optegnelser i jordbøgerne er intet nævneværdigt fundet om Oustrupgaard før 24. april 1622. Nævnte dato får gården besøg af tre af rigets fornemme adelsmænd: Rigsråd Eske Brock til Gl. Estrup, Lensmand over Dronningborg Len, Rigsmarsk Jørgen Skeel til Sostrup og Knud Gyldenstjerne til Tim og Lyngbygaard, Lensmand på Hald. Adelsmændene var på rejse og kendte måske fra rejser eller jagtudflugter med den unge konge Jesper Pedersens navn fra hjemmet i Borum, der ikke var ukendt med at tage mod fornemt besøg; eller måske de havde kendt Sejer Bonde og hørt om "Slottet" og om de "gode Lossementer og Staldrum" i Oustrupgaard og har derfor valgt sig dette sted som opholdssted og natteherberg under rejsen. Det er nok muligt, at Jesper Pedersen har følt det som en ære at modtage så fornemme gæster, og sandsynligvis har han under besøget været iført kisteklæderne og har i lighed med adelsmændene ikke manglet pibekraven om halsen eller Degen (Kaarde) ved siden (se billedet på ligstenen), og selv om Eske Brock ikke ved den lejlighed har anbragt noget kryds ved dagbogens dato, hvad han ellers havde for skik, når han fik sig en god rus sammen med kongen, så har dog nok herredsfogeden og hans gæster efter datids skik kortet dagens sidste timer ved at drikke en skål øl eller et bæger med hverandre, forinden de begav sig til ro i Oustrupgaards lune alkover.
Nogen betaling for opholdet har Jesper Pedersen vist ikke ønsket at modtage og er sikkert heller ikke blevet betaling tilbudt, men i Eske Brocks dagbog anføres, at adelsmændene forinden afrejsen "overrakte kvinden en pengegave".
Om kvinden, der her omtales, er Johanne Grøn er uvist; måske er hun allerede død på det tidspunkt (1616), da Ligstenen i Røgen Kirke bekostes, og Jesper Pedersen gift anden gang og da måske med den Karen Pedersdatter, om hvem det i Sognejordebogen af 1661 hedder: "Karen Pedersdatter, som forrige år boede i Oustrup og nu har i fæste noget jord til Røgen Kirke liggende". Det ligger nær at antage, at det er hende, der har skænket prædikestol til Røgen Kirke, da stolen bærer navnebogstaverne K. P. D.
Skønt den efterfølgende tid med Christian IV.s krige er rig på begivenheder, der var skæbnesvangre såvel for land og folk som også for befolkningen i Gjern og omliggende herreder, er Jesper Pedersens navn kun truffet enkelte gange og da uden at være knyttet til sager af nævneværdig betydning. Først efter Wrangels plyndringer under krigen 1643-45 dukker den gamle herredsfoged "frem aa Da’r" og skal da sammen med ridefogeden fra Silkeborg syne krigsskaden i herredets hårdest hjemsøgte Sogne: Linaa, Skanderup og Sporup. Og endelig nævnes han 1651 som den, der skal betale »een part 6 ørte havre ög i Rdlr" som andel i den afgift, derunder navn af plovhavre el. hospitalhavre fra gammel tid var pålagt herredet at yde til Aarhus Hospital.Jesper Pedersen er nu en gammel mand, og efter omtrent i et halvt hundrede år at have beklædt stillingen som herredsfoged bliver han ca. 1650 afløst af Henrik Lauridsen, der efter at have tjent slotsfogeden Henrik Spend i Skanderborg har overtaget fæstet af en gårdpart i Kalbygaard, og ret længe derefter har det næppe varet, før døden har ramt den gamle herredsfoged.
I Røgen kirke ligger den smukke gravsten over Johanne Eriksdatter Grøn og hendes 2 ægtemænd med portrætfigurer og denne indskrift:
"HER ER BEGRAFVET ERLIG MAND SEIER ANDERSEN I OVSTRVP, FVRDOM RIDEFOGIT TIL SKANDERBORIG SOM I EN CRISTELIGE TRO AFSKILDIS FRA DENNE IAMMERDAL DEN 6 SEPTEMBRIS AAR 1598, MED SIN KIERE HØSTRV, ERLIG OC GUDSFRØGTIG QUINDE JAHAN GRØN, SOM DØDE DEN - AAR . HER HOS HVILER SIG HINSIDIS ANDEN HOSBVND ERLIG MAND IESPER PEDERSEN FØD I BORVM FORDVM HERRITZFOGIT I GIERN HERRIT SOM DØDE - AAR - OC LOD HAND BEKOSTE OC VDHUGGE DENNE STEN 1616, GVD GIFVE DENNOM ALLE EN ÆREFVLD OPSTANDELSE AMEN"
De 2 sidste dødsår er ikke udfyldt, men det vides, at Jesper Pedersen døde ca 1655. Han efterlod sig ingen børn.
Blandt dem, der tager arv efter Jesper Pedersen, er børn og børnebørn af hans søskende i Borum samt Anders Jonsen i Vissingkloster, der formentlig er søn af Jesper Pedersens søster Anne Pedersdatter, tidligere gift med afdøde Jon Andersen af Kalbygaard.
Det arvede gods omfatter bl. a. jord og skov i Bjarup og Volstrup, skovskifter i Sorring Nørskov (Haverballe. Holm-Ris m.m.). Part i en gård i Klintrup med et gadehus s. St., part i en gård i Røgen og et hus i Toustrup.
Gennem en længere årrække i tiden efter 1661 er parter af nævnte arv og de til denne arveberettigede personer ofte omtalt i Gjern og Framlev Herreders tingbøger, og da arven især tilfalder medlemmer af det gamle fogeddynasti i Borum, der tæller mange medlemmer, og da tillige en del af disse omtrent på samme tid tager arv efter tidligere omtalte Karen Sejersdatter, hvis arv fra Oustrupgaard endnu er i slægtens eje, giver tingbøgerne interessante oplysninger om de to gamle slægter i Oustrup og Borum; men til gengæld volder det adskillige vanskeligheder at holde de to grupper af arvtagere ud fra hverandre.
Med herredsfoged Jesper Pedersens død er en hundredårig periode af gårdens historie afsluttet; et nyt afsnit begynder og finder omtrent hundrede år senere sin afslutning ved ryttergodsets salg 1767.
Gravsten i Røgen kirke over herredsfoged Jesper Pedersen, hans hustru Johanne Grøn og hendes første ægtemand, ridefoged på Skanderborg Sejer Andersen i Oustrup.
|
| Pedersen, Peder (I501940)
|
| 12840 |
rådmand og købmand.
Oluf Nielsen Bager blev formuende ved store leverancer til hæren under den nordiske Syvårskrig; han forstrakte staten med lån og betalte importen af udenlandske varer med øksne og korn. Fra omkring 1573 blev han statens debitor og blev ramt af nedgangen i den danske øksenhandel. Sin formue anbragte han væsentligt i købstadejendomme i Odense, og sammen med Hans Mule var han i 1570'erne byens højeste skatteyder (Wad, Fra Fyens Fortid, I, 1916, s. 80 f., Halling, Meine Vorfahren, I, 1905, s. 205 ff., Dansk biogr. Leks., I, 1933, 619 ff.). Han blev begravet i Gråbrødre kirke, men epitafiet over ham og hans familie er nu anbragt i St. Hans kirke. I 1551 ægtede han Margrethe Clausdatter, datter af Claus Eriksen, d. 1550, i Bogense og Maren Bangsdatter, d. 1545. Hun tilhørte således den ansete rådmands-slægt i denne by, der betegnes »de Bogense herremænd« (Wad, Fra Fyens Fortid, I, 1916, s. 80 f., Halling, Meine Vorfahren, I, 1905, s. 205 ff., 9 f.; Thott, 1426, 4°, s. 15, 36; Saml. t. Fyens Hist. og Top. IX, 1884, s. 294 ff.). | Bager, Oluf Nielsen (I501174)
|
| 12841 |
Niels Olufsen Bager, f. c. 1553, d. 1602; nævnt rmd. 1598-1602.
Iflg. epitafiet over Oluf Bager i St. Hans kirke må Niels Bager formodes at være født c. 1553, og han er sandsynligvis død 1602 (Halling, Meine Vorfahren, I, 1905, der iøvrigt har udførlig redegørelse for Niels Bagers slægt, nævner 161603 som dødsår, men af Ktm. tbg. 1602, 6/12 fremgår, at han da må være død, idet Maren salig Niels Bagers nævnes; derimod var han levende endnu i september auf. år; jvf. Wad, Fra Fyens Fortid, IV, 1924, s. 45). Han handlede med lenskorn og fik 1579 tilladelse til at købe al det rug og malt, der tilkom kongen af Kalø lens indkomst (Kane. Brb. 1579, 28/11), og i 1599 krævede kongen ham for 1069 dir., som Niels Bager blev skyldig på sit regnskab 1597 (Kane. Brb. 1599, 17/3, 10/10, 24/12). Niels Bager havde i 1584 en stor sum penge tilgode hos nogle adelsmænd og fik tilladelse til at modtage frit gods som brugeligt pant og beholde det, til pengene blev betalt (Kane. Brb. 1584, 10/1). I 1591 fik han tilladelse til at indløse Kirkeby gods i Sunds herred, som afdøde fru Birgitte Rønnov, Henning Qvitzovs enke, havde haft, og han måtte beholde det for 404000 dir. Senere fik Niels Bager beløbet udbetalt, og godset blev lagt under Lykkesholm (Kane. Brb. 1591, 24/12, 1592, 12/6, 1594, 17/7, 3/9, 1595, 6/5). I 1586 fik han tilladelse til toldfrit at lade uddrive et kobbel staldøksnsne på 200 stk. (Kane. Brb. 1586, 6/11), og han, der søgte sin meste handel og næring til søs og lod sine varer op- og udskibe i Kerteminde, fik bevilling til, at han indtil videre måtte bruge handel og vandelel, som om han var bosiddende borger i Kerteminde, men han skulde gøre borgerlig tynge Uge med de bedste borgere i Kerteminde og samtidig fuldgøre sine borgerlige pligter i Odense (Kane. Brb. 1587, 4/3). Borgerskabet i Kerteminde klagede over, at Niels Bager gjorde dem forprang med indlændiske og udlændiske og særlig med landkøb hos bønderne, af hvem han opkøbte de varer, de havde at sælge, så de ikke søgte akseltorvet; undertiden førte han hele stykker klæde ud på landsbyerne på Hindsholm om søndagen og solgte dem ved sognekirkerne i antal, hvorved han berøvede borgerne al handel (Kane. Brb. 1588, 3/12). Foor Kerteminde byting fremlagdes 1599 et register på, hvad Niels Bager var skyldig for told og sise, hvoraf fremgår, at han havde eksporteret øksne til Lübeck og Rostock og Rostockerøl til Aalborg (Ktm. tbg. 159999, 7/5). I Kerteminde erhvervede han sig en del grundejendomme. Oluf Bager skødede ham 1591 en gård i Strandgade, som si. Mikkel Bager havde ejet, samt to boder i Strandgade og en gård og grund næst op til det muredredde hus, som Niels Bager selv havde ladet bygge; yderligere fik han Jørgen Moritzens gård i Strandgade (Ktm. tbg. 1591, 8/3). Kort efter fik han skøde på en jord ved Stranden (Ktm. tbg. 1591, 26/4). Han købte e en jordegen gård i Beldringe og fik lov at afløse landgilden med penge (Kane. Brb. 1593, 29/6). Efter hans død måtte enken, Maren Knuds¬datter Seeblad, føre en række processer med adel om betaling af gæld; således tiltalte hun Christopher Bild og krævede, at han skulde betale sin søster Birgitte Bilds håndskrift af 16/1 og 21/8, 1599 samt af 17/6, 1601 (K.R.D. 1604, 15/5). Hun tiltalte Jørgen Kaas E Emmiksen til Gelskov, fordi han ikke havde holdt sin manelse, som hun havde gjort ham efter hans brev af 1603, 26/6 (K.R.D. 1604, 22/5), ligesom hun tiltalte Karine, Hans Spiegels datter, til efter brev af 1599, 8/9 til Niels Bager at beetalle 34 dir. 3 mk. 4½ sk. for varer, hun havde fået 1590 og 1591 (K.R.D. 1606, 13/3), og Susanne Lykke til Klingstrup for 400 dir., som hun restede på et brev dat. Rygaard 1587, 22/6 på 1000 dir., som hun havde givet sisin broder Lave Lykke for hans anpart i Klingstrup (K.R.D. 1606, 18/3). Maren tiltalte ligeledes Peder Bille for nogle penge efter hendes husbonds regnskabsbog (anf. sted). - Efter Niels Bagers død realiserede Maren Knudsdatter SeSeeblad åbenbart en væsentlig del af de faste ejendomme, og navnlig ejendommene i Kerteminde. Hun lod syv ejendomme i Kerteminde vurdere 1607 (Ktm. tbg. 1607, 9/11), solgte 1610 et hus i Kerteminde (Ktm. tbg. 1610, 30/4), en hus oog en gård i Vestergade i Kerteminde (Ktm. tbg. 1610, 4/6), hendes lod i en gård (Ktm. tbg. 1610, 17/9), et hus i Langegade (Ktm. tbg. 1610, 24/9), en gård i Præstegade (Ktm. tbg. 1610, 1/10), et stykke øde jorord i Langegade (Ktm. tbg. 1611, 4/3), og et hus med rettighed til stolestade i kirken (Ktm. tbg. 1613, 8/3). De fleste af disse ejendomme blev solgt til borgere i byen, men et stykke jord i Langegade solgte hun til Hans Oldeland til Trellerup (Ktm. tbg. 1611, 29/4), og den murede gård i Strandgade tilskødede hun sin svigersøn Johan Borchartsen (Ktm. tbg. 1613, 19/7), medens en anden gård i Strandgade solgtes til brgm. Poul Skinkel (Ktm. tbg. 1613, 20/12). Hun fik i 1614 sin broder, Otte Knudsen Seeblad, beskikket som værge (Od. rbg. 1614, 28/2); i de følgende år førte hun langvarige processer med Maren Oluf Hansens og med Jørgen Mule (Od. rbg. 1615, 12/6, 23/10, Kane. Brb. 1617, 31/7, Od. rbg. 1617, 22/9, 8/12, 1618, 16/2, 20/7; jvf. Wad, Fra Fyens Fortid, I, 1916, s. 101 ff.). Hun nævnes ikke i retssager efter 1621. [4]
| Bager, Niels Olufsen (I501152)
|
| 12842 |
A Home of Order and Love
James Jens Hansen
Early Pioneer sent by Brigham Young
to settle this valley
(all Danish immigrants)
1 Maren Katrine Christensen
2 Karen Peterson
3 Caroline Jorgensen Knudsen
4 Karen Anderson
5 Mary Sorenson
6 Maren Katrine Larsen
7 Maren Bischoff Jacobsen
8 Mettie Marie Hansen
9 Dortha Christina Johansen
10 Karen Fredricksen
11 Mary Kristine Rasmusen
12 Kamilla Larsen
13 Martha Christensen
14 Anna Elizabeth Nielsen
14 wives and 37 children
| Hansen, Jens (I503598)
|
| 12843 |
Aalborg, Aars, Ravnkilde, Hovedgaarden Nørlund, Hovedgaarden Nørlund, 99 F1, FT-1850, opslag 18
Peter Jensen 29 Ugift Kudsk Ørslevkloster Sogn, Viborg Amt
FT 1855 Ravnkilde, 80 et Huus opslag 13
Peter Jensen 34 gift .. Sogn, Viborg amt Daglejer, Husfader
Anne Pedersdatter 32 gift her i Sognet hans Kone
Else Petersen 1 do deres Barn
Aalborg, Aars, Ravnkilde, Skaarup, 1 huus, 46, FT-1860, opslag 8
Peter Jensen 39 Gift daglaier. huusfader Grinderslev Sogn, Viborg Amt
Johanne Poulsen 36 Gift hans kone Vive Sogn, Aalborg Amt
Else Petersen 6 deres børn Her i Sognet [Ravnkilde]
Christian Petersen 4 deres børn Her i Sognet [Ravnkilde]
Ane Petersen 2 deres børn Her i Sognet [Ravnkilde]
Aalborg, Aars, Ravnkilde, Skaarup, huus, 18, FT-1870, opslag 60
Peter Jensen 48 Gift huusfader muurmæster Graverlev [Viborg]
Johanne Povlsen 46 Gift huusmoder hans kone Vive [Aalborg]
Christian Pedersen 13 Ugift søn her i sognet
Anne Marie Andreasen 13 Ugift datter Aastrup [Aalborg]
Anne Kirstine Pedersen 8 Ugift datter her i sognet
Aalborg, Aars, Ravnkilde, Skaarup by, Ravnkilde Sogn, Et Huus, 10, FT-1880, opslag 25
Peter Jensen 58 Gift Husfader, Tømmer Husfader. Tømmer Gunderslev Kloster Sogn
Johanne Poulsen 57 Gift Hans Hustru Vive Sogn, Aalborg Amt
Ane Marie Andersen 24 Ugift Tjenestepige Aarestrup Sogn, Aalborg Amt
| Jensen, Peter (I502865)
|
| 12844 |
Aarhus Stiftstidende 13. august 1982 p.4 | Rasmussen, Henry Tage Vincent (I504616)
|
| 12845 |
Aarhus Stiftstidende 17. juni 1970 p. 8 og 19. juni 1970 p. 20 | Pedersen, Valdemar Emil Helstrup (I500858)
|
| 12846 |
Aarhus Stiftstidende 18. december 1963 | Laursen, Jens Carl Rentz (I505642)
|
| 12847 |
Aarhus Stiftstidende 22. november 1988 p. 4 | Gustafsen, Ketty Florida Nelly (I502150)
|
| 12848 |
Aarhus Stiftstidende 24. august 1975 | Rasmussen, Metty Marie (I503947)
|
| 12849 |
Aarhus Stiftstidende 5. oktober 1975 | Mejer, Gilbert Andreas Pedersen (I503941)
|
| 12850 |
Aarhus, Ning, Malling, Pedholdt, Gård, 1, , FT-1850, B5459nbsp; Gift Hans kone Pedholdt es barn Pedholdt ing | Nielsen, Anders (I507605)
|
|
|
|
