Forside Søg Login  
Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Træ:  

Match 12,701 til 12,750 fra 14,222

      «Forrige «1 ... 251 252 253 254 255 256 257 258 259 ... 285» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
12701

1819.12.29
Retsmøde
Hammerum Herreds Politiprotokol 1815-1819

Aar 1819 den 29 December blev paa Hammerum Herreds Justits Contoir i Høyriis af Herredsfogden Landvæsens Kommissair Møller af Høyriis i Overværelse af hans Contoir Betiente Bondgaard og Skou som Testes optaget et Politieforhør i Anledening af, at Sognefogden Poul Andsberg i Ørre havde anholdt 2de omvandrende pasløse Personer, en Mandsperson og et Fruentimmer, udi Nyegaard i samme Sogn og i Gaar hidsendt disse under Bevogtning til nærmere Undersøgelse.
Den anholdte Mandsperson blev først fremkaldt og spurgt:
1. Hvad er Deponentens Navn?
Sv.: Hans Christian Nielsen Rosenlund.
2. Hvor gammel er han?
Sv.: I 22de Aar siden Paaske.
3. Hvor er han født og af hvilke Forældre?
Sv.: Han er fød i Sognefoged Christen [Øegaards] Huus i Skinnerup Bye og Sogn tæt ved Thisted, og døbt i Skinnerup Kirke. Hans Forældre ere omvandrende Glarmester Niels Rosenlund, ogsaa kaldet Niels Fynboe, og dennes for 3 Aar siden døde Hustrue Benneth Christensdatter, som i mange Aar vandrede omkring i Landet uden at have fast Boelig eller Opholdssted. Paa saadan deres Omvandring var det, Deponenten, som forklaret, blev fød i Skinnerup Bye, hvilket Fødested han forlod med Moderen saa hastig, hun havde Helbred og Kræfter til at fortsætte Vandringen.
4. Har Deponenten lært af læse eller skrive, og er han confirmeret?
Sv.: Nei! han har intet lært at læse, mindre at skrive og er ei confirmeret.
5. Hvor har Deponenten fra Barndommen af opholdt sig og hvorledes ernæret sig?
Sv. Indtil sit 18de Aar, eller saa omtrent, fulgte Deponenten omkring med sine Forældre i Thy og Salling samt i Egnen vesten og norden Holstebroe, i Hammerum Herred og paa Himmeland, og han tilligemed Forældrene ernærede sig i Forening ved Betlerie. Siden har Deponenten vandret omkring i de nævnte Egne, deels i Selskab med sin Broder Simon Nielsen, der og kaldes Skeele Simon, og deels med sin Søster Anne Margrethe og en med hende vandrende Person, der navngiver sig Johann Meyer, men almindeligviis kaldes "den gale Studenter". Saa har han og i de sidste 2 Aar stadig fulgtes med det nu med ham anholdte Fruentimmer, navnlig Mette Kathrine Jensdatter, med hvem han har avlet et Barn, der døde i Hvidberg Sogn i Salling noget før Mikkelsdag i dette Aar. Deponenten har i de sidste 3 a 4 Aar for en Deel ernæret sig som Glarmester og har hans Kjæreste nysnævnte Mette Kathrine Jensdatter tigget det Fornødne til deres fælleds Underholdning.
6. Hvor har Deponenten og Mette Kathrine Jensdatter i den senere Tiid havt Ophold og Natteqvarteer?
Sv.: Næstforrige Nat - nemlig imellem Mandag og Tiirsdag sidst - laae de i Jens Mortensens Huus i Nyegaard i Ørre Sogn, hvor de ankom Mandag Eftermiddag og strax efter anholdt som Løsgiængere efterat der fra Jens Mortensen var sendt Bud til Sognefogeden om deres ankomst. Natten mellem Søndag og Mandag sidst saavel som de foregaaende Nætter og Dage siden Onsdag i forrige Uge opholdt de sig stadig hos Søren [Søeborg i ...borghuus] i Tviis Sogn. Natten mellem Tiirsdag og Onsdag næstfør laae de hos Laust Siigs Enke i et Huus østen for Moesgaard i Vinding Sogn, Natten mellem Mandag og Tiirsdag hos Christen Wognstrup i Winding Sogn, Natten mellem Søndag og Mandag i et Sted kaldet Dahl i Tviis Sogn, Mandens Navn viides ikke, Natten mellem Løverdag og Søndag hos Anders Wibholm i Tviis Sogn, Natten mellem Fredag og Løverdag hos Mads Humle i et Huus østen Wind Bye i Wind Sogn. Natten mellem Thorsdag og Fredag hos Poul Søndergaard i Wind Bye. Natten mellem Onsdag og Thorsdag hos Christen Tvevad i Rørkiær i Vind Sogn, Natten mellem Tiirsdag og Onsdag i Kiærbekhuus i Idom Sogn, Mandens Navn viides ikke, Natten mellem Mandag og Tiirsdag i den østerste Gaard i Sognstrup i Nørrefelding Sogn. Natten mellem Søndag og Mandag i Smedegaard i Tviis Sogn, Natten mellem Løverdag og Søndag hos Poul Bødker i Møeberg Sogn, Natten mellem Fredag og Løverdag i de norderste Gaard i Snødder i Hjerm Sogn, Natten mellem Thorsdag og Fredag hos Niels Brogaard i Raast i Eising Sogn, Natten næstfør hos en Enke østerst i Eising Bye, hvilken Aften de af en Karl, der kom ind, erfarede, at der var seet en Ildebrand i Sydøst, som, efter hvad Deponenten senere erfarede, skulle have været paa Høyriis. Ved at foreholde Deponenten, at Ildebranden på Højriis ikke var en Onsdag, men en Tiirsdag Aften, tilstod han at have forglemt at angive, at de logerede hos Jens Westergaard i Lund Bye i Aulum Sogn den næste Nat førend de, som forklaret, kom til Søren Søeborg i Tviis Sogn, altså Natten mellem Tiirsdag og Onsdag i forrige Uge, og denne Forandring og Rettelse i den forrige Deposition giør, at der i Henseende til alle de foregaaende Natteqvarterer rykkes en Nat frem, og da bliver det Natten mellem den 7de og 8de December - den samme Nat Høyriis Ladegaard brændte - Deponenten logerede hos Enken i Eising Bye, hvor han som sagt erfarede, at der saaes Ildebrand i Sydøst. Næste Nat før - følgelig mellem 6te og 7de December - laae de i Traberg i Borberg Sogn, og Natten forved hos en Enke, der boede i et lidet Huus paa Banken mellem Dahlgaard og Over Ylleberg i Hodsager Sogn, hvortil de kom fra Aulum Sogn
7. Med hvilke andre omvandrende Personer har Deponenten i omforklarede Tidsrum eller nyelig har været samlet?
Sv.: I hele det nævnte Tidsmaal har Deponenten ikke seet eller været samlet med andre omvandrende Folk end Glarmester Jens Chr. Jensen og den saakaldte Snøvle Hans og dennes Kone, med hvilke han var samlet nogle Minutter ude paa Marken i Idom Sogn, da de tilfældigviis mødtes omtrent 8te eller 9 Dage før Juul, og hvor de blot talte om, hvor de hver for sig ventede at faae Qvarteer i Julehelligdage. Foruden de nysnævnte 3 Omløbere veed Deponenten ikke at have seet eller talt med nogen af saadanne Folk i de sidste 5 eller 6 Uger, undtagen en gammel Natmand navnlig Peder Grønning, som mødte Deponenten i Gjedahl i Eising Sogn Onsdagen den 8. December sidst i Følgeskab alene med 2de smaae Pigebørn. Hvor denne Peder Grønning kom fra, veed Deponenten ikke, men erfarede blot, at han den næstforegaaende Nat havde ligget i Gjedahl Bye og agtede sig til Salling.
8. Kjender Deponentern Johannes Axelsen, som før har boet i Ørre Sogn, og hvor længe har han kjendt denne?
Sv.: Deponenten veed ikke at have seet omspurgte Johannes Axelsen meere end een Gang, og dette var forrige Aar mellem Juul og Nytaar, da de - uventet for Deponenten - stødte sammen i et eenligt Huus tæt [norden] Winde Bye ved Skive, hvor der boer en Natmand navnlig Hans Mortensen. Johannes Axelsen var nemlig uden Følgeskab i dette Huus, da Deponenten og Hans Kjæreste samt dennes Broder Jens Christian Jensen kom dertil en Aften for at overnatte. De logerede da sammen der om Natten, skildtes ad om Morgenen hver til sin Side, og videre Bekjendtskab havde Deponenten ikke til Johannes Axelsen.
9. Er det Deponenten bekjendt, at omtalte Johannes Axelsen undvigte som Arrestant her fra Hammerum herred.
Sv.: Dette har Deponenten hørt sige baade af Omløbere og af Bønder, hvor han har loseret, men veed ej videre derom.
10. Har Deponenten nogen Kundskab om, hvor Johannes Axelsen opholdt sig siden de saaes og i hvis Selskab han har vandret omkring?
Sv.: Al den Kundskab Deponenten har om det Omspurgte er: at han for 4 eller 5 Dage siden var i Sognstrup i Nørrefelding Sogn samlet med sin Kjærestes Søster Kirsten Jensdatter og blev da af denne fortalt, at hun siden Pintsedag sidst havde vandret omkring med Johannes Axelsen paa Himmeland, som hun kort forinden havde forladt, da han var reist til Rold for der at hente sig en Vogn, hvori de fremdeeles vilde kjøre omkring. Hun - Kirsten Jensdatter - berettede derhos, at hun var kommet til denne Egn for at formaae sin Moder, den gamle Kirsten Christophersdatter til at tage hendes ældste Datter, et barn paa 6 Aar til sig, hvilket hun ønskede, fordi Johannes Axelsen var for haard i Omgang imod Barnet, og Deponenten erfarede siden, at hun endnu samme Dag overgav omtalte Barn til hendes Søster Johanne for at leveres Moderen. Endelig berettede hun og, at hun efter faae Dages Forløb skulde samles med Johannes Axelsen i Wolstrup Bye norden Holstebroe. Om dette skeete veed Deponenten ikke, men han har hørt, at de siden har kjørt omkring i en Eenspændervogn i Wind, Idom og Gjellerup Sogne. Om Johannes Axelsens seenere eller nuhavende Opholdssted er Deponenten aldeles uvidende.
11. Kan Johannes Axelsen læse eller skrive Skrivt?
Sv.: Det veed Deponenten ikke.
12. Kjender Deponenten nogen anden, og da hvem, af de omvandrende Personer, der kan skrive eller læse Skrivt?
Sv.: Deponentens Fader, Niels Fynboe har før kunnet skrive og læse, men om han nu kan, da han er 82 Aar gl. veed Deponenten ikke. Ei heller veed Deponenten noget om, hvor hans Fader opholder sig, thi det er over 6 Uger siden han sidst saae ham. Andre af de omvandrende Folk er det ikke Deponenten bevidst, der kan skrive eller læse.
13. Kender Deponenten en omvandrende Person, der kalder sig Rasmus og hvordan er denne af Udseende og Klædedragt?
Sv.: En omvandrende af omspurgte Navn - han kaldes undertiden Skraaddel Rasmus - var i Selskab med Johannes Axelsen og Deponenten samt Jens Christian Jensen, da de som forklaret loserede hos Natmanden i Winde ved Skive i forrige Aars Juul, hvor denne Rasmus forblev, da Deponenten og de øvrige gik derfra om Morgenen. Han er en høi og før Karl, mørkladen af Haar og Udseende, var den omtalte Tiid klædt i en blaae Trøie, blaae korte Buxer og blaae Vest. - Deponenten har ikke siden seet denne Person eller hørt noget om, hvor han har opholdt sig, dog hørte han fortælle, at han kort efter Mikkelsdag sidst var arresteret i Lemvig for begaaet Tyverie og undvigte fra Arresten, ligesom han og hørt, at han forhen i flere Aar skal have været i Tugthuset.
14. Har Deponenten ingen Kundskab om, at Johannes Axelsen og omtalte Rasmus skal have begaaet Tyveri i Salling.
Sv.: Deponenten har hørt forskjellige Steder i Salling - uden dog at kunne sige af hvem - at Johannes Axelsen og den saakaldte Skraaddel Rasmus ere mistænkte for at hos en Enke eller eenlig Qvinde i Lihme Sogn i Salling i sidste Foraar begaaet Tyveri af en betydelig Deel Klæder og Penge. - Han har ligeledes hørt at Johannes Axelsen og en vis Johannes Pedersen, som Deponenten ikke kiender, ere mistænkte for et i sidste Høst begaaet betydelig Tyveri hos en Sognefoged i Jegbjerg Bye i Salling, men veed ei videre end hvad Rygtet har sagt om nogen af Deelene.
15. Naar saae Deponenten sidst sin Broder Simon Nielsen eller Skeele Simon, og hvor opholder han sig nu?
Sv. Det er 5 eller 6 Uger siden Deponenten nogle Minutter var samlet med omspurgte Broder i Idom Sogn, og denne sagde da, at han agtede sig til Salling i Juulen, men Deponenten har ei siden erfaret om han er der eller hvor han er.
16. Har Deponenten nogensinde været arresteret, mistænkt eller anholdt for nogen Forbrydelse?
Sv.: For 4 eller 5 Aar siden blev Deponenten og en anden Omløber navnlig Henrik Jensen anholdt i Holstebroe som Løsgængere og Betlere og sad 4 Uger i Arrest, men blev derpaa løsgivne og kjørte til Reesen Kirke hvorfra de gik til Salling og videre omkring. Meere end denne Gang har Deponenten ikke været anholdt, og han tilføier, det er ham ikke vitterlig, at der overgik ham nogen Dom.
17. Eier Deponenten noget, og hvori bestaaer det?
Sv.: Nej! han eier aldeles intet videre end sine paahavende Klæder og sin medbragte Glaskiste, hvori ved Eftersyn befandtes 1 Kniv, 1 Syld, 1 Hammer. 1 Hugtang, 1 Fiil, 1 Cirkel, 1 Lodbolt og nogle smaae Stumper Glas.
18. Naar var Deponenten sidst i sit Fødesogn?
Sv.: I Kornhøsten dette Aar, da han som andre Steder søgte Næring som Glarmester.
19. Har Deponenten ingen Kundskab om, at Glarmester Jens Christian Jensen eller Jens Christian Gleerup har havt Sammenkomst og Omgang med Johannes Axelsen eller andre omvandrende Personer.
Sv.: Nej! derom veed han ej videre end forklaret.
Deponenten blev, da ingen anledning fandtes til videre at qvestionere ham afskediget fra Forhøret. Igien fremkaldtes det anholdte Fruentimmer og blev spurgt:
1. Hvad hedder Deponenten?
Sv.: Mette Kathrine Jensdatter
2. Hvor er hun født, af hvilke Forældre og hvor gammel er hun?
Sv.: Hun er født i et nedbrækket Huus, der beboedes af Jørgen Natmand paa Mørup Heede i Rind Sogn. Hendes Forældre ere afdøde omvandrende Glarmester Jens Jensen, der ogsaa kaldes Svinet, og dennes efterlevende Enke Kirsten Christophersdatter. Hun er i sit 26de Aar siden sidstafvigte Mortensdag.
3. Har Deponentinden lært at læse og er hun confirmeret?
Sv.: Nej! hun har ikke lært synderlig at læse og er desaarsag ej heller confirmeret.
4. Hvor har Deponentinden fra Barndommen af opholdt sig og hvorledes ernæret sig.
Sv.: Indtil sit 13de Aar fulgte Deponentinden omkring i Landet med sine Forældre, der ernærede sig ved Faderens Glarmesterarbeide og ved Moderens Strikkerie. Dernæst var Deponentinden i nogen Tiid i Følgeskab med sin ældre Søster Kirsten og sin Yngre Søster Johanne, med hvilken sidste hun i fleere Aar gik omkring og betlede, indtil deres Fader døde i Foråret 1813, fra den Tiid fulgtes Deponentinden med sin gamle Moder og sin Broder Christopher omkring og betlede, indtil for 2 Aar siden, da hun kom i Bekiendtskab med den her omhandlede Glarmester Hans Christian Nielsen, med hvem hun siden har vandret omkring og levet som hans Kone. De har avlet et Barn sammen, som i Julii Maaned sidst døde i Hvidberg Sogn i Salling, og de have ernæret sig ved deels ved den Smule han som Glarmester har kunnet fortiene, deels ved Betlerie af hende paa deres Omvandringer i Thye og Salling samt i Hammerum Herred og i Egnen norden og vesten Holstebroe. Deponentinden tilføiede endelig, at hun for 7 eller 8 Aar siden tiente en Sommer hos Christen Laursen i Dahlgaard i Thjørring Sogn, men har dog ikke noget Beviis ved Skudsmaal desangaaende.
5. Hvor har Deponentinden og Hans Christian Nielsen havt Ophold og Natteqvarteer i den seenere Tiid?.
Sv.: De laae Natten imellem Mandag og Tiirsdag i Nyegaard i Ørre Sogn, hvor de Mandag Eftermiddag bleve anholdte, fordi de intet Pas havde at fremviise. Dertil kom de fra Søren Søeborg i Søborghuus i Tviis, hvor de opholdt sig stadig siden Onsdag før Juul, da de dertil ankom fra Lund Bye i Aulum, hvor de Natten før, nemlig Natten mellem Tiirsdag og Onsdag, havde loseret hos Jens Westergaard. Natten mellem Mandag og Tiirsdag laae de hos Laust Siigs Enke i Winding, Natten mellem Søndag og Mandag hos Christen Wognstrup i Winding, Natten mellem Løverdag og Søndag i Stedet Dahl i Tviis Sogn, Natten mellem Fredag og Lørdag hos Anders Vibholm, ibidm, Natten mellem Thorsdag og Fredag hos Mads Humle i Wind, Natten mellem Onsdag og Thorsdag hos Poul Søndergaard i Wind, Natten mellem Tiirsdag og Onsdag hos Christen Tvevad i Røijkier, Natten mellem Mandag og Tiirsdag i Kierbekhuus i Idom Sogn. Natten mellem Søndag og Mandag hos Jens Sognstrup i Nørrefelding Sogn, Natten mellem Løverdag og Søndag i Smidegaard i Tviis Sogn, Natten mellem Fredag og Løverdag hos Poul Bødker i Maaberg, Natten mellem Torsdag og Fredag i Snødder i Hjerm Sogn, Natten mellem Onsdag og Torsdag hos Niels Broegaard i Raast i Eising Sogn, Natten mellem Tirsdag og Onsdag hos en Enke østerst i Eising Bye, hvor det den Aften blev sagt, at en stor Ildebrand saaes i sydøst, Natten mellem Mandag og Tirsdag i Traborg i Bording Sogn og Natten mellem Søndag og Mandag hos en Enke i et Huus mellem Dahlgaard og Overyllerberg i Hodsager Sogn.
6. Med hvilke andre omvandrende Personer har Deponentinden og Hans Chr. Nielsen i den omhandlede Tiid og nys før været samlet?
Sv.: Deponentinden svarede herpaa aldeles overensstemmende med Hans Chr. Nielsens svar til 7de Qvestion.
7. Kjender Deponentinden Johannes Axelsen, som før har boet i Ørre Sogn, og hvor længe har hun kjendt denne?
Sv.: Hun saae omspurgte Person første Gang for 4 eller 5 Aar siden i Jesper Thalunds Huus i Ørre, da han der kom ind og forlangte noget at drikke og snakkede noget med Jesper Thalund. Siden har Deponentinden seet ham en eneste Gang, nemlig forrige Aar imellem Juul og Nytaar, da de stødte sammen i Natmand Hans Mortensens Huus i Winde ved Skive, hvor han tilligemed en anden Omløber, der kaldtes Rasmus og dennes Søster Kirsten samt Deponentinden og Hans Chr. Nielsen loseret sammen om Natten. Deponentindens Broder Jens Christian Jensen loserede ogsaa samme Tiid og Sted. De gik derfra om Morgenen, hver sin Vej, undtagen omtalte Rasmus og hans Søster samt Deponentindens Søster Anne og dennes Ledsager Simon Nielsen eller Skeele Simon, som ogsaa var der. Disse 4re forbleve i Natmandens Huus. Deponentinden har ikke siden seet Johannes Axelsen og kjender ej videre til ham.
8. Veed Deponentinden, at Johannes Axelsen er undvigt som Arrestant fra Hammerum Herred?
Sv.: Dette har Deponenten hørt adskillige Stæder.
9. Har Deponentinden nogen Kundskab om hvor Johannes Axelsen siden har opholdt sig og hvem der har været i hans Følge.
Sv. Deponentinden svarede paa dette Spørgsmål ganske overensstemmende med Hans Chr. Nielsens Svar til 10de Qvestion.
10. Veed Deponentinden om Johannes Axelsen kan skrive eller læse Skrivt?
Sv.: Ja, Deponentinden har hørt af Johannes Axelsens Kone, som endnu boer i Ørre Sogn, at han kan skrive. Saa har og Kirsten Abrahamsdatter - en Datter af Natmanden Abraham i Rønberg - fortalte Deponentinden engang, da de var samlede i Salling, at Johannes Axelsen for et Aars Tiid siden, eller længere, havde i hendes Faders Huus i Rønberg skrevet et Brev, som han først sagde var til hans Kone i Ørre, men siden, da hun ville viide hvad han havde at skrive til sin Kone om, tilkiendegav at være til Kammerraad Møller paa Høyriis. Hvad dette Brev indeholdt, blev dog ikke omtalt, og ej heller hørte Deponenten videre om enten dette Brev blev afsendt eller ikke.
11. Kjender Deponentinden ellers nogen af de omvandrende Personer, der kand skrive eller læse Skrivt?
Sv. Den gamle omvandrende Niels Fynboe kan læse og skrive, men Deponentinden veed aldeles ingen anden af de omspurgte Folk, der kand skrive eller læse Skrivt.
12. Hvordan er den omforklarede Rasmus, der med Deponentinden og Flere loserede hos Natmanden i Winde af Udseende, og hvorledes var han klædt, da Deponentinden sidst saa ham?
Sv.: Denne Rasmus, der ogsaa kaldes Skraaddel Rasmus, er en høi og føer Karl, er blegladen og mørk af Udseende. Han var, da Deponentinden saae ham, i en blaae Trøie, blaae korte Buxer og en blaae Vest, som han sagde, han havde faaet i Tugthuuset, hvorfra han nylig var kommen ud, da han som forklaret var samlet med Deponentinden og Flere i Natmandens Huus i Winde.
13. Har Deponentinden hørt eller veed, at Johannes Axelsen og den omtalte Rasmus har begaaet Tyverier i Salling?
Sv. Deponentinden har fleere Stæder i Salling hørt fortælle, at det var de omspurgte 2de Personer, der i sidstafvigte Foraar stjal endeel Klæder og Penge hos en Pige i Lihme Sogn i Salling. Hun har ligeledes hørt, at Johannes Axelsen og en anden Omløber ved Navn Sorte Rasmus fra Himmeland skal ved Mikkelsdagstiider sidst have begaaet et meget betydeligt Tyverie hos en Sognefoged i Jebjerg i Salling.
14. Har Deponentinden nogensinde været arresteret eller tiltalt for nogen Forbrydelse?
Sv.: Nej! aldrig førhen.
15. Eier Deponentinden noget, og hvori bestaaer det?
Sv.: Nej! aldeeles intet uden sine nødvendige Gangklæder.
16. Har den med Deponentinden anholdte Hans Chr. Nielsen forhen været arresteret eller tiltalt?
Sv.: Nej! ikke Deponentinden bevidst.
17. Har hendes Broder Jens Christian Jensen havt noget Samqvem eller Følgeskab med Johannes Axelsen, den saakaldte Skraaddel Rasmus eller andre omløbende Personer?
Sv.: Med Johannes Axelsen veed Deponentinden ikke han havt nogen Sammenkomst eller Forbindelse, men Skraaddel Rasmus har hun hørt sige han fulgtes med nogle Dage sidste Sommer. Dog veed hun ikke hvor dette Følgeskab passerede. Ei heller veed hun hendes Broder har havt Samqvem med andre mistænkelige Personer.
18. Er Skraaddel Rasmus og Sorte Rasmus een og samme Person?
Sv. Nej! Saa vidt Deponentinden veed skal de være to forskjellige.
Deponentinden blev afskediget og hun tilligemed Hans Christian Nielsen hensattes under Bevogtning indtil videre. Han bliver uden Henstand at transportere til Amts-øvrigheden i Thisted for ved Højsammes Foranstaltning at tildeeles fornøden Underholdning i sit Fødesogn Skinnerup. Hun derimod bliver hensiddende indtil Ringkjøbing Amts høie øvrighed efter Modtagelse af dette Forhør, som i Afskrivt indsendes snarest muligt, har resolveret det fornødne angaaende hendes fremtidige Forsørgelse. - Forhøret, der følgelig er sluttet, stadfæstes med Underskrivt.
Datum ut supra
Møller
Som Testes: Bondgaard Skou


 		Rosenlund, Hans Christian Nielsen (I217)
 
12702

Aarhus, Hads, Randlev, , et Huus, 33, FT-1840
Jacob Rasmusen 50 Gift Huusmand og Snedker
Maren Knudsdatter 30 Gift hans Kone
Maren Jacobsdatter 13 Ugift deres Børn
Rasmus Jacobsen 7 Ugift deres Børn
Mikkel Jacobsen 3 Ugift deres Børn

Aarhus, Hads, Randlev, , hus, 7, 1, FT-1845
Jacob Rasmusen 55 Gift husmand og tømmermand Randlev
Maren Knudsdatter 37 Gift hans kone Bjerager
Rasmus Jacobsen 11 Ugift deres søn Randlev
Mikkel Jacobsen 7 Ugift deres søn Randlev
Mariane Jacobsen 2 Ugift deres datter Randlev

Aarhus, Hads, Randlev, Over Randlev, en Gaard, 44, FT-1850
Jens Simonsen 59 Gift Gaardmand, Husfader Her i Sognet
Johanne Poulsdatter 64 Gift hans Kone Gylling sogn, Aarhus amt
Jens Peter Jensen 27 Ugift Tjenestekarl, fraværende i Krigstjeneste Her i Sognet
Mikkel Jacobsen 14 Tjenestefolk Her i Sognet
Ane Mette Thomasdatter 20 Ugift Tjenestefolk Gangsted sogn, Skanderborg amt
Jens Eriksen 7 Pleiebarn Her i Sognet

Aarhus, Hads, Randlev, Over Randlev, et Huus, 25, FT-1860
Jens Nielsen 41 Gift Bysmed, Huusfader i Sognet
Karen Marie Jacobsen 38 Gift hans Kone [i Sognet]
Ane Margrethe Jensen 5 Ugift [deres datter] [i Sognet]
Jacob Peter Jensen 1 Ugift [deres søn] [i Sognet]
Mikkel Jacobsen 24 Ugift Smedesvend [i Sognet]
Niels Nielsen 19 Ugift Smedelærling Torrild
Ane Jacobsen 13 Ugift Tjenestepige i Sognet

Aarhus, Hads, Odder, Tvenstrup By Odder Sogn, 10 Hus, 370, FT-1880
Mikkel Jakobsen 42 Gift Husfader Smed Randlev Sogn Aarhus Amt
Inge Marie Jensen 36 Gift Hans Kone Odder Sogn
Mariane Jakobsen 10 Ugift Deres Børn Odder Sogn
Jakob Marius Jakobsen 7 Ugift Deres Børn Odder Sogn
Rasmus Jakobsen 5 Ugift Deres Børn Odder Sogn
Rasmus Andersen 22 Ugift Smedesvend Saksild Sogn Aarhus Amt

Aarhus, Hads, Odder, et hus, Tvenstrup, Odder sogn, , 4, FT-1890
Mikkel Jakobsen 52 Gift Randlev Sogn husfader smed Randlev Sogn
Ingemarie Jakobsen 46 Gift Odder Sogn husmoder kone
Rasmus Jakobsen 13 Ugift Odder Sogn barn dreng
Søren Jakobsen 9 Ugift Odder Sogn barn dreng
Jens Jakobsen 5 Ugift Odder Sogn barn dreng
Morten Rasmussen 27 Ugift Saxild tjenestetyende smedesvend

Fra Lægdsprotokollen:
Mikkel Jacobsen 1860 For voldeligt Overfald og Politiuorden straffet med 4x5 Dages Fængelse paa V. og Br.

Fra retten i Odder er fundet følgende, dateret 18 December 1899
" Fremlagt i Hads Herreds skifteret 16/1-1900. Til Hads Herreds skifteret. Under 22 f.m. afgik ved døden min mand Smed Mikkel Jacobsen, Tvenstrup, efterladende sig eneste arvinger foruden mig Inger Marie Jensen vore fælles børn: 1. Mariane Jacacobsen, g.m. omnibuskonduktør Henrik Marius Pedersen, Aarhus. 2. Jacob Marius Jacobsen, smed i Tvenstrup. 3. Rasmus Jacobsen, malersvend i Tvenstrup. 4. Søren Peter Jacobsen, tjenestekarl i Gjellerup pr. Brabrand. 5. Jens Jacobsen født 4 Marts 1884.
Under henvisning til nedenstaaende paategning tillader jeg mig at antage om der under skiftets tilladelse, at maatte hensidde i uskiftet bo efter min afdøde mand med fornævnte mine umyndige børn. Tvenstrup den 18 December 1899, ærbødigst Inger Marie Jensen. Vi undertegnede, nemlig Henrik Marius Petersen, Aarhus paa min hustrue Mariane Jacobsens vegne og Jacob Marius Jacobsen, Rasmus Jacobsen og Søren Peter Jacobsen paa egne vegne giver herved vor svigermoder og moder, Inger Marie Jensen vort samtykke til at hun maa hensidde i uskiftet bo, efter afd. mand Smed Mikkel Jacobsen, Tvenstrup."

Fra ligsynet og forhøret er fundet følgende:

Aar 1899 den 23 Novbr. Fm. Kl. 10¾ indfandt Kongens Foged i Hads Herred sig i sit embedsforfald ved sin cst. Fm. Cand. Jur. Andersen med medundertegnede vidner, sig paa smedeboligen i Tvenstrup for at foretage legalt ligsyn.
Den fung. Foged bemærkede, at der igaar aftes, efter at Herredskt. Var lukket, var kommen meddelelse om, at smed Mikkel Jacobsen i Tvenstrup havde aflivet sig ved hængning, hvorfor han nu i dag havde begivet sig hertil sammen med distriktslæge … Petersen. I forening med denne havde han synet liget, der fandtes henliggende paa en seng i svendekammeret; herom henvises til distriktslægens visum repertum, der nu fremlægges i afskrift.

For retten fremstod:

Enken Else Hansen, Tvenstrup, der forklarer at hun er gjenboerske til smedens og daglig kommer her i huset. I gaar morges kl. ca. 7½ kom hun herover for at hjælpe smedens kone lidt i huset, da denne lider af sygdom i det ene ben. Døren var lukkeet til smedeværkstedet, men kpt. Kunne alligevel se, at smeden havde været oppe og i virksomhed, da han havde givet sin ged hø og stillet mælkespanden ud for at medtages til mejeriet. Paa kpt. Spørgsmaal, svarede smedens kone, at hun ikke vidste, hvor manden var, men at hun mente at han var udenfor. I løbet af formiddagen og eftermiddagen sendte konen bud ud til forskjellige steder, om smeden ikke skulle være der, men ingen havde set ham. Ved aftenstid ca. ved 5-tiden, gik kpt. op paa loftet her over stuehuset for at hente hø og saa da i skumringen smeden sidde forover med knæene nede paa høet og bøjet hoved i en stilling, der viste at han var hængt. Kpt. turde imidlertid ikke gaa om bag skorstenen til liget, hvor det hang, men skyndte sig til en nabogaard og fik fat paa karlen Jens Nielsen, der fulgte med hende og ved hjælp af en endnu tilkaldt nabo, Peder Pedersen fik smeden skaaren ned. Han var da stiv og kold og kpt. mener at han allerede har hængt sig tidlig paa morgenstunden, skjønt hun ikke havde lagt mærke til ham, da hun en gang tidligere paa dagen var paa loftet, men da stod hun ogsaa nærmere ved trappen og kom ikke til at se om bagved skorstenen.
Kpt. erklærer, at afdøde af og til i sidste sommer og efteraar, navnlig i beskænket tilstand, har talt om, at han ville tage sig af dage, hvad dog ingen troede var hans alvor. Kpt. mener, at økonomiske sorger i forbindelse med sygdom blandt hans omgivelser har været skyld i hans selvmord. Afdøde var temmelig hengiven til drik og jævnlig beruset, men hverken igaar eller i forgaars havde han drukket for meget, efter hvad hun har bragt i erindring.
Derefter blev tjenestekarl Jens Nielsen Overballe, som tjente hos gdm. Jørgen Andersen, Tvenstrup, afhørt og han forklarede at han blev afhentet og kom med over hos smedens, hvor han fulgte med op paa loftet, og saa at smeden hængte bag skorstenen. Men da det var mørkt og han ikke havde nogen kniv paa sig, bad han Else hente lys. Samtidig kom naboen Peder Pedersen og sammen med ham fik de skaaret smeden ned. Denne hang i en strikke, der var slaaet om en tværbjælke bag skorstenen, fødderne rørte ved jorden og knæene var bøjede, hele legemet i en forover hældende stilling. Afdøde var da baade stiv og kold, saa det var aabenbart at han havde været død længe. Karlen havde været her i Tvenstrup i 7 aar og i denne tid kjendt afdøde, der i ædru tilstand var en meget flink mand, men han var slem til at drikke og i afvigte sommer og indtil den seneste tid har han vistnok været beruset i al fald hver anden dag.
Husmand Peder Pedersen blev ogsaa afhørt og han fortalte ligesom karlen, hvordan de havde faaet smeden ned. Han sørgede derefter for at få sendt bud til Odder, om det skete. Han havde kendt afdøde i 5 aar og han havde i den tid været forfalden til drik og værre i den seneste tid.
Afdødes hustru Inger Marie Jensen, forklarede at hun havde været gift med afdøde i 31 aar og at der altid har været et godt forhold mellem dem, undtaget at hun af og til har været noget utålmodig over den meget drik, som ofte fandt sted i hjemmemet, hvor manden jævnligt tog sine kunder ind for at drikke med dem. I tidens løb tog hans drikkelyst til og har været værst den seneste tid, og vel som følge heraf, svækkedes hans helbred og han kunne ikke sove om natten, ligeledes sløredes hanns energi til arbejdet, saa deres økonomiske kaar gik tilbage og for ca. 8 dage siden kom der opgørelse fra hans kreditorer, havde der vel ogsaa har sat afdøde i mindre godt humør. Endelig troede enken, at han var bange for at hun nu for 3die gang skulle blive indlagt paa sygehuset for sit daarlige ben, hun har haft lidelser for i 19 aar, desuden ogsaa deres hjemmeværende 15-aarige søn i denne tid lidende af ørebetændelse, samt at afdødes svend ligger syg i Odder, alt dette i forening har sikkert nedtrykket afdødes humør og bevæget ham til selvmordet.

 		Jakobsen, Mikkel (I500543)
 
12703

Aarhuus Stifts-Tidende 1. juni 1875
Om Mordet paa Thyrsting Mark
skrives der i "Horsens Av.":
Den tidligere omtalte myrdede Aftægtskone, Christine Nielsen, skulde have en temmelig stor Aftægt af Søren Laursen Kragsigs Ejendom paa Thyrsting Mark, og hun vilde have alt, hvad der tilkom hende, og have det i forsvarlige Varer. Søren L. Kragsigs Kone, Henrikke Nielsen, stod i det væsentlige for Styrelsen af Forholdene hjemme, da Kragsig altid er meget fraværende, ofte i Uger ad Gangen. Han er nemlig Urmager og gaar omkring og reparerer simple Stueure i Husene hos Folk i Omegnen. Først for et Aarstid siden fik Kragsig den Ejendom, hvoraf Aftægten udredes, men hans kone og Aftægtskonen kom snart i Uenighed og fjendtlig Stemning mod hinanden. De vare begge meget heftige og vanskelige, begge vistnok noget urimelige, dog er der ingen Tvivl om, at hvad der bødes Aftægtskonen, ikke var som det skulde være. Kragsigs Datter, Nielsine Sørensen, 24 Aar gl., som for et Par Maaneder siden kom i Tjeneste paa Provstlund, var hjemme hos Forældrene i Vinter og vidste derfor god Besked om den Byrde, Af- tægtskonen var for Forældrene, og den daglige Krig den gav Anledning til. Hun og og Moderen havde tidligere talt om, at det var godt om Aftægtskonen kunde dø, og hun havde da tilbudt at ville gjøre det af med hende. Da der den 1. ds. skulde leveres Aftægtskonen nogle Præstationer, bleve en Del af disse atter kasserede. Skjønt Kragsigs Kone vistnok selv indsaa, at dette var berettiget, blev hun dog herover heftig forbitret, beklagede sig for Naboen og enhver hun traf paa, over Aftægtskonens Urimelighed og udtalte, at hun ikke kunde udholde at være sammen med hende. Dagen før Kristi Himmelfartsdag gik hun hen til Datteren paa Provstlund og overtalte denne til at dræbe Aftægtskonen. Under et opdigtet Paaskud fik Datteren Tilladelse til at gaa hiem den næst paafølgende Lørdag Eftermiddag og at være borte til Søndag Middag. Kragsigs Kone skulde da sørge for, at der ikke var andre i Huset end Aftægtskonen, hvilket hun ogsaa gjorde. Datteren, Nielsine, der er noget svag paa Synet (hun gaar med Briller) og som tillige synes at være noget sygelig, fandtes usædvanlig livlig og tilfreds, efter at Moderen havde været hos hende, og det var bestemt, at hun skulde hjem. Men efterhaanden som Tiden nærmede sig, syntes hun mindre oplagt til Rejsen, og hun forhalede endog Afrejsen Lørdag Eftermiddag saaledes, at hun flere Gange af sine Omgivelser blev spurgt, om hun ikke snart vilde afsted. Hun ankom til Forældrenes Hjem meget sent Lørdag Aften, og efter at hun havde overbevist sig om, at der ingen var hjemme i Forældrenes Lejlighed, bankede hun paa hos Aftægtskonen, hvem hun fortalte, at der ingen var hjemme, hvorefter Aftægtskonen tilbød hende, at hun kunde ligge hos hende, samt stod op og lukkede hende ind. Hun lagde sig derefter paaklædt paa Sengen hos Aftægtskonen, men kunde dog ikke den Nat bestemme sig til at dræbe hende. Hun følte Ulyst og Ængstelse. Faderen kom hjem ved Daggry Søndag Morgen og Moderen henad Formiddagen. Da hun blev ene med Moderen, bildte hun denne ind, at Mordet ikke var blevet udført, fordi hun var bleven syg paa Hjemvejen, men lovede, at det nu skulde ske den paafølgende Aften eller Nat, naar hun da igjen kunde blive ene i huset med Aftægtskonen. Dette lod sig ogsaa ordne. Mod Aftægtskonen var man hele denne Søndag meget venlig og opmærksom, trakterede hende med Mad og Kaffe, som om man vilde gjøre hende tryg. Om Datteren Nielsine hed det, at hun, da hun ikke var rigtig rask, ikke vilde gaa længere end til Bræstenbro Søndag Aften, da hun saa haabede derfra let at kunne komme til at kjøre til Provstlund lejlighedsvis næste Morgen. Hun forblev hjemme, efter at Moderen hen imod Aften var gaaet til Dauding, og trakterede endnu efter den Tid Aftægtskonen, der malkede og trak Faarene hjem, med en Kop Kaffe.
Aftægtskonen var gaaet til Sengs, hvilket dog blev temmelig sent, da hun havde for Skik ofte at være sildig oppe, gik hun til hendes Vinduer og fortalte hende, at hun ikke var kommen til Bræstenbro endnu, fordi det regnede, og bad hende, om hun ikke maatte sidde inde hos hende, indtil hendes Forældre kom hjem. Aftægtskonen stod ogsaa strax op og lukkede hende ind, men lagde sig derpaa igjen til Sengs. Nielsine Sørensen satte sig derpaa ned inde i Stuen, hvor Aftægtskonen laa, uden at tale videre med hende. Da hun mærkede, at Aftægtskonen var falden i Søvn, gik hun hen til Sengen og kvalte hende, uden at hun gjorde videre Modstand. Hun siger, at Aftægtskonen kun udstødte ganske faa Skrig og Klagelyd, og mener, at hun næppe en Gang rigtig vaagnede til Bevidsthed inden hun var død. Da hun mærkede at Aftægtskonen var død, forlod hun hendes Stue. Da Moderen kom hjem om Morgenen, meddelte hun hende, at det nu var sket, og Moderen sørgede derefter for, at Døren til Aftægtskonens Lejlighed blev af lukket indvendig fra. Kragsig kom først hjem Mandag Formiddag mellem Kl. 8 og 9, og da en Nabokone, der var kommen derind, spurgte om Aftægtskonen var hjemme i Dag, var det først, at hendes Død blev bekjendt. Kragsig selv er vistnok uden Skyld i Forbrydelsen. Datteren synes ogsaa at være gaaet modstræbende til Forbrydelsen. Aftægtskonen var 75 Aar gl., men var en rask og stærk Kone. Kragsigs Kone er 53 Aar gl.

Jyllandsposten 25. maj 1875
Mord. (Telg. f. R. B.).
En Tjenestepige paa Gaarden „Provstlund" har tilstaaet at have udøvet Mord paa en Afrægtskone paa Thyrsting Mark. Hun kvalte hende efter Moderens Tilskyndelse.

Aarhus Amtstidende 9. august 1875
Livsstraf er i Følge „Dgt."
ved Underretten ikjendt de to for Mord paa en gammel Aftægtskone paa Thyrsting Mark ved Horsens arresterede Fruentimmer.

Horsens Folkeblad 20. december 1875
Dødsdom.
Viborg Overret har stadfæstet Underretsdommen, hvorved Nielsine Sørensen og hendes Moder, Henrikke Nielsdatter, ere dømte fra Livet, den første for at have kvalt en 75aarig Aftægtskone, Kristiane Nietsen af Tyrsting, og den sidstnævnte for at have tilskyndet Datteren til at udføre Mordet.

Aarhus Amtstidende 8. marts 1876
Livsstraf.
Højesteret paakjendte, efter „B. T.", i Gaar en i første Instants ved Thyrsting-Vrads Herreders Ret behandlet Sag, hvorunder det var godtgjort, at Nielsine Sørensen efter Tilskyndelse af og efter foregaaende Aftale med sin Moder, Henriette Nielsdatter, Husmand Søren Laursen Kragsigs Hustru, havde Natten mellem den 9de og 10de Maj f. A. ved Kvælning aflivet den 75aarige Astægtskone Christine Nielsen. Højesteret stadfæstede Viborg Overretsdom, hvorved de tiltalte begge vare ansete med at have deres Liv forbrudt.


 		Laursen, Søren Krasig (I1950)
 
12704

Aarhuus Stifts-Tidende 1. juni 1875
Om Mordet paa Thyrsting Mark
skrives der i "Horsens Av.":
Den tidligere omtalte myrdede Aftægtskone, Christine Nielsen, skulde have en temmelig stor Aftægt af Søren Laursen Kragsigs Ejendom paa Thyrsting Mark, og hun vilde have alt, hvad der tilkom hende, og have det i forsvarlige Varer. Søren L. Kragsigs Kone, Henrikke Nielsen, stod i det væsentlige for Styrelsen af Forholdene hjemme, da Kragsig altid er meget fraværende, ofte i Uger ad Gangen. Han er nemlig Urmager og gaar omkring og reparerer simple Stueure i Husene hos Folk i Omegnen. Først for et Aarstid siden fik Kragsig den Ejendom, hvoraf Aftægten udredes, men hans kone og Aftægtskonen kom snart i Uenighed og fjendtlig Stemning mod hinanden. De vare begge meget heftige og vanskelige, begge vistnok noget urimelige, dog er der ingen Tvivl om, at hvad der bødes Aftægtskonen, ikke var som det skulde være. Kragsigs Datter, Nielsine Sørensen, 24 Aar gl., som for et Par Maaneder siden kom i Tjeneste paa Provstlund, var hjemme hos Forældrene i Vinter og vidste derfor god Besked om den Byrde, Af- tægtskonen var for Forældrene, og den daglige Krig den gav Anledning til. Hun og og Moderen havde tidligere talt om, at det var godt om Aftægtskonen kunde dø, og hun havde da tilbudt at ville gjøre det af med hende. Da der den 1. ds. skulde leveres Aftægtskonen nogle Præstationer, bleve en Del af disse atter kasserede. Skjønt Kragsigs Kone vistnok selv indsaa, at dette var berettiget, blev hun dog herover heftig forbitret, beklagede sig for Naboen og enhver hun traf paa, over Aftægtskonens Urimelighed og udtalte, at hun ikke kunde udholde at være sammen med hende. Dagen før Kristi Himmelfartsdag gik hun hen til Datteren paa Provstlund og overtalte denne til at dræbe Aftægtskonen. Under et opdigtet Paaskud fik Datteren Tilladelse til at gaa hiem den næst paafølgende Lørdag Eftermiddag og at være borte til Søndag Middag. Kragsigs Kone skulde da sørge for, at der ikke var andre i Huset end Aftægtskonen, hvilket hun ogsaa gjorde. Datteren, Nielsine, der er noget svag paa Synet (hun gaar med Briller) og som tillige synes at være noget sygelig, fandtes usædvanlig livlig og tilfreds, efter at Moderen havde været hos hende, og det var bestemt, at hun skulde hjem. Men efterhaanden som Tiden nærmede sig, syntes hun mindre oplagt til Rejsen, og hun forhalede endog Afrejsen Lørdag Eftermiddag saaledes, at hun flere Gange af sine Omgivelser blev spurgt, om hun ikke snart vilde afsted. Hun ankom til Forældrenes Hjem meget sent Lørdag Aften, og efter at hun havde overbevist sig om, at der ingen var hjemme i Forældrenes Lejlighed, bankede hun paa hos Aftægtskonen, hvem hun fortalte, at der ingen var hjemme, hvorefter Aftægtskonen tilbød hende, at hun kunde ligge hos hende, samt stod op og lukkede hende ind. Hun lagde sig derefter paaklædt paa Sengen hos Aftægtskonen, men kunde dog ikke den Nat bestemme sig til at dræbe hende. Hun følte Ulyst og Ængstelse. Faderen kom hjem ved Daggry Søndag Morgen og Moderen henad Formiddagen. Da hun blev ene med Moderen, bildte hun denne ind, at Mordet ikke var blevet udført, fordi hun var bleven syg paa Hjemvejen, men lovede, at det nu skulde ske den paafølgende Aften eller Nat, naar hun da igjen kunde blive ene i huset med Aftægtskonen. Dette lod sig ogsaa ordne. Mod Aftægtskonen var man hele denne Søndag meget venlig og opmærksom, trakterede hende med Mad og Kaffe, som om man vilde gjøre hende tryg. Om Datteren Nielsine hed det, at hun, da hun ikke var rigtig rask, ikke vilde gaa længere end til Bræstenbro Søndag Aften, da hun saa haabede derfra let at kunne komme til at kjøre til Provstlund lejlighedsvis næste Morgen. Hun forblev hjemme, efter at Moderen hen imod Aften var gaaet til Dauding, og trakterede endnu efter den Tid Aftægtskonen, der malkede og trak Faarene hjem, med en Kop Kaffe.
Aftægtskonen var gaaet til Sengs, hvilket dog blev temmelig sent, da hun havde for Skik ofte at være sildig oppe, gik hun til hendes Vinduer og fortalte hende, at hun ikke var kommen til Bræstenbro endnu, fordi det regnede, og bad hende, om hun ikke maatte sidde inde hos hende, indtil hendes Forældre kom hjem. Aftægtskonen stod ogsaa strax op og lukkede hende ind, men lagde sig derpaa igjen til Sengs. Nielsine Sørensen satte sig derpaa ned inde i Stuen, hvor Aftægtskonen laa, uden at tale videre med hende. Da hun mærkede, at Aftægtskonen var falden i Søvn, gik hun hen til Sengen og kvalte hende, uden at hun gjorde videre Modstand. Hun siger, at Aftægtskonen kun udstødte ganske faa Skrig og Klagelyd, og mener, at hun næppe en Gang rigtig vaagnede til Bevidsthed inden hun var død. Da hun mærkede at Aftægtskonen var død, forlod hun hendes Stue. Da Moderen kom hjem om Morgenen, meddelte hun hende, at det nu var sket, og Moderen sørgede derefter for, at Døren til Aftægtskonens Lejlighed blev af lukket indvendig fra. Kragsig kom først hjem Mandag Formiddag mellem Kl. 8 og 9, og da en Nabokone, der var kommen derind, spurgte om Aftægtskonen var hjemme i Dag, var det først, at hendes Død blev bekjendt. Kragsig selv er vistnok uden Skyld i Forbrydelsen. Datteren synes ogsaa at være gaaet modstræbende til Forbrydelsen. Aftægtskonen var 75 Aar gl., men var en rask og stærk Kone. Kragsigs Kone er 53 Aar gl.

Jyllandsposten 25. maj 1875
Mord. (Telg. f. R. B.).
En Tjenestepige paa Gaarden „Provstlund" har tilstaaet at have udøvet Mord paa en Afrægtskone paa Thyrsting Mark. Hun kvalte hende efter Moderens Tilskyndelse.

Aarhus Amtstidende 9. august 1875
Livsstraf er i Følge „Dgt."
ved Underretten ikjendt de to for Mord paa en gammel Aftægtskone paa Thyrsting Mark ved Horsens arresterede Fruentimmer.

Horsens Folkeblad 20. december 1875
Dødsdom.
Viborg Overret har stadfæstet Underretsdommen, hvorved Nielsine Sørensen og hendes Moder, Henrikke Nielsdatter, ere dømte fra Livet, den første for at have kvalt en 75aarig Aftægtskone, Kristiane Nietsen af Tyrsting, og den sidstnævnte for at have tilskyndet Datteren til at udføre Mordet.

Aarhus Amtstidende 8. marts 1876
Livsstraf.
Højesteret paakjendte, efter „B. T.", i Gaar en i første Instants ved Thyrsting-Vrads Herreders Ret behandlet Sag, hvorunder det var godtgjort, at Nielsine Sørensen efter Tilskyndelse af og efter foregaaende Aftale med sin Moder, Henriette Nielsdatter, Husmand Søren Laursen Kragsigs Hustru, havde Natten mellem den 9de og 10de Maj f. A. ved Kvælning aflivet den 75aarige Astægtskone Christine Nielsen. Højesteret stadfæstede Viborg Overretsdom, hvorved de tiltalte begge vare ansete med at have deres Liv forbrudt.


 		Sørensen, Nielsine (I2144)
 
12705

Aarhuus Stifts-Tidende 1. juni 1875
Om Mordet paa Thyrsting Mark
skrives der i "Horsens Av.":
Den tidligere omtalte myrdede Aftægtskone, Christine Nielsen, skulde have en temmelig stor Aftægt af Søren Laursen Kragsigs Ejendom paa Thyrsting Mark, og hun vilde have alt, hvad der tilkom hende, og have det i forsvarlige Varer. Søren L. Kragsigs Kone, Henrikke Nielsen, stod i det væsentlige for Styrelsen af Forholdene hjemme, da Kragsig altid er meget fraværende, ofte i Uger ad Gangen. Han er nemlig Urmager og gaar omkring og reparerer simple Stueure i Husene hos Folk i Omegnen. Først for et Aarstid siden fik Kragsig den Ejendom, hvoraf Aftægten udredes, men hans kone og Aftægtskonen kom snart i Uenighed og fjendtlig Stemning mod hinanden. De vare begge meget heftige og vanskelige, begge vistnok noget urimelige, dog er der ingen Tvivl om, at hvad der bødes Aftægtskonen, ikke var som det skulde være. Kragsigs Datter, Nielsine Sørensen, 24 Aar gl., som for et Par Maaneder siden kom i Tjeneste paa Provstlund, var hjemme hos Forældrene i Vinter og vidste derfor god Besked om den Byrde, Af- tægtskonen var for Forældrene, og den daglige Krig den gav Anledning til. Hun og og Moderen havde tidligere talt om, at det var godt om Aftægtskonen kunde dø, og hun havde da tilbudt at ville gjøre det af med hende. Da der den 1. ds. skulde leveres Aftægtskonen nogle Præstationer, bleve en Del af disse atter kasserede. Skjønt Kragsigs Kone vistnok selv indsaa, at dette var berettiget, blev hun dog herover heftig forbitret, beklagede sig for Naboen og enhver hun traf paa, over Aftægtskonens Urimelighed og udtalte, at hun ikke kunde udholde at være sammen med hende. Dagen før Kristi Himmelfartsdag gik hun hen til Datteren paa Provstlund og overtalte denne til at dræbe Aftægtskonen. Under et opdigtet Paaskud fik Datteren Tilladelse til at gaa hiem den næst paafølgende Lørdag Eftermiddag og at være borte til Søndag Middag. Kragsigs Kone skulde da sørge for, at der ikke var andre i Huset end Aftægtskonen, hvilket hun ogsaa gjorde. Datteren, Nielsine, der er noget svag paa Synet (hun gaar med Briller) og som tillige synes at være noget sygelig, fandtes usædvanlig livlig og tilfreds, efter at Moderen havde været hos hende, og det var bestemt, at hun skulde hjem. Men efterhaanden som Tiden nærmede sig, syntes hun mindre oplagt til Rejsen, og hun forhalede endog Afrejsen Lørdag Eftermiddag saaledes, at hun flere Gange af sine Omgivelser blev spurgt, om hun ikke snart vilde afsted. Hun ankom til Forældrenes Hjem meget sent Lørdag Aften, og efter at hun havde overbevist sig om, at der ingen var hjemme i Forældrenes Lejlighed, bankede hun paa hos Aftægtskonen, hvem hun fortalte, at der ingen var hjemme, hvorefter Aftægtskonen tilbød hende, at hun kunde ligge hos hende, samt stod op og lukkede hende ind. Hun lagde sig derefter paaklædt paa Sengen hos Aftægtskonen, men kunde dog ikke den Nat bestemme sig til at dræbe hende. Hun følte Ulyst og Ængstelse. Faderen kom hjem ved Daggry Søndag Morgen og Moderen henad Formiddagen. Da hun blev ene med Moderen, bildte hun denne ind, at Mordet ikke var blevet udført, fordi hun var bleven syg paa Hjemvejen, men lovede, at det nu skulde ske den paafølgende Aften eller Nat, naar hun da igjen kunde blive ene i huset med Aftægtskonen. Dette lod sig ogsaa ordne. Mod Aftægtskonen var man hele denne Søndag meget venlig og opmærksom, trakterede hende med Mad og Kaffe, som om man vilde gjøre hende tryg. Om Datteren Nielsine hed det, at hun, da hun ikke var rigtig rask, ikke vilde gaa længere end til Bræstenbro Søndag Aften, da hun saa haabede derfra let at kunne komme til at kjøre til Provstlund lejlighedsvis næste Morgen. Hun forblev hjemme, efter at Moderen hen imod Aften var gaaet til Dauding, og trakterede endnu efter den Tid Aftægtskonen, der malkede og trak Faarene hjem, med en Kop Kaffe.
Aftægtskonen var gaaet til Sengs, hvilket dog blev temmelig sent, da hun havde for Skik ofte at være sildig oppe, gik hun til hendes Vinduer og fortalte hende, at hun ikke var kommen til Bræstenbro endnu, fordi det regnede, og bad hende, om hun ikke maatte sidde inde hos hende, indtil hendes Forældre kom hjem. Aftægtskonen stod ogsaa strax op og lukkede hende ind, men lagde sig derpaa igjen til Sengs. Nielsine Sørensen satte sig derpaa ned inde i Stuen, hvor Aftægtskonen laa, uden at tale videre med hende. Da hun mærkede, at Aftægtskonen var falden i Søvn, gik hun hen til Sengen og kvalte hende, uden at hun gjorde videre Modstand. Hun siger, at Aftægtskonen kun udstødte ganske faa Skrig og Klagelyd, og mener, at hun næppe en Gang rigtig vaagnede til Bevidsthed inden hun var død. Da hun mærkede at Aftægtskonen var død, forlod hun hendes Stue. Da Moderen kom hjem om Morgenen, meddelte hun hende, at det nu var sket, og Moderen sørgede derefter for, at Døren til Aftægtskonens Lejlighed blev af lukket indvendig fra. Kragsig kom først hjem Mandag Formiddag mellem Kl. 8 og 9, og da en Nabokone, der var kommen derind, spurgte om Aftægtskonen var hjemme i Dag, var det først, at hendes Død blev bekjendt. Kragsig selv er vistnok uden Skyld i Forbrydelsen. Datteren synes ogsaa at være gaaet modstræbende til Forbrydelsen. Aftægtskonen var 75 Aar gl., men var en rask og stærk Kone. Kragsigs Kone er 53 Aar gl.

Jyllandsposten 25. maj 1875
Mord. (Telg. f. R. B.).
En Tjenestepige paa Gaarden „Provstlund" har tilstaaet at have udøvet Mord paa en Afrægtskone paa Thyrsting Mark. Hun kvalte hende efter Moderens Tilskyndelse.

Aarhus Amtstidende 9. august 1875
Livsstraf er i Følge „Dgt."
ved Underretten ikjendt de to for Mord paa en gammel Aftægtskone paa Thyrsting Mark ved Horsens arresterede Fruentimmer.

Horsens Folkeblad 20. december 1875
Dødsdom.
Viborg Overret har stadfæstet Underretsdommen, hvorved Nielsine Sørensen og hendes Moder, Henrikke Nielsdatter, ere dømte fra Livet, den første for at have kvalt en 75aarig Aftægtskone, Kristiane Nietsen af Tyrsting, og den sidstnævnte for at have tilskyndet Datteren til at udføre Mordet.

Aarhus Amtstidende 8. marts 1876
Livsstraf.
Højesteret paakjendte, efter „B. T.", i Gaar en i første Instants ved Thyrsting-Vrads Herreders Ret behandlet Sag, hvorunder det var godtgjort, at Nielsine Sørensen efter Tilskyndelse af og efter foregaaende Aftale med sin Moder, Henriette Nielsdatter, Husmand Søren Laursen Kragsigs Hustru, havde Natten mellem den 9de og 10de Maj f. A. ved Kvælning aflivet den 75aarige Astægtskone Christine Nielsen. Højesteret stadfæstede Viborg Overretsdom, hvorved de tiltalte begge vare ansete med at have deres Liv forbrudt.


 		Nielsdatter, Henrikke (I2124)
 
12706

Aksel Thorvald Alfred Petersen
Birth names: Alfred A Petersen Aksel Thorvald Alfred Petersen
Gender: Male
Birth: Oct 11 1890 - Newell, Buena Vista, Iowa, United States
Christening: Dec 14 1890 - Newell, Buena Vista, Iowa, United States
Military draft registration: Between 1917 and 1918 - Buena Vista County, United States, Iowa
Military draft registration: 1942 - Belleville, St Clair, Illinois
Marriage: Spouse: Olga Alvilda Hansen - Apr 26 1911 - Newell, Buena Vista, Iowa, United States
Residence: 1900 - ED 4 Grant & Providence Townships, Buena Vista, Iowa, United States
Residence: 1920 - Grant, Washington, Nebraska, United States
Death: Nov 18 1957 - Los Angeles, California, United States
Parents: Jens Petersen, Karen Sophia Petersen (born Jensen)
Wife: Olga Alvilda Petersen (born Hansen)
Siblings: Anne Laurine Sophie Johnson (born Petersen), Rosa Alfreda Willadsen (born Petersen), Thora Emile Marie Bodholdt (born Petersen), Hans Christian Petersen

Alfred T. Petersen was born in Newell, Iowa on October 11, 1890 to Jens and Karen Petersen and passed away at Long Beach, Calif., Monday, November 18, 1957 at the age of 67 years, 1 month and 7 days. After a week's illness of Asiatic flu, complications resulted in pneumonia causing his death.
He was baptized and confirmed at the Nain Lutheran church in Newell.
At the age of twenty-four, he moved from here to Arlington, Neb., and later to St. Louis, Mo., where he lived until 1950. In that year, he moved to Long Beach, where he resided until his death.
In 1911, he was united in marriage to Olga Hansen of Newell who passed away in 1921. He married Elizabeth Christ Richter in 1922, and to the union was born a daughter, Fern, (Mrs. Lloyd Davis). Mrs. Petersen also had a son Wallace whom she reared. Mrs. Petersen died in September, 1948. On June 4, 1949, he was united in marriage to Mable Farris of St. Louis, Mo.
Mr. Petersen was preceded in death by his parents, one sister, Mrs. Emiel Bodholdt and H. Chris Petersen, a brother, both of Newell.
He leaves to mourn his passing his wife, Mabel of Long Beach, Calif., his daughter and son-in-law, Mr. and Mrs. Lloyd F. Davis of Newell, a step-son Wallace F. Richter of East St. Louis, Ill., two sisters, Mrs. Anna Johnson and Mrs. Oscar Willadsen, both of Newell, two grandsons, Rustin and Brent Davis, other relatives and a host of friends.
Published in The Newell Mirror; Newell, Iowa; Thursday November 28, 1957


 		Petersen, Aksel Thorvald Alfred (I2333)
 
12707

Albert David Riley
Albert David Riley, born October 26, 1917 in Pocatello, Idaho, passed away on May 23, 2005. A memorial was held at the Church of Jesus Christ of Latter-day Saints in Lacey, Wash. on Friday, May 27, 2005. He was born the fourth of seven children, two sisters and four brothers. He was married to Flauris Udele Nielsen on May 23, 1939 in Manti, Utah. He is survived by six children, Annieta Winston, of Olympia, Wash., Larry Riley, of Salem, Ore., David Riley, of Auburn, Wash., Gerald Riley, of Spanaway, Wash., Sandra Hand, of Spanaway, and Jackie Riley, of Booneville, Ark.; 31 grandchildren; 61 great-grandchildren; and two great-great-grandchildren. Albert loved the Lord and loved his family, and he was proud of his family and proud of his church.


 		Riley, Albert David (I1830)
 
12708

Benjamin Coe 19 November 1906-30 October 1989
Benjamin Coe, son of the late Louis Johnson Coe and Lydia Williams Coe, was born in Springfield, Illinois, on November 19, 1906. He graduated from Springfield High School, and was appointed a midshipman from Illinois, entering the United States Naval Academy, Annapolis, Maryland, in June, 1925. He graduated and was commissioned Ensign in 1929, and was promoted in rank thereafter to the Captain (temporary) dating from March 30, 1945. His transfer to the Retired List of the Navy became effective on September 1, 50, when he was advanced in rank of Rear Admiral on the basis of combat awards.
Upon graduation in 1929, he was assigned duty in the USS Saratoga and served until October, 1930 aboard that carrier. The following year he was attached to Naval Air Station, Pensacola, Florida, for instruction and flight training, and designated Naval Aviator. In November, 1931 he returned to the Saratoga, and served with Torpedo Squadron 2B until December, 1933.
From December, 1933 until July, 1936 he served aboard the USS Maryland, based at San Pedro, California. Ordered to Pearl Harbor, Hawaii, he had duty attached to the Fleet Air Base there, from July 1936 to May, 1938. Returning to duty at sea the following month, he served in the USS Southard, flagship of Destroyer Division 8, Battle Force, US Fleet, later flagship of Mine Division 5, Base Force, at San Diego, California.
In January, 1942 he transferred to the USS Hopkins and serves as Commanding Officer. He was awarded the Silver Star Medal, and cited as follows: “For conspicuous gallantry and intrepidity as Commanding Officer of the USS Hopkins during action against enemy Japanese forces in the Solomon Islands on August 7 and September 7, 1942. Participating in the initial attack as a screening and minesweeping vessel, the Hopkins…. Frequently re-entered the Guadalcanal-Tulagi Area, despite persistent opposition by Japanese aircraft, in order to escort and protect vessels carrying reinforcements and supplies to the United States Marine forces established on the island shore…. (His) gallant fortitude and conscientious devotion to duty contribution materially to the success of a vastly important mission…”
In December, 1942 he commanded the USS Craven for one month, and the year January, 1943-1944, he served consecutively with the South Pacific Force and the US Pacific Fleet, after which he assumed command of the USS Ross, destroyer. The Ross was survivor of two destructive mine explosions, 286 air raids, an enemy aerial strafing, a typhoon, and finally, a kamikaze crash, when the rugged ship reached Mare Island Navy Yard to undergo overhaul. He received a Gold Star in lieu of the second Silver Star Medal, and the Bronze Star Medal with combat distinguishing device, V, the citation stating in part:
Gold Star in lieu of second Silver Star Medal; “For conspicuous gallantry and intrepidity as Commanding Officer of a destroyer damaged when it stuck two floating mines immediately prior to amphibious landings in the Philippine Island, October 19, 1944. Subjected to relentless enemy bombing and strafing during rescue and salvage operations carried out in the dark of early morning, (he) courageously directed his crew in fighting off the savage attacks and, by his cool, decisive leadership and intelligent efforts, succeeded in stopping leaks, correcting the list and arresting further damage on the seriously crippled and unsupported vessel. An inspiration to his men throughout the hazardous period, Captain Coe was responsible in large measure for the saving of his gallant ship and her crew…”
Bronze Star Medal with Combat V: “For meritorious service as Commanding Officer of the USS Ross during action against enemy Japanese forces in the Palau, Marianas and Philippine Island Areas from June, 1944 to March 1945. Directing his ship with skill and aggressiveness, (he) provided an effective screen for escort carriers at Saipan and later conducted shore bombardments at Palau, Ulithi, and Homonhon…. Subsequently conducting an effective defense in the narrow, restricted waters of Surgiao Strait, he boldly fought off the attacking hostile aircraft and, despite his mine-damaged ships, succeeded in blasting three enemy planes out of the sky….”
In April, 1945 he was ordered home, and thereafter until July, 1947, he served as Director of Personnel Distribution, First Naval District, Boston, Massachusetts. From July, 1947 to February, 1948, he had duty in command of Destroyer Division 82, Atlantic Fleet. He resumed duty in the First Naval District in August, 1948, as Assistant Chief of Staff for Administration, and was so serving when relieved of active duty pending retirement, September 1, 1950.
In addition to the Silver Stat Medal, Gold Star in lieu of a second Silver Star Medal, and Bronze Star Medal with Combat V, Rear Admiral Coe has the Ribbon for a facsimile of the Navy Unit Commendation awarded to the USS Hopkins; the American Defense Service Medal; Fleet Clasp; Asiatic-Pacific Campaign Medal; American Campaign Medal; World War II Victory Medal; and Philippine Liberation Ribbon with two bronze engagement stars.

Published: Fri Jun 07 10:54:09 EDT 2024


 		Coe, Benjamin (I2369)
 
12709

BERNICE L. NIELSEN

Mrs. Bernice Lillian Nielsen, 70, McCammon, died at Parkview Hospital Thursday after a short Illness.

She was born Nov. 10, 1907, at Allen, Kan., to Frank and Bertha Britsch Schureman. She spent her early life in Kansas.

On Nov, 10, 1924, she married Arthur E. Nielsen at Idaho Falls. They made their home at Shelley until coming to Pocatello in 1933. In 1946 they purchased a ranch on Upper Rock Creek Road near McCammon and had lived there since. Mr. Nielsen died here Dec. 26, 1975.

Survivors include three sons. Richard (Dick) Nielsen, Portland, Ore., Edward Arthur, Pocatello, and Ralph Blaine, Nampa: a daughter, Mrs. Orland (Pat) Iverson, Pocatello, six grandchil dren; three great-grandchildren: a sister, Pearl Schureman, Pasa- dena, Calif., and two brothers, Dale Schureman, Arco, and Claire (Bus) Schureman, San Lorenzo, Calif. A brother. Glen, preceded her in death.

Funeral services will be 2 p.m. Tuesday at the Downard Chapel with the Rev. J. Russell Houston of Central Christian Church officiating.

The family will receive friends at the Downard Chapel Monday from 7-8 p.m. Burial will be in the family plot at Mountainview Cemetery under the direction of Downard Funeral Home.


 		Schurman, Bernice Lillian (I1824)
 
12710

Birth: Mar. 17, 1838, Denmark
Death: May 26, 1906, Moroni Sanpete County Utah, USA

Contributed By Julie Grow · 23 september 2014

Sena Peterson (Stork) was born March 17, 1838 at Gerup, Veborg, Denmark to Ann Elizabeth Winkler and Pedar Sorensen. The Stork means strong in Danish.

As a child of only 8 years she had to knit a stocking every day to help her mother who knitted for a living.

Sena was baptized a "Mormon" when she was 24 years old, 18 October 1862. She was a very devout and faithful woman and was instrumental in converting others to the Latter-Day-Saint faith. She had to walk 4 Danish miles through the woods to attend church.

She worked on a dairy farm when she was a young girl and for a while for a farm family. She related the following amusing incident to her children about another girl who worked with her. The girl had just finished churning butter and had gone to the swill barrel to drain the water off the butter. In the process she accidentally let the butter drop into the swill! Not daring to tell the woman, she scooped the butter out of the swill and prepared it in the usual manner. The lady of the house remarked that she had never tasted such good butter. Neither the girl nor Sena would eat any of it! Sena worked for many years and worked herself up until she was the head cook on a large farm.

Sena was petite in size (about five feet tall) her dark hair, grey eyes and lovely complexion added to her dainty attractiveness. She was very timid little person and it took her some time to learn the English language, but she did learn it. Many Danish people who came to America never did learn the language.

When Sena left Denmark to come to America the Golden Spike had been driven and the railroad was from coast to coast so she did not need to come in covered wagon. But still, there were many hardships to a long trip of this kind. Although Sena was unaware of it, Rasmus Peter Christensen paid for her passage across the oceans he did for several other Saints who wished to come to Utah. She and a girlfriend crossed the ocean together. They then traveled by train, the coach they were in was so filthy dirty that they were happy to get out of it. Passengers on it were distressed by head lice! The shop had been so clean and well kept, it was quite contrast. Sena came directly to Moroni as she knew others who settled here.



Contributed By Steven Baird Christiansen · 13 juli 2015

Sena was born 17 Mar 1838 at Reesdal, Seerup, Viborg, Denmark daughter of Peder Sorensen Pederstrup & Ane Elizabeth (Winkler) Sorensen. Pederstrup was her father's farm name. Her name was spelled Sine.

She was listed in the 1840 Seerup, Viborg, Denmark Census age 2 and age 7 in the 1845 Seerup, Viborg Census. She was listed as Sine Pedersen, age 17 as a maid servant working for Soren Andersen & Ane Kirstine Rasmussen Andersen in the 1855 Seerup, Viborg, Census.

Sena was baptized into the L. D. S. Church on 18 Oct 1862 in the Silkeborg Branch in Farre, Viborg, Denmark by R. Mikkelsen.

She came to America on the steamship S. S. Minnesota when she was 34 years old arriving in New York 17 Sep 1872. From here she traveled by train to Salt Lake City then traveled to Moroni, UT shortly afterwards. Her brother Soren and sister Maren were both married and living in Utah. Soren came to America in 1862 on the ship Franklin and lived in Moroni for awhile, then moved to Spanish Fork. Both he and Maren who married Jens Hansen lived in Spanish Fork when Sena came to Utah.

Sena was very petite with dark hair and blue eyes. She was very timid about learning and speaking the English language.

The Mormon Church practiced polygamy when she came to Utah and she married Rasmus Peter Christensen as his plural wife after being to Moroni for 7 months. She was 17 years younger than he was. They were married in the Endowment House in Salt Lake City by D. H. Wells on 28 Apr 1873. Peter was 52 years old and Sena was 35 years old. They knew of each other in Denmark as her brother, Soren Pedersen Stark baptized him and his wife, Maria.

After they were married, they made their home in an adobe house which was just across the street from where the turkey plant now stands in Moroni. This home was about two blocks south from where, his first wife, Maria's home was.

She was listed in the Moroni 1880 census as Seina Christiansen age 42 with her husband Rasmus Christiansen and children Maria age 6 and Rasmus age 2.

Sena and Peter, with their daughter Annie, age 7 went to Sanford, Colorado, by train in Jan 1888. Their other two children Maria, aged 14 and Erastus, aged 10 came a month later on 14 Feb 1888 on the train.

They first lived with the Tore Peterson family in the east part of Sanford near the Sanford Ward Chapel. Next they lived in a dugout that Peter built for them on their own lot. This was in the northwest part of town and finally built their own two-roomed home. It was built out of logs hauled from the hills 30 miles away.

Sena suffered the amputation of her right hand when it was mangled in a grist mill in about 1892. She had reached in the mill to retrieve a rock. She lingered between life and death for many days. She was a woman of grit and courage. After her arm healed, she learned to knit again by wrapping a bandage tightly around her arm and placing the knitting needles into it. She was very independent and learned to do her daily chores with one good arm.

Peter and Sena returned to Utah in Jul 1896 but by law they were no longer husband and wife.

She was listed as Sine Christensen in the 1900 Moroni, Sanpete County census born Mar 1839 age 61 md 27 years. She had 4 children with 3 living, arrived in the US in 71. She is living next door to her daughter Annie E. Nielsen and her husband Erastus Nielsen.

Sena went to Salt Lake for an operation and they found she had cancer of the stomach. Her physician was Dr. B. C. Linebaugh. She died in Moroni on 26 May 1906 at the age of 67 and is buried in the Moroni City Cemetery.

They had the following Children:
1. Maria Elizabeth Christensen born 27 Jan 1874 married William Brothers in Manti, UT and died 16 Mar 1965 Sanford, CO
2. Anna Rozina Christensen born 10 Oct 1875 and died 19 May 1877 in Moroni, UT by drowning in an irrigation ditch.
3. Erastus Peter Christensen born 7 Jan 1878 married Laura Syme 12 Dec 1904 Manti, UT and died 21 Oct 1955 Salem, OR.
4. Annie Elizabeth Christensen born 13 Oct 1880 married Niels Erastus Nielsen 17 May 1898 and died 10 Sep 1974 Nephi, UT.

Viborg, Hids, Serup, Serup / Holm / Høgdal/ Resdal, 50 en Gaard, 1, FT-1855
Søren Andersen 41 Gift Gaardmand Her i Sognet
Ane Kirstine Rasmusdatter 36 Gift Hans Kone Balle Sogn , Viborg Amt
Anders Sørensen 5 Ugift deres Børn Her i Sognet
Ane Johanne Sørensen 2 Ugift deres Børn Her i Sognet
Else Kirstine Sørensen 1 Ugift deres Børn Her i Sognet
Martorin Sørensen 18 Ugift Tjenstefolk Vinderslev Sogn , Viborg Amt
Sine Pedersen 17 Ugift Tjenstefolk Her i Sognet

Viborg, Hids, Gødvad, Østerkeilstrup, Gaarden, 5, FT-1860
Ludvig Jacob Flindt 36 ugift lever af Gaardens Landbrug Aarhuus
Carl Flindt 32 ugift Forvalter [Aarhuus]
Frits Kabbel 22 ugift Forvalter Viborg
Anne Rasmussen 45 ugift Huusjomfru Mollerup, Skanderborg Amt
Mette Kjerstine Rasmussen 24 ugift Tjenestepige Kragelund, Viborg Amt
Sine Pedersen 20 ugift [Tjenestepige] Reesdal, Seerup Sogn, Viborg Amt
Christian Sliberg 20 ugift Tjenestekarl Skaadsborg, Kiøbhavns Amt
Peder Andersen 40 ugift [Tjenestekarl] Grønbek, Viborg Amt
Anders Jensen 20 ugift [Tjenestekarl] Balle
Niels Nielsen 32 ugift [Tjenestekarl] Lem, Randers Amt

Viborg, Hids, Sejling, Ebstrup Bye, En Gaard, 54-2, FT-1870
Niels Jensen 43 Gift Huusfader Jordbruger Seiling Sogn, Viborg Amt
Mariane Jensen 22 Gift Huusmoder Kragelund Sogn, Viborg Amt
Jens Jensen 10 Ugift deres Søn Seiling Sogn, Viborg Amt
Niels Anthon Jensen 8 Ugift deres Søn Seiling Sogn, Viborg Amt
Sidsel Marie Jensen 6 Ugift deres Datter Seiling Sogn, Viborg Amt
Hans Jensen 28 Ugift Tjenestekarl Seiling Sogn, Viborg Amt
Sine Pedersen 30 Ugift Tjenestepige Seerup Sogn, Viborg Amt
Jens Hansen 86 Gift Aftægtsmand Sinding Sogn, Viborg Amt
Sicilie Nielsen 73 Gift Seiling Sogn, Viborg Amt

Sine er konfirmeret 1852 og vi finder hende i FT-1855 som tjenestepige hos gårdmand Søren Andeersen i Serup, Sine har selvfølgelig været ude at tjene efter sin konfirmation, men hun har ikke været udensogns. Næste gang vi møder Sine, er da hun rejser fra Sinding Østergaard i november 1857, hvor hun har været tjenstepige hos proprietær Hertz, hun rejser til Sahl sogn. Hun forlader Sahl sogn i 1859, hvor hun rejser til Østerkeilstrup hos Flindt i Gødvad, vi finder hende i FT-1860 i denne plads, her er hun indtil 1861, hvor hun rejser til Wedelslund. Der går nu et stykke tid inden vi finder hender i FT-1870 hvor hun tjener hos gårdmand Niels Jensen i Sejling Sogn. I 1872 Emigrerer hun til Utah i USA.

FT-1855 Serup hos gårdmand Søren Andersen

1857 1. nov afgang Proprietær Hertz paa Sinding Østergaard til Sahl

1857 1. nov tilgang Sahl fra Sinding Østergaard

1859 3 nov. afgang Sahl til Gødvad

1859 nov tilgang tjenende hos Flindt Østerkeilstrup Gødvad fra Sahl

FT-1860 Østerkeilstrup Gødvad

1861 marts afgang Gødvad til Vedelslund

FT-1870 Sejling

 		Pedersen, Sine (I501963)
 
12711

Clive Herbert Worthen, 77, died September 18, 1995 in a Provo hospital.

He was born June 8, 1918 in Ferron, Utah to Thomas and Lillie Hawks Worthen. He married Glenda Pearl Nielsen December 3, 1943 in the Manti LDS Temple.Clive served in the US Army in World War II. As an active member of the LDS Church, he served a full time mission in the Western States and then with his wife, Glenda in the Mississippi, Jackson Mission. He also served as the first bishop in the Kenilworth Ward, as well as in numerous other callings. He was active in the United Mine Workers of America, Local 1857. He loved camping, fishing and other out-door activities and was a friend to all who knew him.

Preceded in death by one grandchild; one son-in-law, two brothers and one sister.

Funeral services will be held Thursday, September 21, 1995, at 11 a.m. in the Ferron Stake Center. Friends may call at Fausett Mortuary in Castle Dale, Wednesday evening from 7-9 p.m. and one hour prior to services at the church. Burial will be in the Ferron City Cemetery.

Published in The Deseret News Wednesday, Sept. 20 1995


 		Worthen, Clive Herbert (I1829)
 
12712

Edwin Hansen Dies At His Home in East Bountiful, June 23rd

Edwin Hansen, 52, son of Julius and Bertha Jacobson Hansen, died Tuesday evening at his home in Bountiful He suffered from a stroke about six weeks ago which resulted in paralysis leaving hum helpless and speechless.

Mr Hanson was born July 31, 1879 at Racine, Wisconsin He came to Utah as a mere boy, and lived in Salt Lake City where he married Emily Olson in 1905 After their marriage, the couple moved to Lark, Utah, where they lived up until ten years prior to his death, when he moved to Bountiful.

Besides his widow he is survived by six sons and daughters Edwin, Virginia, Richard, Earl, Paul and Jack Hansen, Bountiful.

Funeral services were held yester day afternoon in the Bountiful Tabernacle, Bishop Quayle Cannon presiding The musical numbers were rendered by a quartet consisting of L T. Thompson, John A Call, Emily B Holbrook and Kate Zesiger. A vocal solo, "Face to Face" by LT Thompson. The speakers were, Bishop Thompson of Lark, Ephraim Tolman, John Bowen, and Bishop Cannon. Interment took place in the Bountiful cemetery.


 		Hansen, Edwin (I2436)
 
12713

EJNAR JENSEN
Veteran of World War Two and member of Royal Canadian Legion Branch No. 4. Ejnar Jensen. 513 Princess Avenue West, died September 30 in Chilliwack General Hospital Pastor Albert Reiner officiated at the funeral service today in Henderson's Funeral Chapel. Interment was in Roval Canadian Legion cemetery Members of the legion were pallbearers.
Mr. Jensen was born on August 16. 1903. in Kolt. Denmark and was a retired grain farmer Formerly of Minitonas, Manitoba, Mr. Jensen had lived in Canada since 1929 and in Chilliwack for 11 years
He is survived by his wife and children.

 		Jensen, Ejnar (I503793)
 
12714

Fjends-Nørlyng Herredsfoged Politiprotokol 29 apr 1828
Dommeren fremlagde et Avskrivt af et under 21de her optaget Forhør indholdende den i indlæg Oplysninger, hvilket forhør
Tiltalte Johannes Nielsen som løs og ledig i hvilken han i forklaring derhen, at det fra medio Januar til 6te Marts i d. Ao. at han havde Lediggangen og Betlerie. Med hensyn til det 3de Barn han havde havt med Arrestantinden Ane Margrethe Nielsdatter saa erklærede han at Sønnen var 5 Aar ældre end Drengen Niels og altså født i Aaret 1814, det var 14 uger gammel døbt i Durup Kirke og begravet paa Ryberg Kirkegaard i Salling, dernæst fremstod løs og ledig Arrestantinden Ane Margrethe Nielsdatter, der indrømmede Johannes Nielsens Forklaring med hensyn til det ældste Barn

Afsoning:
1828.05.06

Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835
Nummer siden 1. Jan. 1812 3005
Aarligt No: 26
Løbe No.: 45
Navne paa Fangerne: Ane Magrethe Nielsdatter
Viborg Arrest
Hvor født: Hillerslev sogn og herred, Thisted Amt.
Sidste Opholdssted: løbet om i Landet
Naar indkommen. 1828. d. 5te Maij
Hvorfor: Betlerie og Løsgjængerie
Hvor længe: 1 Aar
Straffet før: Ja, 3815
Alder: 34
Naar løsladt og Opførsel: 1829, d. 6te Maij - hjemsendt
Opførsel upaaklagelig
Svagelighed: - - -
Hvor Værnepligtig: - - -
Hvor forsørgelsesberettiget: Hilleslev sogn og Herred, Thisted Amt
Er givt? - - -
Hvor mange Børn: 2 Sønner
Er Confirmeret: 1829. 29de Marts i Viborg Tugthuus
Hun har haft de naturlige Kopper
Religion: Lutters
Profession: - - -
Til hvilket Arbeide her Brugt Skotterok, Karder m. v.
Anmærkning: dømt ved Fjensd og Nørlyng herreders Ret d. 29de April 1828
apb. af Stiftamtmand Schèonheyder d. 5te Maij s. A.
See No. 3004-

Bemærkningen "See No. 3004" henviser til Johannes Nielsen, hendes samlever, som blev dømt i samme sag.

Afsoning
1836.12.21


Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853
Løbenr. 3815
Aarligt No: 111
Rulle No.: 58
Fangernes Navne: Ane Magrethe Nielsdatter
af Ringkjøbing Arrest
Hvor født: Hillerslev Sogn og Herred,
Thisted Amt
Sidste Opholdssted: Strøifet om i Landet
Naar indkommen. 1836, 21. Desember
Hvor længe: 1 Aar
Hvorfor: 4 Gang Betleri og 3die Gang Løsgjængeri
Naar løsladt og Opførsel: 1837, d. 22 de November afgået ved Døden
Straffet før: See No. 3005 m. v.
Hvor Værnepligtig: - - -
Hvor Forsørgelsesberettiget: Hillerslev sogn og Herred
Thisted Amt
Er givt? - - -
Hvor mange Børn: 3 Sønner
Er Confirmeret: 1829, d. 29de Marts i Viborg Tugthuus
Religion: Lutters
Profession: - - -
Alder: 43
Anmærkning: dømt inden Ulvborg og Hind Herreders Politiret d. 17de Desember 1836
approb af Ringkjøbing Amt d. 18de s. M.
21. dec. 1836

 		Nielsdatter, Anne Magrethe (I213)
 
12715

Former Sanpete man dies after accident

Arthur Erastus Nielsen, 71, died Friday, Dec. 26, 1975 in Bannock Memorial Hospital Idaho, about three hours after he suffered injury in a car accident Mr. Nielsen and his wife were involved in a one-car accident on the old highway 30, three miles south of Inkom, Idaho. The car struck a tree at the side of the road at 5:15 pm. Both victims were taken, by ambulance, to the Hospital where Mr. Nielsen died, and his wife was in fair condition.

Mr. Nielsen was born Nov. 10, 1904 in Moroni, to Niels Erastus and Annie E. Christensen Nielsen. He spent his early life in Moroni and attended school there

On Nov. 10, 1924 he married Bernice Schureman of Shelley. Idaho. The couple lived in Shelley until until 1933 when they moved to Pocatello,

He worked with the Brennan Construction Company in MeGammon for several years. He retired in 1969, and in 1946 purchased a ranch on the Upper Rock Creek Rd. near MeGammon and raised cattle.

He was a member of the LDS Church; a chartermember and eldest member, in terms of service, in the Labors Internation Union No. 261.

Survivors include his widow, three sons: Richard Nielsen, Portland, Ore., Edward Arthur Nielsen, Pocatello; Ralph Blain, MeGammon; daughter, Mrs. Orland (Pat) Iverson, Pocatello; six grandchildren; three great-grandchildren; eight sisters; Mrs. Edith Johnson, Stockton, Calif.; Mrs. Helen Siratford, Toppenish, Wash.; Mrs. Rozina Brewer, ML Pleasant; Mrs. Remelda Gib san, Tooele; Mrs. Verla Bohlen, Moroni; Mrs. Elaine Huggins, Fountain Green; Mra. Glenda Worthen, Ferron; Mrs. Bert (Flauris) Riley, Summers, Wash.; one brother, Clint Nielsen, Moroni.

Funeral services was held in Pocatelio with interment in the Mountain View Cemetery in Pocatello, Idaho.

 		Nielsen, Arthur Erastus (I504891)
 
12716

Fra Lægdsrullen
12/12 19 for Tyveri Forbhusarb. i 1 Aar

Horsens Folkeblad 13. december 1919 side 5
Solgaard og Severinsen dømt ved Landsretten
Smedesvend Jens Solgaard, der stjal Redaktør Karl Marx Møllers Frakke og sammen med sin kammerat Carl Johan Severinsen har begaaet forskellige Tyverier og bedragerier i Horsens, er i dag dømt ved Vestre Landsret.
Solgaard fik Forbedringshusarbejde i 1 Aar og Severinsen Fængsel på sædvanlig Fangekost i 120 Dage. De har begge tidligere været straffede.

Politiets Registerblade
Særlige bemærkninger:
Al. P. E. 1/1922 efterlyst som alimentant.

FT 1911 Malling opslag 40
Jens Solgaard, 4/3-1884, Tvenstrup, 1910 fra Skivholme, Smedemester
Johanne Solgaard, 22/1-1883, Malling, 1910 fra Skivholme
Sigfred Micael Solgaard, 05-05-1905, Malling, 1910 fra Skivholme
Ivan Peter Solgaard, 18/10-1906, Skivholme, 1910 fra Skivholme
Gudrun Agnethe Solgaard, 02/4-1908, Skivholme, 1910 fra Skivholme
Frida Marie Solgaard, 12/12-1909, Skivholme, 1910 fra Skivholme
Niels Jensen, 8/11-1988, Malling, 1910 fra Skivholme, Smedesvend
Karl Wilhelm Nielsen, 28/9-1889, København, 1910 fra Aarhus, Smedesvend
Aksel Rasmussen, 07/8-1895, Borum, 1910 fra Skivholme, Smedelærling

FT- 1. feb. 1916 Tølløse, Merløse, Holbæk Tillægsliste for midlertidige fraværende
Jens Solgård 4/3 1884 Smedesvend midlertidig opholdssted Kallundborg, Smed Larsen Gl. Tølløse

Politiets Mandtal Rørholmsgade 17 stuen, 1916, maj
Jens Solgård 4/3 1884 Odder, Maskinarbejder, 1. Nov. 1915, Holbergsgade 18,2 Århus

FT-5. nov. 1925 Møllegade 3, Arbejdet Adler, Skive
Jens Solgård 4/3 1884 Tvenstrup Odder, Ugift, Smed, Folkeregister Horsens. Paa Rejse for at søge Arbejde

Markedsgade/Svendehjemmet 14, Silkeborg 1929
Jens Solgaard Født: 1884-03-4 Smed, Odder

FT 1930 Dover, Lintrup, Frøs, Haderslev opslag 41
Jens Solgaard, 5. Nov. 1929 Silkeborg. 4/3 1884 Odder Aarhus, Smedesvend

Politiets Efterretninger Nummer 196, 25. august 1921.
Solgaard, Jens (Odder, 4/3 84), fejlagtig eftl. under Nr. 1962 som Salgaard, Smedesv.. Bedrageri
m. H. t. 35 Kr. Anh.-besl. 20/8. Pm. Ribe. (Sag Nr. 196)
https://api.kbharkiv.dk/asset/12545

Politiets Efterretninger Nummer 201, 31. august 1921.
Solgaard, Jens (Odder, 4/3 84). Bedrageri. Anh. 29/8 (Pm. Aarhus).
https://api.kbharkiv.dk/asset/12603

Politiets Efterretninger Nummer 204, 3. september 1921.
Solgaard, Jens (Odder,4/3 84). Overført 30/8 til Ribe. (Pm. Ribe).
https://api.kbharkiv.dk/asset/12318

Politiets Efterretninger Nummer 125, 3. juni 1925.
Solgaard, Jens (Odder, 4/3 84). S55607. 1 Aar Forbhusarb. for Bedrageri og Falsk. Løsl. fra III 13/6 § 9.
https://api.kbharkiv.dk/asset/15144

Politiets Efterretninger Nummer 135, 15. juni 1926.
Fortegnelse Nr. 6—1926 vedr. Alimentanter.
Solgaard, Jens (Tvenstrup, 4/3 83), Smed. (Pm. Horsens)
https://api.kbharkiv.dk/asset/15900

Politiets Efterretninger Nummer 237, 12. oktober 1927
Solgaard, Jens (Odder, 4/3 84). S55607. Betleri. Anh. 9/10. I Sag med Rasmus Frederik Mortensen m.fl.
(Pm. Rudkøbing).
https://api.kbharkiv.dk/asset/16760

Politiets Efterretninger Nummer 256, 3. november 1927.
Navneregister til Danske Politi-Efterretninger for Oktober Maaned 1927.
Solgaard, Jens (Odder 4/3 84 ) 237 anh.
https://api.kbharkiv.dk/asset/16680

Politiets Efterretninger Nummer 135, 15. juni 1927.
Fortegnelse Nr. 6—1927 vedr. Alimentanter.
Solgaard, Jens (Tvenstrup, 4/3 83), Smed. (Pm. Horsens)
https://api.kbharkiv.dk/asset/16496

Politiets Efterretninger Nummer 292, 15. december 1927.
Fortegnelse Nr. 12—1927 vedr. Alimentanter.
Solgaard, Jens (Tvenstrup, 4/3 83), Smed. (Pm. Horsens)
https://api.kbharkiv.dk/asset/16797

Politiets Efterretninger Nummer 297, 21. december 1927.
Solgaard, Jens (Odder, 4/3 84). S55607. 60 D Tvangsarb. for Betleri. Løsl. 18/12. (Pm. Odense).
https://api.kbharkiv.dk/asset/16853

Politiets Efterretninger 294, 15. december 1928.
Fortegnelse Nr. 12—1928 vedr. Alimentanter
Solgaard, Jens (Tvenstrup, 4/3 83), Smed. (Pm. Horsens)
https://api.kbharkiv.dk/asset/17430

Politiets Efterretninger Nummer 99, 1. maj 1929.
Solgaard, Jens (Odder, 4/3 84). Ulovl. Oml. med Varer. Anh. 30/4. (Pm. Vejle).
https://api.kbharkiv.dk/asset/17594

Politiets Efterretninger Nummer 104, 7. maj 1929.
Jens (Odder, 4/3 84). S55607. Afs. Bøde 20 Kr. for ulovl. Oml. med Varer. Løsl. 5/5. (Pm.Vejle).
https://api.kbharkiv.dk/asset/17657

Politiets Efterretninger 293, 16. december 1929.
Fortegnelse Nr. 12—1929 vedr. Alimentanter
Solgaard, Jens (Tvenstrup, 4/3 83), Smed. (Pm. Horsens)
https://www.kbhkilder.dk/api/asset/18025

Politiets Efterretninger Nummer 175, 31. juli 1930
Solgaard, Jens (Odder, 4/3 84), S55607. Smed, Vagabond. 170 cm høj, kraftig, mørkebl. Haar,
rødt Ansigt, blaa Øjne, skal afhøres i off. Sag. Underretn. om Opholdsst. Pm.
Frederikssund. (Sag Nr. 269).
https://api.kbharkiv.dk/asset/16977

Politiets Efterretninger Nummer 190, 18. august 1930.
Aflyst
Solgaard, Jens, Nr. 1521.
https://api.kbharkiv.dk/asset/18661

Vridsløse: Simpelt Tyveri, Bedrageri, forsøg herpaa.
Oplysninger om Fangens foregaaende Levnet:
Ægtef. Forældre +. Fader Smed, drikf.. 3 Brd., 1 Søster. Ophold hjemme til Konf., Smedelær, Svend 1902, uden arb ... rundt i Provinsen ... Aarhus, en tid (1910-1914) selvstændig i Malling. Gift 1905 med Johanne Solgaard, ... , der med deres 3 Børn (han har de 2) boer i Beder ved Aarhus, de samlever ikke siden 1914, hun var ham utro, har 2 Børn han ikke er Fader til.
Kæreste Ingeborg Jensen, Fabrikvej 74, Horsens, med hvem han har et Barn 1919 udøvet en række mindre bedragerier (2 Forsøg), ... Tyv. (2 Cykler 1 Overfrakke m.m.). Ret ligeglad, men ikke utiltalende, næppe ondartet, 17/1 20 Skr. til Kæreste.

Horsens: Falsk og bedrageri.
Fangens tidligere liv:
F. i ægteskab, F. Smedemester Mikkel Jacobsen + 99, Moder + 1912. Fader og Morfader drikfældige Nr. 7 af 8 S. (3 døde) Opdr. hos Forældrene. Været 4 Aar i Smedelære, blev Svend, arb. som saadan 1 Aar, og saa Soldat. Var så 9 Aar selvstændig Smed ved Skovby og i Malling. 1 Aar indkaldt ved Sikringsstyrken, siden arbejdet ved faget i København og mange andre Byer rundt om i Landet og dels rejst som "Rejsende" (levet af Geschenk). Gift 1905, sep. 1919, Konens utroskab. Børnene* er der sørget godt for. Ikke drikfældig, men tager imod, hvad der bydes.
*en er Mejerist, en Smedesvend. Børnene ved ikke at han er her.

Tilladelse til at skrive Breve og samtale med Slægtninge:
Brødre:
Smedemester Jacob Solgaard, Tvenstrup pr. Odder
Malermester R. S. Odder

Tidligere Straffe:
1. 20 Dages mørk Arrest, Militærforseelse 1916
2, 4 Dage sædv. Fgk. Tyveri 1917
3. 60 Dage sædv. Fgk. Tyveri 1918
4. 1 Aar Forbharb Tyveri og Bedrageri 1919
5. 80 Dage sædv. Fgk. Falsk og Bedrageri 1921
6. 10 Dage sædv. Fgk. Betleri 1922

1. I adskillelige Tilf. modtaget forskud paa Arb.løshedshjælp samt laant af Fagforeninger under urigtig Forergivende og ved hjælp af falske Kontrolkort og Kvitteringer. ( ialt 12 Tilf. og 145 kr.).
2. I 2 Tilf. modtaget og forbrugt Forskud paa Løn 40 kr. uden hensigt at tiltræde Pladserne.
3. Faaet en Principal til at kautionere for et sæt arbejdstøj til 20 kr. Tøjet solgte Fg. f. 16 kr. og Pladsen tiltrådte han ikke.

Holbæk Amts Venstreblad 3. maj 1954 side 4
Dødsfald
Den 70-årige fhv. smed Jens Solgaard, Hegnet 20, fandtes i gaar morges død ved foden af trappen.
Han blev funden af sin husvært, fhv. vognmamd laur. Petersen. Det menes, at Solgard er styrtet ned ad trappen lørdag aften. Om døden skyldes kvæstelser, han har faaet ved faldet, eller måske et hjereslag, er endnu ikke klargjort.
Solgaard var enkemand. Han efterlader 5 børn, som bor i Jylland, og som alle er blevet underettet om faderens død.

Holbæk Amts Venstreblad 8. maj 1954 side 4
Jordefærd
Fhv. smed Jens Solgaard, Hegnet 20, Holbæk, begravedes igaar fra kapellet ved Holbæk kirke, hvortil der var sendt blomsterhilsener og kranse.
Efter salmen "Frelseren er mig en hyrde god" talte pastor Schrøder ud fra ordet "Jeg er opstandelsen og livet". Jordpåkastelsen fandt sted på Holbæk kirkegaard, hvor baaren hensattes i familiegravstedet.
Efter "Klokken slaar" takkede en slægtning paa familiens vegne for deltagelsen.

 		Solgaard, Jens (I500345)
 
12717

FT 1906 Bruunsgade 32, Aarhus, opslag 42
Georg M. Steckhahn 10/9 – 1845 Fader Slagtermester
Ane Marie Steckhahn 2/9 – 1850 Moder
Magnus Steckhahn 30/1 – 1883 Søn Snedker
Agnete V. Steckhahn 7/1 – 1886 Datter
Axel Steckhahn 10/2 – 1890 Søn
Antonie Steckhahn 10/5 – 1901 Barnebarn

FT 1911 Bruunsgade 34, Aarhus, opslag 132
Georg Steckhahn 10/9 – 1845 Lime Sogn 1899 Lisbjerg Slagter
Anthonia Steckhahn 10/5 – 1901 Malling - - Datter
Agnete Rønde 22/3 – 1886 Knebel 1908 Vejle Husb.

FT 1916 Fåborggade 12, Århus
Ejbye Ernst, Niels M 7. nov. 1886 G Husfader Redaktionssekretær Dagbladet Demokraten
Ejbye Ernst, Agnete K 7. jan. 1886 G Husmoder
Ejbye Ernst, Paul M 26. jan. 1910 Barn
Ejbye Ernst, Anne Marie K 15. mar. 1913 Barn
Steckhahn, Antonie K 10. maj 1901 Plejedatter

FT 1921 Faaborggade 1, 2. sal th. Aarhus, opslag 3
Niels Ejbye Ernst 7/11 – 1886 Aarhus Husfader Redaktør
Agnete Ejbye Ernst 7/1 – 1886 Lisbjerg Husmoder
Poul Ejbye Ernst 26/1 – 1910 Aarhus Barn
Annemarie Ejbye Ernst 15/3 – 1913 Aarhus Barn
Johanne Lauridsen 27/11 - 1894 Skjern, 1920 fra Silkeborg Husassistent

Census 1930
Name:Antonie H Christensen, Chicago, Cook, Illinois, United States, Female, Age:28, Married, White, Wife
Birth Year (Estimated):1902, Birthplace:Denmark, Immigration Year:1925, Father's Birthplace:Denmark, Mother's Birthplace:Denmark
Head John H Christensen M 37 Denmark
Wife Antonie H Christensen F 28 Denmark
Daughter Myrtle L Christensen F 15 Illinois
Son Willard H Christensen M 13 Illinois
Son Robert J Christensen M 10 Illinois
Son John Christensen M 6 Illinois
Brother Louis C Christensen M 28 Denmark

Død
Antonie Christensen, Birth Date:10 May 1901
Social Security Number:329-30-3962, State:Illinois
Event Date:January 1981, Age:80

Statsborgerskab
Antonie Hansine Christensen, Naturalization, Waukegan, Illinois, 1935
Birth Year:1901, Denmark

Om Antonie Hansine Steckhahn
Antonie Hansine Steckhahn blev født den 10. maj 1901 datter af den unge ugifte pige Johanne
Jensen, i kirkebogen er ikke nævnt nogen far, men han har givet sit navn Anton Steckhahn til
barnet, navnet Hansine kommer fra morfaren Hans Peder Jensen, husmand og murer i Malling.

Anton Steckhan blev født den 23. December 1880 i Lisbjerg, søn af forældrene, Slagter Georg
Martinus Steckhahn f. 10 september 1845 og Ane Marie Jespersen f. 2. september, af Lisbjerg.

Familien er nævnt i folketællingerne 1880 og 1890 for Lisbjerg

Anton bliver optaget i lægdsrullen i Århus købstad ved sin attende år i 1888 og bliver slettet igen i
1902.

Anton dør i København den 21. marts 1902 boende hos sin bror Jesper Kaae Steckhahn, Farvergade
14, f. 26/4 - 1875 i Lisbjerg.
Anton bliver gravlagt på Nordre kirkegård fra Domkirken i Århus.

Antonie finder vi ved folketællingen 1906 Bruunsgade 32, Aarhus, som barnebarn af Antons
forældre, Georg og Ane Marie. Farmoren Ane Marie dør den 29. juni 1908 og bliver gravlagt på
Nordre kirkegård fra Sankt Pouls Kirke.

Ved folketællingen 1911 nu i Bruunsgade 34, Aarhus, finder vi Antonie som datter i husstanden
Georg Steckhahn og husbestyrerinde Agnete Rønde.

Georg Martinus Steckhahn dør på De gamles hjem i Århus 22 februar 1915, han var Slagter på
Jægergaardsvej 87.

Antonie bliver konfirmeret i Sankt Paulskirke den 10. oktober 1915 som datter af Slagter Anton
Steckhahn og Hustru Johanne Jensen, det er vel lidt af en tilsnigelse da de jo aldrig blev gift, men
forældreskabet bliver dog her fastslået. Ved konfirmationen har hun bopæl i Fåborggade 12.

Folketællingen 1916 Faaborggade 12, Aarhus, viser os Antonie som plejebarn hos Niels Ejbye
Ernst, Redaktionssekretær og senere Redaktør af Dagbladet Demokraten og Agnete Ejbye Ernst der
er søster til Anton, Agnete Vilhelmine Steckhahn f. 7/1 – 1886 i Lisbjerg.

I Politiets registerblade er hun registreret med den 1. maj 1919 bopæl i københavn:
Hansine Antonie Steckhan , 10-5-1901, Malling
Stillinger: T.
Adresser
1-5-1919: Fra Aarhus til Jagtvej 59 , 1. hos Rasmussen
Rasmussen er Bagermester FT1916 op 205 og FT 1921 op 98. Antonie er tjenstepige og har åbenbart hjulpet til i bageriet.
1-11-1919: Frameldt

Her hører sporene op til vi finder hende i Amerika, hvortil hun emigrerer i 1925.

Emigration
Skibsmanifest S.S. Frederik VIII from Copenhagen January 29 1925 arriving New York 11. February 1925.
Antonie Steckhahn, 23, Domestic, Denmark Aarhus. Familie Sister Agnete Ernst, Bartsgade 5, Aarhus. Rejse til Brother Axel Steckhahn, 2952 Harding Ave. Chicago Ill. Born Denmark Malling.

Antons bror Axel er nævnt som bror og Antonie og han er nærmest også opvoksede som søskende. Axel og hans kone Elna Nielsine Jensen emigrerer til USA i 1913 og er hjemme på et besøg i 1920, kan have været inspirerende for Antonie til selv at emigrere, hvilket hun gør i 1925.

Antonie dør 1981 Jan, Lake Villa, Lake, Illinois

Omkring Antonies Mand John Harry Christensen har jeg følgende:

John er død juni 1966 iflg. "United States Social Security Death Index", altså året før Antonie var
på besøg i Danmark i 1967.

Johannes Christensen:
• 9. maj 1892, Den Kgl. Fødselsstiftelse: Johannes Christensen, uægte født af Ana
Christiansdatter, 32 år (fars navn ikke opgivet)

• Konfirmation 30. sep 1906 Mariakirken København

Han er døbt Johannes og må senere havde angliseret sit navn til John.

Moderen optræder under forskellige navne:
Anna Christensen, Ana Christensdatter, alias Anette Christensdatter f. 10/2 1859

Hans bror iflg. Folketælling 1930, Illinois:
Louis Christen, Christensen:
• 4. september 1901, Matthæus, Sokkelund: Søn af ugift født i Sverrig 7/8 73 Beata
Kristensdatter og udlagt barnefader Kristian Jørgensen

• Konfirmation 3. okt 1915 Elias kirke københavn

• Immigation 31. marts 1921, New York

Skibsmanifest S.S. United States from Copenhagen March 18 1921 arriving New York March 31. 1921.
Louis C. Christensen, 19, Stock Laborer, Denmark Copenhagen. Familie Mother B. Christensen, 4, Svendsgade Copenhagen. Reje til Cousin John H. Christensen, 2046 California Ave. Chicago, Ill. Born Denmark Copenhagen.

• Statsborgerskab 22. marts 1927

• Kone Agnes Elliot, f. 1902 Arkansas og Søn James E Christensen, f. 1936 Illinois

• Død 23. november 1947, Chicago, Cook, Illinois, begravet: Foreman, Little River, Arkansas

Moderen optræder under forskellige navne:

Bertha Christensen alias Beata Kristensdatter f. 7/8 1873

Ana og Beata er søstre og døtre af:
Christen Persson, Torpare f.17. Maj 1834 Furotorp Vittsjö, Sverige og d. 25. Nov 1912 Vittsjö, Sverige
og
Lovisa Andreasdotter f. 20. Sep 1837 Markaryd, Sverige og d. 27. April 1893 Vittsjö, Sverige

Søstrene boede ved FT i 1906 i Istedgade 29 med deres børn, Johannes og Louis, det fremgår at de
er søstre med egen husholdning og er født i Vittsjö Sverige.

Fra den 1. maj 1910 bor de i Svendsgade 4, 4 sal, hvor de bor frem til deres død.

Louis Christian Christensen boede der ved folketællingerne i 1911, 1916 og 1921 den 1. februar,
hvor han nævnes som lagerarbejder og arbejdsløs.

Politiets registerblade viser, Johannes Christensen f. 9/5-1892 og Anna Christensen f. 10/2-1859 er
flyttet til Absalonsgade 40, Baghus, 2 den 1/11-1909

Anette blev født 10. februar 1859, Björkholm, Vittsjö, Sverige og døde i København den 25. maj 1939, gravlagt på Vestre kirkegaard fra Elias Kirke.

Annette havde tre uægte børn i Sverige, faderen ukendt:
1877-11-02 Anna Christina
1886-04-14 Amalia
1889-11-24 Karl Arvid

Beate havde tidligere været gift med Husar Alfred Peterson Viberg

Beate blev født 7. august 1873, Vittsjö, Hafraljunga, Sverige og døde i København den 13. juni 1940 Gravlagt på Vestre kirkegaard fra Elias Kirke.

Børn af Beate og Alfred:
1892-04-12 Karin Linéa
1893-10-01 Karl Alfred

Anna og Bertha arbejdede med rengøring, vask, kogekone og andet forfaldende arbejde. Herudover kan konkluderes at John og Luis ikke er brødre, men fætre, men de er vokset op sammen som brødre ved deres mødre, der jo boede sammen, så længe man har kunnet følge dem i københavn. Der var ingen kendte fædre, bortset fra louis' udlagte barnefader og han har tilsyneladende ikke spillet nogen rolle i hans liv.

 		Steckhahn, Antonie Hansine (I500349)
 
12718

Hjelmslev-Gjern Herredsfoged Justitsprotokol fol 180

Samme dag (29. januar 1829)
Blev en Ekstraret nedsat paa Tingstedet i Skanderborg i Overværelse af undertegnede Vidner Gaarde i Røgen, Procurator Warthoe som Actor Arrestanterne Rasmus Pedersen og Mads Schifter, af Dommeren med tiltagne meddomsmænd blev afsagt Dom lydende i Domsprotokollen paa Fol 172

Seidelin

som meddomsmænd
Marius Wolder, Jens Roes m.f.h., S. Schubert, Niels Lind m.f.h.

Hjelmslev-Gjern Herredsfoged Domprotokol fol 172

Anno 1829 den 29. Januar
Blev i sagen: Prokurator Warthoe som Actor Arrestanterne Rasmus Pedersen og Mads Skifter Lind ogsaa kaldet Mads Hansen Lind af undertegnede Dommer med tiltagne Meddomsmænd afsagt følgende
Dom

Det er med egen Tilstaaelse og Sagens øvrige omstændigheder tilstrækkelig oplyst, at Arrestanterne Rasmus Pedersen og Mads Skifter Lind ogsaa Mads Hansen Lind kaldet har Natten imellem den 6. og 7. November f. A. i forening stiaalet et Gaardmand Jørgen Sørensen tilhørende Fæhøved som græssede i Laasbye Skov og derefter solgte det til Kromanden i Bøsbroe for 13 Rdr._ Vedgaa nu Actor paastaaet da Quiekalven derfor anseet efter §4 i Forordningen 20. Februar 1789, men denne Paastand kan ikke billiges da Kreaturet qvæstionis efter hvad der er oplyst ikke havde fyldt sit 3. Aar, eller endnu kælvet da Rovtagelsen skete, og altsaa efter Sprogbrugen var Quie og ikke Koe under hvilken sidste Ræsonement det maaske kunne henføres for at indbefattes under bestemmelserne i Forordning 4 Martz 1690 og den ovenstaaende §._ Men i det vi Tillade saaledes ville blive at dømme som for simpelt Tyverii maa Dog Maximum af Straf anvendes med hensyn til Den qvalificerede Omstændighed at Kreaturet er stiaalet paa Marken og den store Affinitet der er imellem Tyveriet qvæstionis og det i Forordningen 4. Martz 1690 omhandlede._ Endvidere er det oplyst at Arrestanten Mads Skifter den 16. November f. A har sat sig i Besiddelse af et Faar som tilhørte Ungkarlene Niels Pedersen og Søren Nielsen Lyngholm i Farre ved at liste det ind i Faarestien med sine egne og at han derefter har solgt det og ført sig Beløbet til Nytte._ Da Faaret imidlertid paa den Tid Apprehensionen skete befandt sig paa Tiltaltes Markend, kan Eieren ikke egentlig siges at være dopoffideret og det omhandlede faktum altsaa ikke henhører under Kategorien af Tyveri, hvorimod det indgiød et Skiær af bedragerisk Forhold hvorfor arbitrær Straf vilde være anvendelig saafremt den ikke, som en xx maae antages, at forbedre af den større Straf som Tyveriet drager efter sig._ Ved nu at bestemme denne kommer det med hensyn til Retskaffenheden af den Mads Skifter den 12. Februar 1826 ved Frijsenborg Retsthing overgangne dom under qvæstionis om nærværende Ret med Virkning kan henføre det Faktum hvorfor han da blev dømt og i Bekræftende fald om hint Faktum xx og udgiorde Tyverie._ Imod nærværende Domstols Competence i anførte Tilfælde, lader sig nu rigtig nok anføre, at den som Sideordnet til Birkethinget ikke kan underkiende dettes Retshandling, men det skiønner dog ikke restere andet denne bedste Forxxtale._ Indvending maae staae tilbage for det til Vedligeholdelse af Domstolens Bestandighed og Dommerens egen Beroligelse aldeles nødvendige Princip, at en Dommer frit maa kunne reflectere over de facta, og det giøre jo unægtelig den foregaaende Dom der skulde bestemme den Tiltaltes Skæbne._ Overalt er der en ærlighed saa ikke Tvivl om nogen egentlig Underkiendelse da den førte dom ved dens Exekution maa ansees tilstrækkelig tilfredsstillet og i henseende til Nødvendigheden af Indanke kan det offentlige alletiden ansees ligesomme tient med det her antagne Princip som med det modsatte._ Men er det formentlig klart at det factum hvorfor Mads Skifter Lind blev dømt alle ingaaede Tyverier da han ikke kunne betragtes som Tyende og følgelig maatte ansees at være i love og i besiddelse af det omhandlede Reye._ Heraf forgav Da, at han under nærværende Sag allene Bliver at Dømme efter §1 i Forordningen af 20. Februar 1789 sidegaade med Plakaten af 5. Juni 1822 og vil efter det Foranførte Straffen for hver af de Tiltalte der ere langt med xxx blive at bestemme til 2 Aars Arbeide som Forbedringshuusfanger i Viborg Tugt og Forbedringshuus._ Da Qvien er kommen tilstede bliver i saa Henseende ingen Spørgsmaal om Erstatning og den af Kroemand Sørensen nedlagte Paastand om at vorde tillagt havde de Tiltalte det Beløb han betalte dem for Qvien, kan som aldeles privat ikke medens denne Sag komme i Retsoplæring Faarets værdie bliver de Tiltalte derimod pligtig at erstatte Niels Pedersen og Søren Nielsen Farre med 13 Rdr Tegn.
Endeligen maa de være pligtige in solidum, at udrede samtlige af denne Sag lovlig flydende Omkostninger og derunder Sallarium til Actor Procurator Warthoe med 4 Rdr og til Defensor Procurator Calundan med 3 Rdr sølv.
Sagførelsen har været forsvarlig.

Thi kiendes for Ret
De Tiltalte Arrestanterne Rasmus Pedersen og Mads Skifter Lind ogsaa Mads Hansen Lind kaldet bør som Forbedringshuusfanger hensættes til Arbeide i Viborg Tugt og Forbedringshuus hver i 2 Aar Sidstnævnte Tiltalte bør betale i Erstatning til Ungkarl Niels Pedersen og Søren Nielsen Lyngholm 13 Rdr Tegn.
Endelig bør begge de Tiltalte in Solidum udrede alle af denne Sag lovlig flydende Omkostninger og derunder Sallær til Procurator Warthoe 4 Rdr og til Procurator Calundan 3 Rdr alt Sølv det Idømte at udrede inden 15 Dage efter denne doms lovlige forkyndelse, det øvrige at efterkomme under adfærd efter Loven.

Seidelin

som meddomsmænd
Marius Wolder, Jens Roes m.f.h., S. Schubert, Niels Lind m.f.h.


note til domsafsigelsen:
§ 4 i forordningen af den 20. februar 1789, som actor påstår at anvende siger: “Stjæler nogen heste eller stort Kvæg på Marken, gjør Indbrud, bestjæler Skibbrudne Folk, eller begaar andre saadanne grove Tyverier, for hvilke de forrige Love og Anordninger fastætte hoiere Tyvsstraf, da skal den Skyldige straffes med at stryges til Kagen og arbejde i Fæstningen, eller Tugthuset sin Livstid."

Forordningen af 4. marts 1690 er en skærpelse af Danske Lov, hvor man genindfører hængning for tyveri af heste og køer på marken.
Forordningen siger: "at tyvenes antal, siden loven havde befriet dem for at miste livet, er tiltaget, og man kan frygte, at de daglig vil blive flere, hvis straffen ikke igen bliver skærpet. Derfor skal den, som ved nattetid på marken stjæler en hest, ko eller stud, eller som bryder ind i anden mands hus, for fremtiden dømmes til galgen. Og det samme skal vederfares den, der engang er blevet brændt med tyvsmærke, og som atter begår tyveri".


 		Lind, Mads Schifter (I501949)
 
12719

Inserat
Den Skjændselsdaad, som afvigte Sommer kom for Dagen i en vis By i Hads Herred, fremkaldte en i høi Grad graverende Mistanke imod mig, for hvilken jeg ved Justitskjendelse af 22de April dernæst aldeles frifandtes; skulde Rygtet desuagtet ville gjøre gjældende, at jeg, enten selv eller ved Andre, har søgt at virke forledende paa den ærede Dommer, da anraaber jeg herved enhver Ædelttænkende derom at meddele mig oplysning, og haaber jeg da, at Retfærdighedens Talsmænd, min ringe Ævne uagtet, ville søge at forhjælpe mig til den Ret,der er lovhjemlet ethvert uskyldigt Menneske.
Drammelstrup Mark i Marts 1855.
Else Mikkelsdatter.
Aarhuus StiftsTidende 21. marts 1855

tilgangsliste maj 1855 Astrup fra Århus
Hun sad en Tid i Aarhuus som mistænkt for Barnefødsel i dølgsmaal.


Aarhus, Hads, Nølev, Nølev By, gård, 2, 1, FT-1845
Søren Jensen 31 Gift gårdmand do
Anne Marie Michelsen 18 Gift hans kone Falling, Aarh.
Jens Nielsen 15 Ugift plejebarn i søns sted Randlev, Aarh.
Jens Michelsen 21 Ugift tjenestekarl Odder, Aarh.
Else Michelsen 23 Ugift tjenestepige Tulstrup, Aarh.
Johanne Rasmusen 52 Enke aftægtskone Odder, Aarh.

Aarhus, Hads, Nølev, Nølev By, en Gaard, 14, FT-1850
Rasmus Sørensen 34 Gift Gaardmand, Huusfader her i sognet
Mariane Jensen 37 Gift hans kone her i sognet
Mette Rasmussen 9 Ugift deres børn her i sognet
Jens Rasmussen 6 Ugift deres børn her i sognet
Kirsten Rasmussen 2 Ugift deres børn her i sognet
Else Michelsen 28 Ugift Tjenestepige Tulstrup
Jens Hansen 14 Ugift Tjenestedreng Bjerager
Niels Sørensen 29 Ugift Huusfaders Broder, der af han forsørges her i sognet
Søren Sørensen 32 Ugift Huusfaders Broder fraværende, indkaldt til Militair her i sognet

Aarhus, Hads, Odder, Odder By, et Huus, 94, FT-1860
Peder Rasmussen 42 gift Ølbrygger, Huusfader Aaby S., Aarhuus A.
Else Mikkelsdatter 39 gift hans Hustru Tulstrup, Aarhuus A.

Aarhus, Hads, Odder, Odder, Et Hus, 241, FT-1870
Peder Rasmussen 52 G Husfader Lidt landbrug Aaby, Aarhus Amt
Else Rasmussen 44 G Husmoder Astrup Aarhus Amt
Ane Marie Rasmussen 8 U Datter Odder

Aarhus, Hads, Odder, Tvenstrup By Odder Sogn, 5 en Gaard, 378, FT-1880
Simon Nielsen 69 Enkemand Husfader, Gaardejer Nølev Sogn Aarhus Amt
Anders Rasmussen Torup 71 Ugift Kapitalist Odder Sogn
Else Rasmussen 50 Enke Husholderske Tulstrup Sogn Aarhus Amt

Aarhus, Hads, Odder, et hus, Odder Mark, Odder sogn, , 2, FT-1890
Kjerstine Sørensen 53 Gift husmoder vaskekone Odder Sogn, Aarhus Amt
Ane Jensen 16 Ugift hendes datter Odder Sogn, Aarhus Amt
Kjerstine Jensen 4 Ugift hendes datter Odder Sogn, Aarhus Amt
Morten Nielsen 52 den 4/12 Enke husfader husmand Filting Sogn, Aarhus Amt
Else Mikkelsdatter 62 den 11/5 Enke husholderske Tulstrup Sogn, Aarhus Amt
Niels Peter Rasmussen 4 den 23/6 Ugift plejebarn Odder Sogn, Aarhus Amt
Ane Andersdatter 79 den 30/9 Enke under fattigforsørgelse Falling Sogn, Aarhus Amt

 		Mikkelsdatter, Else (I1731)
 
12720

Mindeord: En mand fra en svunden tid

Aarhus Stiftstidende 16 jan. 2021

Claus Pettersson, Højbjerg, har på vegne af familien sendt følgende mindeord om Ingvar Thykjær Jensen, Malling, der er død, 90 år:
Fordi tiderne skifter, synes det næsten lidt eksotisk, når et menneske bliver i den samme by et helt liv, aldrig skifter arbejde og aldrig gør væsen af sig.
Malermester Ingvar Thykjær Jensen døde søndag 10. januar 2021 i en alder af 90 år. Med sin bortgang forlod han for evigt sit elskede lokalområde og sin hjemby Malling, og 90 års hårdt arbejde for at være et ordentligt og pligtopfyldende menneske sluttede. Ingvar Thykjær Jensen ønskede aldrig at fylde, dertil var han alt for ydmyg og tilbageholdende; men var dog, før stationsbyen voksede sig større, gennem familiefirmaet en del af byens lokale erhvervsbillede.
Han kom ud af en velstillet håndværkerfamilie som yngste søn af malermester Frederik Jensen og hustru Anna Thykjær Jensen med storebrødrene Henning og Hans Jørgen og med lillesøster Helga Frederiksen, som stadig lever og bor i Malling.
Det var på den tid oplagt at overtage familiens malerforretning. Sådan endte det også. Dette var dog ikke Ingvars livsdrøm, og han fik chancen for at bryde forventningen gennem kunstuddannelse herhjemme og ved ophold på kunstmalerskole i Paris og friheden som ung og fri rejsende i Schweiz; men tiden var en anden, og Ingvar var først og fremmest pligtopfyldende. Det kom så til at gavne kunderne i lokalområdet i et halvt århundrede. Malermester Frederik Jensen og Sønner levede af og for at levere kvalitet.
Op igennem sit liv dyrkede han, til synet svigtede, den undertrykte kunstmalertrang. Han genfortalte kun sjældent fra sin rejse igennem et krigshærget Europa til kunstlivets Paris, og han udstillede kun sin kunst indenfor huset fire vægge.
Ingvar blev gift med Lise, og de levede sammen frem til Lises død i 2008. Teglvangen i Malling dannede rammen om deres liv, og her fik de Erik og Lene. I takt med at familien voksede med svigerbørn og børnebørn, voksede også Ingvars stolthed over eget liv. Og måske vigtigst af alt, fandt han i familien den tryghed, der var så vigtig for ham.
Som enkemand fulgte han med i børnebørnenes gøren og laden til det sidste og måtte næsten knibe sig i armen over de uddannelser, rejser og vilde eventyr de drog ud på. ”Hvorfor dog risikere verden, når der er trygt og godt i Malling?”.
Ingvar Jensens liv var ikke et moderne liv - og så alligevel? For selvom Ingvar også var fascineret af universets fjerne galakser og af videnskaben og i det små rakte ud efter kunstnerdrømmene, så blev han næret af det nære, fandt tryghed i det lokale og nød stor livslang glæde ved lystfiskeriet efter havørred og laks på kysten, i åen og rundt om i det storslåede Norge, som han også elskede meget.
Ingvars levned var i nogen og stigende grad præget af bekymringer og afmagt, men klart bygget på værdier, der nok egentlig aldrig bør gå af mode.
Et stille og nært liv fyldt med store og små indre kampe er slut. ”Ham den gamle ude fra Malling” har fået fred…
Æret være hans minde.


Find kirkegård Malling
Ingvar Thykjær Jensen
01-05-1930
10-01-2021

 		Jensen, Ingvar Thykjær (I501458)
 
12721

NEKROLOG: TORSTEN ANDERSEN 1943-2006
af Bo Sigismund

I sommer har vi fået meddelelsen om, at Skræppebladets tidligere redaktør gennem mange år, Torsten Andersen, er afgået ved døden. Allerede nu er der vel en oplevelse af at det allerede er mange år siden, vi mistede Torsten. For hans sidste år var ulykkelige, præget af en krise og nedtur, som det trods flere forsøg aldrig lykkedes at bremse. Men Torsten står ikke desto mindre i historien om Brabrand Boligforening som en af de mest flittige og aktive i beboerdemokratiet nogensinde. I ‘80-erne og de tidlige ‘90-ere var han utrættelig deltager i bestyrelser, udvalg og bladets virksomhed. Torsten begyndte i bestyrelsen for afdeling 3, hvor han boede, og via næstformandsposten kom han derefter til Skræppens redaktion og foreningsbestyrelsen. Senere blev han formand for byggeudvalget og engageret i tilblivelsen af det’ vi dengang kaldte de nye afdelinger - 10, 11, 12, 14 og 15. Torsten var imidlertid ikke kun et mødedyr; i afdeling 4 kunne vi altid regne med hans hjælp ved praktiske opgaver såvel som hans støtte, når vores sager nåede foreningsbestyrelsen. Torsten har været sammen med undertegnede på et utal af møder, kurser, kongresser og repræsentative opgaver, og jeg kan bevidne, at Torsten var en person, der i den grad forstod at diskutere, skabe opinion og forståelse, knytte kontakter og få opsamlet viden og personkendskab, der senere viste sig til stor nytte. Man kan få meget mere med sig hjem, end der står på dagsordenen, hvis man har talent for det, og det havde Torsten. Han glemte heller ikke den politiske dimension. Torsten havde også et usædvanlig godt forhold til vores ansatte. Det kom til udtryk, da boligforeningen holdt 40- årsjubilæum i 1988. Torsten fik et budget og rådighed over den hjælp, han behøvede, og så stod han ellers for tilrettelæggelse og gennemførelse af et stort heldagsarrangement. Foreningen lånte Friheden og inviterede samtlige beboere til fest. Der var busser ud og hjem, underholdning og levende musik for både de yngre og ældre, og gratis forlystelser for børnene - og festfyrværkeri. Alt blev styret og afviklet perfekt. Noget af en bedrift og ikke noget, hvem som helst havde turdet tage ansvar for. Skræppebladet var dengang produceret med lavteknologi, men redaktionen rådede over kyndige kræfter, Torsten styrede et kollektiv af ildsjæle – og bladet var allerede da et beboerblad, man lagde mærke til vidt og bredt. Torsten var ikke en, der samlede meritter eller medaljer. Han trådte til, hvor han så en opgave og havde lyst til at gøre en forskel. For boligbevægelsen og for sine venner. Det er den indsats gennem over 15 år, der fortjener at blive husket.

Skræppebladet nr. 7 september 2006


 		Andersen, Torsten (I503383)
 
12722

Obituary New Plymouth Sentinel Thursday 8 Oct 1914

Mrs. Johnson, the wife of James Johnson of this city died Sunday evening at her home a few miles west of New Plymouth, after an illness of about three weeks. About three weeks ago Mrs. Johnson gave birth to a daughter, and since then she has gradually been getting worse, until Sunday evening she passed away. The funeral services were held at the Congregational church, of which Mrs. Johnson was a member, Monday afternoon. The services were conducted by Rev. C. A. Thomson, assisted by Rev. Knight. the body was laid to rest in the Park View cemetery.

Mrs. Johnson was the daughter of Mr. and Mrs. H. P. Johnson of Bellevue Idaho. She was born 38 years ago in Wisconsin. On the 2d day of October, 1900, she was united in marriage to James Johnson. In 1904, Mr. and Mrs. Johnson moved to Idaho, making their home on the wood river, near Haily. Five years ago they came to New Plymouth and have lived here since. Mrs. Johnson was the mother of eight children, all of whom are living. Besides her husband and children she is survived by her parents, two brothers and one sister. Her parents and one brother and sister live at Bellevue and were at her bedside at the time of her death.

 		Hansen, Amelia Petrea (I2435)
 
12723

Obituary Record Ane (Hansen) Petersen Died on 6/25/1976 Pilot Tribune 25 June 1976
Mrs. Ane Petesen Died At Good Shepherd Thursday
Mrs. Ane Petersen, a long-time resident of Washington County, died early Thursday at the Good Shepherd Home in Blair. She was 88 years of age, having been born in Denmark December 10th, 1887. She had been preceded in death by her husband, the late Lars P. Petersen.
She is survived by three daughters and a son, nine grandchildren, twenty-six great-grand-children and two great-great grandchildren.
The daughters are: Mrs. William (Alice) Vogt; Mrs. Arthur (Mae) Andersen; Mrs. Eggert (Olga) Wulf. All are from Blair. The son is Howard Petersen of Arlington.
A brother, Holger Hansen, lives in Omaha.
Funeral services were held at the Campbell Mortuary in Blair Saturday morning. The Rev. Henry Stolz conducted the service. Interment was in the Blair Cemetery. The pallbearers were Larry Petersen, Leland Vogt, Glen Vogt, Vernon Wulf, Ervin Wulf and Donald Rasmussen.


 		Hansen, Ane Kirstine (I467)
 
12724

Obituary: Clinton Dale Nielsen
By Deseret News Feb 12, 2002
Clinton Dale Nielsen, 90, passed away Feb. 8, 2002. He was born Feb. 17, 1911, in Moroni, UT to Niels Erastus and Annie Christensen Nielsen. He was a member of the LDS Church.
He became the man of the family when his father passed away when he was 11. He and his sisters ran their farm. He was a devoted son who took care of his mother all of her life. He was a friend always to his sisters and a much loved uncle to his nieces and nephews who he delighted with his stories and wit. We loved him dearly and will miss him.
Clint is survived by two sisters, Verla N. Bohlin, Moroni, UT, and Glenda N. Worthen, Ferron, UT. Clint was preceded in death by his parents, and eight brothers and sisters.
Report ad
Services will be Tues., Feb. 12, 2002, 12 noon, Moroni LDS Stake Center (82 N. Center). Viewing 10:30-11:30 a.m. at the church prior to the services. Burial, Moroni City Cemetery. Directors, Magleby-Furner Mortuary, Mt. Pleasant.

 		Nielsen, Clinton Dale (I504893)
 
12725

Obituary: Glenda Pearl Nielsen Worthen 1919 ~ 2009
FERRON: Glenda Pearl Nielsen Worthen, 89, passed away Tuesday, May 19, 2009 in Ferron, Utah. Glenda was the 10th of 11 children born to Niels E. and Annie Elizabeth Christensen Nielsen, in Moroni, Utah, on October 29th, 1919. Glenda was raised on the family farm in Moroni, where she learned the value of hard work at a young age as she helped support her family in numerous jobs and responsibilities. She attended and graduated school in Moroni, after high school she attended Snow College in Ephraim for one year. Glenda served a mission for The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints in the Western States Mission. Following her mission she married, Clive Herbert Worthen on December 3, 1943 in the Manti LDS Temple. He passed away September 18, 1994. She spent most of her married life in Ferron where she was blessed with five children. Glenda was a faithful member of the LDS Church where she served in numerous callings. She also had the privilege of serving with her husband, on a mission in Louisiana. Glenda loved gardening and being in the outdoors working in her yard. She was known for her flower gardens and her Christmas lights during the Holiday seasons. Glenda loved to read to little children and volunteered at the Castle Dale and Ferron Elementary schools for several years. Glenda was a member of the DUP, where she served as a teacher for several years. She also enjoyed embroidering, yet most of all she enjoyed being with her family, especially her grandchildren. Glenda was a loving, caring, honest, hardworking individual, who will be remembered as always putting others needs, and concerns before her own, and always putting family first. Glenda is survived by her children: Kathlyne (Jerald) Tolman of Nauvoo, IL; Tanie Worthen of Ferron; Paul (Christine) Worthen of Page, AZ; Ralph (Loretta) Worthen of Ferron; and Elizabeth (Carl) Fillmore of Lawrence; 27 grandchildren and 74 great-grandchildren. She is preceded in death by her parents; husband; granddaughter: Colby Tolman; son-in-law: Lynn Robinson; and 10 brothers and sisters: Edith, Helen, Remelda, Rozina, Aurthur, Verla, Elaine, Foris, Clinton and one infant brother. Funeral services will be Saturday, May 23, 2009 at 3:00 p.m. at the Ferron LDS Stake Center, 555 South 400 West. Viewing will be Friday, May 22, 2009 from 6 to 8 p.m. at the Ferron LDS Stake Center and on Saturday from 1:30 to 2:30 p.m. at the church prior to the services. Interment will be in the Ferron City Cemetery. Services are in the care of Fausett Mortuary.

Published in the Salt Lake Tribune on 5/21/2009

 		Nielsen, Glenda Pearl (I504897)
 
12726

Obituary
SPANISH FORK---Funeral services for Mrs. Mary Caroline Moore Hansen, 85, will be conducted Saturday at 2 p.m. in the Spanish Fork Third LDS Ward by Mark Boyack, bishop.
Friends may call at the family home, Sixth North and First West, this evening after 6 p.m. and Saturday prior to services.
Mrs. Hansen died in a Provo hospital Wednesday of complications from a broken hip and other injuries suffered when she fell on a pavement at her residence.
A daughter of John and Caroline Hicks Moore, she was born March 13, 1868, in Spanish Fork. She had resided here most of her life.
On Jan. 2, 1888, she was married to Ephraim Hansen. He died in 1941.
An active member of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, she worked in the Primary Assn. and the Relief Society for many years.
Survivors include three daughters, Mrs. Flora Bell Davis, Spanish Fork; Mrs. Mamie Cook, Arlington, Cal., Mrs. Verna Fullmer, Blackfoot, Ida.; three sons, John M. Hansen, Howe, Ida., Arch and N. W. Hansen, Arco, Ida.; two sisters, Mrs. Isabel Collett, Idaho Falls, Ida., Mrs. Martha Davis, Spanish Fork; 27 grandchildren, 48 great-grandchildren and two great-great-grandchildren.

Daily Herald, Utah County, Utah, Friday, April 3, 1953, -pg 2

 		Moore, Mary Caroline (I504734)
 
12727

Obituary
SPANISH FORK--Ephraim Hansen, 75, a brother of former Justice Elias Hansen of the Utah Supreme Court, died while working at his home here Friday morning of a heart attack.
He was born at Spanish Fork, May 9, 1865, son of James and Mary Sorenson Hansen, and received his education in the public schools here. He followed the occupation of farmer and stock raiser most of his life, but for some years engaged in railroad and canal construction work.
He married Mary Moore, Jan. 2, 1888. They made their home here until 1911, when they moved to Howe, Ida.
Mr. Hansen was an active member of The Church (of Jesus Christ of Latter-day Saints). He was also interested in civic work and community improvement.
He is survived by his widow, four daughters and three sons: Mrs. Lee Davis of Spanish Fork, John, Arch and Neph Hansen of Howe, Ida; Mrs. John Hutchison of Woodland, Calif.; and Mrs. R.R. Cook of Arlingtion, Calif.; 25 grandchildren, 17 great-grandchildren, a sister, Mrs. Nora Sowaker of Los Angeles, Calif., and three brothers, Dan Hansen of Grace, Ida., Nephi Hansen of Los Angeles and Elias Hansen of Salt Lake City.

Deseret News, Salt Lake City, UT., Saturday March 15, 1941 -pg 13

 		Hansen, Ephraim Sorensen (I504733)
 
12728

Olga Alvilda Hansen Iowa, County Marriages, 1838-1934
Name:Aksel Thorvald Alfred Peterson
Event Type: Marriage
Event Date: 26 Apr 1911
Event Place: Newell, Buena Vista, Iowa, United States
Gender: Male
Age: 20
Marital Status: S
Birth Year (Estimated): 1891
Father's Name: Jens Peterson
Mother's Name: Karen Sophie Jensen
Spouse's Name: Olga Alvilda Hansen
Spouse's Gender: Female
Spouse's Age: 18
Spouse's Birth Year (Estimated): 1893
Spouse's Father's Name: Rasmus Hansen
Spouse's Mother's Name: Anna Cecilia Hansen

Death of Mrs. A. T. Petersen
Mrs. Olga Hansen Petersen was born in Denmark, February 14, 1893. She came to the United States with her parents when but a small child. In the year 1901 she accompanied her mother, sister, and two brothers to Newell where she made her home until about four years ago. She was married to Alfred T. Petersen, April 26, 1911.
Mrs. Petersen died at Tekamah, July 19, 1921. The remains were brought to Newell last Monday morning. Funeral services were held at the home of her sister, Mrs. Carl Christiansen Tuesday afternoon at 2:00 o'clock and at the Danish Lutheran church at 2:30, after which interment took place in Newell cemetery.
She leaves to mourn her untimely death her husband, Alfred Petersen, her parents, Mr. and Mrs. J. Hansen, of Tampa, Florida, three sisters and two brothers, Mrs. Carl Christiansen, of Newell, Mrs. L. P. Petersen, of Blair, Nebraska; Miss Gertie Hansen, of Tampa, Florida; Hans C. Hansen, of La Belle, Florida; and Holger Hansen, of Blair, Nebraska.
Published in The Newell Mirror; Newell, Iowa; Thursday August 4, 1921


 		Hansen, Olga Alvilda (I469)
 
12729

OLINE HENRIETTE HASSELBALCH GIFT MED NIELS FRIBORG CHRISTENSEN TIL KRUDE VANDMØLLE (1810—1876)
Oline Henriette Hasselbalch, forriges Søster, fødtes 8. Juni 1810 paa Tamdrup Bisgaard. Ved hendes Daab var der stor Fadderstads. Hun blev baaret af Madame Charlotte Amalie Dibbelt fra Randers og Bodil Marie Mandix fra Præstegaarden stod hos. De øvrige Faddere var Ritmestrene Schach, Simonsen og Kragh, Kaptajn Kragh, Krigsraad Müller, Inspektør Qvist, Forvalter Møller, Forvalter Risum, Proprietær Hasselbalch, Byfoged Bager, Dr. Jørgensen, Forligskommissær Willesen, Kaptajn Albrecht, Købmand Junker, Adjunkt Rosen, Prokurator Herskind, Købmand Jørgen Hou, foruden Faderen og Hr. Dibbelt.
Ved Faderens Død var hun godt 17 Aar gammel og kom nu ud blandt Fremmede, og da hun var 24 Aar blev hun gift 13. Maj 1834 med den 29aarige Niels Friborg Christensen, der var Forpagter paa Østerhaab i Bryrup, men straks efter Qiftermaalet købte han Krudemølle i samme Sogn. Han døde som Husmand paa Underup Mark 8. Maj 1871, 66 Aar gammel. I Ægteskabet fødtes 8 Børn, hvoraf flere døde smaa. Deres Bryst var ikke stærkt. Deres Navne var: Christian Christensen (f. 6. Maj 1835). Han kom til at bo i Torp og var gift med Edel Henriksen, født 21. Juli 1833. Endvidere: Johanne Marie Christensen (f. 5. April 1837 i Bryrup, d. dær 24. Jan. 1844), Christine Lovise (f. 2. Aug. 1839 i Bryrup, d. dær 4. Marts 1841), Christine Lovise (f. 28. Dec. 1841 i Bryrup, d. dær 14. April 1851), Auguste Elise Christensen (f. 24. Nov. 1843 i Bryrup), der 3. Maj 1873 i Underup ægtede den 29aarige Tomas Kristensen Johansen, Johanne Marie Frederikke Christensen (f. 31. Okt. 1845 i Bryrup, d. dær 3. Juni 1865), Otto Carl Christensen (f. 13. Okt. 1848), der boede ugift paa Qyllingnæs og Ædle Charlotte (f. 18. Jan. 1851 i Bryrup, d. dær 20. Feb. 1852).

Slægten Hasselbalch
Th. Hauch-Fausbøll DANSK GENEALOGISK INSTITUT 1930

 		Christensen, Otto Carl (I2344)
 
12730

Ondus Horace Gibson
Ondus Horace Gibson known as "Jack" was born 28 Apr 1899 in Pahranagat Valley near Hiko, Lincoln Co., Nevada. His parents were William Arthur Gibson (Will) and Katherine A. (Katie) Lynch He was named after two of his dad's brothers. Katie's sister, Amelia Lynch Murphy told Jack that he was so tiny at birth, they carried him around on a pillow. He was so tiny, he could fit in a shoe box.
He was listed in the 1 Jun 1900 Round Valley precinct, Lincoln Co., NV census age 1 born Apr 1899 along with his mother Katie A. Gibson in the family of Peter and Mary A. Lynch. He is listed as grandson.
When Jack was about two years old, his parents were divorced. They both went back to live with their parents. Will's parents were James Henry Gibson and Effie Jane (Bloomer) Gibson. Katie's parents were Peter Lynch & Mary Amelia (Wright) Lynch. Will's parents were living in Delemar, Nevada and Katie's parents were living in Pioche, Nevada. Jack never saw his father after that. His mother later married Orson John Jordan on 7 Jan 1904 in Pioche, Nevada and they had two girls, Jessie and Priscilla Jordan.
When he was a young boy he became friends with an older man named Johnny Newman. Johnny was a bow legged hired hand. who was called Jack. O. H. use to follow him around as he did his chores. Soon other workers called them "Big Jack" and "Little Jack" and the name stuck.
Jack's growing up days were in Pioche, Nevada. Pioche is a mining town and is nestled among the foothills. The city got its beginning in 1859 when gold was discovered. Pioche was one of the most prosperous mining areas in the world in 1870. Jack went to grade school in a two roomed school house which was on a hill with a spring running past The school had a school bell which was rung by pulling a rope. One time some boys cut the rope so the bell could not be rung. The rooms were heated by coal burning stoves. The naughty boys use to throw coal at the teacher.
Jack recalled that the #1 Mine had a train called the Dinky that had pull sleds that they would ride past the school and to the depot. There was a flat car pulled by mules which would go to the mine with a load of ties & lumber. The mine had an "A" frame with a double shaft. One bucket would go up and the other one would come down. His Uncle Angelo ran a steam engine for the mine.
There was a restaurant in Pioche that was owned by China Charlie. The Chinese would take food to put on the graves of their dead to feed them and the children would go to the grave yard after dark and take the food and eat it.
The Thompson Opera House was used for plays, a dance hall, and showed silent pictures. There were pillars on the front porch. Boys would shinny up the pillars and get on the porch. A friend would pay for his ticket, open the shutters for the others on the porch and they would sneak in and see the movies.
His Aunt Amelia Murphy, his mother's sister had donkeys which they would hitch up to wagons and the children enjoyed riding in the wagons. Amelia's husband, George Murphy made violins from real cedar. He sure could play the fiddle.
When Jack was 9 years old ,his mother Kate died on 22 Jul 1908 of breast cancer at the young age of 23 years. He and his brother, William lived with his step-father but they did not get along very well. Jack didn't have very good memories about his step-father. His step-father was cruel to him and would whip him on the bare back with a leather strap that had thin, long strips
He was listed in the 1910 Pioche, Lincoln, NV census as Ondus Jordan age 11 in the household of Orson J. Jordan.
In about 1912 Jack helped carry water for 50 section workers on the railroad. A big Irishman was his good friend. In 1912 when he was in the 8th grade and 9th grades, he & Bill went to Panaca to school and lived with a Mrs. Rich. He enjoyed playing football. In the summers, he lived with his Grandmother Martha Lynch. She was living near Pony Springs which was between Pioche & Ely. A William Kixmiller lived close by. Grandmother Lynch had two horses. One was named Red and was bit on the nose by a rattle snake. Jack remembers lots of trees there and water in a spring. Pony Springs was a pony express station.
Jack also remembered the Tilford brothers who were part Indian and had a ranch near Pony Springs. They would chase wild horses.
His step father, Orson John Jordan died 17 Jun 1913 in Pioche, Nevada when Jack was 14 years old. He & Bill were at Flat Nose with the Paul Succetti family when his step father died. Paul Succetti was his Aunt Rose' father. After his step father died, Jack went back to Pioche to live with his Uncle Angelo & Aunt Rose Lynch. They had two children living with them. His step sisters' Priscilla & Jesse went to live with W. H. & Katherine Daley. Mr. Daley hauled produce. The Dalleys were L.D.S. and took the girls to church with them. They both were later baptized into the Church when they were living in Summit, Iron Co., Utah. Priscilla died when she was 13 years old and Jessie remained with the Dalleys until she married Earl Bridges.
While living with his Uncle Angelo, he rounded cattle and branded them for his Aunt Rose's father, Paul Succetti. Once the head of cattle became lost in a hail storm and it took two weeks to round them all up with seven other cowboys and his brother, William. One time Jack & 9 other cowboys went with wagons & horses to meet the Arizona boys on the other side of St. George. They helped take the cattle back to Snake Valley.
Jack had a picture taken of the Succettis when they were rounding up cattle. He was on a horse named on "Italian Boy". Jack worked for the Delemue brothers, Joseph & Andy at Round Valley, Louis Foleyanie at Spring Valley, & Paul Succetti in Rose Valley. They were all cattlemen and he worked for them rounding up cattle and horses. Delemues lived about 3 miles from the Succetti's. He rode horses in Panquitch, Utah one summer when he was living with his Grandmother Lynch. He trailed cattle from Tuscan, Arizona to Snake River, which took 28 days down the Colorado river. He helped take 7 loads of cattle to San Francisco, CA stock yards with John Foleyanie and Raymond Llewellen when he was about seventeen. A year later, he helped take 5 loads of cattle to Denver, CO with Bob Succetti and Albert Delamew. One time he fell asleep and fell off his horse. Another time, he put a rope in the bed of one of the cowhands which caused him to think a snake was in bed with him and just about scared him out of his wits.
When he was about 17 years old, he rode as a jockey in small fairs in Utah, New Mexico, and Nevada. He won several races on a horse named "Pointer."
He was almost 18 years old when the U. S. declared war on Germany on 6 Apr 1917. He registered for the World War I draft on 12 Sep 1918 when he was 19 years old. He was a laborer for the Amalgamated Mine in Pioche, NV and his nearest relative was Angelo Lynch. He was never drafted as the Peace treaty was signed 11 a.m. 11 Nov 1918.
He left Pioche when he was about 21 years old along with his brother, Bill. They went first to Milford where their step sisters Priscilla & Jesse were living with the Dalleys. They later went to Delta, Utah to work in the sugar factory. In the 1920 Census for Delta, Millard, Ut, Jack, age 22 William, age 19 & Leon Dalley age 23 were rooming together and working as farm laborers.
He was working as a cook in the Bank Hotel Café in Delta when he saw a pretty girl by the name of Remelda Nielsen who was in Delta visiting her two sisters and their husbands. They were Edith & Harold Johnston and Helen & Gene Stratford. Harold had known Jack for some time and liked him so Harold arranged a meeting between Jack & Remelda. Arrangements were made for them to bring her to the open-air dance hall to be introduced in Jul of 1921. They had an enjoyable time dancing under the stars together to Whang Whang Blues, the Naughty Waltz and Just like a Gypsy. It was love at first sight. For the remainder of the summer they had dancing dates, went to picture shows, ate treats at the Café, went dining at the Bank Hotel, and strolled in the moonlight.
The day before it was time for Remelda to go back to Moroni, her girl friend, Mildred O'Leary came to Delta from Milford, where she had been vacationing. Jack's boy friend, Emerson Ivy liked her. The two couples went up the canyon for a picnic. Emerson's car stopped when they were going to the depot to catch the train but it got running again on time to meet the train so Remelda could go back to Moroni.
They corresponded for almost a year. One interesting letter was addressed: “Take me to Moroni, Utah and land of pretty grls. Take me to Remelda Nielsen. If you find her, I’ll be hers.” Remelda did receive the letter. Jack & Remelda dated others and their romance started to "wear a little thin." Jack surprised Remelda with a visit to Moroni for her graduation from high school in May 1922. They went to her graduation dance and all of Remelda's friends admired him. Mr. Morrell, her Seminary teacher predicted that, "You will have a kindergarten of your own after he was introduced to Jack. Remelda had previously told Mr. Morrell that she wanted to be a school teacher. One evening, they went for a walk and ended up at the railroad station. It was here that he asked her to marry him and gave her a day to think about it. The next day she gave him her "yes" decision. They decided on a day in December but no one was supposed to know about it, which seemed to be the custom at that time. Jack bought her rings at Jacob Faux’s store from the clerk, Artina Christensen.
On Wednesday morning, Dec. 13, 1922, Jack & Remelda boarded the one-coach Sanpete Valley train, which was nicknamed "The Caterpillar" and traveled 21 miles to Nephi from Moroni. It took over an hour - no wonder it was named the Caterpillar.
They were married in the Juab County Courthouse at 2:10 p.m. by Bishop Belliston who left his flour mill to perform the ceremony. Jack wore a blue suit and Remelda wore a blue dress & blue stockings. Jack was 22 and Remelda was 19. Their witnesses were Marcus Booth & Allen Golden. Mark had a horse shoe shaved in his hair, so he kept his hat on.
Their bridal suite was in the west wing of the Forrest Hotel on Main Street which is now a rest home called the Colonial Manor. Mark & Allen knocked on the door shortly after they had gone to the hotel. They said they wanted the newlyweds to join them and their dates for dinner but Jack smelled a rat and declined the invitation. They learned later that their crowd had planned to separate them, taking one to Mona and the other to Fountain Green.
In May 1923, they moved to Manila, Utah which was near Pleasant Grove. Jack worked for Scott Nelson on a farm, He played on a baseball team in Pleasant Grove. Once he was running around the bases on a home run when his garter broke. He made it to home safely even with the garter flip-flapping around his ankle as he run around the bases. Remelda was expecting their first baby while living in Manilla. They were so excited about becoming parents and referred to the baby as “Junie.” They were sure the baby would be a boy. He was born pre-mature and Dr. Linbaugh from Pleasant Grove delivered him. Junior Nielsen Gibson was born while living here on 29 Aug 1923. They were not to enjoy this precious infant very long because he died just two days after they moved back to Moroni 25 Sep 1923 in his Grandma Nielsen’s arms. This was a very saddening experience.
Jack was baptized a member of the Church of Jesus Christ of Latter-Day Saints on 24 Nov 1923. He was baptized in a small creek in Moroni, Utah, by Soren C. Nielsen. There was ice on the creek so it had to be broken to get to the water. It was amazing he didn't catch cold for it was the end of November.
Jack worked at the People’s Sugar factory again in 1924. He took a course of study which he passed with satisfaction.
He was ordained to the office of Elder in the Melchesidek Priesthood by Niels H. Anderson
Both children Jack & Ivis were born in a two roomed house that belonged to Uncle Jimmy Christensen in Moroni. It was located a block north of Remelda’s mother’s home. They spent many happy hours visiting back and forth. Grandma Nielsen helped Dr. Dice deliver both Jack and Ivis. Jack was born 8 Sep 1924 & Ivis was born 11 Apr 1926. Jack was in Manilla working for Scott Nelson again because he was out of work. He came home the day after Jack was born. Verla stayed with Remelda at nights while Jack was away. When Ivis was born Jack was working for Billy Prestwitch hauling beet pulp.
They moved from Moroni to Shelley, Idaho in 1927 where Jack worked at Zuckerman's Potato Warehouse washing, sorting, and sacking potatoes. Remelda’a brother Arthur & his wife Bernice lived within walking distance from them. So they visited frequently. Art had a car and he took them for rides. Their daughter, Dorothy Jean was born 16 Oct 1927 when they lived in Shelley in a two roomed house which belonged to Mrs. Bradshaw. Mrs. Bradshaw helped Dr. Roberts deliver her and Mrs. Bradshaw also took care of Jack and Ivis.
In 1929 he, Remelda and their three children, Jack, Ivis, and Dorothy boarded a train for Salt Lake City. They stayed in a Hotel for two days while Jack looked for a job.
He went to Tooele, Utah, and got a job with the International Smelter & Refining Co. The Tooele Valley smelter train wemt down Vine Street to Main where the workers boarded it. The train tracks are no longer there and the train is at the Museum on Vine Street & Broadway.
Their son Melvin was born 30 May 1929 and d 11 Jun 1929 of whooping cough. They were deeply saddened over the loss of this sweet baby.
They seemed to move from one place to another in Tooele. LaRay was born in England’s home on 2nd west on 28 Apr 1930. While living here, they bought their first car which was a second-hand one. They also lived at 241 North 1st West in 1931. Max was born 25 Jan 1932 in Himes house on Main Street. Jed was born 27 Nov 1933 in Isgreen’s house on Vine Street across from the Library. Bill was born 6 Oct 1935 at 141 North 5th Street.
Jack was 5' 7" tall. Weighed 147 lbs. Had greyish brown eyes & dark brown hair. His shoe size was 7 and shirt 14 l/2.
Jack was a loving father and loved his children very much. He always made such a fuss over them. He would want to hold the babies as soon as he got home from work and their white diapers would get black from the smelter dust on his clothes.
His children remember the fun times they had sitting on the porch when they lived on 5th Street. He would tell them stories of his childhood pranks. He would joke about being part Indian. Once he parted his hair in the middle, put a blanket around his shoulders and knocked on the door. Remelda opened the door, did not recognize him, and slammed the door in his face. He and the children sure had a good laugh over the incident. He would play the harmonica and the children would love to hear him. The children had fun times playing baseball in the field behind the house. Jack would work with them on how to bat.
He always came home from work whistling so the children would hear him and go run to meet him. They would ask to carry his lunch bucket and would open it up to see if there was any tidbit left in it. Even a crust of bread was a treat from dad's lunch bucket. He rode the work train to the Smelter every work day. The boys enjoyed taking turns riding on it on Fridays to bring home his paycheck from the Smelter.
Remelda wrote a poem about Jack singing to his 2 l/2 year old son, LaRay when he had pneumonia in Dec 1932. The poem was published in the Deseret News 16 May 1938.

THE MIRACLE THROUGH A SONG
I sat in a room where a sick child lay,
Pale, getting weaker from day to day,
Each night I'd heard his loved ones pray
"Bless him and heal him soon", they'd say.
I wonder--could my ears be hearing right?
A song being sung in the room tonight!
True! Twas the sick child's favorite;
A harmony, soothing and soft and light.

Sung by the father in close harmony
With angels music, it seemed to me!
As if they were playing a symphony.
Wondrous were the strains of the melody!
The child's eyes shone with a happier light,
As the last words drifted into the night.
He went to sleep smiling and slept till awn
When he awoke he said, "my hurt is gone!"

Marvelous is the gift of singing to me;
Beautiful its rhythmic melody.
A prayer, beret of answer for so long
Is ofttimes answered because of a song.

The stock market crshed in 1929 and the depression began. Jobs were scarce and so was money. Jack did many odd jobs. One of which was being a sheep herder for Mr. England along with Bill Jordan. How the children and Remelda missed him when he was gone for days at a time. What a joyous reunion it was when he came home to spend the night.
On 1 Apr 1934 he took Jack, Ivis, Jean & LaRay up the canyon on an Easter hike & picnic that was most enjoyable.
In 1935 he belonged to the Tooele Mill & Smeltermen's Union No. 55.
They moved to the Cowie place 29 Apr 1935 & he paid $15 a month rent. On 7 Nov 1935 he paid $5.00 for the rent of the house at 141 No. 5th St. to O. E. Isgitt. In 1935 Jack worked out the water bill for cash rent of $12.69. On 4 June 1936 he paid $2.50 for renting the house at 141 No. 5th St. St. In 1938, the rent was raised to $18 a month.
In August 1938 Jack went to the L.D.S. Hospital to have some ulcers removed from his left eye. He was in and out of the hospital for about three months.
From Jan 1939 to Feb 1940 Jack did Janitorial work for O. E. Isgitt ,owner of the Ruth Apartments & Tooele Apartments on Broadway. He moved furniture, watered & mowed lawns, painted furniture, cleaned wall paper, prepared sidewalk for cement, put in cement, made cement steps, hung doors & cabinets, cleaned windows, put up awnings, bricked a fireplace, weeded, helped build a coal shed. Jack exchanged the work for rent on the home on 5th Street. The children remember taking turns going with him to help clean. He encouraged them to do a good job. His motto was, "Any job worth doing was worth doing well."
They purchased their first radio when they lived on 5th Street. The whole family would gather around the Radio and listen to programs like Amos & Andy, Renfrew of the Mounted, Gang Busters, Inter Sanctum. Jack enjoyed listening to the boxing matches.
They needed to move from their home on 5th Street because it was sold. They searched all over for a home large enough for their family of seven children. They had a difficult time finding one because people did not want to rent to a family of that size. They decided to fast and pray and each went their separate ways looking. By chance they met in front of the home on Vine Street. Mrs. Bertha Savitch the owner of the home said the renters were moving out the next day and they could move in. A few years later on 17 Jul 1943, they bought the home from Dan & Bertha Savitch for $1300. It was 439 East Vine Street, Lot 5 Block 151 Plat C Tooele City.. They paid $200 down and the balance by escrow through the First Security Bank which required $30 monthly payments plus taxes and fire insurance. They made the final payment on 4 Oct 1945. What a happy day that was to own their own home.
Jack was a scout master with Clifford Fackrell for 6 years and was instrumental in helping the entire scoot troop of 10 boys become Eagle Scouts. His oldest son, Jack was a member of that troop, Explorer Troop 365. Jack was Committeeman in 1940.
Jack loved the great outdoors. He could out-hike, out-fish, and out-shoot all of his boys. The boys remember how they would go on outings to the Uinta mountains where they hiked and fished in the daytime and sat around the campfire at night and tell tall tales. They always had a contest to see who could catch the first fish and the biggest. Jack always seemed to win even though he had a handicap of rigging and bating the hooks of his boys fishing poles before casting his line into the water. On one trip, Max and Jed set up their tent on low ground against the advise of their dad and were washed out during a rainstorm that night.
Jack & Remelda enjoyed fishing with their family and friends. They had a lot of fun fishing experiences with Bill & Nona Jordan and always came home with lots of fish to cook for the family.
Jack helped his boys learn responsibility. In 1944 they raised rabbits to sell and each of the boys had a job to do. Jed tells of the time he was in 5th grade and had to stay after school. He remembered sitting in the classroom with the teacher for what seemed like a long time, when he jumped up and ran past the teacher saying that he had to go home to feed the rabbits before his Dad got home from work. Jed had to face the principal the next day but he didn't want to let his Dad down.
They purchased a “rumble seated car” which afforded them many fun rides to the canyon. They would drive over to TOD for the dances. Some times they would take Ivis and Dorothy Jean to the dances. Jack was in the Army at that time.
One time Ivis came home on a horse that she borrowed from a friend. Jack was going to show her how to make a quick mount and instead of mounting the horse, he went flying over it and landed on the ground.
Becoming a grand-father on 5 Sep 1947 to Ivis Virginia was a special event. On 6 Oct 1947 Rand Scott, his first grandson was born. He became known as “Dappy” or “Grampy” to all of his grandchildren.
Returning to his home town, Pioche, Nevada in 1949 was rewarding for Jack. Remelda, son Bill and granddaughter, Ginny accompanied him. They visited his aunts Amelia Murphy, Rose Lynch and Martha Karacas Ferri and former friends and other relatives. His aunt Rose was living in the old home. Her daughter, Eva Heidenriech lived in a new home on the property, with her husband and family. He remarked how good it was to see them again and how the town and places had changed. He and his cousin Andy Richard laughed and talked about the fun they had as youngsters in the Pioche hills. Also some of the pranks they pulled at Halloween, etc. They stopped in Ely on the way to Pioche. They came back by a different route, through the southern part of Utah. Eventually reaching Spring City and Moroni, where they visited with Rosina, Doyle and family and with Remelda’s mother, sisters and brother. After his boys, Jed & Bill got interested in playing basketball & football, he would try to make it to all of their games. He enjoyed watching his boys play. They had season passes to attend the Tooele basketball games and season passes to attend the games. After Jed went to the University of Utah, he and Remelda went to a lot of his games and traveled to St. George a few times, to watch Bill play football there in 1958-1959.
When Remelda went to stay with her mother, Annie Nielsen in May 1952, he wrote that the boys were good to help him and were such good boys. The peach, pear & plum trees were all in full bloom. The plum tree looked like a big snowball with so many blooms. Doris came up and helped wash the breakfast dishes and swept the floors.
Jack & Remelda went to Yellowstone Park in 1952 with Dorothy & Tedd to go sight seeing and do some fishing. They camped in a tent. While sight seeing, they saw a moose and her calf grazing among the trees. They took some pictures and while Jack went to take a closer picture of just the calf, the moose gave a bellow and took out after Jack. Boy, did Jack run and frightened all of them who were watching. Thank goodness, the moose didn’t run too far away from its calf.
He also worked for a few years at the Cobalt Plant near the Black Rock Beach of the Great Salt Lake. He worked as a carpenter's helper. His son, LaRay was working at the Cobalt Plant at the same time. Jack never took off work when he was sick. One time he did not show up for work, which worried LaRay. He knew his dad must be really sick to take the day off.
He later worked at the Tooele Army Depot for the Warehouse Branch.
One time he took his girls on a fun one-day deer hunting trip. They were sitting on the side of a mountain eating their lunch, when a deer same along the trail. It practically looked Jack in the eye, then took off running down the mountain. The girls wondered why he didn't shoot it. They didn't know if it took him by complete surprise or perhaps he was too concerned about their safety.
He blessed three of his grandchildren all on the same Sunday, 5 May 1957. The grandchildren were Roy Lee Allsop, Mitch Gibson, and Tamera Gibson.
On 29 Sep 1959, they went to watch the football game at BYU High between the Wildcats and the Pleasant Grove Vikings. Jed was the football coach. The wildcats won 20-6.
Christmas was always enjoyable with their family. Most of the time the entire family met to exchange presents and enjoy dinner together. Sometimes they would have a combined wedding anniversary & Christmas celebration.
While working at TAD he earned two cash awards for suggesting new ways of packaging military materials in 1965 & 1966.
On 7 May 1965 he made a suggestion to the Care & Preservation Branch, Supply Division of the Tooele Army Depot to use Fiberboard Cushion Blocks in lieu of Plywood Cradles in Packaging Generators, etc. Sub. Jointly with John S. Cochran He retired from the Tooele Army Depot in 1969.
In Nov 1966 they went to visit Max & Barbara in Scottsdale, Arizona for the first time and enjoyed their first airplane ride.. They flew on a Bonanza "fun jet"
Jack took great pride in his home and his garden. He knew how to produce beautiful flowers and vegetables and would share them with his neighbors and friends. He enjoyed cutting a beautiful rose and bringing it into the house to share its beauty with Remelda.
In 1967 he was working at the Tooele Army Depot as a Processor Leader for the Supply Division. A copy of his performance appraisal stated he was a self starter and accomplished additional work for the unit. He demonstrated ability as a leader by displaying and utilizing employees under his supervision to the best advantage in meeting deadlines on or ahead of schedule. He uses excellent judgement on job problems where there are no specifications covering certain items. Mr. Gibson has a high standard of conduct. He is congenial with both coworkers and supervisors. He always reports to work clean and neat. He has an excellent safety record within his group. He makes sure that all tools and equipment are in good working condition. His work area is clean and orderly. He does not abuse leave usage.
One time Remelda wanted to go to Provo to visit her son, Bill and his family. Jack wasn't enthusiastic about going because It was cloudy and Jack said: "If it starts to rain, then you're driving." In the evening on the way home, it did start to rain. Jack pulled over to the side of the road and said, "It's your turn to drive now." Remelda replied, "OK, if it doesn't matter how long it takes." Remelda remembers that she drove home pretty slow because of the heavy rain. She felt it was worth it because of the enjoyable visit she had with Bill and family.
They purchased a 1967 13' Shasta Trailer and had a lot of enjoyable times traveling and camping in it to many of the lakes & Reservoirs.. In Sep 1971 they took it fishing at Joe's Valley Reservoir and Remelda and he caught 2 trout at the same time.
Remelda thought Jack was a "jack of all trades." He learned to milk cows, handle horses, drive trucks, cook, do carpenter work, paint, construction work, "spud" sorter and packer. About the only thing he did not try was electrical work.
They bought a brand new Chevrolet in Jan 1968 and were very pleased with their investment. They broke it in by taking a trip to visit Jack’s sister, Jessie and her husband Earl Bridges in Aberdeen, Washington and their families. Kathryne and Otto Fitterer in Westport, Washington. Remelda’s sister Helen and Gene Stratford inToppinish, WA and Flauris & Bert Riley in Seattle. They were gone 17 wonderful days.
Jack and Remelda celebrated their Golden Wedding Anniversary at the Glowing Embers in Tooele on 16 Dec 1972 with most of their children and grandchildren in attendance. The only ones who were not able to be there was Max and his family because they were living in Arizona.
They flew to AZ in Oct 1973 to visit Max and their family in Scottsdale, AZ. They went deep sea fishing on the Pacific Ocean in the Choya Bay area of Mexico and it was a wonderful "first-time" experience.
In August 1975 they went to Idaho to visit Arthur & Bernice Nielsen in McCammon and Jed and Karen Gibson in Rexburg. Jed & Karen took them to two ghost towns, Nevada City & Virginia City in Montana. They thought it was fantastic to see the homes & stores along the board walks. They rode on an ore train from one town to the other. They were amused at the two-story "john" near a hotel. There was a music shop with mechanically operated player pianos and orchestrations which could be played for 25 cents a selection. They went to West Yellowstone to shop.
Because of the feelings Jack had towards his family and the love he had for Remelda, he overcame a 50-year old habit of smoking and took Remelda to the Salt Lake Temple to have their marriage solemnized on 28 Aug 1976. After attending the Temple, the family had an enjoyable Gibson-get-together at Jordan Park in Salt Lake City. Family members there were: Jack & Remelda, Jack & Barbara Gibson & children: Barry, Cecil, Dev & Guy, Rand & Carol Gibson, Pam, Jodi and Marci Royal, Tooele; Cindy, Shane & Brandon Murray of Grantsville; Ivis Allsop, Salt Lake City; Ginny, Brett and Jennifer Moncur, Manchester, MO; Dorothy & Tedd Tuttle and children Tawna, Troy & Todd, Murray; Arlene, Gene & Jeremy Chavez, West Jordan; Mauna, Roger & Brett Ellis, Salt Lake City; Jed & Karen Gibson and children Karrie, Kamille, & Katie, Rexburg, ID. Later in the day, LaRay and Doris Gibson and grandchildren, Meisha and Kristin Ellis, Salt Lake City, Bill and Sharon Gibson and children Jeff, Monica and Michelle, Vernal, UT visited at the O. H. Gibson home. They were also dinner guests on Sunday. (The Tooele Bulletin) Remelda wrote a poem about their experience.

FOR TIME AND ETERNITY
A whole new world was opened up for us
The day we were privileged to be sealed Together for Time and Eternity.
We were happily aware that we had reached
A heavenly station in earthly-life.
This spiritual experience looms high
Above all else, within our grateful thought.
We marveled at the sacredness of vows.
Reflected in each ceremonial rite.
FOR TIME AND ETERNITY represents
To us, celestial for-everness!

In 1982 they went to the Jordan River Temple several times to do sealings for the dead. They went with Emma & Al Yates, Dan and Grace McPhie, Jerry and Elaine Doyle. One time they went alone and while in the Temple their car was damaged by a hit and run driver in the temple parking lot.
He was a home teacher for many years and had different companions. His favorite was Al Yates. He and Al were long-time friends; having known each other almost as long as they had lived in Tooele. The last group that they visited were all widows. One of them, Mrs. Spendlove told Remelda, “If they ever change teachers on me, I will not let them in. “She was always commenting upon his thoughtfulness. She said they always asked if there was anything they could do...and if there was, they were willing to do it, like spraying fruit trees, mending hoses, etc.
On July 10, 1982 he had a nose bleed and went to the Dr. Specton and learned that he had high blood pressure and started taking two kinds of medication. One day he was picking cherries and the ladder tipped. He broke his fall by grabbing onto a limb. The new neighbor in back of Savich’s came over to help him pick the cherries after that. Later in the day, he did not feel well and had to lie down for awhile, But, he was out picking cherries the following day.
On 27 Aug 1982 he had to remove a window in the trailer, so he could climb inside to open the door. Someone had poked little rocks in the key hole, preventing the key from going in it. Then he put the window back in the trailer after all of that work.
On 28 Aug 1982 he cemented a space in the front side walk and another one in the porch. He did a neat job. On 6th of September, he cemented along the west side of the house, where it had broken and cracked.
Jack and Remelda were to celebrate their 60th Wedding Anniversary on the 11th day of December 1982 at the Chuck A Rama, 4150 Redwood Road at 1:30 p.m. but he was hospitalized instead with a severe case of the Shingles. Because arrangements had been made and so many family members were here just for their special celebration, the family went ahead and held their celebration without them. Jack returned home on the 19th, but on February 6th he was again rushed to the Cottonwood Hospital in Murray where everything possible was done to help him get better. He seemed to be improving until February 12, when he suffered a stroke which paralyzed his right side and he could not talk. He was transferred to the Bennion Care Center.
Jack died 8 Mar 1983 at the age of 83 in Bennion, Utah. Memorial services were held at the Tooele 5th Ward on Saturday 12 noon. Family Prayer by Clive Worthen, Opening Prayer by Tedd Tuttle, Obituary by Bishop Kenneth Sagers, Vocal Duet by Helen Beamer & Wayne Keith, Speaker Jed Gibson, Piano Solo by Jed Allsop-Original composition dedicated to his grandfather, Speaker Bishop Kenneth Sagers, Vocal solo by Maxola Marie Stewart "Whispering Hope", Closing prayer by Albert Yates. Jack was buried in the Tooele Cemetery. He left behind a loving wife, 7 children, 35 grandchildren, 48 great great grandchildren and a step sister, Jessie Bridges of Aberdeen, Wash. He will long be remembered as a loving & devoted husband and a wonderful father who was unselfish with his time and taught his children how to play and to be hard workers. He was a great example and we all learned a lot from him.
Remelda missed him terribly and filled her remaining years with writing poetry, traveling, gardening, visiting her children, and dancing at the Senior Citizens in Tooele. She went to live with her daughter, Dorothy when she was 92. She sold their home in Tooele in 1998. She died 26 Sep 2000 at the home of her daughter, Dorothy Tuttle, 344 Saunders St., Murray, Ut at the age of 97 after living a full and rich life. She experienced much happiness along the path of life along with the sorrow of losing two sons and a husband. She was buried in the Tooele Cemetery along side her beloved husband.


 		Gibson, Ondus Horace (I1825)
 
12731

Retsmøde:
1826.02.07
Hammerum herreds politiprotokol 1823-1826

Aar 1826 den 7 Februarii blev Politiret sat og holdt paa Politiedommerens Contoir paa Herningholm i Overværelse af Vidner Wedersøe og Lassen.
No. 1/1826.
Arrestantinden Mette Kathrine Jensdatter fremstod løs og ledig. Dommeren fremlagde en Skrivelse af 1ste denne Maaned fra Sognepræsten til Herning og Rind Sogne Næblerød, hvilken Skrivelse indeholder Oplysning om den nærværende Arrerstantindes Daab m.m.
Efter at denne Skrivelse var bleven oplæst for Arrestantinden, erkjendte hun at være den i samme nævnte Mette Kathrine. Arrestantinden anmærkede på given Anledning, at, uagtet hun er arbeidsfør, kunne hun dog umueligen fortjene det Fornødne formedelst hendes smaae Børn. Sagen for hendes Vedkommende blev nu til Doms optaget. -
Iøvrigt blev Sagen udsat.
[Janz]
Som Vidner: Wedersøe Lassen.
Hammerum herreds politiret 7. feb. 1826

Underretsdom:
1826.03.15
Hammerum herreds politiprotokol 1823-1826

Aar 1826, den 15. Marts blev Politiret sat og Holdt paa Politiedommerens Contoir paa herningholm i Overværelse af Vidnerne Wedersøe og Christensen.
No. 1/1826
Arrestanten Hans Christian Nielsen og Arrestantinden Abellone Jensdatter fremstode løse og ledige. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Amtmandskabet af 12te denne Maaned med 2de Bielage indeholdende Oplysninger om fornævnte nærværende Tiltaltes Alder, og enhver for sig vedkjendte sig for sit Vedkommende de [...] bemeldte Bielage. Derpaa blev fremlagt en Skrivelse fra Amtmandskabet af 10de dennes. Sagen blev nu optaget og deri afsagt følgende
Dom.
Det er under denne Sag ved egen Tilstaaelse oplyst at Arrestanten Hans Christian Nielsen og Arrestantinderne Mette Kathrine Jensdatter og Abellone Jensdatter have giort sig skyldig i Løsgiængerie ligesom det er oplyst, at Mette Kathrine Jensdatter har tilladt sig at betle. Da Betleriet er forøvet paa en Tid, da meerbemeldte Mette Kathrine Jensdatter som Moder til et Spædbarn ikke klarligen kunne ansees for at være arbeidsfør og til offentlig Forsørgelse uberettiget vil hun for denne Overtrædelse være at ansee efter den 64 i Reglementet for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet af 5 juli 1803, men for det forøvede Løsgiængerie vil hun ligesom de øvrige Tiltalte være at ansee efter den 3 i Forordningen om Politievæsenet paa Landet af 25. Marts 1791. - Efter udstanden Straf ville de Tiltalte være at henføre til deres Hiemstavn, Saasom Hans Christian Nielsen til Skinderup Sogn, Abellone Jensdatter til Resen Sogn og Mette Kathrine Jensdatter til Herning Sogn. Saa bør de og at betale alle af deres Arrest og Sagen lovlig flydende Omkostninger.
Thi kjendes for ret:
Arrestanten Hans Christian Nielsen samt Arrestantinderne Abellone Jensdatter og Mette Kathrine Jensdatter bør hver at hensættes i Fængsel ved Vand og Brød i 8te Dage og sidstnævnte endvidere i Fængsel ved simpel Fangekost i 14 Dage. Saa bør de og at udrede alle af deres Arrest og Sagen lovlig flydende Omkostninger og efter udstanden Straf henføres til deres Hjemstavn saasom: Den Første til Skinderup Sogn, den anden til Resen Sogn og den Sidste til Herning Sogn.
At efterkomme under Adfærd efter Loven
Hammerum Herred den 15. marts 1826.
[Janz]
Som Vidner: Wedersøe Christensen


 		Jensdatter, Mette Catrine (I221)
 
12732

Retsmøde:
1830.07.22
Forhør.
Hellum-Hindsted herreders politiprotokol 1829-1830

Anno 1830 den 22 Julij blev en Politieret nedsat paa Hellum Hindsted Herreders Tingsted i Hobroe af Procurator Holm som constitueret Dommer og Skriver i efterfølgende Sag i Overværelse af Vidnerne Ped. Ped. Fragt og C. Evaldsen.
Stiftamtets Constitution af 28. Maij d. A. blev fremlagt og lyder saaledes, Folio #: Politiesagen mod Omløberen Mads Christophersen med flere blev foretaget.
Dommeren bemærkede, at Mads Christophersen for ham mundtlig har tillagt sin forhen afgivne Forklaring følgende: Af de 2de Børn, han som forhen omforklaret har avlet ved Ellen Marie Clemens Datter, er den ene for 13 a 14 Aar siden født og døbt i Vildsted og kaldet Else Elisabeth, og den anden i en eenlig Gaard kaldet Tollerup i Løgsted Sogn, hvor den blev døbt og givet Navnet Frederik Madsen. Den førstnævnte løber om i Landet med Moderen, og den sidste døde 19 Uger gl. i Blære. Det Fruentimmer, som var anholdt med ham saavel i Viborg som ved Hassing Refs Herreders Ret hedte Karen Jens Datter. Hun var født i Vaarst i Gunderup Sogn af Forældre, som nu ere døde og som han ikke nærmere veed at opgive. Hun døde for 7 Aar siden i Bislev. Det Barn, hvorom Ane Christens Datter har forklaret sig at have avlet ved Mads Christophersen, og som er død, blev født i Bislev for 4 a 5 Aar siden og døbt i Kirketorp Præstegaard under Navn Sidsel Marie. Efter saadant Opgivende, som Mads Christophersen paa Stedet og løst fra sit Fængsel vedtog, havde Dommeren søgt og erhvervet Oplysning i Sagen. -
Dernæst blev fremlagt: -
1. Dommerens Skrivelse af 1ste f. M. til Stiftamtet i Aalborg. -
2. Stiftamtets Skrivelse i Aalborg af 8. f. M. til Dommeren. -
3. Gjenpart af Dommerens Skrivelse af 14. f. M. til Stiftamtet i Aalborg. -
4. Gjenpart af Dittos Skrivelse til Do. af samme Dato. -
5. Stiftamtets Skrivelse i Aalborg af 22. f. M. til Dommeren. -
6. Dittos Skrivelse af 25. f. M. til Ditto. bilagt med
a) med en Attest fra Pastor Tetens i Nibe af 14de f. M.,
b) med en Attest fra Byskriver Arentzen i Nibe af 21. f. M.,
c) med en Do. fra Pastor Schønning i Juelstrup Præstegaard af. 10. f. M.,
d) med en Do fra Provst Tetens i Brøndum af s. D.,
e) med 2de Attester fra Pastor Mørch i Færslev af 10. Novembr 1821 og 10. Juni 1830
f) med en Skrivelse fra Justitsraad, Bye og Herredsfoged Koefoed i Nibe til Stiftamtet i Aalborg af 21. f- M.,
g) med en Skrivelse fra Inspecteuren ved Tugthuuset i Viborg af 14. f. M.,
7. Gjenpart af Dommerens Skrivelse af 28. f. M. til Stiftamtet i Aalborg.
8. en Skrivelse fra pastor Tetens i Nibe til Dommeren af 10de d. M.
9. Stiftamtets Skrivelse i Aalborg til Dommeren af 9. d M.,
10. Do.'s Skrivelse til Do. af samme Dato, bilagt
a) Dommerens Skrivelse til Stiftamtet af 1. f. M. paategnet en Døbe Attest af Pastor Brorson i Kirketorp Præstegaard af 16de næstefter.
b) en Attest fra bemeldte Pastor Brorson af s. D.
c) en Døbeattest fra Pastor [...dorph] i Aars Præstegaard af 15. f. M og en Do. fra afge. Pator David Gotschalck i samme Præstegaard af 25. Juni 1827 betræffende Drengen Jørgen Andreasens Fødsel
d) en Døbeattest fra Pastor Blicher i Vildsted af 27. f. M. for Else Elisabeth.
11. Stiftamtets Skrivelse i Aalborg af 6. d. M. bilagt med Dommerens Skrivelse til høi samme af 14. f. M., hvilken er paategnet Attest fra Provst Lund i Kornum under 28. Junij næstefter.
12. Stiftamtets Skrivelse i Aalborg til Dommeren af 16. dennes bilagt med
a) en Straffeattest for Mads Christophersen fra Middelsom og Sønderlyng Herreders Fogderie i Viborg af 14. f. M.
b) en Skrivelse fra Kammerjunker og Herredsfoged Bèulow i Viborg af 18. f. M. til Stiftamtet sammesteds.
c) en Skrivelse fra Provst Funder i Vroue af 16. f. M. til Kammerjunker Bèulow i Viborg.
d) en Døbeattest for Sidsel Jørgens Datter af 16. f. M. fra forbemeldte Provst Funder.
e) Herredsfoged Muhles Skrivelse til Stiftamtet i Aalborg af 19. Maij d. A.
f) en Skrivelse fra Lysgaard og Hids Herreders Contoir af 22. f. M. til Stiftamtet i Viborg.
g) en Skrivelse fra Kancellieraad Bye og Herredsfoged Rosenstandi Skive af 30. f. M. til Stiftamtet i Viborg
h) en Do. fra Amtsprovst Karup i Skive af s. D. til Cancellieraad Bye og Herredsfoged Rosenstand.
i) en Straffeattest fra Bye og Herredsskriver Fæster i Skive af s. D. betræffende Mads Christophersen.
k) en Skrivelse fra Justitskontoiret i Viborg af 6. d. M. til Stiftamtmand Schønheider sammesteds.
l) en Skrivelse fra Justitsraad Bye og Herredsfoged Fugl af 17. f. M. til Amtmand Neergaard i Ringkiøbing.
m) en Skrivelse fra Herredsfogden i Hammerum Herred af 25. f. M. til Amtmand Neergaard i Ringkiøbing.
n) en Skrivelse fra Pastor Baggesen i ørre Præstegaard af 21. f. M. til Herredsfoged Landt.
o) en Skrivelse fra Herredsfoged Fischer af 23. f. M. til det Kongl. Amthuus i Thisted.
p) en Straffeattest afaf 6. d. M. fra Bye og Herredsfoged [Lytshøfft] i Thisted for Mads Christophersen og
q) Herredsfoged Muhles Skrivelse af 19. Maij d. A. til Stiftamtet i Aalborg.
Samtlige disse Documenter blev givet Rettens Påtegning og taget til Indlemmelse i den Orden, de nu fremlagdes, saaledes lydende efter hinanden, Folie ....... ##.
Til Actens Følge blev fremlagt
1. Udskrivt af en Politierets Dom, som under 4. Maij 1829 er afsagt over det anholdte Fruentimmer Maren Marie Johannes Datter eller Møller.
2. en Extract af en Domsconclution afsagt ved Lysgaard Herreders Ret den 19. Martz 1810 over mads Christophersen med flere og bekræftet af den constituerede Inspecteur ved Tugthuuset i Viborg
3. Udskrivt af en Politierets Dom afsagt fra Lysgaard og Hids Herreders Ret den 27. August 1818 over det anholdte Fruentimmer Sidsel Jørgens Datter med flere.
4. Udskrift af en Politierets Dom afsagt fra Hassing-Refs Herreders Ret den 12. Maij 1821 over anholdte Mads Christophersen med flere.
Disse saaledes til Actens Følge fremlagte Documenter blev forsynet med Rettens Paategning.
Anholdte Mads Christophersen blev løs og ledig fremstillet og foreholdt bilaget Litr. g fremlagt under No. 6. tilligemed Extracten af den ved Lysgaard Herreders Ret 19. Martz afsagte Dom, og vedkjendte han sig at være denne Mads Christophersen, som bemeldte Skrivelse og Domsconclution omhandler samt tilstaaer derefter at have udstaaet 6 Maaneders Straf i Viborg Tugt og Forbedringshuus for Tyverie. At han ikke har angivet denne Omstændighed, da han sidst var i Forhør, siger han, var fordi han ikke huskede saadant. Han blev dernæst foreholdet Bilaget til Skrivelsen, som er fremlagt under No. 11 tilligemed den af Provst Lund derpaa tegende Attest, i hvilken Anledning han paastod, at hans afgivne Forklaring om hans Søn Frederiks Fødsel i Tollerup i Løgsted Sogn medfører Sandhed, dog indrømmer han Mueligheden i, at det var flere end 13 Aar siden. Barnet blev holdt for Daaben af daværende Sognefoged Niels [Toftbergs] Kone i Vormstrup i Løgsted Sogn, og saa vidt han veed, er denne Mand og Kone endnu levende. Videre blev anholdt foreholdet Bilaget Litr. a ved No. 12, Litr. g. h og i ved samme No. samt endelig den fra Hassing Refs Herreders Ret fremlagde Dom, i hvilken Anledning han paastaaer, at det forholder sig rigtigt, at han ved Middelsom og Sønderlyng Herreders Ret er anseet af daværende Herredsfoged Etatsraad Tøttrup med 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød for Omløberie eller Betlerie, og hvilken Straf han udstod i Viborg Arrest. Med Hensyn til Cancellierraad Rosenstands og Provst Karups Skrivelser, da vedbliver han sin forhen afgivne Forklaring og paastaaer at hans Navn skal findes i Resens Sogns Kirkebog, som er Annex til SKive, og hvor han er døbt af afd. Hr Pastor Vind.
Efter at han havde udstaaet sin Straf efter Dommen fra Hassing Refs Herreders Ret, hvilken han vedkiendte sig som ham overgaaet, blev ham med Resolution fra Vedkommende [...sendt] til Resens Sogn, og meldte han sig hos nu afd. Birkedommer Møller i Skive, hvor han afleverede sine Papiirer, men des uagtet blev han dog ikke taget under Forsørgelse og gik derfor om i Landet paa nye. Det er en Feilætagelse, naar han forhen har angivet, at han er født i Vind Bye, han er derimod født i et Huus ved sidstnævnte Bye, men som ligger i Resen Sogn. Ligeledes nægter han nu nogensinde at have været taget under Fattigforsørgelse i Vind Bye, men derimod vedbliver han sin Forklaring om sit Ophold og hans Konfirmation i Skive Bye. - Med Hensyn til Attesten fra Byeskriveren i Skive, da forklarede Anholdte, at det Tyverie denne omhandler den samme Sag, hvorfor han som omforklaret har været inddømt i Viborg Tugthuus. I øvrigt benægtede han at have giort sig skyldig i andre Retsbrud, siden han sidst har været dømt, end Omløberie og Betlerie.
Igien blev fremstillet løs og ledig Arrestantinden Ane Christens Datter, som i Henseende til det Barn, hun har avlet med Mads Christophersen, dets Navn, Fødsel, Daab og Død, forklarede sig overensstemmende med hvad Mads Christophersen derom har udsagt. Hun blev dernæst foreholdt Bilaget Litr. a ved No. 6 fra Pastor Tetens i Nibe, hvilket hun vedgik passede sig paa hende. Videre blev hun foreholdt bilaget Litr. d. ved samme No. i hvilken Anledning hun indrømmede at det forholder sig rigtigt, at hendes Søn Mads er indtegnet i Brøndum Sogns Kirkebog under Navn Mads Hansen, og at der som Barnefader til ham blev udlagt en Omløber, som hun paa den Tid fulgtes med, der kaldte sig Hans Andersen. Han var i øvrigt ikke Fader til Barnet, thi dette var den forhen angivne og nu afdøde Aftægtsmand Anders Jensen i Graverhuusene. Hans Andersen blev allene udlagt, fordi han saa vilde have det og fordi han paa den Tid fulgtes med hende. Ratihaberet - Aftraadt.
Igien fremstod Arrestantinden Sidsel Jørgens Datter løs og ledig. Hun blev foreholdt Attesterne Litr. e, fremlagt under No. 6 betræffende hendes Søn Andreas Olesens Daab og Fødsel, i hvilken Anledning hun indrømmede, at hans rette Navn ikke er som hun forhen har angivet Ole, men Andreas Olesen. - Hun blev dernæst foreholdt Bilagene Litr. c og d til Skrivelsen No. 12 fra Provst Funder i Vroue samt den fra Lysgaards politieret erhvervede Dom af 27. August 1818, og erkiendte hun, at samtlige disse Documenter angik hende og passede sig til hendes Forhold. Straffen efter den omhandlede Dom har hun udstaaet i Viborg Arrest. I øvrigt benægter hun nogensinde tilforn og oftere end denne eene Gang at være dømt eller straffet for nogen Forbrydelse. Hun ratihaberede sit Afgivne og aftraadte.
Dernæst blev fremstillet Arrestantinden Maren Marie Johannes Datter eller Møller løs og ledig. Hun blev foreholdt, at der i de om hende erhvervede Oplysninger ingen Hjemmel fandtes for Navnene Malene Christine, som hun tillige har tillagt sig. I den Anledning udsagde hun, at de var efter 2de Faders Søstere, hun havde antaget disse Navne og [......] hun ingen videre Hjemmel for [s.......] end at hendes Moder i sin Tid har sagt hende, at hendes Navn var saaledes som hun her i Retten har angivet. Hun blev foreholdt Bilaget Litr. n ved No. 12 fra Pastor Baggesen af 21 Junij d. A., og indrømmede hun, at dette forsaavidt det omhandlede hende og hendes Forhold er rigtig. Ligesaa foreholdtes hun den fra Nibe Kiøbstad erhvervede Politierets Dom af 4. Maij 1829, hvilken hun tilstod at være overgaaet sig. I øvrigt benægtede hun at have udøvet andre Forbrydelser end de, hvorfor hun alt er straffet, naar undtages at hun siden hun blev dømt i Nibe har gaaet om som Omløber og Betler. - Ratihaberet - aftraadte.
Undersøgelsen udsat indtil de flere reqvirerede Oplysninger, som de tilveiebragte har anlediget, indløber og indtil Cancelliets resolution falder paa Dommerens Skrivelse, som er fremlagt under No. 4.
- Det passerede bekræftes med Underskrift.

Holm.
Som Vidner: P. P. Fragt Evaldsen
Hellum-Hindsted herreders politiret 22. juli 1830


Retsmøde:
1830.09.01
Retsmøde
Hellum -Hindsted herreders politiprotokol 1830-1832

Aar 1830. den 1ste September blev en Politieret nedsat paa Hellum-Hindsted Herreders Tingsted i Hobro af Procurator Holm som constitueret Dommer og Skriver til efterfølgende Sag i Overværelse af Vidnerne Struck og Peder Fragt. Sagen mod Omløberne Mads Christophersen m. fl.blev foretaget. Dommeren irettelagde:
1) Stiftamtets Skrivelse i Aalborg af 17de. f. M., de Anholdte betræffende.
2) En Skrivelse fra førbemeldte Stiftamt af 27de f. M. tillige med de deri paaberaabte Bilag.
Disse Documenter lyder saaledes: Fol. 25 og 26 ##. De med Skrivelse No. 2 fulgte judiciale Acter fra Middelsom-Sønderlyng Herreders Ret og fra Hassing-Refs Herreders Ret blev paategnet til Actens Følge.
Af de Anholdte blev fremstillet Arrestanten Mads Christophersen løs og ledig og blev foreholdt den fremlagte Udskrift af Forhøret ved Middelsom-Sønderlyng Herreder af 28. Maj 1819 og Domsacten fra Hassing-Refs Herreders Politieret, begyndt 20. Marts 1821 og sluttet den 12. Mai næstefter i s. A., og in Specie den i sidstmeldte Act under 16. August 1819 ved Middelsom-Sønderlyng Herreders Ret afsagde Dom over Mads Christophersen m. fl., hvilke Acter han vedkiendte sig at være ham betræffende, ligesom han ogsaa tilstod at være overgaaet den i den sidstmeldte Act fra Middelsom-Sønderlyng Herreders Ret indrykkede Dom og at have udstaaet den ham derved tilkiendte Straf. At han forhen her i Retten har angivet, at denne Straf han udstod efter forbemeldte Dom ikkun bestod af 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød foregiver han nu hidrører fra, at han ikke nu, efter saa lang Tids Forløb, kunne erindre saadant. Arrestanten blev overleveret til sin Bevogter. Undersøgelsen sluttet. Politieretten hævet
Holm
Som Vidner: [.. ..] Struck P. P. Fragt
- - - - - - - - - -
Dokumenter fremlagt under sagsbehandlingen
A. Skrivelse fra ålborg Stiftamt til den const. dommer.
Hellum-Hindsted herreders politiprotokol 1830-1832
Deres Velædelhed har i behagelig Skrivelse af 12. Dennes anholdt om Bestemmelse for
1. Om Arrestanterne Mads Christophersen eller Pluddermads og Ane Christensdatter eller Grydsted-Anne m. fl. bør tiltales og dømmes for Betlerie og Omløberie foruden der falder Resolution for den Straf, Arrestanterne bør lide for deres løsagtige og liderlige Levnet.
2. Hvorledes der skal forholdes med Zidsel Jørgensdatter med hendes Nedkomst, da der ikke er Plads for hende i Arresten, medens hun ligger i Barselseng og hun intet eier til at indkiøbe Barselstøi for.
Foranlediget heraf meddeles tjenstlig til fornøden Underretning og videre behagelig Foranstaltning
ad 1ste: det ansees rigtigst, at Sagen paadømmes saa snart den er færdig uden at afvente Resolutionen om den Straf, Arrestanterne bør udholde for deres løsagtige Forhold, og
ad 2. Efter Omstændighederne kan Zidsel Jørgensdatter modtages et Sted, medens hun giør Barsel og indtil hun igien kan indsættes i Arresten for billig Betaling, ligesom og det allernødvendigste Barnetøi indkiøbes og ville Omkostningerne blive foranstaltede betalt efter hertil indsendende Regning.
Aalborg Stiftamthuus den 17. Aug. 1830
Som constitueret: Wesenberg.
Til Hr. Procurator Holm
Påtegning:
Irettelagt i en Politiret den 1ste. Sept. 1830.
Holm.
- - - - - - - - - - -
B. Skrivelse fra ålborg Stiftamt til den const. dommer.
Hellum-Hindsted herreders politiprotokol 1830-1832
I Følge Deres Velædelheds behagelige Skrivelse af 22. f. M. er indhentet giennem Thisted Amt hosfølgende Skrivelse fra Overauditeur Herredsfoged Fisker og Cancellieraad Bye og Herredsfoged Lytzhøft betræffende Mads Christophersens Hiemsendelse til Resen Sogn efterat den ham ved Hassing Refs Herreders Ret i Aaret 1821 overgåede Dom var exeqveret.
De ved en anden Skrivelse af samme Dato reqvirerede Oplysninger til Afbetiening i den mod Mads Christophersen m. fl. verserende Sag ved Hellum Hindsted Herreders Jurisdiction med Hensyn til den ham ved Middelsom Sønderlyng Herreders Ret i Aaret 1819 behandlede Sag er nu ligeledes erhvervet og herved fremsendes, nemlig
a. en Skrivelse af 7. Dennes fra Landvæsenscommissair Herredsfoged Rod og
b. Thisted Amts Skrivelse af 20. Dennes med den deri paaberaabte Domsact fra Hassing Refs Herreders Ret.
Aalborg Stiftamthuus, 27 Aug. 1830.
Som constitueret: Wesenberg.
Til Procurator Holm.
Paategning:
Irettelagt i en Politiret den 1ste. Sept. 1830.
Holm, const.
- - - - - - - - - - -
C. Bilag til ovenstående litra B.
Hellum-Hindsted herreders politiprotokol 1830-1832
Vede at tilbagesende dem ned Amterts Ordre af 2den dennes modtagne Skrivelse fra den i Justitssagen mod Omløberen Mads Christophersen m. fl. beskikkede Actor Procurator Holm har jeg den ære at erklære: at Mads Christophersen med de øvrige Personer, som den 12. Maii ved Hassing Refs Herreders Politieret belve dømte, efter at Dommen var afsagt, bleve sendt til Thisted Arrest, hvor Straffen er udstaaet, og hvorfra de formeentlig af Hr Cancellieraad Lytzhøft, som sædvanlig har havt den Godhed at besørge de herfra leverede Arrestanteres videre Forsendelse, vil være sendt til de i Dommen opgivne Communer, der efter den ved Præliminær Undersøgelsen erhvervede Oplysning antages at være deres rette Forsørgelses Steder, hvilket i øvrigt med omvandrende Personer af dets Slags kan være vanskeligt at udfinde. Det er sandsynligt, at Mads Christophersen med Selskab, efter at være afsendt fra Thisted Arrest, strax igien har forladt det ham anviste Sted. Efter ovenanførte vi vist nok Hr. Cancellieraad Lytzhøft bedst kunne meddeele den Oplysning, som Hr Procurator Holm forlanger.
Teglgaarden den 6. August 1830.
ærbødigst Fisker.
Til det Kongelige Amtshuus i Thisted.
Paategning:
Irettelagt i en Politieret den 1. September 1830
Holm, const.
- - - - - - - - - - -
D. Bilag til ovenstående litra B.
Hellum-Hindsted herreders politiprotokol 1830-1832
De med Deres Højvelbaarenheds Ordre af 10de dennes fulgte Skrivelser fra Hr Overauditeur Herredsfoged Fisker og giver jeg mig den Frihed indsluttet ærbødigst at remittere. Den over den omskrevne Mads Christophersen m. fl. ved Hassing Refs Herreders Ret afsagte Dom med medhørende Documenter har jeg tilstillet Deres Høivelbaarenhed den 13. September 1821.
Bemeldte Mads Christophersen og hans Datter Else Elisabeth ere, efter min Executionsprotokolls Udvisende den 2. Aug. 1821 herfra afsendt til Resen Sogn og medgiven i Reisepenge hver 3 Mk. 8. Skl. Sølv, men for deres Modtagelse deer har jeg ikke modtaget noget Bevis. Dette giver jeg mig herved den ære ærbødigst at indberette.
Thisted, den 16. August 1830
Lytzhøft.
Højvelbaarne Hr Conferenseraad Amtmand Faje,
Ridder af Dannebroge og Dannebrogsmand.
Påtegning:
Irettelagt i en Politieret den 1. September 1830
Holm, const.
- - - - - - - - - - -
E. Skrivelse fra Middelsom-Sønderlyng Herredsfogderie til Stiftmtmanden over Viborg Amt
til videresendelse til const. Herredsfoged Holm, Hellum-Hindsted Herreder.
Hellum-Hindsted herreders politiprotokol 1830-1832
Alt hvad jeg i Anledning den fra Deres Højvelbaarenhed under 31. f. M. modtagene, herved tilbagefølgende Skrivelse fra constitieret Herredsfoged Procurator Holm, har været i Stand til at finde i nærværende Jurisdictions Protocoller og Papirer betræfftende Mads Christophersen af Winde ved Skive reducerer sig til et Præliminærforhør under 28. Maii 1819, hvoraf jeg underdanigst giver mig den Frihed underdanigen at vedlægge en Extractudskrivt forsaavidt mueligen Forhøret angaaer denne Inqvisit. - Sag imod ham findes ikke enten behandlet eller paadømt inden et Tidsrum af 1 Aar efter hans Anholdelse, og lige saa lidet findes Forhøret at være blevet fortsat eller reassummeret. Længere frem i Tiden har jeg fformeent det unytteigt at søge, og Saadant ville og udkræve mere Tids Opofrelse end Sprøgsmaa- let skiønnes at udkræve eller nødvendiggiøre, siden den Dom, det er saa vanskeligt at finde her, skal være fremlagt i Udskrivt ved Hassing Refs Herreders Ret i 1821. Jeg tillader mig saaleedes at henstille, at Vedkommende ville henholde sig tilfornævnte Udskrift.
Middelsom Sønderlyng Herreders Fogderie, Wiborg den 7. August 1830 Rod
Højvelbaarne Hr. Stiftamtmand Schønheider,
Commandeur af Dannebroge og Dannebrogs Mand.
Paategning:
Irettelagt i en Politieret den 1. September 1830
Holm, const.
- - - - - - - - - - - -
F. Skrivelse fra amtmandskabet i Thisted til amtmandskabet i Aalborg
til videresendelse til Dommeren i Hellum Hindsted Herreder.
Hellum-Hindsted herreders politiprotokol 1830-1832
Domsacten i den mod Mads Christophersen m. fl. ved Hassing Refs Herreders Ret i Aaret 1821 anlagte Sag for begaaet Betlerie har jeg nu foranstaltet tilveiebragt og herhos fremsendes for at afbenyttes i den mod ham nu i Hobro anlagte Sag, og bemærkes derhos, at den af den constituerede Dommer Procurator Holm i Skrivelse af 22de f. M. forlangte Afskrift af den over bemeldte Mads Christophersen m. fl. ved Middelsom Sønderlyng Herreders Jurisdiction i 1819 afsagte Dom findes indrykket i nærværende Act.
Thisted Amthuus, den 20 August 1830.
I Højvelbaarne Conferenceraad Amtmand Fajes Fraværelse
Berthelsen.
Til det Kongelige Stiftamthuus i Aalborg.
Paategning:
Irettelagt i en Politieret den 1. September 1830
Holm, const.
- - - - - - - - - - - -
G. Indstævning af tiltalte Mads Christophersen m. fl.
Hellum-Hindsted herreders politiprotokol 1830-1832
Christian Cæsar Holm, kongelig beskikket Procurator i Aarhus og Wiborg Stifter samt constitueret Dommer og Skriver i efterfølgende Sag, giør vitterligt.
Da Undersøgelsen i Dag er sluttet imod de for Løsgjængerie og Betlerie i Hellum Herred anholdte Mads Christophersen, Anne Christensdatter, Zidsel Jørgensdatter og Maren Marie Johannesdatter eller Møller bliver disse fra deres Arrest her i Byen indstævnet til Møde for en Politieret, som bliver nedsat paa Hellum Hindsted Herreders Tingsted i Hobro Mandagen den 6. September næstkommende om Eftermiddagen Kl. 2. for, i Anledning det af dem udøvede Løsgjængerie og Betlerie, Saggivelse at modtage, Documenter at see irettelagte, om fornødentgiøres yderligere Examination at være underkastet og derefter at lide Dom, enhver for sit Forhold, til Undgiældelse efter Anordningerne og til at betale de af deres Arrest og Sagen flydende Omkostninger skadesløs. Laugdag finder ikke Sted.
Til Bekræftelse under mit Navn og Segl.
Hobro den 1. September
Holm (L.S.)
Paategning 1.
Aar 1830 den 1. September har vi undertegnede Stævnevidner for Hobro Kiøbstad paa Lovlig Maade forkyndet forestaaende Stævning for Arrestan Mads Christophersen, Anne Christensdatter, Zidsel Jørgensdatter og Maren Marie Johannesdatter eller Møller i Arresten her i Byen. Dette bevidner vi hermed i Kraft af den af os som Stævnevidner tilforn af os aflagte Eed med vore Hænders Underskrift.

Datum ut supra.
I. Lange. H. P. Mollerup
Paategning 2.
Irettelagt i en Politieret den 1. September 1830
Holm, const.
- - - - - - - - - - -
Hellum-Hindsted herreders politiret 1. sep. 1830


Underretsdom:
1830.09.06
Dom.
Hellum Hindsted herreders politiprotokol 1830-1832

Dom
Som Løsgængere og Betlere er Mads Christophersen, Anne Christensdatter, Zidsel Jørgensdatter og Maren Marie Johannesdatter, der ogsaa har kaldet sig Maren Marie Helene Christine Møller, anholdte i Hellum Herred og bragt her til Arresten. Ved de over dem afholdte Forhører og indhentet Oplysninger, er det om enhver især oplyst:
A. om Mads Christophersen: - Han er af de saakaldte Natmandsfolk, som har levet et liderligt og forargeligt Levnet med flere forskiellige Fruentimmer og sidst med den anholdte Anne Christensdatter, hvorfor han har underkastet sig Cancelliets Resolution. - For begaaet Tyverie har han i Følge Dom fra Lysgaard Herredsret af 19. Marts 1810 udstaaet 6 Maaneders Tugthuusarbeide. - For Løsgængerie og Betlerie har han i Følge Dom fra Middelsom Sønderlyng HerredersRet af 16 Aug. 1819 været straffet med 15 Dages Fængsel paa Vand og Brød og for Betlerie er han dernæst efter Dom fra Hassing Refs Herreders Ret af 12. Maii 1821 straffet med 8 Ugers Fængsel samt derefter hjemsendt til Resen Sogn i Salling, hvor han var forsørgelsesberettiget, men i Stædet for at forblive der har han siden den Tid vandret om i forskiellige Deele af Landet som Løsgænger og Betler. - Han er nu efter den i Acten fra Hassing Refs Herreders Ret indrykkede Døbe Attest 50 Aar.
B. om Anne Christensdatter: - Hun er født af almindelige Bondefolk og har, ligesom Mads Christophersen, levet et liderlig Levnet med flere Mandspersoner og sidst med ham, hvorfor ogsaa hun har underkastet sig Cancelliets Resolution. Hun er erkiendt forsørgelsesberettiget i Voxlev Fattigdistrikt og har ikke, efter hvad der har været at oplyse, været straffet før, skiønt hun har været Løsgænger og Betler fra sit 10de Aar. Efter den for hende framlagte Døbe Attest er hun i sit 45de Aar.
C. om Zidsel Jørgensdatter: - Hun er ogsaa af Natmandsfolk. Et liderligt Levnet med Omløberen Andreas Olesen, med hvem hun har avlet 5 Børn, før hun blev anholdt og det 6te her i Arresten udmærker ogsaa hendes Vandel. Hun har ikke befattet sig med andet end Løsgængerie og Betlerie. For den sidstnævnte Forbrydelse er hun ved Lysgaard Herreds Ret under 27. August 1818 og overgaaet Dom til 4 Ugers Fængsel, og hvilken Straf hun har udstaaet. Derefter har hun været hjemsendt til Forsørgelse i Vroue Sogn, hvor hun er erkiendt forsørgelsesberettiget. Hun er ikke confirmeret, skiønt hun efter den for hende fremlagte Døbeattest er 31 Aar.
D. om Maren Marie Johannesdatter eller Møller: - Hun er efter Døbeattest, som er fremlagt i den fra Hjerm Ginding Herreders ret erhvervede Domsact og ellers efter Pastor Baggesens Skrivelse i Ørre af 21. Juni d. A. i sit 17de Aar og erkiendt forsørgelsesberettiget i Ørre Sogn. Efter at have løbet bort derfra og gjort sig skyldig i Betlerie og hun ved Hammerum Herreds Politieret under 18de Juli 1826 som Barn dømt til at sættes under strengere Tilsyn og som det maa antages igien dertil forsendt. Hun begik derpaa, endnu i samme Aar, i sit 13de Aar Tyverie, hvorfor hun ved Hjerm Ginding Herreders Ret den 14de April 1827 dømtes til at straffes med Riis, hvilken Straf paa hende er exeqveret. Endelig har hun i Aaret 1829 tilligemed sim Moder været anholdt i Nibe for Betlerie, men hvorfor hun dog ved Politierets Dom af 4 Maii s. A. er friefunden.for Tiltale fordi hun har været under Lavalder, da hun som Betlerske blev anholdt, hvorimod hun blev forsendt til Ørre som hendes Hjemsted, men gik bort underveis og har siden som Løsgænger og Betler drevet om i Landet med andre Omløbere indtil hendes Anholdelse. Efter det Vidnesbyrd Pastor Baggesen har meddeelt hende, har hun foragtet enhver Formaning til det Gode ligesom den Underviisning i hendes Christendom, hun var saa høilig behøvende.
Efter saaledes at have fremført de Tiltaltes Vandel bliver det at afgiøre, hvorledes enhver især skal straffes.
Mads Christophersen maa altsaa denne Gang i Følge hvad der om ham er oplyst blive at dømme for anden Gang begaaet Løsgængerie og tredie Gang forøvet Betlerie. I Betragtning af den Tid, han ørkesløs har omvandret, det Omfang, hvori han har ført et omstreifende Levnet forenet med Betlerie og hans øvrige Vandel, skiønnes her at være Anledning til for ham i Medfør af Fo. 21. Aug. 1829 3 og 8 at bestemme hans Straf til 1 Aars Arbeide i Forbedringshuset, hvorefter han vil være at hjemsende til Resen Sogn, der en Gang er decreteret som hans Forsørgelsessted.
Anne Christensdatter, som ikke før er overgaaet Dom, men for det af hende udøvede Løsgængerie og Betlerie efter de Grunde, som er fremført ved Mads Christophersen i Medfør af 2 og 8 i den citerede Anordning bliver at tilkiende 20 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Da Cancelliets Resolution endnu ikke er falden for det af denne Tiltalte og Mads Christophersens førte løsagtige Levnet vil Justitiens Ret mod disse blive at forbeholde i saa Henseende.
Zidsel Jørgensdatter, som een Gang er dømt og straffet for Betlerie og altsaa nu drages til Ansvar for øvet Løsgængerie og anden Gang begaaet Betlerie maa i Følge samme Grunde, som er anført ved de forrige og efter Bestemmelserne i 2, 4 og 8 bleve at ansee med 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød.
Maren Marie Johannesdatter eller Møller, som nu har ophået Lavalder, vil, med Hensyn paa hvad der er oplyst om hende og efter samme Grunde, hvortil endnu maa lægges den høie Grad af Modvillighed, hun har udviist for at søge lovligt Erhverv, for Løsgængerie og Betlerie være at belægge med den for den første Forbrydelse som første Gang begaaet høieste Grad af Straf, saaledes at simpel Fængsel paa sædvanlig Fangekost på Grund af, at hun er under 18 Aar, i Følge Fo. 12 Juni 1816 7 vil blive at substituere herfor med 120 Dage.
Efter udstaaet Straf bliver ogsaa disse trende sidstnævnte Tiltale at hjemsende til deres decreterede Forsørgelsesstæder, Voxlev, Vrou og Ørre Sogne. De paa Sagen eller de Tiltaltes Arrest og Varetægt samt Straffens Exeqution flydende Omkostninger have de at udreede, enhver for sit Vedkommende, hvis de dertil har Formue, i andet Fald bliver disse Omkostninger at afholde af det Offentlige.
Thi kiendes for Ret:
1. Mads Christophersen bør for anden Gang begaaet Løsgiængerie og tredje Gang begaaet Betlerie hensættes hensættes til Arbeide i Viborg Tugt og Forbedringshusfange i et Aar.
2. Anne Christensdatter bør for første Gang begaaet Løsgiængerie og Betlerie hensættes i Fængsel på Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage.
3. Zidsel Jørgensdatter bør for første Gang forøvet Løsgiængerie og anden Gang begaaet Betlerie hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i 30 Dage.
4. Maren Marie Johannesdatter eller Møller bør hensættes i simpel Fængsel på sædvanlig Fangekost i 120 Dage.
5. Alle af de Tiltaltes Arrest og Forpleining samt Straffens Execution flydende Omkostninger betaler enhver for sit Vedkommende, og i Mangel af Formue udreedes saadant af det Offentlige.
6. Justitiens Ret forbeholdes imod No. 1 og 2 for deres løsagtige og forargelige Levnet.
7. Efter udstået Straf bliver de Tiltalte at transportere til Deres Forsørgelsesstæder.
Det idømte udredes inden 3 Solemærker efter denne Doms lovlige Forkyndelse og det øvrige efterkommes under Adfærd efter Loven:
Til Bekræftelse under mit Navn og Segl.
Hobroe den 6. September 1830.
Holm
Afsagt for en Politieret paa Hellum Hindsted Herreders Tingsted i Hobro den 6. September 1830.

Holm.
Hellum-Hindsted herreders politiret 6. sep. 1830


Retsmøde:
1832.09.06.
Domsafsigelse
Hellum-Hindsted herreders politiprotokol 1830-1832.

Aar 1830, den 6. September blev en Politie Ret nedsat paa Hellum Hindsted Herreders Tingsted af Procurator Holm i Hobroe som constitueret Dommer og Skriver i efterfølgende Sag og i Overværelse af Vidnerne Peer Fragt og Evaldsen.
Sagen contra Mads Christophersen m. fl. blev foretaget. Den til i Dag udstedte og forkyndte Stævning blev fremlagt og lyder saaledes - Fol. 26 # - Arrestanterne Mads Christophersen, Ane Christens Datter og Maren Marie Johannes Datter blev løs og ledige fremstillede. Arrestanten Sidsel Jørgens Datter kunde ikke i Dag fremstilles, fordi hun nyelig har gjort Barsel.
Arrestanten Mads Christophersen blev foreholdt den i Domsacten fra Hassing Refs Ret, som er fremlagt den 1. December, indrykkede Døbe Attest fra forrige Provst Bregendahl i Skive af 31. Marts 1821, for saa vidt den betræffer hans Alder og han derfor gjort opmærksom paa, at han ikke er så gammel, som han har foregivet. Arrestanten vedgik i den Anledning, at Provst Bregendahls maatte være rigtig og indrømmede, at han havde taget Feil i sin Angivelse.
Dommeren afsagde derpaa Dom i Sagen saalydende - Folio 26 # - Arrestanterne blev overgivet til deres Bevogter. Politieretten hævet.

Holm
Som Vidner: P. P. Fragt Evaldsen.
Hellum-Hindsted herreders politiret 6. sep. 1830


Afsoning:
1832.05.20
Afsoning
Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835

Nummer siden 1. Jan. 1812 3374
Aarligt No: 47
Løbe No.: 310
Navne paa Fangerne: Sidsel Jørgensdatter
Hobroe Arrest
Hvor født: Vrou Sogn, Fjends Herred
Viborg Amt.
Sidste Opholdssted: Løbet om i Landet
Naar indkommen. 1832. d. 20de Maij
Hvorfor: 2den Gang Løsgjængeri, 3die gang Betlerie
Hvor længe: 1 Aar
Straffet før: Ja - 3502
Alder: 2
Naar løsladt og Opførsel: 1833 d. 21. Maij - hjemsendt
Opførsel god.
Hvor Værnepligtig: - - -
Hvor forsørgelsesberettiget: Vroue Sogn, Fjends Herred,
Viborg Amr
Er givt? - - -
Hvor mange Børn: 2 Sønner, 1 Datter
Er Confirmeret: 1833, d. 16de Maij i Viborg Tughuus
Religion: Lutter
Profession: - - -
Til hvilket Arbeide her Brugt Karder
Anmærkning: dømt ved Rinds og Gislum Herreders Politiret
d. 9de Marts 1832 - Approberet af Amtet /:Formodentlig
Aalborg:/
Viborg tugthus 20. maj 1832


Retsmøde:
1833.11.08
Retsmøde
Fjends-Nørlyng herreders politiprotokol 1833-1836

Aar 1833 Fredagen den 8. Nov. om Eftermiddagen blev Fjends og Nørlyng Herreders Politiret sat paa Herredscontoiret af Herredsfogden Kammerjunker v. Bèulow i Overværelse af undertegnede Bisiddere.
Der foretoges No. 70/33 Forhør betreffende en Poul Thyggesen af Lund, Ørslevkloster Sogn frakommet Gaas.
For Retten fremstod Poul Thyggesen, der formanet til Sandhed forklarede, at han i Forgaars Eftermiddag Kl. 4 blev frataget paa Ørslevkloster Mark en Gaas, som var halt paa det venstre Been, og forefandt han bemeldte Gaas i gaar i Sidsel Jørgensdatter og Knud Frederiksens Værge, som da opholdt sig i Borup By, men iøvrigt ere Omløbere. Saadant foranlediget at de bleve anholdt tilligemed de 3 Børn, som Sidsel Jørgensdatter havde med sig og ere alle hertil i Dag opførte.
Den omhandlede Gaas var tilstæde i Retten, og erklærede Poul Thygesen, at da han sidste Gang havde den i sit Værge, var den levende, men var nu Halsen knækket paa den. Iøvrigt gjenkjendte han Gaasen som sin Ejendom og ham frakommet mod hans Vidende og Villie. Værdien ansatte han paa den til 30 Tegn og forlangte ingen Erstatning for Samme.
Dernæst fremstod Sidsel Jørgensdatter, 33 Aar gammel og forsørgelsesberettiget i Vroue Sogn, der forklarede, at hun i Forgaars kom paa Vejen mellem Ørslevkloster og Heilskou, og saa hun da en levende Gaas ligge i Vejgrøften og flagre med Vingerne. Denne Gaas greb dernæst, medens hun gik ad Vejen til Heilskou, den anholdte Knud Frederiksen og hendes Søn Ole Andreasen, 12 Aar gammel, og skal de dernæst have dreiet Halsen over paa den og nedgravet den paa Sognefogdens Mark i Ørslevkloster, men hun har ikke selv seet Gaasen. I Gaar Morges tog fornævnte Knud Frederiksen og hendes Søn Ole hendes Pose og forlod hende i Bøstrup By og kom først til hende igjen i Borup, kort før Poul Thygesen indtraf der og da befandtes Gaasen i hendes Pose. Den i Retten værende Gaas blev hende forevist og gjenkendte hun den for at være den Samme. Hun forsikrer ingen Andeel at have havt i Gaasens Borttagelse eller veed nogen Besked om de nærmere Omstændigheder med Samme. Derimod maae hun indrømme, at efter Fleres Tilskyndelse i Resen og Vroue Sogne, hvilke hun dog ikke kan navngive, idet de have yttret, at de ikke godt kunne føde hende og Børn hele Aaret igjennem, for omtrent 3 Uger siden forlod Resen Sogn for at tigge Uld i Fjends herred. - Aftraadte.
Fremstod Knud Frederiksen, 17 Aar gammel af Vind Sogn Ulfborg Herred, der formanet til Sandhed forklarede, at han i Forgaars kom ad Vejen fra Ørslevkloster til Heilskov i Forening med Sidsel Jørgensdatter og hendes 3 Børn, som han samme Dag havde antruffet i Hald By, og mødte de da en liden Dreng, som fortalte dem, at der laae en Gaas i en Grøft og var død, og da de kom til Stedet, yttrede Sidsel om de ikke skulle have denne Gaas, hvortil Komparenten svarede, at dette kom ham ikke ved. Hendes Søn Ole greb derpaa Gaasen , men om den var levende eller ikke, ved Komparenten ikke, da Drengen var løbet et stykke vej forud. Dernæst bar Drengen og Moderen Gaasen hen til et Dige, som var i Nærheden, og blev Gaasen der begravet i et Hul, som Komparenten kastede med sine Hænder. Touren blev dernæst fortsat over Heilskou til Bøstrup. Den paafølgende Morgen gav Sidsel Jørgensdatter Komparenten Ordre til at hente Gaasen tilligemed hendes Søn Ole, og tilbød hun ham den halve Værdi af Fjerene. Gaasen blev derpaa hentet i en Pose, som Sidsel leverede og bragt til Borup, hvor derpaa den i Retten værende Poul Tygesen indfandt sig og vedkjendte sig Gaasen. Den i Retten værende Gaas gjenkjendte Komparenten at være den samme som omforklaret,og havde han Intet imod den af Poul Thygesen satte Værdi. Han erkjendte hans Ejendomsret og havde Intet imod Gaasens Udlevering til ham at erindre.
Fremstod Ole Andreasen, Søn af Sidsel Jørgensdatter, 11 Aar gammel, som forklarede, at paa Vejen mellem Ørslevkloster og Heilskov mødte de ham en ubekjendt Dreng, som fortalte, at der laa en død Gaas i Vejgrøften, hvorpaa Komparenten tilligemed Knud Frederiksen rendte derhen og tog da Komparenten først fat paa Gaasen, som vel laae og flagrede med Vingerne, men ei var død. Han brækkede dernæst Halsen tilbage på Gaasen, men da han ikke formaaede at dræbe den, tog Knud Frederiksen fat paa den og knækkede dens Halsen, han sprang derpaa og gravede et Hul i et der i Nærheden værende Dige, hvorhen Comparenten bragte Gaasen, og blev den der begravet. Den paafølgende Morgen blev den afhentet af ham og Knud Frederiksen og bragt til Borup, hvor de dernæst blev anholdt. Den omhandlede Gaas blev Comparenten forevist, og gjenkjendte han den for at være den samme og havde Intet imod Udleveringen til Poul Thygesen eller den ansatte Værdi at erindre.
Forhørsdommeren bemærkede, at Sidsel Jørgensdatter og Knud Frederiksen havde aflagt hver især deres Forklaring uden at Ole Andreasen havde paahørt samme. Ole Andreasen benægtede aldeles, at hans Moder enten har opfordret dem til at tage Gaasen, bragt den hen til Hullet, hvor den blev nedgravet eller om Morgenen givet Ordre til at hente den. Ole Andreasen blev dernæst foreholdt Knud Frederiksen Forklaring, men benægter han Samme forsaavidt den ikke stemmer med hans og confronteret dernæst med Knud Frederiksen vedblev enhver især deres aflagte Forklaring.
Sidsel Jørgensdatter blev derpaa atter fremstillet og foreholdt Knud Frederiksen Forklaring, men benægter hun at have opfordret ham til at tage Gaasen eller baaret den hen, hvor den blev begravet, men erfarede hun af den selv samme, at de have taget Gaasen og begravet den, eiheller havde hun givet Ordre til at hente Gaasen eller lovet Knud Frederiksen nogen Andeel i samme. Ligeledes blev Knud Frederiksen foreholdt Sidsel Jørgensdatters Forklaring og bleve indbyrdes confronteret med hinanden, men vedbleve de hver især deres afgivne Forklaringer.
Da Sidsel Jørgensdatters 2de andre Børn, det Eene er 6 Aar og den Anden 3 Aar, kunne disse ikke afhøres.
Gaasen blev dernæst forevist Vidnerne, som skjønnede den satte Værdi passende, og med samtlige Anholdtes Samtykke udleveret til Poul Thygesen.
Sidsel Jørgensdatter med hendes 3 Børn og Knud Frederiksen blev dernæst paalagte Arrest. Forhøret udsat.

A. u s.
Bèulow
Bisiddere:
Skov, Jochum Thomsen.
Fjends-Nørlyng herreders politiret 8. nov. 1833


Retsmøde:
1833.11.11.
Retsmøde
Fjends-Nørlyng herreders politiprotokol 1833-1836

Aar 1833 Mandagen 11. November Kl. 11. Formiddag blev Fjends Nørlyng Herreders Politiret sat paa Viborg Raadstue af Herredsfogenden Kammerjunker Bèulow i Overværelse af undertegnede Bisiddere.
Hvor da blev continueret Forhøret 70/1833 betræffende en Poul Thyggesen af Lund frakommen Gaas, udsat fra 9de d. M
Forhørs Dommeren bemærkede at andre Forretninger havde forhindret ham fra i Løverdags at continuere dette Forhør.
Dernæst blev løs og ledig fremstillet Arrestanten Knud Frederiksen og formanet til Sandhed forklarede at han siden sin confirmation har ernæret sig ved at betle paa forskjellige Steder, hvilke han dog ikke nøjagtigen kan opgive, og kan Tiden anslaaes til 3 Aar. Quaad generalia vite anteacta erklærede Arrestanten at være 17 Aar gammel, født af Forældrene Frederik Knudsen og Mette Christensdatter, hvoraf Faderen er død, men Moderen, hvoraf han er et Slegfredbarn endnu levende og som givt med Jens Christophersen er bosat paa Trettende Aar i Vind Sogn, Uldborg Herred. Arrestanten er født i Vind Sogn og confirmeret i Vinding Sogn af daværende Pastor Sørensen. Med Undtagelse af en Sommer, som han har tjent Pastor Sørensen, har han ingen fast Tjeneste havt, men er bleven underholdt ved at gaae i Omgang i Vind Sogn. Som ikke forsynet med anstændige Klæder har han aldrig kunnet erholde nogen fast Tjeneste, men kan han ejheller benægte at have søgt nogen. Da han var 12 Aar gammel stjal Komparenten nogle Penge i Vindgab og blev derfor straffet med Riis i Ringkøbing. Foruden denne ham overgangne Dom har han hverken tidligere eller sildigere været tiltalt dømt eller straffet. Arrestanten blev derhos opfordret paany at tilstaae at have taget den her omhandlede Gaas, men vedblev han stadig ved sin forhen aflagte Forklaring og Benægtelse. Aftraadt.
Løs og ledig blev dernæst Zidsel Jørgensdatter fremstillet, der quaad generalia og vite anteacta forklarede at være 33 Aar gammel, født i Vroue af afdøde Jørgen Nielsen og Moder Else Hansdatter, som begger er døde, døbt i Vroue Kirke og confirmeret i Viborg Tugthuus. Hun har forhen været tiltalt og straffet for Løsgængeri 1ste Gang ved Lysgaard og Hids Herreders Jurisdiction for omtrent 16 Aar siden, 2den Gang for 3 Aar siden i Hobro, og 3die Gang for omtrent 1 Aar siden ligeledes i Hobro, og blev hun der dømt til eet Aars Tugthuus Arbeide. Hun er Moder til 3 Børn og Faderen er Omløber Andreas Olesen. Hun benægter, at hendes Søn Ole Andreasen forhen har været tiltalt eller straffet.
Iøvrigt gjentager hun, at Aarsagen til hun sidste Gang har betlet er den af Sognet viste Modvillie, ligesom hun og benægter at have fjerneste Deel i den borttagne Gaas og henholder sig i Et og Alt til sin forhen afgivne Forklaring.
Derpaa fremstod løs og ledig drengen Ole Andreasen, der formanet til Sandhed forklarede, at han tjent hos Degnen Mulvad i Vind, fra hvem han kom sidste Mikkelsdag og blev dernæst sat i omgang i Sognet. Da Moderen for omtrent 3 Uger siden forlod Sognet for at samle sig noget Uld til Klæder, fulgte han sin Moder, deels for at bære hans lille Søster, deels for at bære hendes Pose, alt efter Opfordring fra hende. Han benægter forhen at have været tiltalt eller straffet og vedbliver iøvrigt sin forhen aflagte Forklaring med Hensyn til den under Sagen omhandlede Gaas.
Zidsel Jørgensdatter indrømmer at have anmodet Sønnen at følge sig i den omforklarede Anledning. De anholdte blev dernæst overleveret Arrestforvareren til Bevogtning og Forhøret for denne Sinde sluttet for atter at tilstilles Amtet. Politiretten hævet.

Bèulow
Vidner: Thøgersen Kongstad.
Fjends-Nørlyng herreders politiret 11. nov. 1833


Retsmøde:
1833.12.17
Retsmøde
Fjends-Nørlyng herreders politiprotokol 1832-1836

Aar 1833 d. 17 December Kl. 12 Middag blev Fjends-Nørlyng herreders Extraret sat paa Viborg Raadstue af Herredsfogen Kammerjunker Bèulow i Overværelse af Testes.
Hvor da blev foretaget Justitssagen No. 70/33 Actor Landsoverretsprocurator Holm contra Arrestanterne Zidsel Jørgensdatter, Ole Andersen og Knud Frederiksen af Viborg Arrest.
Actor lod ved F. Lykke fremlægge Stævning, sit Indlæg med deri paaberaabte Bilage, nemlig en Skrivelse til Actor af 2den dennes, Actions Ordren af 14de f. M., en Skrivelse fra Amtet af 22de f. M. Disse Dokumenter lyder saal.: # Udskrivten af Præliminair Forhøret og de i Amtets Skrivelse ommeldte Actstykker følge Acten.
Samtlige Tiltalte var uden Baand og Tvang i Retten tilstæde. Zidsel Jørgensdatter blev foreholdt de i Dag fremlagte og hende forhen overgangne Domme og foruden at erkjende de under 6. Sep 1830 og 9. April 1832 afsagte Domme som hende Vedkommende erkjendte hun ogsaa under [21 eller 24 eller 27] Aug 1818 ved Lysgaard og Hids Herreders ret at være straffet for første Gang begaaet Betleri.
I Overværelse af fornævnte Arrestanter fremstod dernæst Poul Thyggesen, som gjentog, at den her under Sagen omhandlede Gaas var ham imod Vidende og Villie frakommen og bekræftede saadant med Lovens Ed
- Demitteret.
Bastrup mødte og begjærte Udlaan af Documenterne og Anstand i 8te Dage.
Dommeren, næst at bemærke, at de i Sagen reqvirerede Oplysninger ei endnu ere modtagne, bevilgede det begjærte Udlaan og Anstand
Arrestanterne bleve overgivne til deres Bevogtning og Sagen altså til den 24de d. M. Kl. Kl 11. Formiddag,

A u s.
Bèulow
Kongstad Breitzmann

3. retsmøde
Fjends-Nørlyng herreders ekstraret
17. dec. 1833.
Fjends-Nørlyng herreders politi- og ekstraretsprotokol

Aar 1833 d. 17 December Kl. 12 Middag blev Fjends-Nørlyng herreders Extraret sat paa Viborg Raadstue af Herredsfogeden Kammerjunker Bèulow i Overværelse af Testes.
Hvor da blev foretaget Justitssagen No. 70/33 Actor Landsoverretsprocurator Holm contra Arrestanterne Zidsel Jørgensdatter, Ole Andersen og Knud Frederiksen af Viborg Arrest.
Actor lod ved F. Lykke fremlægge Stævning, sit Indlæg med deri paaberaabte Bilage, nemlig en Skrivelse til Actor af 2den dennes, Actions Ordren af 14de f. M., en Skrivelse fra Amtet af 22de f. M. Disse Dokumenter lyder saal.: # Udskrivten af Præliminair Forhøret og de i Amtets Skrivelse ommeldte Actstykker følge Acten.
Samtlige Tiltalte var uden Baand og Tvang i Retten tilstæde. Zidsel Jørgensdatter blev foreholdt de i Dag fremlagte og hende forhen overgangne Domme og foruden at erkjende de under 6. Sep 1830 og 9. April 1832 afsagte Domme som hende Vedkommende erkjendte hun ogsaa under [21 eller 24 eller 27] Aug 1818 ved Lysgaard og Hids Herreders ret at være straffet for første Gang begaaet Betleri.
I Overværelse af fornævnte Arrestanter fremstod dernæst Poul Thyggesen, som gjentog, at den her under Sagen omhandlede Gaas var ham imod Vidende og Villie frakommen og bekræftede saadant med Lovens Ed
- Demitteret.
Bastrup mødte og begjærte Udlaan af Documenterne og Anstand i 8te Dage.
Dommeren, næst at bemærke, at de i Sagen reqvirerede Oplysninger ei endnu ere modtagne, bevilgede det begjærte Udlaan og Anstand
Arrestanterne bleve âovergivne til deres Bevogtning og Sagen altså til den 24de d. M. Kl. Kl 11. Formiddag,

A u s.
Bèulow
Kongstad Breitzmann
Fjends-Nørlyng herreders ekstraret 17. dec. 1833


Retsmøde:
1833.12.24
Retsmøde
Fjends-Nørlyng herreders politiprotokol 1832-1836

Aar 1833 d. 24 December Kl. 11. Formiddag blev Fjends-Nørlyng Herreders Extraret sat paa Viborg Raadstue ag Herredsfogden Kammerjunker v. Bèulow i Overværelse af 2de Testes,
Hvor da blev foretaget Extraretssagen Nr. 76/33 Actor Landsoverretsprocurator Holm contra Arrestanterne Zidsel Jørgensdatter m. fl. udsat fra 17. dennes.
Defensor Procurator Bastrup mødte og fremlagde sit Indlæg samt tilbageleverede Sagens Documenter tilligemed de ham fra Dommeren tilstillede Oplysninger, Amtets Skrivelse af 20de d. M., en Skrivelse fra Cancelliesecretair By og Herredsfoged Finsen, en Attest af 2den d. M. en Skrivelse fra Pastor Buckhave af 9de d. M., en Domsact sluttet med Dom af 16. Juni 1830 en Attest fra Straffeanstalten i Viborg af 19de d. M. og en Skrivelse fra Pastor Gjerløff af 12te f. M. - Disse Documenter lyde med Undtagelse af Domsacten saaledes #. Documenterne følge denne act.
Samtlige Tiltalte vare uden Baand og Tvang i Retten tilstæde.
Samtlige de for Knud Frederiksen vedkommende indhentede og i dag fremlagte Oplysninger bleve ham foreholdte og erkjendte han samtlige for at være sig angaaende og med Hensyn til hans Forklaring i Forhøret d. 11.Nov. D. A. erklærede han, at det var en misforstaalse, thi han er ikke efter sin Tjeneste hos Pastor Sørensen været paa Omgang i Vind Sogn, men har underholdt sig ved at gaae om, d. v. s. ved at betle, men at han ikke kan sige, at saadant just er skeet i Vind Sogn. Han erkjender saaledes at han næsten 2 Aar har været Betler og Løsgjænger.
Tiltalte Sidsel Jørgensdatter blev foreholdt den for hendes vedkommende fremlagte Attest, som hun erkjendte at være sig angaaende. Med Hensyn til den producerede Dødsattest for hendes Søn maatte hun erkjende, at samme var ham angaaende, men at Navnet fejlagtigen maa være tilført Kirkebogen, thi Sønnen hedder virkelig Ole Andreasen og var faderens Navne Andreas Olesen.
Samtlige tiltalte blev forelæste Defensors Indlæg og dernæst opfordret til yderligere at forklare dem om de nærværende Omstændigheder ved det passerede Tyveri, Løsgjængeri og Betleri, men var ingen forandret Forklaring at erholde, da enhver vedbleve sit Forrige og indlode Sagen.
Fra Actor var tilkjendegivet at han med Hensyn til Defensors Indlæg Intet havde at erindre eller attraaede at fremme videre i Sagne, thi blev Sagen til Doms optaget og de Anholdte overleveret Arrestforvareren til Bevogtning.

A.u.s.
Bèulow
Vidner: Stein Breitzmann
Fjends-Nørlyng herreders ekstraret 24. dec. 1833


Underretsdom:
1833.12.28
Underretsdom
Fjends-Nørlyng herreders domprotokol

Aar 1834 d. 28. December blev ved Fjends-Nørlyng Herreders Extraret i Sagen No 76/1833 Actor Landsoveretsprocurator Holm contra Arrestanterne Zidsel Jørgensdatter, Ole Andreasen og Knud Frederiksen afsagt saadan
Dom.
I Henhold til Amtets Actions-Ordre af 14. Nov. d. A. tiltales Zidsel Jørgensdatter, Ole Andreasen og Knud Frederiksen for Tyveri, samt Zidsel Jørgensdatter og Knud Frederiksen tillige for Løsgjængerieog Betleri. Actor har i saa Henseende nedlagt Paastand, at Zidsel Jørgensdatter ansees med Forbedringshuusarbejde i 2 Aar, Knud Frederiksen ligeledes med Forbedringshuusarbejde i 8 Maanederog Ole Andreasen med Riis af Slutteren, samt sig tilkjendt Sallair, hvorimod Defensor næst at antage, at Bevis for Tyveri ikke er tilstæde for de Tiltalte og ikke heller for Betleri for Zidsel Jørgensdatters Vedkommende, hvorimod blot Løsgængeri for samtlige Paagrebne, har henstillet disse til skaansomste Straf samt paastaaet sig Sallair ligeledes tilkjendt.
Efter det under Sagen fremkomne og tildeels efter egen Tilstaaelse maae det ansees oplyst, at iblandt de Tiltalte har Ole Andreasen d. 6. Nov. d. A. grebet en Gaas, som laae i en Grøft paa Vejen, mellem Ørslevcloster og Hejlskov, og som senere Poul Thyggesen har vedkjendt at være sig tilhørende og sig imod Vidende og Villie frakommen. Denne Gaas var, da den blev grebet af Ole Andreasen, endnu levende, skjønt den laae og flagrede med Vingerne. Gaasen blev derpaa dræbt ved at knækkes Halsen paa, hvormed Knud Frederiksen skal have været Ole Andersen, efter dennes Udsagn, behjælpelig, og blev den derpaa henlagt og skjult i et Hul, som blev Gravet af Knud Frederiksen i et i Nærheden værende Dige, og den paafølgende Morgen afhentet af Knud Frederiksen og Ole Andreasen i en Zidsel Jørgensdatter tilhørende Pose. Skjønt Knud Frederiksen har paasagt, at Gaasens Borttagelse skete efter Zidsel Jørgensdatters Tilskyndelse, saa er imod hendes Benægtelse ikke derfor under Sagen fremkommet noget Beviis. Derimod havde Tiltalte Zidsel Jørgensdatter og Knud Frederiksen indrømmet at have betlet og drevet Løsgjængeri i længere Tid.
Hvad nu den her omhandlede Borttagelse af Gaasen angaaer, saa maa [Apprehensions]-Acten saavel for Ole Andreasens som for Knud Frederiksen Vedkommende være tilstæde, ligesom animus [lucrifaciendo] thi Knud Frederiksen indrømmer at have været lovet Værdien af Fjærene, hvilket i Forening med at Poul Thyggesen har ideligen bevundet, at Gaasen er ham imod Vidende og Villie fremkommet, maae være tilstrækkelig til at Constatere Begrebet om Tyveri, og maa saaledes Ole Andreasen og Knud Frederiksen derfor retteligen for samme være at dømme.
Zidsel Jørgensdatter har vel været i Følge med de 2de førstnævnte Tiltalte, og er ogsaa Gaasen funden i en hende tilhørende Pose, men i hvor stor Mistanke der end kan være imod hende, kan der dog imod hendes Benægtelse ikke skjønnes at være tilstrækkelige data tilstæde, enten at ansee hende som deelagtig i Borttagelsen af Gaasen eller som Medvider i Tyveriet. Videre Beviis for det paastævnte Løsgjængeri og Betleri maae derimod bortfalde, da de Tiltaltes egen Bekjendelse ledsaget af de fornødne indicier haves.
Ole Andreasen, der ifølge den producerede Attest og om hvis Identitet al Tvivl ved Moderens Forklaring må hæves, er 12 Aar gammel, vil dernæst i foranstaaende Anledning i Henhold til Fr. 20. Febr. 1789 6 blive at ansee med Straf af Riis ved Slutteren under Fogdens Opsigt.
Knud Frederiksen, 17 Aar gammel, vil blive at belægge med Straf som for første Gang begaaet Tyveri i Henhold til fornævnte Forordning 1, og med Hensyn til Straffens Størrelse maa komme i Betragtning, at han efter Dom af 16. Juni 1830 ved Uldborg og Hind Herreders Extraret alene er straffet for samme Forbrydelse med Riis og vil samme saaledes være at bestemme til 3 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, hvortil vil komme for første Gang begaaet Løsgjængeri i Forening med Betleri, som skjønnes ved at sammenholde de fremkomne Oplysninger at udgjøre en Tidsperiode af 2 Aar, efter Fr. 21. Aug. 1829 2 og 4, 15 Dage, i alt saaledes 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød, men som i Henhold til 7 i Fr. af 12. Juni 1816 vil efter Tiltaltes Alder under 16 Aar være at Afsone med 120 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost.
Tiltalte Zidsel Jørgensdatter vil for det hende imputerede Tyveri være at frikjende for videre Tiltale, men derimod vil hun som forhen Straffet, nemlig under 27. Aug. ved Lysgaard og Hids Herreders Ret for første gang begaaet Betleri med 4 Ugers Fængsel, d. 6. Sep. 1830 ved Hellum og Hindsted Herreders Politiret for første Gang forøvet Løsgjængeri og 2den Gang Betleri med 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød og under 9. April 1832 ved Rinds og Gislum Herreders Politiret for 2den Gang begaaet Løsgjængeri og 3die Gang Betleri med 1 Aars Forbedringshuusarbejde, nu at ansee for 3die Gang begaaet Løsgjængeri og 4de Gang begaaet betleri i Overensstemmelse med Fr. 21. Aug. 1829 3 og Straffen med Hensyn til foregaaende Domme og de her under Sagen oplyste Omstændigheder at bestemme til 2 Aars Arbeide som Forberingshuusfange i Viborg Tugt- og Forbedringshuus, saa vil samtlige Tiltalte være at tilpligte at betale alle af denne Action flydende Omkostninger og deriblandt til Actor 4 Rbdl. og til Defensor 3 Rbdl.
Sagen har ingen uforsvarligt Ophold Lidt.
Thi kjendes for Ret:
1. Tiltalte Ole Andreasen bør at straffes med Riis ved Slutteren under Fogdens Tilsyn.
2. Tiltalte Knud Frederiksen bør at hensættes i Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 120 Dage.
3. Tiltalte Zidsel Jørgensdatter bør som Forbedringshuusfange hensættes til Arbeide i Viborg Tugt- og Forbedringshuus i 2 Aar, men iøvrigt for Actors Tiltale fri at være.
Saa bør samtlige Tiltalte in solidum at udrede alle af deres Action flydende Omkostninger og deriblandt til Actor Landsoverretsprocurator Holm i Sallair 4 Rbdl. og til Defensor Landsoverretsprocurator Bastrup 3 Rbdl., som i Mangel af Formue udredes af det Offentlige.
At efterkomme under Adfærd efter Loven
A. u. s.
Bèulow.
Fjends-Nørlyng herreders ekstraret 28. dec. 1833
Retsmøde:
1833.12.28
Domsafsigelse
Fjends-Nørlyng herreders politiprotokol
Aar 1833 d. 28 December Kl. 3 Eftermiddag blev Fjends-Nørlyng Herreders Extraret sat paa Viborg Raadstue af Herredsfogden Kammerjunker v. Bèulow i Overværelse af tvende Testes.
Hvor da blev foretaget Sagen 76/1833 Actor Landsoverretsprocurator Holm contra Arrestanterne Zidsel Jørgensdatter m. Fl. udsat fra 24de d. M.
Dommeren resumerede Sagen og fremlagde en Skrivelse fra Pastor Schødte af 22de d. M. saal. lydende #. Zidsel Jørgensdatter, som tilligemed de øvrige Tiltalte Knud Frederiksen og Ole Andreasen var tilstæde i Retten uden Baand og Tvang, blev foreholdt den fremlagte Skrivelse, som hun erkjendte at være sig angaaende.
Derpaa blev afsagt saadan Dom - Se Domprotoc. Fol. 104.
De Tiltalte blev overleveret deres Bevogtning - Extraretten hævet.

A. u. s.
v. Bèulow
Testes: Thøgersen Jens F. Holsted
Fjends-Nørlyng herreders ekstraret 28. dec. 1833


Afsoning:
1834.01.04

Afsoning
Viborg tugthus's protokol over fanger 1779-1835
Nummer siden 1. Jan. 1812 3502
Aarligt No: 1
Løbe No.: 94
See barnet No. 21 Fol. 385
Navne paa Fangerne: Zidsel Jørgensdatter
fra Viborg Arrest
Hvor født: Vrou Sogn, Fiends Herred
Sidste Opholdssted: Løbet om i Landet
Naar indkommen. 1834, d. 4. Janv.
Hvorfor: 3. Gang Løsgjæng., 4 Gang Betleri.
Hvor længe: 2 Aar
Straffet før: See No. 3374 m. v. - See No. 4955
Alder: 34 Aar
Naar løsladt og Opførsel: 1836, d. 4. Januari - hjemsendt
Opførsel god
Hvor Værnepligtig: - - -
Hvor forsørgelsesberettiget: Vrou Sogn, Fjends Herred,
Viborg Amt.
Er givt? nej
Hvor mange Børn: 2 Sønner og 1 Datter
Er Confirmeret: I Viborg Tugthuus
Religion: Luthersk
Profession: - - -
Til hvilket Arbeide her Brugt [.........] Strømpegarn m. v.
Anmærkning: Dømt ved Fjends-Nørlyng Herreders Extraret
d. 28. Decbr. 1833, Approberet af Viborg Amtmd.
d. 2. Janv. 1834.
Viborg tugthus 4. jan. 1834


Afsoning:
1844.11.19

Afsoning
Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853
Løbenr. 4955
Aarligt No: 158
Rulle No.: 86
Fangernes Navne: Sidsel Jørgensdatter
af Nibe Arrest
Hvor født: Vroue Sogn, Viborg Amt
Sidste Opholdssted: Strøifet
Naar indkommen. 1844, den 19. November Efterm.
Hvorfor: 4de Gang Løsgængeri og 5te Gang Betleri
Hvor længe: 4 Aar
Naar løsladt og Opførsel: hjemsendt den 20. November 1848
Opførsel god.
Straffet før: 4 Gange
See No 3374, 3502
Hvor Værnepligtig: - - -
Hvor Forsørgelsesberettiget: Vroue Sogn, Fjends Herred
Viborg Amt
Er givt? - - -
Hvor mange Børn: 4 Sønner og 2 Døttre
Er Confirmeret: i denne Straffeanstalt
Religion: Luthersk
Profession: Hun er af Natmandsstammen
Alder: 45
Anmærkning: Dømt ved Aars og Slet Herreders samt Løgstør Birks Politiret
d. 25. October 1844, approberet af Aalborg Amt d. 5. November s. A.
Viborg tugthus 19. nov. 1844


 		Jørgensdatter, Sidsel (I1823)
 
12733

Retsmøde:
1835.03.23
Sag nr. 5/1835.

1835, dem 23de Marts blev Salling Herreders Politiret sat og administreret af Herredsfogeden Cancellieraad Rosenstand i Overværelse af de undertegnede Tingmænd til foretagelse af Sagen imod Arrestanterne Simon Nielsen, Anne Jensdatter, Kirsten Simonsdatter og Hans Christian Simonsen, der der ifølge Stiftamtets Ordre i Skrivelse af 23de f. M. tiltales for Løsgjængerie og Betlerie. Denne Skrivelse blev fremlagt og lyder saaledes |: følger som Bilag under No. 5a/1835 :|, hvorhos bemærkes, at de 2de førstnævnte Arrestanter her i Politieretten den 2den dennes have afgivet Erklæring om, at de underkaster sig det kgl. Danske Cancellies Resol. i Henseende til Bestemmelse af Straffen for de af dem begangne Leiermaal.
Samtlige 4re Arrestanter vare uden Baand og Tvang i Retten fremstillede, og de under 17. f. M. reqvirerede og Tid efter anden modtagne Oplysninger dem vedkommende fremlagdes saaledes:
Stiftamtets Skrivelse af 19de dennes med deri ommeldte bilage, nemlig:
1. En Skrivelse fra Amtmanden over Ringkjøbing Amt, dat. 13de næstforan med deri nævnte
2. Domsact hvorefter Simon Nielsen den 6te Sept. 1816 for Tyverie m.v. er dømt til Fængsel paa Vand og Brød i 30 Dage
3. Attest for, at denne Straf er udstaaet
4. Skrivelse fra Stiftamtmanden i Ribe af 13de dennes.
5. Skrivelse fra Kammerjunker, By- og Herredsfoged Wedel Heinen i Warde med paategnet Svar fra Sognepræst Olivarius og ligeledes paategnet Straffeattest.
6. Nærværende Dommers Reqvisitions Skrivelse af 17de f. M. med paategnet Straffeattest.
No 1, 3 og 4 indlemmes i den fremlagte Orden saalydende |: følger Pr. Som Bilag under No. 5/1835 :|, hvorimod No. 2, 5 og 6 vedheftes.
Simon Nielsen foreholdt den fremlagte Domsact, i hvilken den mod ham i følge Ringkjøbing Amtmandskabs Ordre af 28. Juni 1816 for Tyverie, Løsgjængerie og ulovlig Omstreifen anlagte Sag, der er sluttet med Dom afsagt under Bølling Herreds Extraret under 6. Sept. 1816 saavelsom den fremlagde Attest, hvorefter han har udstaaet den ham idømte Straf af 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød, og erkjendte Dommen sig at være overgaaet samt den tilkjendte Straf udstaaet, hvorhos han gjentog sin forhen afgivne Forsikring om, at han ikke siden har været anholdt, tiltalt eller dømt. Den i Domsacten vedheftede Bilag Lit. e [pag.] 10 indførte Døbeattest, hvorefter han er født i Alken, Dover Sogn af Forældre Niels Hansen Rosenlund og Hustrue, og dáer døbt den 19. Juni 1791, blev ham speciel foreholdt, og han vedgaaer ligeledes samme at være sig vedkommende.
Anne Jensdatter blev foreholdt den i Kammerjunker Wedel Heinen foran fremlagte Skrivelse paategnede Svar fra Pastor Olivarius, men vedblev at paastaae, at hun er født i Outrup Sogn, hvilket af det foran fremlagte Domsact vedheftede Bilag Lit. a erfares, at hun ogsaa har forklaret til et i Holstebroe under 25de Janv. 1815 optaget Forhør, hvor hun dog har navngivet sig Anne Kirstine med yderligere Tilføiende, at hendes Fader hedde Jens Jensen og var en Krøbling, der kjørte omkring i Landet i en Eenspænder Kariole, og hendes Moder, hans Hustrue, Kirsten Christophersdatter, der begge er døde, men medens de levede ligeledes flakkede omkring i Landet. Samme Forklaring afgav hun nu, med Tilføiende, at hun til Preliminair Forhøret har glemt at opgive sit fulde Navn, men ingenlunde forsætteligen har dulgt Navnet Kirstine, hvortil hun ikke kunde have nogen Grund. Hun vedbliver iøvrigt at paastaae,at hen er født i Outrup, men da hun er over 40 Aar gammel, er det klart, at hun ikke kan findes i kirkebogen imellem de, der ere født efter Aaret 1798. Hun vedbliver sin Forsikring om aldrig forhen at have været tiltalt. Det i Pastor Olivarius's meerommeldte Svar ommeldte Bilag blev ligeledes fremlagt og vedheftet, hvorhos Dommeren i Anledning af den fremsatte Formodning om, at Anne Jensdatters rette Navn mueligen er Karen Lauridsdatter eller Karen Due, anmærkede, at dette Fruentimmer i Slutningen af December Maaned forrige Aar ved Døden er afgaaet i Hjerk Sogn i Salling, og der er begravet.
Arrestanten Frederik Jørgensen, der er hjemmehørende i Outrup, blev fremstillet og erklærede paa given Anledning, at, efter hvad han i Hjemmet har hørt sige, er her tilstedeværende Anne Kirstine Jensdatter født i Outrup Sogn af de af hende opgivne Forældre, nemlig i hans Forældres Huus, hvor hendes Moder paa en Reise nedkom med hende. Da det, ikke mindre efter Anne Kirstine Jensdatters Udseende end efter hendes Livs Perioder og de mange Barselssenge hun har havt, maa antages aldeles evident, at hun er meget langt over kriminel Lavalder, det Rettens Vidner ogsaa med Vished skjønnede, menes det ikke nødvendigt at opholde Sagen efter Erhvervelsen af hendes Døbeattest, der med Hensyn til at Outrup Sogns Kirkebog er brændt, sandsynligvis er uerholdelig.
Endvidere fremlagde Dommeren Attest af Weibye Sogns Kirkebog, hvorefter Kirsten Simonsdatter sammesteds er født og døbt den 12te Febr. 1816, samt Attest af Ryberg Kirkes Ministerialbog, hvorefter Hans Christian Simonsen er født i Ryberg Sogn den 15de Mai og døbt den 16de Mai 1818. Disse Attester lyde saaledes |: følger som Bilag under No. 5/1835 :| Kirsten Simonsdatter og Broder Hans Christian Simonsen erkjendte disse Attester at være deres Døbeattester, hvilket Forældrene ogsaa erkjendte, hvorhos dog Forældrene bemærkede, at naar det i sidstmeldte Attest hedder,at de ere fra Sneiberg og at Anne Jensdatter er født sammesteds, da er dette aldeles urigtigt og formodentlig grundet i et feilagtigt Opgivende af den, som hos daværende Provst bestilte Daaben.
Ved Amtets Skrivelse af 23de f. M. ere modtaget Oplysning fra Inspecteuren over Wiborg Tugt- og Forbedringshuus, hvorefter ingen af de her i Retten tilstædeværende 4re Arrestanter findes nogensinde at have været afleverede til bemeldte Straffeanstalt, og attesteredes derhos af nærværende Dommer, at ingen af dem under Skive Kjøbstads eller Salling Herreders Jurisdictioner har været tiltalt, dømt eller straffet. Paa Opfordring erklærede samtlige 4re Arrestanter, at de ikke havde videre at forklare eller til deres Forsvar at anbringe end hvad de til Forhøret af 13de f. M. havde sagt, at de nemlig fra Barnsbeen af havde været, som deres Forældre før dem, vante til omstreifende Betlerliv, og at de, fordi de henhøre til de saakaldte Natmandsfolk, kun med yderste Vanskelighed eller som de paastaae umueligen kunde erholde Tjenester.
Paa given Anledning erkjender Anne Kirstine Jensdatter, at hun ikke bestemt ved, om det er efter sit 18de Aars Fylde, at hun har havt den til Priliminair Forhøret ommeldte Tjeneste hos Niels Nesgaard i Nedervraae, Gjellerup Sogn, men hun paastaaer bestemt at kunne erindre, at hun i det mindste var der i 2 Aar, hvorimod hun ei med Vished tør sige, om hun i samfulde 3 Aar var der.
Sagen blev nu til Domsafsigelse optaget, og Arrestanterne til deres Bevogtning overgivne, og Politieretten hævet.

Rosenstand.

Vidner: N. Pedersen N. Knot.

Underretsdom: 1835.03.30.
Sallingland herreders politiprotokol 1832-1837

Dom

i Sagen 5/1835 mod Arrestanter Niels Simonsen, Anne Kirstine Jensdatter, Kirsten Simonsdatter og Hans Christian Simonsen
Simon Nielsen og Anne Kirstine Jensdatter saavelsom deres voxne, uden for ægteskab sammeavlede tilligemed dem anholdte Børn Kirsten Simonsdatter og Hans Christian Simonsen tiltales ifølge Stiftamtets Ordre af 23de f. M. under nærværende Sag for Løsgjængerie og Betlerie, hvorimod den Straf, som de 2de førstnævnte have giort sig skyldige ved de af dem som uconfirmerede begangne Leiermaal ved det Kgl. Danske Cancellies Resolution vil vorde bestemt. Ved deres i Retten afgivne Tilstaaelser og Forklaringer samt efter hvad der iøvrigt er oplyst, er de tilstrækkeligen overbeviste om at have giort sig skyldige i de Forseelser, for hvilke de tiltales, og ville følgelig, da de ere over criminel Lavalder, alle være at dømme efter Frdn. 21de August 1829, men da de ikke alle kunne ansees at være alle i lige Grad strafskyldigevil deres Forhold hver for sig være yderligere at undersøge.
Hvad da angaaer Simon Nielsen der efter fremlagt Døbeattest er 44 Aar gammel, da har han vedgaaet ingensinde at have søgt eller havt nogen fast Tjeneste eller stadigt Opholdssted, men har fra sin tidligste Ungdom af, først i Følge med sine ligeledes omflakkende nu bortdøde Forældre og siden paa egen Haand, ført et omflakkende Levned, idet han har søgt at ernære sig ved at forfærdige Blikkenslager og Glarmester Arbeide, men dog tillige, når Fortjenesten herved ikke har været tilstrækkelig, saavel selv har betlet som tilholdt Familien at gjøre dette. Da han ved den under Sagen fremlagte Dom af 6te Sept. 1815, efter hvilken han er straffet for Tyverie, tillige er dømt for Løsgjængerie og ulovlig Omstreifen, vil han nu være at ansee efter den 3die og 8de i forannævnte Anordning af 21de August 1829, og naar der ved Straffegradens Bestemmelse, samtlige Omstændigheder og den lange Tid, i hvilken han har ført et omstreifende Levned, kommer i betragtning, mentillige tages Hensyn paa hans aldeles forsømte Odragelse, hvorved han er blevet vænnet til det Levnet, han siden har ført, skjønnes ei rettere end at 30 dfages fængsel paa Vand og Brød med anordnede Mellemfrist kan ansesn som passende Straf for hans Brøde.
Anne Kirstine Jensdatter, hvis Døbeattest ei har været at tilveiebringe, men hvis Alder saavel efter hendes Udseende saavel som efter de forskjellige Momenter i hendes Liv, navnligen at hun er Moder til de ligeledes Tiltalte Kirsten og Hans Christian, foruden til flere voxne med Simon Nielsen avlede Børn, og hun efter de Oplysninger som de forommeldte Domsact af 6te September 1815 vedheftede Bilage indeholde, i Aaret 1815 i en alder af 24 Aar har været anholdt i Holstebroe,, med vished kan skjønnes ei at være under 40 Aar, har ligeledes vedgaaet , at hun fra barndommen af har ført et med Betlerie forbundet omflakkende Levnet, dog med Undtagelse af, at hun i sin tidlige Ungdom har havt Tjeneste i omtrent 3 Aar. Da det ikke - mod hendes Benægtelse - er oplyst at hun forhen har været tiltalt, dømt eller straffet, enten for Løsgjængerie og Betlerie eller for nogen anden Forbrydelse, vil hun være at dømme efter 2 og 4 i meernævnte Anordning, og findes da med Hensyn til de samme momenter, som foran er nævnte for Simon Nielsens vedkommende samt iøvrigt efter Omstændighederne, at 15 Dages Fængsel paa Vand og Brødvil kunne betragtes som passende Straffegrad for denne Tiltalte.
Betræffende Kirsten Simonsdatter, 19 Aar gammel, og Hans Christian Simonsen, 16 Aar gammel, da vilde disse 2de Sødskende, som i Følge med ovennævnte deres Forældre siden deres Fødsel have ført et omflakkende Betlerliv, men ikke forhen har været tiltalte eller dømt, ei kunne undgaae for disse Forseelser nu at blive straffede, men i Betragtning af deres Ungdom og med Hensyn til at de saa at sige er bleven opdragne til Løsgjængerie og betlerie, uden at der af deres Forældre er giort noget Skridt til at faae dem anvist lovligt Erhverv, skiønnes ei bedre, end at der er tilstrækkelig Grund til at vælge Minimum af den ved oftnævnte Anordnings 2 foreskrevne Straf, hvorhos det forøvede Betlerie ifølge 8 er at tage i Betragning, og vil da 8 Dages Fængsel paa Vand og Brød, der dog for Hans Christian Simonsens vedkommende ifølge Forordn. af 12te Juni 1816 7 bliver at forvandle til 32 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost, formentlig kunne ansees passende.
Endelig ville de Tiltalte in Solidum have at udrede samtlige af Actionen lovligt flydende Omkostninger.
Thi kjendes for Ret.
Arrestanterne Simon Nielsen og Hans Christian Simonsen bør hensættes i Fængsel, Førstnævnte paa vand og Brød i 30 Dage, Sidstnævnte paa sædvanlig Fangekost i 32 Dage. Arrestantinderne Anne Kirstine Jensdatter og Kirsten Simonsdatter bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød, Førstnævnte i 15 dage, og Sidstnævnte i 8 Dage. Saa bør de og alle in solidum udrede samtlige af Actionen lovligen flydende Omkostninger.
At efterkomme under Adfærd efter Loven.
Salling Herreders politieret den 30te Martii 1835.
Rosenstand.

 		Rosenlund, Simon Nielsen (I220)
 
12734

Retsmøde:
1841.10.05.
Retssag.

Justitien contra Christopher Jensen-Bitzou og Else Ebbesdatter
tiltalt for løsgængeri

1. retsmøde.
Fjends-Nørlyng hrdrs politiret
5. okt. 1841

Aar 1841 d. 5. October Kl. 10 Formidd. blev en Politiret sat paa Tingstedet af Exam. Jur. Thorgersen som constitueret i Overværelse af undertegnede 2de Testes.
Der blev foretaget Forhør No 61/41 over 2de af Sognefogden for Resen Sogn igaar Eftermiddag afleverede Løsgjængere.
Derefter fremstod anholdte Christopher Jensen Bitzou af Gjellerup, der formanet til Sandhed forklarede, at han sidstafvigte Løverdag Middag forlod sit Hjemsted i Gjellerup, hvor han har indlogeret sig hos en Mand Niels Christian i Gjelleruplund for at begive sig til Resen Sogn og der besøge sin Kjæreste Else, som han havde faaet Underretning om opholdt sig hos sin Moder i Fattighuset i Resen. Han ankom dertil i Søndags Aftes, hvor han ogsaa traf sin Kjæreste Else. Efter et kort Ophold der i Fattighuset blev Anholdte uenig med sin Kjærestes Moder Ingeborg Pedersdatter over, at hun yttrede, da han kom, at der kom den fordrukne Hund, og da Anholdte var noget beskjænket, blev han endmeere fornærmet over denne Udladelse og slog i Bordet for hende. Ingeborg Pedersdatter tog deraf Anledning til at sende Bud efter Sognefogden, der om Natten lod Anholdte bevogte og igaar med Kjæreste hertil aflevere. Anholdte paastaaer, at det var hans Hensigt igien at have begivet sig tilbage til Gjellerup Sogn, hvis han ei var bleven paagreben. Han foreviste en Communication af et allernaadigst Rescript af 24. April d. A., hvorved det er ham tilladt at drive Glarmester og Blikkenslager Haandværket i Hammerum Herred og paastaaer, at han deraf ernærer sig. - Denne Communication, dat. 14. Mai d. A. følger Forhøret.
Quaad generalia forklarer han, at han er født i Bytzou og confirmeret i Gjellerup Kirke. Han har været straffet ved Salling Herreders Politiret for Løsgængeri med 14 Dages Fængsel paa Vand og Brød, men nægter oftere at have været under Forfølgning. - Forelæst og vedgaaet.
Dernæst fremstod anholdte Else Ebbesdatter, der med Paalæg om at sige Sandhed forklarede, at hun er hjemmehørende i Brøndum Sogn i Salling, men ikke har været der i de sidstforløbne 3 Aar, i hvilken Tid hun stadig har omvanket med hendes Kjæreste, medanholdte Christopher Jensen Bytzou, med hvem hun har 2de Børn, hvoraf det ene er død, og har hun det nulevende med sig. Efter at have gjort Barsel med det første Barn i Brøndum for omtrent 3 Aar siden begav hun sig igjen paa Vandring med sin Kjæreste, der forlod hende for omtrent 14 Dage siden, og gik han da hjem til Gjellerup Sogn. Da de forlod hinanden skete ingen Aftale imellem dem om paany at træffes, men var Medanholdte dog vidende om, at hun tog Ophold hos Moderen Ingeborg Pedersdatter i Resen Fattighuus. Der indtraf han ogsaa i Søndags Aftens, og da hendes Moder var fortrydelig over, at Arrestantinden fortsatte dette omvankende Liv med ham, yttrede hun sin Vrede over hans Ankomst, og da han var noget beskjænket og slog i Bordet for hende, sendte hun Bud til Sognefogden som arresterede dem.
Quaad generalia forklarer Anholdte at være 22 Aar gl. født i Hvidberg i Brøndum Sogn af Forældre Ebbe Nielsen, som er død og endnu levende Moder Inger Pedersdatter., døbt i Hvidberg og confirmeret i Resen Kirke i Fjends Herred. Hun har været hjemme hos sine Forældre indtil hun var 18 Aar gl. og har siden ført et omvankende Liv i Selskab med Christopher Jensen, naar undtages de 14 Dage, hun som omforklaret opholdt sig hos Moderen. Hun nægter nogensinde at have været under offentlig Forfølgning eller gjort sig skyldig i Betleri.
Derefter fremstod Christopher Jensen, der vedgaaer at have vandret i Hammerum herred med Medanholdte Else Ebbesdatter, med hvem han nu på 3die Aar har været Kjæreste og i den Tid har avlet 2de Børn med hende, hvoraf det ældste Barn er død. Han har ernæret dem og Barnet, som nu er 2 Aar gammel, af sit Haandværk og har aldrig gjort sig skyldig i Betleri, ligesom han ei heller har arbeidet uden for Hammerum Herred.
De Anholdte blev derefter igjen til Arresten afgivne og Forhøret udsat.
O. M. Thorgersen
Vidner:
J. O. Hegelund Skou.
Fjends-Nørlyng herreders politiret 5. okt. 1841

 		Jensen, Christoffer Bitzou (I1806)
 
12735

Retsmøde:
1841.10.19
Retssag.

Justitien contra Christopher Jensen-Bitzou og Else Ebbesdatter
tiltalt for løsgængeri
2. retsmøde.
Fjends-Nørlyng hrdrs politiret
19. okt. 1841
D. u. s. continuerede Forhøret No 61/41 ctr. Arrestanterne Christopher Jensen Bytzou og Else Ebbesdatter. Herredscontoirets Skrivelse af 5te ds. med By og Herredsfoged Horns Paategning af 15de næstefter fremlagdes tilligemed Straffeattest og tidligere Domsact. Ligeledes fremlagdes Herredscontoirets Skrivelse af 6te med By og Herredsfoged Horns Paategning af 15de samt 3 Bilag. Endelig fremlagdes tvende Skrivelser fra Pastor Schiødte i Vroue , en af 8de ds. med eet Bilag og en do. af 10de ds. Arrestanten Else Ebbesdatter fremstilledes og vedblev sit tidligere Udsagn. Hun nægter paa det bestemteste at have betlet medens hun drev om med Christopher Jensen Bytzou og levede blot af dennes Fortjeneste som Glarmester samt af det lidet hun kunne fortjene ved [ .... 9 og for at spinde for Folk uden nogensinde at søge fast tjeneste.De fremlagte Skrivelser og Attster blev Arrestantinden foreholdt og af hende vedgaaede.Med Hensyn til hvad der er passeret paa Ingeborg Pedersdatters Boepæl siger Arrestantinden, at Christopher var beskjænket, da han paa sin Reise til Viborg efter Glas gjorde en liden Omvej til hendes Moders Boepæl, hvor han, da denne gav sig til at skjælde, ogsaa blev vred og slog i Bordet, men hun har ei seet, at han slog hendes Moder. Derefter fremstilledes Arrestanten Christopher Jensen Bytzou, der henholder sig til sin sidst afgivne Forklaring, kun med Tilføiende, at det var paa Veien til Viborg efter Glas, at han gik ind til Ingeborg. Han var vel noget beskjænket, men han nægter at have slaaet hende. Salling Herreders Dom af 3. April 1835 blev ham foreholdt og af han vedgaaet. - Han blev igien til Arresten afgivet og Forhøret udsat.

Eberlin.
Vidner.
J. O. Hegelund Schou.

Fjends-Nørlyng herreders politiret 19. okt. 1841

 		Jensen, Christoffer Bitzou (I1806)
 
12736

Retsmøde:
1841.10.22.

Justitien vs. Christopher Jensen Bitzow og Else Ebbesdatter
tiltalt for løsgængeri.

3. retsmøde
Fjends-Nørlyng hrdrs politiret
22. okt. 1841
Fredagen den 22de October 1841 indfandt sig paa Herredscontoiret Ingeborg Pedersdatter for at afgive Forklaring ang. de af Arrestanten Christopher Jensen Bytzou i Høgild Fattighuus begaaede Uordener, hvor da blev nedsat en Politiret og Forhøret No 61/41 igjen foretaget. Der fremstoed Fattiglem Ingeborg Pedersdatter, der forklarer, at Arrestanten 3 Gange har indfundet sig i Fattighuset, naar Comptindens Datter for at undflye ham har indfundet sig hos hende i Fattighuset, og har han da hver Gang gjort Uorden og Spectakler, naar han kom i Huset uden at Comptinden har kunnet paa nogen Maade hindre ham, da Huset ligger afsides og al hendes Raaben om Hjælp vilde være til ingen Nytte. Enden har de 2 Gange været, at han har tvunget Datteren til at følge med sig paa Vandring, men da han nu tredie Gang d. 3. October om Aftenen Kl. 8-9 indfandt sig i Fattighuset var det saa heldigt at Hans Eriksen Gaardmand Christen Pedersen, begge af Høgild sadte inde hos hende, da han kom. - Efter at være kommet ind begyndte han strax at gøre Spectakler, foer om paa Gulvet og Knipsede med Fingrene samt slog med begge Hænder i Bordet, saa at det nær var gaaet i Stykker samt bandede og tordnede fordi Comptinden havde faaet Else tilbage. Da nu Else begyndte at ville gjøre ham Forestillinger for hans Adfærd og in specie spurgte, hvorfor han slog i Bordet, vendte han sig mod hende og ville med Haanden give hende et Slag, som dog Christen Pedersen hindrede ved at gribe ham i Armen, idet han sagde, han skulle ikke forhaste sig, men herved traf Slaget Comptinden lige i Ansigtet, saaat hun i 14 Dage gik med et blaat øje. Da han yttrede, at om de endog samlede alle Høgild Folk skulde de dog ikke styre ham, blev de 2 Mænd, der var tilstede rædde og hentede flere af Sognets Beboere og en af dem hentede derpaa Fattigforstander Christen Jacobsen, som igjen reqvirerede Sognefogdens Assistance midt ud paa Natten, hvorpaa de tilstedeværende toge ham under Bevogtning og Sognefogden lod ham om Morgenen bringe til Viborg. Hun forsikrer, at hun aldeles ikke i mindste Maade fornærmede Arrestanten eller bebreidede ham, at han var beskjænket, skjønt hun efter hans Opførsel maatte antage, at dette var Tilfældet.
Derefter fremstoed Christen Pedersen, til huse hos sin Moder Gaardmands Enke Karen Christensdatter i Høgild, der forklarer under Eeds Tilbud, at han den ommeldte Aften var tilstede, da Arrestanten indfandt og bemærkede da, at denne staae og bandede mod Ingeborg, fordi han vilde have Else med sig samt slog i Bordet og truede med at slaae Else, som Compt. ved at gribe ham i Armen dog hindrede. Om han ved denne Leilighed gav Ingeborg et Slag, lagde Compt. ikke Mærke til, skjønt det forekommer ham, at han senere har seet Tegn på hendes Ansigt af et Slag. Da Ingeborg forlangte det, blev Fattigforstnderen hentetn og Sognefogden lod ham senere anholde og bringe til Viborg.
Ligeledes fremstoed Johan Georg Johansen i Tjeneste hos Jens Ottesen i Høgild. Han var ligeledes tilstede i Fattighuset ved den omhandlede Leilighed og afgive en med forestaaende overensstemmende Forklaring, dog lagde han ei Mærke til , at Arrestanten vilde slaae Else, men hørte at han yttrede, naar han ei kunde faae Else med, vilde han arresteres, og hun skulde da med. Dog tillægger han ved at blive forelæst forestaaende Forklaring, at han nok saa, at han gjorde Mine til at slaa Else, men ei at han gjorde det. - Ratih., dem. og Forhøret udsat.

Eberlin

Vidner:
Thorgersen H, Schmidt

Fjends-Nørlyng herreders politiret 22. okt. 1841


 		Jensen, Christoffer Bitzou (I1806)
 
12737

Retsmøde:
1841.10.22.

Retsmøde.
Justitien vs. Christopher Jensen Bitzou og Else Ebbesdatter
tiltalt for løsgængeri

4. retsmøde
Fjends-Nørlyng hrdrs politiret
22. okt. 1841

Samme Dag blev Politiretten sat paa Tingstedet hvor da Forhøret No 61/41 igjen blev foretaget.
Arrestantinden Else Ebbesdatter fremstilledes og vedblev sin tidligere Forklaring med Tilføiende, at Arrestanten, fordi hun spurgte ham om Aarsagen til at han kom ind i Huset og støiede, ville slaa til hende, hvilket dog af en af de Tilstedværende hindrede, men om han traf hendes Moder ved Arrestantinden ikke, hvorhos hun tilføier, at han var i saa beskjænket Tilstand, at man ikke kunde regne, hvad han foretog sig. Iøvrigt tilføier hun , at det forholder sig rigtigt, at han to Gange tilforn, naar hun for at undgaae hans Urimeligheder er tyet hjem til Moderen, der har indfundet sig og gjort Spectakler samt tvunget hende til paa ny at begive sig paa Vandring. Hun hørte vel at hendes Moder sagde noget til Arrestanten under hans sidste Ophold i Fattighuset, men da hun er noget tunghør, kunde hun ligesaa lidt høre det som hvad Christopher Jensen sagde.Derefter fremstilledes Arrestanten Christopher Jensen, som vel vedgaaer, at han flere Gange har indfundet sig i Høgild Fattighuus, og ogsaa derfra nogle Gange har medtaget Else, men han nægter da at have gjort sig skyldig i nogen Uordener, og hun har da godvillig fulgt med ham, hvilket Else Ebbesdatter ogsaa vedgaaer, endskjønt Ingeborg Pedersdatter vedbliver at paastaae, at det kun var tvunget, at hun medfulgte ham.Derefter blev Christen Pedersens og Johan Georg Johansens Forklaringer, hvis Rigtighed han vedgaaer, foreholdt ham, dog med den Bemærkning, at det ikke var hans Hensigt at slaae Else, da Christen Pedersen tog ham ved Armen, ligesom han undskylder sin Adfærd med, at han dengang det omforklarede passerede, var i beskjænket Tilstand , i hvilken Anledning dog de to anførte Deponenter, der nu fremstode, bemærke, at det vel kan være muligt, at han kan have faaet noget mere Brændeviin, end han kunde taale, men han kunde godt staae og gaae. Han paastaaer at Grunden til at han indfandt sig var fordi Else havde sagt, han kunde hente hende, men at han gjorde Spectakkler da hun ikke vilde følge med ham blev foranlediget ved det Brændeviin, han havde nydt.Arrestanterne blev igjen til Arresten Afgivne, de Mødende dem. og Forhøret udsat.

Eberlin

Vidner:
H. Schmidt Therkild Sørensen (m. F. P.)
Fjends-Nørlyng herreders politiret 22. okt. 1841


 		Jensen, Christoffer Bitzou (I1806)
 
12738

Retsmøde:
1841.11.02.

Retsmøde

Justitien vs. Christopher Jensen Bitzou og Else Ebbesdatter
tiltalt for løsgængeri

5. retsmøde
Fjends-Nørlyng hrdrs politiret
02. nov. 1841

D.u.s. hvor der igjen blev foretaget Sagen No 61/41 ctr. Arrestanterne Christopher Jensen Bytzou og Else Ebbesdatter.
En skrivelse fra herredsfoged Hunderup af 28de f. M. med 2 Bilag blev fremlagt og Arrestanten Christopher Jensen Bitzou, som var fremstillet, foreholdt. Han vedgik da af og til at drikke sig beskjænket, men nægter, siden Dommen i Salling overgik ham, at have gjort sig skyldig i noget ulovligt. Hammerum Herreds Dom af 6. Jan. 1818 hvorved han er for Betlerie er dømt til 4 Ugers Fængsel paa simpel Fangekost blev foreholdt ham og af ham vedgaaet. - Ratih. Igjen til Arresten afgivet og Sagen til Dom optaget.

Eberlin.
Fjends-Nørlyng herreders politiret 2. nov. 1841


 		Jensen, Christoffer Bitzou (I1806)
 
12739

Retsmøde:
1841.11.09.
Domsafsigelse

Justitien vs. Christopher Jensen og Else Ebbesdatter
tiltalt for løsgængeri

6. retsmøde
Fjends-Nørlyng hrdrs politiret
09. nov. 1841

Aar 1841, d. 9. Novbr. Kl 11. Formidd. blev en Politiret sat paa Herredernes tingsted. Der blev foretaget Sagen No 61/41
Det Offentlige contra Arrestanterne Christopher Jensen Bytzou og Else Ebbesdatter.
Der blev afsagt saadan Dom (see Domprotocollen Fol 283)

Eberlin

Vidner:
C. Lund J. O. Hegelund.

Fjends-Nørlyng herreders politiret 9. nov. 1841


 		Jensen, Christoffer Bitzou (I1806)
 
12740

Retsmøde:
1842.12.31.

Retsmøde

Udskrift af

Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843.

LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.769.

Aar 1842, den 31. December blev en Politieret sat på Herredscontoiret, Herninglund og betient af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Schou og Biørn, hvor da

Forhøret No. 136/1842 blev foretaget.

For Forhøret mødte Christopher Jensen Bitzou, som efter Formaning til Sandhed på given Anledning forklarede: Det forholder sig rigtigt, at han forhen har levet i naturligt ægteskab med Else Ebbesdatter og med hende avlet 4 Børn, hvoraf de 3 ere døde og det 4de under Fattigforsørgelse i Hvidberg Sogn, som er hendes Hjemsted. Hun er for Tiden frugtsommelig ved ham med det 5te Barn. Han vedgaaer i det Hele Rigtigheden af Else Ebbes- datters under Forhøret afgivne Forklaring med Hensyn til deres [......] Samliv, som har vedvaret fra Fredagen efter Paaske sidst og indtil nu ved hendes Anholdelse. Han forsikrer at han i hele denne Tid har ernæret hende, og at hun hverken ved Betlerie eller paa anden Maade har forseet sig. Else Ebbes- datter angav for ham ved sin Ankomst i Foraaret, at hun var bleven forviist Sognet, idet Fattigvæsenet i dette Sogn ikke vilde antage hende. og hun havde saaledes seet sig nødsaget til at tye til ham. Samme Dag, som hun ankom , indgav han et skrivtligt Andragende til Provst Hèuberts, hvori han anholdt om Tilladelse til at beholde hende hos sig, da han som en eenlig Person behøvede et Tyende. Provsten svarede ham mundtlig, at han derpaa skulde have nærmere Beskeed, men paa denne Beskeed har han hidtil forgjæves ventet, og han troede i alt Fald, at der ikke var noget urigtigt i, at hun forblev hos ham indtil Beskeeden kom. Denne kom imidlertid ikke, og det var først ved hendes Anholdelse, at han erfarede, at Provsten ikke havde indrømmet hans Begjæring. Dommeren foreholdt ham, at den ham meddeelte kongelige Bevilling til at reise omkring her i Herredet for at ernære sig ved sin Haandtering, udtrykkelig er bunden til den Betingelse, at han ikke maae have nogen hos sig eller i sit Følge, hvilket Forbud han med sit nu udviste Forhold har over- traadt. Han indrømmede vel dette, men anførte til sin Undskyldning, at han umuelig kunde undvære et Fruentimmer til at føre hans Huusholdning. Det Tilførte blev oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Forhøret udsat.
Hunderup

Som Vidner: Biørn Schou.

Hammerum herreds politiret - sag nr. 1842/136 31. dec. 1842


 		Jensen, Christoffer Bitzou (I1806)
 
12741

Retsmøde:
1843.01.10.

Retsmøde.
Hammerum herreds politieprotokol 1842-1843

Aar 1843 den 10 Januar blev Politieret sat og holdt paa Herredscontoiret, Herninglund, i Overværelse af Vidnerne Schou og Biørn, hvor da Forhøret No. 136/1842 blev continueret.
For Forhøret mødte Sognefoged Lars Larsen af Ørre, som blev foreholdt Arrestantindens og Christopher Jensens afgivne Forklaringer. Han vedgaaer Rigtigheden af, at Christiopher Jenden i Selskab med i Selskab med et ubekjendt Fruentimmer havde overnattet i hans Huus engang i Sommer. Han var ved den Tid fraværende paa en Reise, og da han om Natten sildig kom hjem, erfarede han af sin Kone, at hun havde givet den Logie. Næste Morgen tidlig forlode de hans Huus igjen. Han erkjender forøvrigt at have forseet sig ved ikke at anholde dem, da det er ham bekjendt, at Christopher Jensen ikke er berettiget til vandre omkring i Selskab med nogen. Deponenten erindrer ikke med Vished om Christopher Jensen foreviste ham den af Politiemesteren meddeelte vandrebog, dog forekommer det ham, at Bogen blev ham forevist og derom af ham forsynet med Paategning. Det Tilførte oplæst og ratihaberet. Aftraadt. Forhøret udsat. Retten hævet.

Hunderup

Som Vidner: Biørn Schou.

Hammerum herreds politiret - sag nr. 1842/136 10. jan. 1843


 		Jensen, Christoffer Bitzou (I1806)
 
12742

Retsmøde:
1843.01.13.

Retsmøde

Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843

Aar 1843 den 13. Januar blev en Politieret sat paa Herredets Tingsted af politiedommeren i Overværelse af Vidner Jørgen Pedersen og Bindesbøll, hvor da Forhøret No. 136/1842 blev continueret. Dommeren fremlagde en Skrivelse fra Asessor Eberlin af 24. December f. A. hvorved fremsendes en Udskrivt af Fjends Nørlyng Herreders Politieprotocoll, som viser, at Arrestantinden ved Politieretsdom af 9. November 1841 for første Gang begaaet Løsgjængerie er anseet med Fængsel paa Vand og Brød i 4 gange 5 Dage. Endvidere blev fremlagt Skrivelse fra Salling Herreders Contoir, hvorved fremsendes Skrivelse fra Pastor [M....man] i Brøndum Præstegaard samt en Straffeattest Arrestantinden vedkommende. Den fremlagte Udskrivt tages til Medfølge, de øvrige Documenter til Indlemmelse saalydende # Arrestantinden blev fremstillet for Retten løs og ledig. Hun blev foreholdt den fremlagte Udskrivt og vedgaaer at have udstaaet den ved dommen hende idømte Straf. Ligeledes blev hende foreholdt den fremlagte Skrivelse fra Salling Herreders Contoir med Bilage, hvis Indhold hun vedgik. med Tilføiende, at hun hørte nok at Niels Mølgaard yttrede at han havde hende mistænkt for at vandre om med en Løsgjænger, som var befængt med smitsom Sygdom, og at han derfor ikke vilde modtage hende i sit Huus, men denne Mistanke var aldeles uden Grund. Hun havde rigtignok været borte i nogen Tid paa et Besøg hos sin Moder, men hun havde slet ikke havt Omgang med nogen, og hun ved heller ikke hvad det var for en Person, hvortil Niels Mølgaard sigtede. Forøvrigt vedbliver hun sin tidligere Forklaring uforandret, navnligen at hun, da Niels Mølgaard ikke vilde modtage hende, gik til Præsten som vidste hende til Sognefogden, og at denne, da Niels Mølgaard gjentagende havde vægret sig ved at modtage hende, havde affærdiget hende med den Beskeed, at han ikke vilde have mere med hende og at hun kunde gaae hvorhen hun vilde. - Det Tilførte blev oplæst og ratihaberet. Arrestantinden afgivet til sin Bevogter. Da Dommeren ikke fandt de fra Salling Herred modtagne Oplysninger tilfredsstillende, da der nemlig ikke indeholdes noget om, hvorvidt Sognefogdens Forhold ved den omforklarede Leilighed har været saaledes som at Arrestantinden er forklaret, det derfor fornødent at reqvirere yderligere Oplysninger i foranførte Henseende. - Forhøret udsat.

Hammerum herreds politiret sag nr. 1842/136 13. jan. 1843


 		Jensen, Christoffer Bitzou (I1806)
 
12743

Retsmøde:
1843.03.03.

Retsmøde:

Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843.

Aar 1833 den 3 Marts blev Politieret sat paa Herredscontoiret paa Herninglund og betjent af Politiedommeren i Overværelse af Vidnerne Schou og Biørn, hvor da No. 24/1843 Sag blev foretaget paa det Offentliges Vegne mod Arrestantinden Else Ebbesdatter og Christopher Jensen Bitzou, Førstnævnte for Løsgjængerie og sidstnævnte for at have huset hiin som Løsgjængerske. I den Anledning blev fremlagt en under 25de f. M. udtaget Stævning forsynet med Paategning om lovlig Forkyndelse, saavel som Udskrivt af et her ved Retten optaget Politieforhør med Bilage. Stævningen acteredes saalydende # Udskrivten med Bilage toges til Medfølge. Arrestantinden Else Ebbesdatter var fremstillet løs og ledig for Retten. Tiltalte Christopher Jensen blev paaraabt, men var ikke mødt. Arrestantinden erklærede paa Opfordring, at hun ikke til sit Tarv havde videre at anbringe. - Retten optog Sagen til Dom. Arrestantinden igjen afgivet til Arresten. Retten hævet.
Hunderup.

Som Vidner: Schou Biørn

Hammerum herreds politiret - sag nr. 1843/024 3. mar. 1843


 		Jensen, Christoffer Bitzou (I1806)
 
12744

Retsmøde:
1843.03.09.

Retsmøde.

Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843.

Aar 1843 den 9. Marts blev en Politieret sat paa Herredscontoiret, Herninglund, af Politiedommeren i Overværelse af Vidner Schou og Bindesbøll, hvor da Sag nr. 24/1843 blev foretaget og reassumeret. Arrestantinden Else Ebbesdatter blev fremstillet løs og ledig. Tiltalte Christopher Jensen Bytzou var ligeledes var mødt. Sidstnævnte blev foreholdt [...] Provst Hèuberts Skrivelse af 15de f. M. hvis Indhold han vedgik med den bemærkning, at han flere Gange talte med Provsten om at faae Beskeed paa sit Andragende, uden at han dog havde erholdt dette. Fremdeles blev fremlagt verificeret Afskrivt af det allernaadigste Reschript af 27. April 1831, hvorved Christopher Jensen under nogle Betingelser er meddeelt Tilladelse til at drive Glarmester og Blikkenslagerprofessionen i Hammerum Herred. Den fremlagte Gjenpart blev acteret og lyder saaledes # Og blev derpaa i Sagen afsagt saalydende Dom |: vide Dom Pr. Fol. 208 :| Begge de Tiltalte erklærede sig tilfredse med Dommen, hvorpaa de bleve demitterede. Retten hævet.

Hunderup.

Som Vidner: Bindesbøll Schou

Hammerum herreds politiret - sag nr. 1843/024 9. mar. 1843



 		Jensen, Christoffer Bitzou (I1806)
 
12745

Retsmøde: 1835.01.19 Retssag

Justitien
vs.
Johan Burkale Petersen, Andreas Jensen Birk og Niels Simonsen
tiltalte for løsgængeri og betleri.

3. retsmøde i delsagen mod Johan Burkale Petersen og Niels Simonsen
Sallingland herreders politiprotokol 1832-1837
19. jan. 1835
Sag nr. 78/1834
1835 den 19. Janv. blev i Salling Hereders Politieret afsagt Domme i Sagerne mod Arrestanterne Johan Burkal Petersen og Niels Simonsen. Dommene blev i Retten oplæste og lyde saaledes |: Fol. 223 :|
Sallingland herreders politiret 19. jan. 1833

Retsmøde: 1834.12.10

Forhør
Sallingland Herreders politiprotokol 1832-1837
Sag No. 78/1834.
1834 den 10 Debr. blev Salling Herreders Politiret sat og administreret at Herredsfogden Cancellieraad Rosenstand i undertegnede Tingmænds Overværelse for at optage Forhør over 3de pasløse Personer, som i Forgaars den 8 dennes vare Anholdte og samme Aften her til Skive indbragte, hvor de i Arresten vare indsatte.
Dommeren anmærkede, at et til i Gaar Formiddag berammet vidtløftigt Skifte havde hindret Forhørets Optalse samt at et ligeledes forud berammet Fattigvæsens Kommissions Møde for Skive Kjøbstad der havde medtaget hele Eftermiddagen og Aftenen havde forhindret Dommeren i at begynde Forhøret før nu.
Uden Baand og Tvang fremstode da Arrestanterne i efternævnte Orden og anmærkede foreløbigen, at de i Forgaars ved Middagstider vare antrufne i et paa Marken ved Landsbyen Vinde beliggende af et eenligt Fruentimmer beboet Huus, men at de, da Sognefogden vilde anholde dem, vare flygtede. Denne foranstaltede dem da forfulgte og henimod Aftenen vare de paagrebne ved Landsbyen Dølbye.
De afhørtes hver for sig og comparerede da Johan Burkart Petersen, som forklarer sig at være født i Gram Sogn, Haderslevhuus Amt, hvorfra han imidlertid i en Alder af et halv Snes Aar flyttede med sine Forældre til Fougling Sogn i Malt herred, Ribe Amt. Der er han confirmeret, men har iøvrigt, naar undtages et Par Aar, han har tjent, flakket omkring i forskjellige Amter i Jylland og ernæret sig fornemmelige ved Betlerie, hvorhos han dog ogsaa har forfærdiget noget Bliktøi. Han er forhen 2de Gangs straffet for Løsgjængerie og Betlerie, for omtrent 4 Aar siden i Nibe med 40 dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost og i Ringkøbing for omtrent 2 Aar siden med 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Efter at have udstaaet sidstmeldte Straf blev han ført til Fougling Sogn, hvor han afleveredes til Sognepræsten Hr. Eiler. Af Fattigvæsenet erholdt han ingen Understøttelse, og hans Moder, der senere er død, kunne intet give ham. Da han nu eiheller kunne faae nogen Tjeneste eller paa anden Maade fortiene sit Brød i Hjemmet, forlod han efter omtrent 8 Dages Forløb samme og begyndte atter paa et omflakkende Betlerliv. Dette har han siden fortsat og betlet paa mangfoldige og forskjellige Steder i Ribe, Ringkøbing og Viborg Amter, dog har ham ogsaa i dette Tidsrum af og til samlet Klude og Pjalter, skjønt uden dertil at være forsynet med Pas, hvilke han har afsat til Kjøbmænd i Ribe. Han forsikkrer, at han aldrig har giort sig skyldig i Tyverie eller andre Forbrydelser end Løsgiængerie og Betlerie, hvorhos han forsikkrer, at han ingensinde ved at øve Betleriet har udviist uforskammet Tale eller Adfærd. Han erkjender iøvrigt at være fuldkommen arbeidsfør og ved godt Helbred, hvilket hans sunde og friske Udseende ogsaa udviser. Han tilføier, at han som Barn paa et halt Snes Aar siden for Betlerie blev anholdt i Skanderborg og efter nogle Ugers Arrest i Aarhuus blev hiemsendt til Feugling. Han henhører til de saakaldte Natmandsfolk. Hvorvidt han er værnepligtig eller staaer i nogen Lægdsrulle, veed han ikke. Der blev nu decreteret Arrest paa hans Person og hans Signalement optaget saaledes: Høi af Væxt, omtrent 66 Tommer, før af Lemmer, brunt Haar, blaae øjne sund Ansigtsfarve, men ingen særdeles Kjendemærker, iført en gammel bruun Trøie med blanke Knapper, en Lærrets Hvergarns Vest, et Par blaae Buxer, et Par sort og grønstribede Underbuxer, en bruun Undervest, 1 gammel Skjorte, Kasket paa Hovedet og Træsko paa Fødderne. Paa given Anledning forklarer Arrestanten, at han havde opholdt sig omtrent 8 dage i Salling, da han i Forgaars blev anholdt, i hvilket Tidsrum han uafbrudt har ernæret sig ved at betle. Hændelsesviis var han tillige med de øvrige Anholdte kommet ind i et Huus i Winde i Forgaars Formiddag, da Sognefogden med 2de Mænd indfandt sig der. Da han frygtede for at blive anholdt, tog han tilligemed de øvrige Flugten, men blev forfulgt af Personer til Hest og paagreben i øster Dølby. Han er ikke givt, men har et 8 Uger gammelt Pigebarn avlet uden for ægteskab med et Fruentimmer fra Ribe, der i et Aars Tid har flakket omkring med ham, men ei var tilstæde, da han blev anholdt. Ifølge med ham og hende har en Maanedstid været den eene af de tilligemed ham anholdte Personer, der hedder Andreas Jensen. Arrestanten ratificerede sin Forklaring og blev overgivet til Bevogtning.
Derefter fremstod Andreas Jensen Birk, som forklarede, at han ifølge med Arrestanten Johan Burkart Peter havde flakket omkring i Salling i 8te Dage, da de i Forgaars bleve paagrebne. I disse 8 Dage har han ikkun ernæret sig ved at betle paa mange forskjellige Steder, i hvilke han lige saa lidet som nysnævnte Johan B. Peter navnlig kan betegne, da han ikke i Egnen er kjendt. I det sidste Aar har han med enkelte Afbrydelser af Arbeide som Dagleier paa forskjellige Steder ført et omflakkende Liv forenet med Betlerie. Det sidste Sted han saaledes har arbeidet som Dagleier var hos en Landmaaler, navnlig Møller i Bekke Sogn i Nærheden af Kolding, hvor han omtrent i 3 Uger deels gravede Mergel og deels foretog andet Arbeide, der blev ham anviist. Herfra drog han omtrent 3 Uger efter sidstafvigte Michaeli, og hans ønske var at have taget fast Tjeneste hos denne Mand, der ogsaa vilde beholde ham, men da han intet Skudsmaal havde, og intet vidste at kunne skaffe, kunde han ikke forblive der.
Qvaad Generalia afgiver han følgende Forklaring: Han er født i Vester Linnet By Gram Sogn, Haderslebhuus Amt, er 26 Aar gammel og var hjemme hos sine Forældre, navnlig Anders Jensen og Anne Marie, som meldt da boende i Vesteer Linnet indtil han var 10 Aar gammel, da han kom til at tjene hos Forpagter Walter paa Gram Gaard hvor han var fra Maidag til Mikkelsdag, Aarstallet erindrer han ikke. I et Aars Tid derefter flakkede han omkring i de nærliggende Sogne og betlede, men fik da atter Tjeneste en Sommer hos fornævnte Forpagter Walter. Efteraaret og Vinteren derefter gik han atter omkring paa Betlerie og i Foraaret fik han Tjeneste hos Tingskriver Kloppenborg boende paa Harre Byes Mark, Hygum Sogn, hvor han var til Efteraaret, hvorfra han kom i Tjeneste hos Pastor Richter i Steppinge, hvor han tjente om Vinteren og blev i denne Tid af Pastor Richter confirmeret. Strax efer at saadant var skeet forlod han denne Tjeneste uden Præstens Vidende og Tilladelse og forinden han havde været til Alters og gav sig i Tjeneste paa Harrebygaard hos Forvalter Brandt, hvor han var en Sommer. Næste Aar efter tjente han i Øddis Bramdrup for Enken Inger Marie, hvorefter han kom til at tjene Hans Gjørtz paa Harreby Mark et halvt Aar. Siden denne Tjenestetids Udløb har han intet fast Opholdssted havt, men bestandig betlet indtil han som foran forklaret kom i Arbeide hos Landmaaler Møller i Bekke By. Han er fuldkommen arbeidsfør, hvilket han selv erkjender og hans Udseende viser. Han forsikrer aldrig at have været anholdt, tiltalt eller straffet for nogensomhelst Forbrydelse, ligesom eiheller for Løsgiængerie eller Betlerie. Han paastaaer, at han gierne havde taget fast Tjeneste og ført et stadigt og arbejdsomt Liv, naar han ikke ved Mangel af Skudsmaal havde været hindret i at erholde fast Tjeneste, og denne Mangel maa han tilskrive den Ungdoms Ubesindighed, som forledte ham til at undvige sin Tjeneste hos Pastor Richter, af hvem han skulde have havt Skudsmaal. Han er ikke givt og veed ikke hvorvidt han er Værnepligtig eller ei. Hans Signalement blev optaget som følger: Meget lang af Væxt, før af Lemmer, rødagtigt Haar, blaae øjne, sund Ansigtsfarve og findes et Ar paa den venstre Tommelfinger. Han er iført en blaae 'Trøie med blanke Knapper, en stribet Bomuldsvest, et Par graae Benklæder af Engelskklæde, 1 hvid Vadmels Brystdug, et gammel hvid og rød Tørklæde, en gammel Skjorte uden Mærke, et Par gamle sorte Strømper, en Læder Kasket med lodden Foerværk, samt et Par Træskoe paa Fødderne. Der blev decreteret Arrest paa Andreas Jensens Person og derefter overgivet til Bevogtning.
Endelig fremstod Niels Simonsen, som forklarede, at han i Forgaars Middags hændelsesviis var truffen paa de 2de andre Arrestanter og tilligemed dem af Frygt for at blive anholdt var undløben, men er senere hen imod Aften paagreben og i Forening med hine bragt her til Skive. Han forsikrer, ikke nogensinde at have giort sig skyldig i anden Forbrydelse end Betlerie og Løsgiængerie, men dette har han ogsaa drevet fra sin Barndom, da Moderen i hans spæde Alder, selv tilligemed Faderen hjemløse og førende et omflakkende Betlerliv, bar ham paa sin Ryg. Han er henved 23 Aar gammel, henhørende til de saakaldte Natmandsfolk, og født samt døbt i Vroue, hvor hans Moder paa sin Omvandring i Annexsognet Resen fødte ham. Hun, hvis Navn er Anne Jensdatter, er endnu levende og vandrer omkring i Landet, saavelsom hans Fader Simon Nielsen, med hvem hun ikke er givt, men har 2de Børn foruden Comparenten, hvilke ligeledes streifer om i Landet med Forældrene. Comparenten kan forrette noget Glarmester og noget Blikkenslager Arbeide, ved hvilket han undertiden har fortjent noget til Livets Ophold. Han har aldrig havt nogen fast Tjeneste og har heller aldrig søgt nogen, uagtet han er fuldkommen arbeidsfør. Confirmeret er han ikke, og saa vidt han ved er det samme Tilfældet med begge hans Forældre. Han har intet Hjemsted og har aldrig i 8te Dage opholdt sig paa et og samme Sted. Videre har han ei at forklare, men paa hans Person blev nu decreteret Arrest, hvornæst hans Signalement blev optaget saaledes: Middel af Væxt, Klein af Lemmer, blonde af Haar, ligesaa af øjne, bleg Ansigtsfarve, og de tre midterste Fingre paa den venstre Haand er Enderne af Frost bortgaaet næsten til det første Led. Han er iført en blaae Trøie, Knapperne overtrukket af samme Tøi, en sort og hvid stribet Bomulds Vest med blanke Knapper og Knaphullerne syet med rødt Garn, hvide Lærreds Benklæder, en rødternet Bomulds Halstørklæde, en gammel Skjorte uden Mærke, en gammel sort Hat paa Hovedet og Træskoe paa Fødderne. Hvorvidt han er værnepligtig ved han ei selv, ligesom eiheller om han er indskrevet i nogen Lægdsrolle. Han ratihaberede sin Forklaring og blev igen i Arresten indsat. Forhøret blev sluttet og Sagen imod de 3 Arrestanter efter Erhvervelse af yderligere Oplysninger, navnligen angaaende deres Personlighed, udsat.
Politiretten hævet.

Rosenstand
Vidner: N. Pedersen C. Fix.
Sallingland herreders politiret 10. dec. 1834


Retsmøde: 1835.01.13 Forhør

Sallingland herreders politiprotokol 1832-1837 Sag nr. 78/1834

1835, den 13. Januar blev i Salling Herreders Politieret fortaget Sagen imod Arrestanten Johan Burkart Peter eller Petersen, da de under 10de f. M. betræffende hans Personalia forlangte Oplysninger ved Stiftamtets Skrivelse af 12te dennes ere modtagne. (Se IRN 1208)
Han var uden Baand og Tvang i Retten fremstillet, og Dommeren fremlagde formeldte Stiftamtets Skrivelse tilligemed deri ommeldte Bilage, nemlig
en Skrivelse fra Herredsfoged Mèunster, dateret 30. f. M.
en Skrivelse fra Sognepræst Eiler i Bækbølling, dateret 26. f. M
en Straffeattest, samt
2de sammenhefterde Domsacter med dertil hørende Bilage, den een sluttet ved Dom afsagt i Ringkøbing Kjøbstads Politiret den 2den Nov. 1832, og den anden slutte ved Dom afsagt i Aars-Slet Herreders Politiret den 26de August 1831.
Stiftamtets Skrivelse acteres og lyder saaledes |: Følger Prot. 78/1834 :| hvorimod de fremlagte Bilage tillige med Dommerens Skrivelse til Stiftamtet af 10. f. M. vedheftes Acten.
Arrestanten blev giort bekjendt med de fremlagte Dokumenter, navnlig Pasor Eilers Skrivelse, og erkjendt samme at være sig vedkommende, hvorhos han dog bad anmærket, at den Tjeneste, hvorfra han ifølge denne Skrivelse er bortløben, var hos Gaardmand Jørgen Jensen i Thiislund, hvilken Tjeneste han strax efter sin Confirmation tiltraadte, men efter 5 a 6 Ugers Forløb, hemmelig forlod, angiventligen fordi han ikke var tilfreds med Kosten.
Dommeren anmærkede, at under den mod Arrestanten i Ringkøbing paadømte Sag er et Brev fra Pastor Eiler, dateret 21. Sept. 1832, fremlagt og i Acten indført, der omhandler denne Tjeneste.
Arrestanten vedgaar fremdeles, at den ham foreholdte under 22. Novbr 1832 i Ringkøbing Politiret afsagte Dom, hvorved han for Løsgjængerie og Betlerie er dømt til Fængsel paa Vand og Brød i 6 gange 5 Dage, er ham overgaaet, hvilket han og erkjender med Hensyn til den ligeledes forelagte Dom af 26de Aug. 1831, hvorved han for de samme Forseelser er dømt til Simpelt Fængsel i 40 Dage, ligesom han og vedgaar at have udstaaet disse Straffe. Han forsikrer ikke oftere at have været tiltalt eller straffet, men erkjender derhos, at han som de ovenmeldte Domsacter med vedhæftede Documenter udviser, i Skanderborg har været anholdt for Betlerie men efter nogen Tids Arrest er bleven hjemsendt. Iøvrigt gjentager han sin forhen afgivne Tilstaaelse om at have giort sig skyldig i Løsgjængerie og Betlerie siden han efterat være straffet i Ringkøbing, kom til sig Hjemsted ikkun med Undtagelse af at han som til Forhøret den 10. f.M. afgivet, en kort Tid ved Hjemstedet har sysselsat sig med at samle Klude. Paa hvilke Steder han har betlet kan han ikke navnligen opgive, da han ikke i de Egne, hvor dette i den senere Tid er øvet, er ham ubekjendte, Videre erklærer han ikke at have at fremføre, men ratihaberer sin Forklaring efter at den var ham forelæst. At han ikke under Skive Byes eller Salling Herreders Jurisdictioner tilforn har været tiltalt, dømt eller straffet, attesteres. Sagen blev derpaa til Domsafsigelse optaget, og Arrestanten til sin Bevogtning afgivet.
Derefter foretoges Sagen mod Arrestanten Niels Simonsen, med hensyn til hvis Personalia de fornødne Oplysningernligeledes nu er indløben.
Han var uden Baand og Tvang fremstillet, og Dommeren fremlagde Stiftamtets Skrivelser af 24. f. M og 15, dennes tilligemed de deri meldte Bilage nemlig:
en Skrivelse fra Kammerjunker og Herredsfoged v. Bèulow,
2de Skrivelser fra Sognepræst Schiødte i Vroue
og 2de Skrivelser fra Nærværende Dommer til Amtet.
Stiftamtets Skrivelser acteres og Lyder saaledes: |: følger som Bilage under nr, 78/1834 :| de øvrige Skrivelser vedheftes..
Arrestanten blev foreholdt Pastor Schiødtes Skrivelser, og erklærede, at han maa antage, at samme vedkommer ham efter hvad hans Forældre have sagt ham, ligesom han og erklærer den i Kammerjunker Bèulows Skrivelse meddelte Straffeattest for at være sig betræffende. At han ikke ved Skive Kjøbstads eller Salling Herreders Jurisdiction tilforn har været tiltalt, dømt eller straffet, attesteres. Iøvrigt gjentog han sin til Forhøret den 10de f. M. afgivne Forklaring og Tilstaaelse, tilføiende, at han ikke ved Navn kan opgive alle de Steder, hvor han har betlet, da disse vare overmaade mange og kan som meldt for øvrigt ikke fra sin tidligste Ungdom af. I Sagen har han forresten intet videre at fremføre. Samme blev altsaa til Doms optaget og han til sin bevogtning overgivet.
Politiretten hævet.

Rosenstand Vidner: N. Pedersen J. Fix.
Sallingland herreders politiret 13. jan. 1835


Retsmøde: 1835.01.19 Domsafsigelse
Sallingland herreders politiprotokol 1832-1837

Sag nr. 78/1834

1835 den 19. Janv. blev i Salling Herreders Politieret afsagt Domme i Sagerne mod Arrestanterne Johan Burkal Petersen og Niels Simonsen. Dommene blev i Retten oplæste og lyde saaledes |: Fol. 223 :|
Sallingland herreders politiret 19. jan. 1835


 		Simonsen, Niels (I1819)
 
12746

Retsmøde: 1835.02.13
Retssag
Justitien
vs.
Adskillige omstrejfende natmandsfolk m.m.
hvoriblandt Simon Nielsen og Anne Jensdatter Svin med deres børn
anholdt under kjæltringejagten 11.-2.-1835 og tiltalt for løsgængeri.

1. retsmøde.
Sallingland herreders politiret
13. febr. 1835
Sag nr. 5/1835.
1835 den 13. Februari blev Salling Herreders Politieret sat og administreret af Herredsfogeden Cancelliieraad Rosenstand i Overværelse af undertegnede Tingmænd til Optagelse af Forhør om adskillige i Jurisdictionen den 11te dennes anholdte pasløse Personer og Omstreifere. Det anmærkedes, at en forud berammet Auctiun i Gaar havde hindret Dommeren i at paabegynde Forhør.
Og fremsted da
1. Simon Nielsen, der er anholdt i Ramsing sogn i følge med et aldrende Fruentimmer og 2de unge Personer, hvilke han har angivet at være sine med bemeldte Fruentimmer uden for ægteskab avlede Børn. Han forklarede sig st være 46 Aar gammel, født i Douer Sogn i Egnen af Skanderborg, hvor han dog ikke siden han var spædt Barn har været, da han blev født i dette Sogn paa Reisen af hans Moder, der med hans Fader førte et omvandrende Liv, hvilket han også altid har ført. Af sin Fader, der for et halv Snees Aar siden ligeledes paa Omvandring er død saavelsom Moderen, denne nogle Aar i Forveien, har han lært at forfærdige Blikkenslager og Glarmester Arbeide, og herved har han hele sit Liv søgt at ernære sig uden at have noget fast Opholdssted. Han er uconfirmeret, hvilket er en Følge af, at han bestandigen har ført et omflakkende Levnet og er forhen straffet for Løsgiængerie og Betlerie med 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød, ved hvilken Straf han paastaar , at et af ham som Barn begaaet under samme Sag opdaget Tyverie skal være afsonet. Det er 16 til 17 Aar siden, han saaledes er straffet, nemlig i Ringkøbing, og han forsikrede hverken før eller siden at have været anholdt, tiltalt eller straffet. Siden han efter udstaaet Straf blev løsladt af Arresten i Ringkøbing, har han uafbrudt ligesom før den Tid ført et omstrejfende Levned, deels i Viborg Amt og deels i Ringkjøbing Amt, dog meest i førstnævnte Amt. Han kan ikke nægte, naar Fortjenesten ved hans Arbeide ikke har været tilstrækkelig til at ernære sig og Familien, at have betlet som og tilholdt Familien at gjøre det, men ligesom han forsikrer ingensinde herved at have vist uforskammet eller paatrængende Adfærd, saaledes kan han ikke opgive de mange forskjellige Steder han har betlet. Det Fruentimmer, der tilligemed ham blev anholdt har han været i Følge med i en Række af omtrent 23 Aar, og han har gjort hendes Bekjendtskab i Hammerum Herred, hvor hun da tilligemed sine senere afdøde Forældre førte et omvandrende Liv. I dette Tidsrum har hun stedse fulgt ham, netop undtagen den Tid han var arresteret i Ringkjøbing, og har han med hende avlet 8 Børn, af hvilke de 5 ere døde, og de 3 i Live. Af disse 3de ere de to yngste anholdte tillige med ham og Moderen, og den ældste af alle Børnene, navnlig Niels Simonsen er som ham bekjendt i Mandags løsladt af Arresten her i Skive efter udstaaet Straf for Betlerie og Løsgjængerie og hjemsendt til sit Fødested Vroue i Fiends Herred. Dette at være rigtigt attesteres af Dommeren. Arrestanten gjentager fremdeles ikke at være confirmeret, lige- som eiheller Fruentimmeret Anne Jensdatter, med hvem han har avlet alle Børnene, er confirmeret. Han kan ikke opgive anden Aarsag til det omstreifende Levnet, han har ført, end at han fra Barnsbeen dertil var bleven vant, og Grunden til, at han ikke har søgt at bringe sine Børn i en anden lovlig Levevis ved at skaffe dem Tjeneste, angiver han at være den, at, da han henhøre til de saakaldte Natmandsfolk, er det ikke muligt for dem at faae Tjeneste formedelst den Foragt, han siger, at Almuen nærede imod dem, dog tilstaaer han, at han aldrig har giort sig Umage for at skaffe sine Børn Tjeneste eller Adgang til andet lovligt Erhverv. Han ratihaberede sin Forklaring og han Signalement optoges saaledes: 46 Aar gammel, middel af Vext, klein af Lemmer, blondt Haar, blaae øjne, et Ar om Næsen, er iført en blaae Trøie med blanke Knapper, et par sorte Buxer, en grønstribet Vest med blanke Knapper, en rød Silke Tørklæde med hvide Prikker, en gammel Skjorte, et Par hvide uldne Strømper, Hat paa Hovedet og Træskoe paa Fødderne.
Derefter fremstod Fruentimmeret
2. Anne Jensdatter, om forklarede sig at være 46 Aar gammel, født i Outrup Sogn i Ribe Amt, men har i et Tidsrum af omtrent 23 Aar vandret om i Følge med forrige Arrestant Simon Nielsen, med hvem hun har avlet uden for ægteskab 8 Børn, af hvilke 5 ere døde, men de 3 endnu i Live, og af disse er tvende her i Arresten anholdte. Fra sin spæde Barndom af har hun ført et omvandrende Liv i Følge med sine Forældre, der førte et lignende Levnet, og dette er hun stedse vedbleven med Undtagelse af 3 Aar, da hun tjente hiâos Niels Vesgaard i Neder Vraae, Gjellerup Sogn, Hammerum Herred. Det kan vel være nogle og tyve Aar siden, hun havde denne Tjeneste, hvilken hun, dog til rette Skiftetid, forlod efter sine Forældres Tilskyndelse for paa disse Omvandring at hjælpe til at bære sine mange Sødskende. Strax efter var det, at hun kom i Bekjendtskab med Simon Nielsen, med hvem hun saaledes som af ham omforklaret siden har fulgt, hvorhos hun forklarer, at da han var arresteeret i Ringkjøbing, var hun ligeledes der anholdt, men blev siden uden videre at tiltales eller straffes efter kort Tids Anholdelse løsladt og hjemsendt til Fødestedet Outrup, hvor hun var bestemt til at forblive, men begav sig efter 2 Nætters Ophold bort igjen, hvortil hun efter sin Forsikring blev opmuntret af Sognets Beboere. Hun førte nu igjen et omflakkende Liv paa egen Haand, indtil hun atter traf sammen med Simon Nielsen, og de atter fulgtes ad, indtil de i Forgaars i Ramsing bleve anholdte. Oftere end nysforklaret har hun ikke været anholdt og har aldrig været tiltalt, dømt eller straffet, men tilstaaer at hun stedse blot med Undtagelse af den forberørte Tjenestetid har ført et omflakkende med Betlerie forbundet Levnet fornemmelig i Viborg og Ringkøbing Amter. Uforskammethed eller Paatrængenhed paastaaer hun ikke at have vist paa de Steder, hun har betlet, hvilke hun forøvrigt ikke navnlig kan angive formedelst deres store Antal og den lange Række af Aar i hvilke Betleriet er drevet. Dette Fruentimmer, der vedgaar ikke at være confirmeret og angiver samme Aarsag som Simon Nielsen til at de ikke have holdt deres sammen avlede Børn til at søge lovligt Erhverv, nemlig den herskende Foragt for de saakaldte Natmandsfolk, men erkjender ligesom han, at hun ikke har gjort sig Umage for at skaffe dem Tjeneste eller andet Erhverv.
Simon Nielsen blev atter fremkaldt og erkjendte paa given Anledning, at Anne Jensdatters Forklaring om en kort Tid tillige med ham at være anholdt i Ringkjøbing er rigtig.
Anne Jensdatter ratihaberede sin Forkaring og signaliteres saaledes: 46 Aar gammel, temmelig før af Vext, blondt Haar, blaa øjne, Fingrene paa begge Hænder noget krumme, iført en blaae og rødstribet Skjørt, en sort Trøie, taulet Tørklæde om Halsen, en Særk, en rødtaulet Tørklæde og Hovedekke paa Ho- vedet, sorte Strømper og Træskoe paa Fødderne.
Derefter fremstod
3. Kirsten Simonsdatter, der forklarede sig at være 19 Aar gammel, født i Veibye Sogn i Salling af de her tilstedeværende Forældre Simon Nielsen og Anne Jensdatter, uden for ægteskab, hvilket at være rigtigt disse bekræftede. Hun er ikke confirmeret og har aldrig gaaet i Skole, saa at hun ikke engang kjender Bogstaverne, men har stedse ført et omflakkende Betlerliv i følge med Forældrene, der fra Barnsbeen af ikke have holdt hende til eller anviist hende anden Beskæftigelse. Hun har aldrig søgt Tjeneste, eller bestræbt sig for at erholde nohet lovligt Erhverv, ligesom hun eiheller forstaaer noget som helst Arbeide. Forældrene, der paahørte denne Forklaring, fandt intet ved denne at bemærke. Hun ratihaberede samme og signaliseres saaledes: 19 Aar gam- mel, Klein af Vext, bruunt Haar, dito øine, er iført bruunstribet Kjole, en taulet Forklæde, en bruun ulden Halsklæde, en Særk, et Par uldne Strømper, Hovedtøi og et Par Træskoe paa Fødderne.
Derneæst fremstod
4. Hans Christian Simonsen, som forklarer sig at være 16 Aar gammel, født i Yttrup, Ryberg Sogn i Salling af her tilstedeværende Forældre Simon Nielsen og Anne Jensdatter uden for ægteskab, hvilket disse erkjendte som rigtig. Han forklarer ligesom sin nysafhørte Søster fra Barnsbeen af at have ført et omstreifende Liv med sine Forældre og aldrig at have havt noget fast Opholds- sted eller haft Beskjæftigelse, dog forklarer han at kunne gøre Hægter samt forfærdige noget Blikkenslager og Glarmester Arbeide, hvilket Faderen har lært ham, men Bogstaverne kan han ikke kjende, da han aldrig har gaaet i Skole og ei er confirmeret. Hans Forældre erkjendte Sønnens Forklaring som rigtig og paa Foreholdelse af det uforsvarlige i, at de aldeles ingen Omsorg bar for at deres Børn oplærtes i Christendom og i det mindste lærte at læse, hvortil jo Adgangen ved at søge Skole stod aaben, svarede Faderen, at da han med Familien ikke havde noget fast Opholdssted, kunde han ikke holde sine Børn til Skole, hvorhos han tilføiede, at baade han og Moderen var lige saa uvidende, idet de ikke engang kjendte Bogstaverne. Iøvrigt maa han tilstaae, at han ikke har henvendt sig til nogen Præst om at faa sine Børn antagne til Skoleundervisning, og bemærker ved samme Leilighed, at hans og Anne Jensdatters aldeles forsømte Opdragelse og deraf flydende Mangel paa Konfirmation er Skyld i, at de ikke ere sammenviede i lovligt ægteskab, hvilket de vidste var unyttigt at attraae som uconfirmerede. Hans Christian Simonsen blev signaliseret saaledes: temmelig høi og klein af Lemmer, brunt Haar, blaae øjne, er iført blaae Trøie med blanke Knapper, blaae Buxer, en stribet Sirtses Vest, guul Sirtses Tørklæde, en Skjorte og et Par Strømper, Hat paa Hovedet, og Træskoe paa Fødderne - see fol. 243.
- - - -
Note:
Retsmødet fortsættes med afhøring af andre omstrejfende natmandsfolk

Underretsdom: 1835.03.30.

Dom
I Sagen 5/1835 mod Arrestanter Niels Simonsen, Anne Kirstine Jensdatter, Kirsten Simonsdatter og Hans Christian Simonsen
Simon Nielsen og Anne Kirstine Jensdatter saavelsom deres voxne, uden for ægteskab sammeavlede tilligemed dem anholdte Børn Kirsten Simonsdatter og Hans Christian Simonsen tiltales ifølge StiftamtetsOrdre af 23de f. M. under nærværende Sag for Løsgjængerie og Betlerie, hvorimod den Straf, som de 2de førstnævnte have giort sig skyldige ved de af dem som uconfirmerede begangne Leiermaal ved det Kgl. Danske Cancellies Resolution vil vorde bestemt.
Ved deres i Retten afgivne Tilstaaelser og Forklaringer samt efter hvad der iøvrigt er oplyst, er de tilstrækkeligen overbeviste om at have giort sig skyldige i de Forseelser, for hvilke de tiltales, og ville følgelig, da de ere over criminel Lavalder, alle være at dømme efter Frdn. 21de August 1829, men da de ikke alle kunne ansees at være alle i lige Grad strafskyldigevil deres Forhold hver for sig være yderligere at undersøge.
Hvad da angaaer Simon Nielsen der efter fremlagt Døbeattest er 44 Aar gammel, da har han vedgaaet ingensinde at have søgt eller havt nogen fast Tjeneste eller stadigt Opholdssted, men har fra sin tidligste Ungdom af, først i Følge med sine ligeledes omflakkende nu bortdøde Forældre og siden paa egen Haand, ført et omflakkende Levned, idet han har søgt at ernære sig ved at forfærdige Blikkenslager og Glarmester Arbeide, men dog tillige, når Fortjenesten herved ikke har været tilstrækkelig, saavel selv har betlet som tilholdt Familien at gjøre dette. Da han ved den under Sagen fremlagte Dom af 6te Sept. 1815, efter hvilken han er straffet for Tyverie, tillige er dømt for Løsgjængerie og ulovlig Omstreifen, vil han nu være at ansee efter den 3die og 8de i forannævnte Anordning af 21de August 1829, og naar der ved Straffegradens Bestemmelse, samtlige Omstændigheder og den lange Tid, i hvilken han har ført et omstreifende Levned, kommer i betragtning, mentillige tages Hensyn paa hans aldeles forsømte Odragelse, hvorved han er blevet vænnet til det Levnet, han siden har ført, skjønnes ei rettere end at 30 dfages fængsel paa Vand og Brød med anordnede Mellemfrist kan anses som passende Straf for hans Brøde.
Anne Kirstine Jensdatter, hvis Døbeattest ei har været at tilveiebringe, men hvis Alder saavel efter hendes Udseende saavel som efter de forskjellige Momenter i hendes Liv, navnligen at hun er Moder til de ligeledes Tiltalte Kirsten og Hans Christian, foruden til flere voxne med Simon Nielsen avlede Børn, og hun efter de Oplysninger som de forommeldte Domsact af 6te September 1815 vedheftede Bilage indeholde, i Aaret 1815 i en alder af 24 Aar har været anholdt i Holstebroe,, med vished kan skjønnes ei at være under 40 Aar, har ligeledes vedgaaet , at hun fra barndommen af har ført et med Betlerie forbundet omflakkende Levnet, dog med Undtagelse af, at hun i sin tidlige Ungdom har havt Tjeneste i omtrent 3 Aar. Da det ikke - mod hendes Benægtelse - er oplyst at hun forhen har været tiltalt, dømt eller straffet, enten for Løsgjængerie og Betlerie eller for nogen anden Forbrydelse, vil hun være at dømme efter 2 og 4 i meer nævnte Anordning, og findes da med Hensyn til de samme momenter, som foran er nævnte for Simon Nielsens vedkommende samt iøvrigt efter Omstændighederne, at 15 Dages Fængsel paa Vand og Brødvil kunne betragtes som passende Straffegrad for denne Tiltalte.
Betræffende Kirsten Simonsdatter, 19 Aar gammel, og Hans Christian Simonsen, 16 Aar gammel, da vilde disse 2de Sødskende, som i Følge med ovennævnte deres Forældre siden deres Fødsel have ført et omflakkende Betlerliv, men ikke forhen har været tiltalte eller dømt, ei kunne undgaae for disse Forseelser nu at blive straffede, men i Betragtning af deres Ungdom og med Hensyn til at de saa at sige er bleven opdragne til Løsgjængerie og betlerie, uden at der af deres Forældre er giort noget Skridt til at faae dem anvist lovligt Erhverv, skiønnes ei bedre, end at der er tilstrækkelig Grund til at vælge Minimum af den ved oftnævnte Anordnings 2 foreskrevne Straf, hvorhos det forøvede Betlerie ifølge 8 er at tage i Betragning, og vil da 8 Dages Fængsel paa Vand og Brød, der dog for Hans Christian Simonsens vedkommende ifølge Forordn. af 12te Juni 1816 7 bliver at forvandle til 32 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost, formentlig kunne ansees passende.
Endelig ville de Tiltalte in Solidum have at udrede samtlige af Actionen lovligt flydende Omkostninger.
Thi kjendes for Ret.
Arrestanterne Simon Nielsen og Hans Christian Simonsen bør hensættes i Fængsel, Førstnævnte paa vand og Brød i 30 Dage, Sidstnævnte paa sædvanlig Fangekost i 32 Dage. Arrestantinderne Anne Kirstine Jensdatter og Kirsten Simonsdatter bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød, Førstnævnte i 15 dage, og Sidstnævnte i 8 Dage. Saa bør de og alle in solidum udrede samtlige af Actionen lovligen flydende Omkostninger.
At efterkomme under Adfærd efter Loven.
Salling Herreders politieret den 30te Martii 1835.
Rosenstand.

Retsmøde: 1835.03.30.
Domsafsigelse.
Justitien
vs.
Adskillige omstrejfende natmandsfolk m.m.
hvoriblandt Simon Nielsen og Anne Jensdatter Svin med deres børn
anholdt under kjæltringejagten 11.-2.-1835 og tiltalt for løsgængeri.

2. retsmøde.
Sallingland herreders politiret
30. matrs 1835
1835, den 30te Martii blev i Salling Herreders Politieret afsagt Domme i Sagerne mod Arrestanterne Simon Nielsen, Anne Kirstine Jensdatter, Kirsten Simonsdatter, Hans Christian Simonsen, Frederik Jørgensen, Anne Elisabeth Jørgensdatter, og Kirsten Marie Madsdatter. De vare alle uden Baand og Tvang fremstillede, og Dommene blev lydeligen oplæste saalydende (Fol. 247-248)
Samtlige Domfældte erklærede sig, hver for sit vedkommende, tilfredse med de afsagte Domme, hvilke de ikke ønskedes appellerede, hvorhos de tilføiede, at de ikke forlange anden eller videre Forkyndelse af Dommene end den nu modtagne.
De blev alle til deres Bevogtning overgivet og Politieretten hævet.

Retsmøde:
1835.03.23
Retsmøde
Sag nr. 5/1835.

1835, dem 23de Marts blev Salling Herreders Politiret sat og administreret af Herredsfogeden Cancellieraad Rosenstand i Overværelse af de undertegnede Tingmænd til foretagelse af Sagen imod Arrestanterne Simon Nielsen, Anne Jensdatter, Kirsten Simonsdatter og Hans Christian Simonsen, der der ifølge Stiftamtets Ordre i Skrivelse af 23de f. M. tiltales for Løsgjængerie og Betlerie. Denne Skrivelse blev fremlagt og lyder saaledes |: følger som Bilag under No. 5a/1835 :|, hvorhos bemærkes, at de 2de førstnævnte Arrestanter her i Politieretten den 2den dennes have afgivet Erklæring om, at de underkaster sig det kgl. Danske Cancellies Resol. i Henseende til Bestemmelse af Straffen for de af dem begangne Leiermaal.
Samtlige 4re Arrestanter vare uden Baand og Tvang i Retten fremstillede, og de under 17. f. M. reqvirerede og Tid efter anden modtagne Oplysninger dem vedkommende fremlagdes saaledes:
Stiftamtets Skrivelse af 19de dennes med deri ommeldte bilage, nemlig:
1. En Skrivelse fra Amtmanden over Ringkjøbing Amt, dat. 13de næstforan med deri nævnte
2. Domsact hvorefter Simon Nielsen den 6te Sept. 1816 for Tyverie m.v. er dømt til Fængsel paa Vand og Brød i 30 Dage
3. Attest for, at denne Straf er udstaaet
4. Skrivelse fra Stiftamtmanden i Ribe af 13de dennes.
5. Skrivelse fra Kammerjunker, By- og Herredsfoged Wedel Heinen i Warde med paategnet Svar fra Sognepræst Olivarius og ligeledes paategnet Straffeattest.
6. Nærværende Dommers Reqvisitions Skrivelse af 17de f. M. med paategnet Straffeattest.
No 1, 3 og 4 indlemmes i den fremlagte Orden saalydende |: følger Pr. Som Bilag under No. 5/1835 :|, hvorimod No. 2, 5 og 6 vedheftes.
Simon Nielsen foreholdt den fremlagte Domsact, i hvilken den mod ham i følge Ringkjøbing Amtmandskabs Ordre af 28. Juni 1816 for Tyverie, Løsgjængerie og ulovlig Omstreifen anlagte Sag, der er sluttet med Dom afsagt under Bølling Herreds Extraret under 6. Sept. 1816 saavelsom den fremlagde Attest, hvorefter han har udstaaet den ham idømte Straf af 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød, og erkjendte Dommen sig at være overgaaet samt den tilkjendte Straf udstaaet, hvorhos han gjentog sin forhen afgivne Forsikring om, at han ikke siden har været anholdt, tiltalt eller dømt. Den i Domsacten vedheftede Bilag Lit. e [pag.] 10 indførte Døbeattest, hvorefter han er født i Alken, Dover Sogn af Forældre Niels Hansen Rosenlund og Hustrue, og deer døbt den 19. Juni 1791, blev ham speciel foreholdt, og han vedgaaer ligeledes samme at være sig vedkommende.
Anne Jensdatter blev foreholdt den i Kammerjunker Wedel Heinen foran fremlagte Skrivelse paategnede Svar fra Pastor Olivarius, men vedblev at paastaae, at hun er født i Outrup Sogn, hvilket af det foran fremlagte Domsact vedheftede Bilag Lit. a erfares, at hun ogsaa har forklaret til et i Holstebroe under 25de Janv. 1815 optaget Forhør, hvor hun dog har navngivet sig Anne Kirstine med yderligere Tilføiende, at hendes Fader hedde Jens Jensen og var en Krøbling, der kjørte omkring i Landet i en Eenspænder Kariole, og hendes Moder, hans Hustrue, Kirsten Christophersdatter, der begge er døde, men medens de levede ligeledes flakkede omkring i Landet. Samme Forklaring afgav hun nu, med Tilføiende, at hun til Preliminair Forhøret har glemt at opgive sit fulde Navn, men ingenlunde forsætteligen har dulgt Navnet Kirstine, hvortil hun ikke kunde have nogen Grund. Hun vedbliver iøvrigt at paastaae,at hen er født i Outrup, men da hun er over 40 Aar gammel, er det klart, at hun ikke kan findes i kirkebogen imellem de, der ere født efter Aaret 1798. Hun vedbliver sin Forsikring om aldrig forhen at have været tiltalt. Det i Pastor Olivarius's meerommeldte Svar ommeldte Bilag blev ligeledes fremlagt og vedheftet, hvorhos Dommeren i Anledning af den fremsatte Formodning om, at Anne Jensdatters rette Navn mueligen er Karen Lauridsdatter eller Karen Due, anmærkede, at dette Fruentimmer i Slutningen af December Maaned forrige Aar ved Døden er afgaaet i Hjerk Sogn i Salling, og der er begravet.
Arrestanten Frederik Jørgensen, der er hjemmehørende i Outrup, blev fremstillet og erklærede paa given Anledning, at, efter hvad han i Hjemmet har hørt sige, er her tilstedeværende Anne Kirstine Jensdatter født i Outrup Sogn af de af hende opgivne Forældre, nemlig i hans Forældres Huus, hvor hendes Moder paa en Reise nedkom med hende. Da det, ikke mindre efter Anne Kirstine Jensdatters Udseende end efter hendes Livs Perioder og de mange Barselssenge hun har havt, maa antages aldeles evident, at hun er meget langt over kriminel Lavalder, det Rettens Vidner ogsaa med Vished skjønnede, menes det ikke nødvendigt at opholde Sagen efter Erhvervelsen af hendes Døbeattest, der med Hensyn til at Outrup Sogns Kirkebog er brændt, sandsynligvis er uerholdelig.
Endvidere fremlagde Dommeren Attest af Weibye Sogns Kirkebog, hvorefter Kirsten Simonsdatter sammesteds er født og døbt den 12te Febr. 1816, samt Attest af Ryberg Kirkes Ministerialbog, hvorefter Hans Christian Simonsen er født i Ryberg Sogn den 15de Mai og døbt den 16de Mai 1818. Disse Attester lyde saaledes |: følger som Bilag under No. 5/1835 :| Kirsten Simonsdatter og Broder Hans Christian Simonsen erkjendte disse Attester at være deres Døbeattester, hvilket Forældrene ogsaa erkjendte, hvorhos dog Forældrene bemærkede, at naar det i sidstmeldte Attest hedder,at de ere fra Sneiberg og at Anne Jensdatter er født sammesteds, da er dette aldeles urigtigt og formodentlig grundet i et feilagtigt Opgivende af den, som hos daværende Provst bestilte Daaben.
Ved Amtets Skrivelse af 23de f. M. ere modtaget Oplysning fra Inspecteuren over Wiborg Tugt- og Forbedringshuus, hvorefter ingen af de her i Retten tilstædeværende 4re Arrestanter findes nogensinde at have været afleverede til bemeldte Straffeanstalt, og attesteredes derhos af nærværende Dommer, at ingen af dem under Skive Kjøbstads eller Salling Herreders Jurisdictioner har været tiltalt, dømt eller straffet. Paa Opfordring erklærede samtlige 4re Arrestanter, at de ikke havde videre at forklare eller til deres Forsvar at anbringe end hvad de til Forhøret af 13de f. M. havde sagt, at de nemlig fra Barnsbeen af havde været, som deres Forældre før dem, vante til omstreifende Betlerliv, og at de, fordi de henhøre til de saakaldte Natmandsfolk, kun med yderste Vanskelighed eller som de paastaae umueligen kunde erholde Tjenester.
Paa given Anledning erkjender Anne Kirstine Jensdatter, at hun ikke bestemt ved, om det er efter sit 18de Aars Fylde, at hun har havt den til Priliminair Forhøret ommeldte Tjeneste hos Niels Nesgaard i Nedervraae, Gjellerup Sogn, men hun paastaaer bestemt at kunne erindre, at hun i det mindste var der i 2 Aar, hvorimod hun ei med Vished tør sige, om hun i samfulde 3 Aar var der.
Sagen blev nu til Domsafsigelse optaget, og Arrestanterne til deres Bevogtning overgivne, og Politieretten hævet.
Rosenstand.
Vidner: N. Pedersen N. Knot.
Sallingland herreders politiret


 		Simonsdatter, Kirsten (I1820)
 
12747

Retsmøde: 1835.02.13
Retssag
Justitien
vs.
Adskillige omstrejfende natmandsfolk m.m.
hvoriblandt Simon Nielsen og Anne Jensdatter Svin med deres børn
anholdt under kjæltringejagten 11.-2.-1835 og tiltalt for løsgængeri.

1. retsmøde.
Sallingland herreders politiret
13. febr. 1835
Sag nr. 5/1835.
1835 den 13. Februari blev Salling Herreders Politieret sat og administreret af Herredsfogeden Cancelliieraad Rosenstand i Overværelse af undertegnede Tingmænd til Optagelse af Forhør om adskillige i Jurisdictionen den 11te dennes anholdte pasløse Personer og Omstreifere. Det anmærkedes, at en forud berammet Auctiun i Gaar havde hindret Dommeren i at paabegynde Forhør.
Og fremsted da
1. Simon Nielsen, der er anholdt i Ramsing sogn i følge med et aldrende Fruentimmer og 2de unge Personer, hvilke han har angivet at være sine med bemeldte Fruentimmer uden for ægteskab avlede Børn. Han forklarede sig st være 46 Aar gammel, født i Douer Sogn i Egnen af Skanderborg, hvor han dog ikke siden han var spædt Barn har været, da han blev født i dette Sogn paa Reisen af hans Moder, der med hans Fader førte et omvandrende Liv, hvilket han også altid har ført. Af sin Fader, der for et halv Snees Aar siden ligeledes paa Omvandring er død saavelsom Moderen, denne nogle Aar i Forveien, har han lært at forfærdige Blikkenslager og Glarmester Arbeide, og herved har han hele sit Liv søgt at ernære sig uden at have noget fast Opholdssted. Han er uconfirmeret, hvilket er en Følge af, at han bestandigen har ført et omflakkende Levnet og er forhen straffet for Løsgiængerie og Betlerie med 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød, ved hvilken Straf han paastaar , at et af ham som Barn begaaet under samme Sag opdaget Tyverie skal være afsonet. Det er 16 til 17 Aar siden, han saaledes er straffet, nemlig i Ringkøbing, og han forsikrede hverken før eller siden at have været anholdt, tiltalt eller straffet. Siden han efter udstaaet Straf blev løsladt af Arresten i Ringkøbing, har han uafbrudt ligesom før den Tid ført et omstrejfende Levned, deels i Viborg Amt og deels i Ringkjøbing Amt, dog meest i førstnævnte Amt. Han kan ikke nægte, naar Fortjenesten ved hans Arbeide ikke har været tilstrækkelig til at ernære sig og Familien, at have betlet som og tilholdt Familien at gjøre det, men ligesom han forsikrer ingensinde herved at have vist uforskammet eller paatrængende Adfærd, saaledes kan han ikke opgive de mange forskjellige Steder han har betlet. Det Fruentimmer, der tilligemed ham blev anholdt har han været i Følge med i en Række af omtrent 23 Aar, og han har gjort hendes Bekjendtskab i Hammerum Herred, hvor hun da tilligemed sine senere afdøde Forældre førte et omvandrende Liv. I dette Tidsrum har hun stedse fulgt ham, netop undtagen den Tid han var arresteret i Ringkjøbing, og har han med hende avlet 8 Børn, af hvilke de 5 ere døde, og de 3 i Live. Af disse 3de ere de to yngste anholdte tillige med ham og Moderen, og den ældste af alle Børnene, navnlig Niels Simonsen er som ham bekjendt i Mandags løsladt af Arresten her i Skive efter udstaaet Straf for Betlerie og Løsgjængerie og hjemsendt til sit Fødested Vroue i Fiends Herred. Dette at være rigtigt attesteres af Dommeren. Arrestanten gjentager fremdeles ikke at være confirmeret, lige- som eiheller Fruentimmeret Anne Jensdatter, med hvem han har avlet alle Børnene, er confirmeret. Han kan ikke opgive anden Aarsag til det omstreifende Levnet, han har ført, end at han fra Barnsbeen dertil var bleven vant, og Grunden til, at han ikke har søgt at bringe sine Børn i en anden lovlig Levevis ved at skaffe dem Tjeneste, angiver han at være den, at, da han henhøre til de saakaldte Natmandsfolk, er det ikke muligt for dem at faae Tjeneste formedelst den Foragt, han siger, at Almuen nærede imod dem, dog tilstaaer han, at han aldrig har giort sig Umage for at skaffe sine Børn Tjeneste eller Adgang til andet lovligt Erhverv. Han ratihaberede sin Forklaring og han Signalement optoges saaledes: 46 Aar gammel, middel af Vext, klein af Lemmer, blondt Haar, blaae øjne, et Ar om Næsen, er iført en blaae Trøie med blanke Knapper, et par sorte Buxer, en grønstribet Vest med blanke Knapper, en rød Silke Tørklæde med hvide Prikker, en gammel Skjorte, et Par hvide uldne Strømper, Hat paa Hovedet og Træskoe paa Fødderne.
Derefter fremstod Fruentimmeret
2. Anne Jensdatter, om forklarede sig at være 46 Aar gammel, født i Outrup Sogn i Ribe Amt, men har i et Tidsrum af omtrent 23 Aar vandret om i Følge med forrige Arrestant Simon Nielsen, med hvem hun har avlet uden for ægteskab 8 Børn, af hvilke 5 ere døde, men de 3 endnu i Live, og af disse er tvende her i Arresten anholdte. Fra sin spæde Barndom af har hun ført et omvandrende Liv i Følge med sine Forældre, der førte et lignende Levnet, og dette er hun stedse vedbleven med Undtagelse af 3 Aar, da hun tjente hiâos Niels Vesgaard i Neder Vraae, Gjellerup Sogn, Hammerum Herred. Det kan vel være nogle og tyve Aar siden, hun havde denne Tjeneste, hvilken hun, dog til rette Skiftetid, forlod efter sine Forældres Tilskyndelse for paa disse Omvandring at hjælpe til at bære sine mange Sødskende. Strax efter var det, at hun kom i Bekjendtskab med Simon Nielsen, med hvem hun saaledes som af ham omforklaret siden har fulgt, hvorhos hun forklarer, at da han var arresteeret i Ringkjøbing, var hun ligeledes der anholdt, men blev siden uden videre at tiltales eller straffes efter kort Tids Anholdelse løsladt og hjemsendt til Fødestedet Outrup, hvor hun var bestemt til at forblive, men begav sig efter 2 Nætters Ophold bort igjen, hvortil hun efter sin Forsikring blev opmuntret af Sognets Beboere. Hun førte nu igjen et omflakkende Liv paa egen Haand, indtil hun atter traf sammen med Simon Nielsen, og de atter fulgtes ad, indtil de i Forgaars i Ramsing bleve anholdte. Oftere end nysforklaret har hun ikke været anholdt og har aldrig været tiltalt, dømt eller straffet, men tilstaaer at hun stedse blot med Undtagelse af den forberørte Tjenestetid har ført et omflakkende med Betlerie forbundet Levnet fornemmelig i Viborg og Ringkøbing Amter. Uforskammethed eller Paatrængenhed paastaaer hun ikke at have vist paa de Steder, hun har betlet, hvilke hun forøvrigt ikke navnlig kan angive formedelst deres store Antal og den lange Række af Aar i hvilke Betleriet er drevet. Dette Fruentimmer, der vedgaar ikke at være confirmeret og angiver samme Aarsag som Simon Nielsen til at de ikke have holdt deres sammen avlede Børn til at søge lovligt Erhverv, nemlig den herskende Foragt for de saakaldte Natmandsfolk, men erkjender ligesom han, at hun ikke har gjort sig Umage for at skaffe dem Tjeneste eller andet Erhverv.
Simon Nielsen blev atter fremkaldt og erkjendte paa given Anledning, at Anne Jensdatters Forklaring om en kort Tid tillige med ham at være anholdt i Ringkjøbing er rigtig.
Anne Jensdatter ratihaberede sin Forkaring og signaliteres saaledes: 46 Aar gammel, temmelig før af Vext, blondt Haar, blaa øjne, Fingrene paa begge Hænder noget krumme, iført en blaae og rødstribet Skjørt, en sort Trøie, taulet Tørklæde om Halsen, en Særk, en rødtaulet Tørklæde og Hovedekke paa Ho- vedet, sorte Strømper og Træskoe paa Fødderne.
Derefter fremstod
3. Kirsten Simonsdatter, der forklarede sig at være 19 Aar gammel, født i Veibye Sogn i Salling af de her tilstedeværende Forældre Simon Nielsen og Anne Jensdatter, uden for ægteskab, hvilket at være rigtigt disse bekræftede. Hun er ikke confirmeret og har aldrig gaaet i Skole, saa at hun ikke engang kjender Bogstaverne, men har stedse ført et omflakkende Betlerliv i følge med Forældrene, der fra Barnsbeen af ikke have holdt hende til eller anviist hende anden Beskæftigelse. Hun har aldrig søgt Tjeneste, eller bestræbt sig for at erholde nohet lovligt Erhverv, ligesom hun eiheller forstaaer noget som helst Arbeide. Forældrene, der paahørte denne Forklaring, fandt intet ved denne at bemærke. Hun ratihaberede samme og signaliseres saaledes: 19 Aar gam- mel, Klein af Vext, bruunt Haar, dito øine, er iført bruunstribet Kjole, en taulet Forklæde, en bruun ulden Halsklæde, en Særk, et Par uldne Strømper, Hovedtøi og et Par Træskoe paa Fødderne.
Derneæst fremstod
4. Hans Christian Simonsen, som forklarer sig at være 16 Aar gammel, født i Yttrup, Ryberg Sogn i Salling af her tilstedeværende Forældre Simon Nielsen og Anne Jensdatter uden for ægteskab, hvilket disse erkjendte som rigtig. Han forklarer ligesom sin nysafhørte Søster fra Barnsbeen af at have ført et omstreifende Liv med sine Forældre og aldrig at have havt noget fast Opholds- sted eller haft Beskjæftigelse, dog forklarer han at kunne gøre Hægter samt forfærdige noget Blikkenslager og Glarmester Arbeide, hvilket Faderen har lært ham, men Bogstaverne kan han ikke kjende, da han aldrig har gaaet i Skole og ei er confirmeret. Hans Forældre erkjendte Sønnens Forklaring som rigtig og paa Foreholdelse af det uforsvarlige i, at de aldeles ingen Omsorg bar for at deres Børn oplærtes i Christendom og i det mindste lærte at læse, hvortil jo Adgangen ved at søge Skole stod aaben, svarede Faderen, at da han med Familien ikke havde noget fast Opholdssted, kunde han ikke holde sine Børn til Skole, hvorhos han tilføiede, at baade han og Moderen var lige saa uvidende, idet de ikke engang kjendte Bogstaverne. Iøvrigt maa han tilstaae, at han ikke har henvendt sig til nogen Præst om at faa sine Børn antagne til Skoleundervisning, og bemærker ved samme Leilighed, at hans og Anne Jensdatters aldeles forsømte Opdragelse og deraf flydende Mangel paa Konfirmation er Skyld i, at de ikke ere sammenviede i lovligt ægteskab, hvilket de vidste var unyttigt at attraae som uconfirmerede. Hans Christian Simonsen blev signaliseret saaledes: temmelig høi og klein af Lemmer, brunt Haar, blaae øjne, er iført blaae Trøie med blanke Knapper, blaae Buxer, en stribet Sirtses Vest, guul Sirtses Tørklæde, en Skjorte og et Par Strømper, Hat paa Hovedet, og Træskoe paa Fødderne - see fol. 243.
- - - -
Note:
Retsmødet fortsættes med afhøring af andre omstrejfende natmandsfolk

Underretsdom: 1835.03.30.

Dom
I Sagen 5/1835 mod Arrestanter Niels Simonsen, Anne Kirstine Jensdatter, Kirsten Simonsdatter og Hans Christian Simonsen
Simon Nielsen og Anne Kirstine Jensdatter saavelsom deres voxne, uden for ægteskab sammeavlede tilligemed dem anholdte Børn Kirsten Simonsdatter og Hans Christian Simonsen tiltales ifølge StiftamtetsOrdre af 23de f. M. under nærværende Sag for Løsgjængerie og Betlerie, hvorimod den Straf, som de 2de førstnævnte have giort sig skyldige ved de af dem som uconfirmerede begangne Leiermaal ved det Kgl. Danske Cancellies Resolution vil vorde bestemt.
Ved deres i Retten afgivne Tilstaaelser og Forklaringer samt efter hvad der iøvrigt er oplyst, er de tilstrækkeligen overbeviste om at have giort sig skyldige i de Forseelser, for hvilke de tiltales, og ville følgelig, da de ere over criminel Lavalder, alle være at dømme efter Frdn. 21de August 1829, men da de ikke alle kunne ansees at være alle i lige Grad strafskyldigevil deres Forhold hver for sig være yderligere at undersøge.
Hvad da angaaer Simon Nielsen der efter fremlagt Døbeattest er 44 Aar gammel, da har han vedgaaet ingensinde at have søgt eller havt nogen fast Tjeneste eller stadigt Opholdssted, men har fra sin tidligste Ungdom af, først i Følge med sine ligeledes omflakkende nu bortdøde Forældre og siden paa egen Haand, ført et omflakkende Levned, idet han har søgt at ernære sig ved at forfærdige Blikkenslager og Glarmester Arbeide, men dog tillige, når Fortjenesten herved ikke har været tilstrækkelig, saavel selv har betlet som tilholdt Familien at gjøre dette. Da han ved den under Sagen fremlagte Dom af 6te Sept. 1815, efter hvilken han er straffet for Tyverie, tillige er dømt for Løsgjængerie og ulovlig Omstreifen, vil han nu være at ansee efter den 3die og 8de i forannævnte Anordning af 21de August 1829, og naar der ved Straffegradens Bestemmelse, samtlige Omstændigheder og den lange Tid, i hvilken han har ført et omstreifende Levned, kommer i betragtning, mentillige tages Hensyn paa hans aldeles forsømte Odragelse, hvorved han er blevet vænnet til det Levnet, han siden har ført, skjønnes ei rettere end at 30 dfages fængsel paa Vand og Brød med anordnede Mellemfrist kan anses som passende Straf for hans Brøde.
Anne Kirstine Jensdatter, hvis Døbeattest ei har været at tilveiebringe, men hvis Alder saavel efter hendes Udseende saavel som efter de forskjellige Momenter i hendes Liv, navnligen at hun er Moder til de ligeledes Tiltalte Kirsten og Hans Christian, foruden til flere voxne med Simon Nielsen avlede Børn, og hun efter de Oplysninger som de forommeldte Domsact af 6te September 1815 vedheftede Bilage indeholde, i Aaret 1815 i en alder af 24 Aar har været anholdt i Holstebroe,, med vished kan skjønnes ei at være under 40 Aar, har ligeledes vedgaaet , at hun fra barndommen af har ført et med Betlerie forbundet omflakkende Levnet, dog med Undtagelse af, at hun i sin tidlige Ungdom har havt Tjeneste i omtrent 3 Aar. Da det ikke - mod hendes Benægtelse - er oplyst at hun forhen har været tiltalt, dømt eller straffet, enten for Løsgjængerie og Betlerie eller for nogen anden Forbrydelse, vil hun være at dømme efter 2 og 4 i meer nævnte Anordning, og findes da med Hensyn til de samme momenter, som foran er nævnte for Simon Nielsens vedkommende samt iøvrigt efter Omstændighederne, at 15 Dages Fængsel paa Vand og Brødvil kunne betragtes som passende Straffegrad for denne Tiltalte.
Betræffende Kirsten Simonsdatter, 19 Aar gammel, og Hans Christian Simonsen, 16 Aar gammel, da vilde disse 2de Sødskende, som i Følge med ovennævnte deres Forældre siden deres Fødsel have ført et omflakkende Betlerliv, men ikke forhen har været tiltalte eller dømt, ei kunne undgaae for disse Forseelser nu at blive straffede, men i Betragtning af deres Ungdom og med Hensyn til at de saa at sige er bleven opdragne til Løsgjængerie og betlerie, uden at der af deres Forældre er giort noget Skridt til at faae dem anvist lovligt Erhverv, skiønnes ei bedre, end at der er tilstrækkelig Grund til at vælge Minimum af den ved oftnævnte Anordnings 2 foreskrevne Straf, hvorhos det forøvede Betlerie ifølge 8 er at tage i Betragning, og vil da 8 Dages Fængsel paa Vand og Brød, der dog for Hans Christian Simonsens vedkommende ifølge Forordn. af 12te Juni 1816 7 bliver at forvandle til 32 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost, formentlig kunne ansees passende.
Endelig ville de Tiltalte in Solidum have at udrede samtlige af Actionen lovligt flydende Omkostninger.
Thi kjendes for Ret.
Arrestanterne Simon Nielsen og Hans Christian Simonsen bør hensættes i Fængsel, Førstnævnte paa vand og Brød i 30 Dage, Sidstnævnte paa sædvanlig Fangekost i 32 Dage. Arrestantinderne Anne Kirstine Jensdatter og Kirsten Simonsdatter bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød, Førstnævnte i 15 dage, og Sidstnævnte i 8 Dage. Saa bør de og alle in solidum udrede samtlige af Actionen lovligen flydende Omkostninger.
At efterkomme under Adfærd efter Loven.
Salling Herreders politieret den 30te Martii 1835.
Rosenstand.

Retsmøde: 1835.03.30.
Domsafsigelse.
Justitien
vs.
Adskillige omstrejfende natmandsfolk m.m.
hvoriblandt Simon Nielsen og Anne Jensdatter Svin med deres børn
anholdt under kjæltringejagten 11.-2.-1835 og tiltalt for løsgængeri.

2. retsmøde.
Sallingland herreders politiret
30. matrs 1835
1835, den 30te Martii blev i Salling Herreders Politieret afsagt Domme i Sagerne mod Arrestanterne Simon Nielsen, Anne Kirstine Jensdatter, Kirsten Simonsdatter, Hans Christian Simonsen, Frederik Jørgensen, Anne Elisabeth Jørgensdatter, og Kirsten Marie Madsdatter. De vare alle uden Baand og Tvang fremstillede, og Dommene blev lydeligen oplæste saalydende (Fol. 247-248)
Samtlige Domfældte erklærede sig, hver for sit vedkommende, tilfredse med de afsagte Domme, hvilke de ikke ønskedes appellerede, hvorhos de tilføiede, at de ikke forlange anden eller videre Forkyndelse af Dommene end den nu modtagne.
De blev alle til deres Bevogtning overgivet og Politieretten hævet.

Retsmøde:
1835.03.23
Retsmøde
Sag nr. 5/1835.

1835, dem 23de Marts blev Salling Herreders Politiret sat og administreret af Herredsfogeden Cancellieraad Rosenstand i Overværelse af de undertegnede Tingmænd til foretagelse af Sagen imod Arrestanterne Simon Nielsen, Anne Jensdatter, Kirsten Simonsdatter og Hans Christian Simonsen, der der ifølge Stiftamtets Ordre i Skrivelse af 23de f. M. tiltales for Løsgjængerie og Betlerie. Denne Skrivelse blev fremlagt og lyder saaledes |: følger som Bilag under No. 5a/1835 :|, hvorhos bemærkes, at de 2de førstnævnte Arrestanter her i Politieretten den 2den dennes have afgivet Erklæring om, at de underkaster sig det kgl. Danske Cancellies Resol. i Henseende til Bestemmelse af Straffen for de af dem begangne Leiermaal.
Samtlige 4re Arrestanter vare uden Baand og Tvang i Retten fremstillede, og de under 17. f. M. reqvirerede og Tid efter anden modtagne Oplysninger dem vedkommende fremlagdes saaledes:
Stiftamtets Skrivelse af 19de dennes med deri ommeldte bilage, nemlig:
1. En Skrivelse fra Amtmanden over Ringkjøbing Amt, dat. 13de næstforan med deri nævnte
2. Domsact hvorefter Simon Nielsen den 6te Sept. 1816 for Tyverie m.v. er dømt til Fængsel paa Vand og Brød i 30 Dage
3. Attest for, at denne Straf er udstaaet
4. Skrivelse fra Stiftamtmanden i Ribe af 13de dennes.
5. Skrivelse fra Kammerjunker, By- og Herredsfoged Wedel Heinen i Warde med paategnet Svar fra Sognepræst Olivarius og ligeledes paategnet Straffeattest.
6. Nærværende Dommers Reqvisitions Skrivelse af 17de f. M. med paategnet Straffeattest.
No 1, 3 og 4 indlemmes i den fremlagte Orden saalydende |: følger Pr. Som Bilag under No. 5/1835 :|, hvorimod No. 2, 5 og 6 vedheftes.
Simon Nielsen foreholdt den fremlagte Domsact, i hvilken den mod ham i følge Ringkjøbing Amtmandskabs Ordre af 28. Juni 1816 for Tyverie, Løsgjængerie og ulovlig Omstreifen anlagte Sag, der er sluttet med Dom afsagt under Bølling Herreds Extraret under 6. Sept. 1816 saavelsom den fremlagde Attest, hvorefter han har udstaaet den ham idømte Straf af 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød, og erkjendte Dommen sig at være overgaaet samt den tilkjendte Straf udstaaet, hvorhos han gjentog sin forhen afgivne Forsikring om, at han ikke siden har været anholdt, tiltalt eller dømt. Den i Domsacten vedheftede Bilag Lit. e [pag.] 10 indførte Døbeattest, hvorefter han er født i Alken, Dover Sogn af Forældre Niels Hansen Rosenlund og Hustrue, og deer døbt den 19. Juni 1791, blev ham speciel foreholdt, og han vedgaaer ligeledes samme at være sig vedkommende.
Anne Jensdatter blev foreholdt den i Kammerjunker Wedel Heinen foran fremlagte Skrivelse paategnede Svar fra Pastor Olivarius, men vedblev at paastaae, at hun er født i Outrup Sogn, hvilket af det foran fremlagte Domsact vedheftede Bilag Lit. a erfares, at hun ogsaa har forklaret til et i Holstebroe under 25de Janv. 1815 optaget Forhør, hvor hun dog har navngivet sig Anne Kirstine med yderligere Tilføiende, at hendes Fader hedde Jens Jensen og var en Krøbling, der kjørte omkring i Landet i en Eenspænder Kariole, og hendes Moder, hans Hustrue, Kirsten Christophersdatter, der begge er døde, men medens de levede ligeledes flakkede omkring i Landet. Samme Forklaring afgav hun nu, med Tilføiende, at hun til Preliminair Forhøret har glemt at opgive sit fulde Navn, men ingenlunde forsætteligen har dulgt Navnet Kirstine, hvortil hun ikke kunde have nogen Grund. Hun vedbliver iøvrigt at paastaae,at hen er født i Outrup, men da hun er over 40 Aar gammel, er det klart, at hun ikke kan findes i kirkebogen imellem de, der ere født efter Aaret 1798. Hun vedbliver sin Forsikring om aldrig forhen at have været tiltalt. Det i Pastor Olivarius's meerommeldte Svar ommeldte Bilag blev ligeledes fremlagt og vedheftet, hvorhos Dommeren i Anledning af den fremsatte Formodning om, at Anne Jensdatters rette Navn mueligen er Karen Lauridsdatter eller Karen Due, anmærkede, at dette Fruentimmer i Slutningen af December Maaned forrige Aar ved Døden er afgaaet i Hjerk Sogn i Salling, og der er begravet.
Arrestanten Frederik Jørgensen, der er hjemmehørende i Outrup, blev fremstillet og erklærede paa given Anledning, at, efter hvad han i Hjemmet har hørt sige, er her tilstedeværende Anne Kirstine Jensdatter født i Outrup Sogn af de af hende opgivne Forældre, nemlig i hans Forældres Huus, hvor hendes Moder paa en Reise nedkom med hende. Da det, ikke mindre efter Anne Kirstine Jensdatters Udseende end efter hendes Livs Perioder og de mange Barselssenge hun har havt, maa antages aldeles evident, at hun er meget langt over kriminel Lavalder, det Rettens Vidner ogsaa med Vished skjønnede, menes det ikke nødvendigt at opholde Sagen efter Erhvervelsen af hendes Døbeattest, der med Hensyn til at Outrup Sogns Kirkebog er brændt, sandsynligvis er uerholdelig.
Endvidere fremlagde Dommeren Attest af Weibye Sogns Kirkebog, hvorefter Kirsten Simonsdatter sammesteds er født og døbt den 12te Febr. 1816, samt Attest af Ryberg Kirkes Ministerialbog, hvorefter Hans Christian Simonsen er født i Ryberg Sogn den 15de Mai og døbt den 16de Mai 1818. Disse Attester lyde saaledes |: følger som Bilag under No. 5/1835 :| Kirsten Simonsdatter og Broder Hans Christian Simonsen erkjendte disse Attester at være deres Døbeattester, hvilket Forældrene ogsaa erkjendte, hvorhos dog Forældrene bemærkede, at naar det i sidstmeldte Attest hedder,at de ere fra Sneiberg og at Anne Jensdatter er født sammesteds, da er dette aldeles urigtigt og formodentlig grundet i et feilagtigt Opgivende af den, som hos daværende Provst bestilte Daaben.
Ved Amtets Skrivelse af 23de f. M. ere modtaget Oplysning fra Inspecteuren over Wiborg Tugt- og Forbedringshuus, hvorefter ingen af de her i Retten tilstædeværende 4re Arrestanter findes nogensinde at have været afleverede til bemeldte Straffeanstalt, og attesteredes derhos af nærværende Dommer, at ingen af dem under Skive Kjøbstads eller Salling Herreders Jurisdictioner har været tiltalt, dømt eller straffet. Paa Opfordring erklærede samtlige 4re Arrestanter, at de ikke havde videre at forklare eller til deres Forsvar at anbringe end hvad de til Forhøret af 13de f. M. havde sagt, at de nemlig fra Barnsbeen af havde været, som deres Forældre før dem, vante til omstreifende Betlerliv, og at de, fordi de henhøre til de saakaldte Natmandsfolk, kun med yderste Vanskelighed eller som de paastaae umueligen kunde erholde Tjenester.
Paa given Anledning erkjender Anne Kirstine Jensdatter, at hun ikke bestemt ved, om det er efter sit 18de Aars Fylde, at hun har havt den til Priliminair Forhøret ommeldte Tjeneste hos Niels Nesgaard i Nedervraae, Gjellerup Sogn, men hun paastaaer bestemt at kunne erindre, at hun i det mindste var der i 2 Aar, hvorimod hun ei med Vished tør sige, om hun i samfulde 3 Aar var der.
Sagen blev nu til Domsafsigelse optaget, og Arrestanterne til deres Bevogtning overgivne, og Politieretten hævet.
Rosenstand.
Vidner: N. Pedersen N. Knot.
Sallingland herreders politiret


 		Simonsen, Hans Chrtistian (I1821)
 
12748

Retsmøde: 1835.02.13
Retssag

Sag nr. 5/1835.
1835 den 13. Februari blev Salling Herreders Politieret sat og administreret af Herredsfogeden Cancelliieraad Rosenstand i Overværelse af undertegnede Tingmænd til Optagelse af Forhør om adskillige i Jurisdictionen den 11te dennes anholdte pasløse Personer og Omstreifere. Det anmærkedes, at en forud berammet Auctiun i Gaar havde hindret Dommeren i at paabegynde Forhør.
Og fremstod da
1. Simon Nielsen, se deer.
2. Anne Jensdatter, se deer.
3. Kirsten Simonsdatter, se deer.
4. Hans Christian Simonsen, se deer.
Derefter fremstod
5. Christopher Jensen Bitzou, der næst at forklare, at han bærer Navnet Bitzou efter en saaledes kaldet Gaard i Gjellerup Sogn, Hammerum Herred, angiver sig at være 32 Aar gammel og født af omvandrende Natmandsfolk Jens Jensen og Kirsten Christophersdatter, der begge forlængst er døde, sidstnævnte i Fattighuset i Aulum Sogn, Hammerum Herred. Med disse sine Forældre drog han fra Barnsbeen omkring i Ringkøbing Amt og lærte derhos af Faderen at forfærdige Bliktøi og Glarmesterarbeide, ligesom han og, saavidt han erindrer. deeltog i Forældrenes Betlerier. I sit 14 Aar blev han confirmeret i Gjellerup Kirke af den daværende Sognepræst Hegeler, og tjente Sommeren efter hos nu afdøde Truels Serkiær, Gjellerup Bye. Defter tjente han hos Brødrene Peder og Anders Uhre i Ikast Sogn, hvor han var i 2 Aar, indtil han blev udskreven til Jydske Regiments lette Dragoner i Randers, hvortil han afgik i Sommeren 1823 og blev ansat ved 4de Esquadron under Nr. 67. Efter 2 Aars stadigt Ophold ved Esquadronen blev han permitteret til Gjellerup Sogn, hvortil han ogsaa begav sig, men efter et kort Ophold fik Tjeneste i Aulum Sogn hos Christian Bekkers, hvor han var til paafølgende October Maaned, da han blev indkaldt til Esquadronen, men igjen efter 8te a 10 Dages Forløb permitteret. Siden den Tid har han ikke havt nogen fast Tjeneste eller stadigt Opholdssted, naar undtages, at han undertiden har havt faae Dages Høstarbeide eller Grøvtegravning, hvorimod han har ført et omflakkende Liv, der dog har indskrænket sig til Ringkjøbing Amt, og har han ernæret sig ved Blikkenslager og Glarmesterarbeâide. Dog har han imidlertid ogsaa været i Viborg Amt. Han paastaar ikke paa noget Sted at have betlet, men erkjender, at dette muligvis kan have været Tilfældet med Fruentimmeret Anne Margrethe Nielsdatter med hvem han i en Tid af 5 Aar har været i Følge og da ved ham uden for ægteskab har et Barn, 4 Aar gammelt, Jens Christophersen kaldet, der saavelsom Moderen tilligemed ham i Ramsing er anholdt. Han paastaaer ingensinde at have været dømt eller straffet, og ikke heller at have været anholdt, naar undtages engang i Hammerum Herred i hans tidligste Ungdom, da han og samtlige derværende Natmandsfolk i Anledning af Gaarden Høiriis Brand bleve anholdt, men strax efter satte paa fri Fod igjen. Han staaer i Ringkjøbing Amts 22de Lægd efter foreviist Pas fra Landmilice Sessionen for 2det Jydske District for 1832 og henhører nu som udtjent Dragon til Forstærkningsbataillonernes Mandskab. Han vedgaar ikke at have havt nogen fast Tjeneste siden han sidste Gang blev permitteret, men paastaaer forgjæves at have søgt samme, skjønt ei paa den ved Forordningen 25 Marts 1791 foreskrevne Maade, hvorhos han bemærker, at det er forbunden med Vanskelighed for de saakaldte Natmandsfolk at erholde Tjeneste. Han ratihaberede sin Forklaring, og blev hans Signalement saaledes optaget: 64 Tom. høi, lyst kruset Haar, blaae øine, har, et Ar paa venstre Kind, iført graae Trøie og Buxer, grønstribet Vest, et rød Halstørklæde, en gammel Skjorte, hvide uldne Strømper, Hat paa Hovedet og Træskoe paa Fødderne.Han blev derefter til sin Bevogtning overgivet.
6. Dernæst fremstod Anne Margrethe Nielsdatter, der i Følge med forrige Comparent Christopher Jensen Bitzou var anholdt i Ramsing den 11te dennes. Hun forklarede paa given Anledning, at hun 2de Gange forhen har været tiltalt, dømt og straffet, nemlig for henved en Snes Aar siden i Nykjøbing paa Morsøe for Løsgjængerie og Betlerie med nogen Tids Fængsel og for 6 a 7 Aar siden med et Aars Tugthuusarbeide efter Dom afsagt af Herredsfogeden for Fiends og Nørlyng Herreder for som uconfirmeret at have giort sig skyldig i Leiermaal, hvorhos det er muligt, at hun ved samme Dom blev straffet for Betlerie og Løsgjængerie, hvilket hun dog ikke med Vished veed. Efter at have udstaaet bemeldte Straf i Tugthuset, hvor hun blev confirmeret og tillige gik til Alters, blev hun transporteret til sit Hjemsted Hillerslev Sogn i Thisted Amt, hvor 2de Børn som hun har avlet uden for ægteshab med en Omløber ved Navn Johannes Nielsen i Forveien var under Forsørgelse. I dette sit Fødesogn blev hun nu ogsaa antaget til Forsørgelse og blev der i Rolighed omtrent 3/4 Aar, da hun uden Sognepræstens eller Fattigkommissionens Forvidende forlod Hillerslev Sogn og begav sig til Salling, hvor hun antraf sin Broder Simon Nielsen, der også er arresteret, og Christopher Jensen Bitzou, der nu er i samme Tilfælde. Med Sidstnævnte har hun siden den Tid uafbrudt ført et omstreifende Levnet, deels i Ringkjøbing Amt og deels i Viborg Amt, og naar han har sysselsat sig med Blikkenslager og Glarmester Arbeide, har hun overalt, hvor de har været, betlet, dog forsikrer hun ikke at have viist nogen uforskammet eller paatrængende Adfærd, og er Antallet af de Steder, hvor hun saaledes har betlet saa betydeligt, at hun ikke veed navnligen at opgive dem alle. Under dette Følgeskab med Christopher Jensen Bitzou har hun uden for ægteskab avlet et Barn med ham, der er født i Sahl Sogn, Ringkjøbing Amt, og i April Maaned førstkommende bliver 4 Aar gammelt. Dette, kaldet Jens Christophersen, befinder sig nu hos hende i Fængselet. Hun paastaaer, at hun ikke kan erindre paa noget Sted, saaledes som Dommeren efter hvad han hende først nu foreholdt hende, har viist sig paatrængende eller uforskammet, men tør dog ikke bestemt nægte dette at have været Tilfældet. At hun, der er 41 Aar gammel og følgelig arbeidsfør kunde have undgaaet nu igjen at føre et omflakkende Betlerliv, da hun i Rolighed kunde have forblevet i Hillerslev Sogn, erkjender hun fuldkommen. Hun ratihaberede sin Forklaring og blev til sin Bevogtning overgivet efter at hendes Signalement var optaget saaledes: 41 Aar, middel af Vext, bruunt Haar, blaae øine,klein af Ansigt og Lemmer, er iført en Sort og rødstribet Kjole, et gl. sort Tørklæde, 1 gl. stribet Forklæde, Hovedtøi, nemlig en rødternet Kappe og et bruunt Tørklæde om Hovedet, 1 Par uldne Strømper, en Særk og Træskoe paa Fødderne. - Denne Arrestantinde tilføiede forinden hun blev dimitteret, at hun og Christopher J. Bitzou sidstafvigte Søndag i Haderup Sogn, Ringkjøbing Amt havde hørt som vist sige, at der saavel i dette Amt som i Viborg Amt den 11te dennes skulde anstilles Eftersøgning efter omstreifende Personer, og dette havde bevæget dem til at forlade Hadderup Sogn, da de ligesaavel kunde paagribes det eene som det andet Sted.
7. blev fremstillet Nissen Petersen, se deer.
8. fremstod Kirsten Jørgensdatter, se deer.
Forhøret sluttedes for i Aften og Politieretten blev hævet.
Rosenstand.
Vidner: N. Pedersen C. Fix.
Sallingland herreders politiret 13. feb. 1835


 		Jensen, Christoffer Bitzou (I1806)
 
12749

Retsmøde: 1835.02.13
Sallingland herreders politiprotokol 1832-1837
Sag nr. 5/1835.

1835 den 13. Februari blev Salling Herreders Politieret sat og administreret af Herredsfogeden Cancelliieraad Rosenstand i Overværelse af undertegnede Tingmænd til Optagelse af Forhør om adskillige i Jurisdictionen den 11te dennes anholdte pasløse Personer og Omstreifere. Det anmærkedes, at en forud berammet Auctiun i Gaar havde hindret Dommeren i at paabegynde Forhør.
Og fremsted da
1. Simon Nielsen, der er anholdt i Ramsing sogn i følge med et aldrende Fruentimmer og 2de unge Personer, hvilke han har angivet at være sine med bemeldte Fruentimmer uden for ægteskab avlede Børn. Han forklarede sig st være 46 Aar gammel, født i Douer Sogn i Egnen af Skanderborg, hvor han dog ikke siden han var spædt Barn har været, da han blev født i dette Sogn paa Reisen af hans Moder, der med hans Fader førte et omvandrende Liv, hvilket han også altid har ført. Af sin Fader, der for et halv Snees Aar siden ligeledes paa Omvandring er død saavelsom Moderen, denne nogle Aar i Forveien, har han lært at forfærdige Blikkenslager og Glarmester Arbeide, og herved har han hele sit Liv søgt at ernære sig uden at have noget fast Opholdssted. Han er uconfirmeret, hvilket er en Følge af, at han bestandigen har ført et omflakkende Levnet og er forhen straffet for Løsgiængerie og Betlerie med 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød, ved hvilken Straf han paastaar , at et af ham som Barn begaaet under samme Sag opdaget Tyverie skal være afsonet. Det er 16 til 17 Aar siden, han saaledes er straffet, nemlig i Ringkøbing, og han forsikrede hverken før eller siden at have været anholdt, tiltalt eller straffet. Siden han efter udstaaet Straf blev løsladt af Arresten i Ringkøbing, har han uafbrudt ligesom før den Tid ført et omstrejfende Levned, deels i Viborg Amt og deels i Ringkjøbing Amt, dog meest i førstnævnte Amt. Han kan ikke nægte, naar Fortjenesten ved hans Arbeide ikke har været tilstrækkelig til at ernære sig og Familien, at have betlet som og tilholdt Familien at gjøre det, men ligesom han forsikrer ingensinde herved at have vist uforskammet eller paatrængende Adfærd, saaledes kan han ikke opgive de mange forskjellige Steder han har betlet. Det Fruentimmer, der tilligemed ham blev anholdt har han været i Følge med i en Række af omtrent 23 Aar, og han har gjort hendes Bekjendtskab i Hammerum Herred, hvor hun da tilligemed sine senere afdøde Forældre førte et omvandrende Liv. I dette Tidsrum har hun stedse fulgt ham, netop undtagen den Tid han var arresteret i Ringkjøbing, og har han med hende avlet 8 Børn, af hvilke de 5 ere døde, og de 3 i Live. Af disse 3de ere de to yngste anholdte tillige med ham og Moderen, og den ældste af alle Børnene, navnlig Niels Simonsen er som ham bekjendt i Mandags løsladt af Arresten her i Skive efter udstaaet Straf for Betlerie og Løsgjængerie og hjemsendt til sit Fødested Vroue i Fiends Herred. Dette at være rigtigt attesteres af Dommeren. Arrestanten gjentager fremdeles ikke at være confirmeret, lige- som eiheller Fruentimmeret Anne Jensdatter, med hvem han har avlet alle Børnene, er confirmeret. Han kan ikke opgive anden Aarsag til det omstreifende Levnet, han har ført, end at han fra Barnsbeen dertil var bleven vant, og Grunden til, at han ikke har søgt at bringe sine Børn i en anden lovlig Levevis ved at skaffe dem Tjeneste, angiver han at være den, at, da han henhøre til de saakaldte Natmandsfolk, er det ikke muligt for dem at faae Tjeneste formedelst den Foragt, han siger, at Almuen nærede imod dem, dog tilstaaer han, at han aldrig har giort sig Umage for at skaffe sine Børn Tjeneste eller Adgang til andet lovligt Erhverv. Han ratihaberede sin Forklaring og han Signalement optoges saaledes: 46 Aar gammel, middel af Vext, klein af Lemmer, blondt Haar, blaae øjne, et Ar om Næsen, er iført en blaae Trøie med blanke Knapper, et par sorte Buxer, en grønstribet Vest med blanke Knapper, en rød Silke Tørklæde med hvide Prikker, en gammel Skjorte, et Par hvide uldne Strømper, Hat paa Hovedet og Træskoe paa Fødderne.
Derefter fremstod Fruentimmeret
2. Anne Jensdatter, om forklarede sig at være 46 Aar gammel, født i Outrup Sogn i Ribe Amt, men har i et Tidsrum af omtrent 23 Aar vandret om i Følge med forrige Arrestant Simon Nielsen, med hvem hun har avlet uden for ægteskab 8 Børn, af hvilke 5 ere døde, men de 3 endnu i Live, og af disse er tvende her i Arresten anholdte. Fra sin spæde Barndom af har hun ført et omvandrende Liv i Følge med sine Forældre, der førte et lignende Levnet, og dette er hun stedse vedbleven med Undtagelse af 3 Aar, da hun tjente hos Niels Vesgaard i Neder Vraae, Gjellerup Sogn, Hammerum Herred. Det kan vel være nogle og tyve Aar siden, hun havde denne Tjeneste, hvilken hun, dog til rette Skiftetid, forlod efter sine Forældres Tilskyndelse for paa disse Omvandring at hjælpe til at bære sine mange Sødskende. Strax efter var det, at hun kom i Bekjendtskab med Simon Nielsen, med hvem hun saaledes som af ham omforklaret siden har fulgt, hvorhos hun forklarer, at da han var arresteeret i Ringkjøbing, var hun ligeledes der anholdt, men blev siden uden videre at tiltales eller straffes efter kort Tids Anholdelse løsladt og hjemsendt til Fødestedet Outrup, hvor hun var bestemt til at forblive, men begav sig efter 2 Nætters Ophold bort igjen, hvortil hun efter sin Forsikring blev opmuntret af Sognets Beboere. Hun førte nu igjen et omflakkende Liv paa egen Haand, indtil hun atter traf sammen med Simon Nielsen, og de atter fulgtes ad, indtil de i Forgaars i Ramsing bleve anholdte. Oftere end nysforklaret har hun ikke været anholdt og har aldrig været tiltalt, dømt eller straffet, men tilstaaer at hun stedse blot med Undtagelse af den forberørte Tjenestetid har ført et omflakkende med Betlerie forbundet Levnet fornemmelig i Viborg og Ringkøbing Amter. Uforskammethed eller Paatrængenhed paastaaer hun ikke at have vist paa de Steder, hun har betlet, hvilke hun forøvrigt ikke navnlig kan angive formedelst deres store Antal og den lange Række af Aar i hvilke Betleriet er drevet. Dette Fruentimmer, der vedgaar ikke at være confirmeret og angiver samme Aarsag som Simon Nielsen til at de ikke have holdt deres sammen avlede Børn til at søge lovligt Erhverv, nemlig den herskende Foragt for de saakaldte Natmandsfolk, men erkjender ligesom han, at hun ikke har gjort sig Umage for at skaffe dem Tjeneste eller andet Erhverv.
Simon Nielsen blev atter fremkaldt og erkjendte paa given Anledning, at Anne Jensdatters Forklaring om en kort Tid tillige med ham at være anholdt i Ringkjøbing er rigtig.
Anne Jensdatter ratihaberede sin Forkaring og signaliteres saaledes: 46 Aar gammel, temmelig før af Vext, blondt Haar, blaa øjne, Fingrene paa begge Hænder noget krumme, iført en blaae og rødstribet Skjørt, en sort Trøie, taulet Tørklæde om Halsen, en Særk, en rødtaulet Tørklæde og Hovedekke paa Hovedet, sorte Strømper og Træskoe paa Fødderne.
Derefter fremstod
3. Kirsten Simonsdatter, der forklarede sig at være 19 Aar gammel, født i Veibye Sogn i Salling af de her tilstedeværende Forældre Simon Nielsen og Anne Jensdatter, uden for ægteskab, hvilket at være rigtigt disse bekræftede. Hun er ikke confirmeret og har aldrig gaaet i Skole, saa at hun ikke engang kjender Bogstaverne, men har stedse ført et omflakkende Betlerliv i følge med Forældrene, der fra Barnsbeen af ikke have holdt hende til eller anviist hende anden Beskæftigelse. Hun har aldrig søgt Tjeneste, eller bestræbt sig for at erholde noget lovligt Erhverv, ligesom hun ei heller forstaaer noget som helst Arbeide. Forældrene, der paahørte denne Forklaring, fandt intet ved denne at bemærke. Hun ratihaberede samme og signaliseres saaledes: 19 Aar gammel, Klein af Vext, bruunt Haar, dito øine, er iført bruunstribet Kjole, en taulet Forklæde, en bruun ulden Halsklæde, en Særk, et Par uldne Strømper, Hovedtøi og et Par Træskoe paa Fødderne.
Derneæst fremstod
4. Hans Christian Simonsen, som forklarer sig at være 16 Aar gammel, født i Yttrup, Ryberg Sogn i Salling af her tilstedeværende Forældre Simon Nielsen og Anne Jensdatter uden for ægteskab, hvilket disse erkjendte som rigtig. Han forklarer ligesom sin nysafhørte Søster fra Barnsbeen af at have ført et omstreifende Liv med sine Forældre og aldrig at have havt noget fast Opholds- sted eller haft Beskjæftigelse, dog forklarer han at kunne gøre Hægter samt forfærdige noget Blikkenslager og Glarmester Arbeide, hvilket Faderen har lært ham, men Bogstaverne kan han ikke kjende, da han aldrig har gaaet i Skole og ei er confirmeret. Hans Forældre erkjendte Sønnens Forklaring som rigtig og paa Foreholdelse af det uforsvarlige i, at de aldeles ingen Omsorg bar for at deres Børn oplærtes i Christendom og i det mindste lærte at læse, hvortil jo Adgangen ved at søge Skole stod aaben, svarede Faderen, at da han med Familien ikke havde noget fast Opholdssted, kunde han ikke holde sine Børn til Skole, hvorhos han tilføiede, at baade han og Moderen var lige saa uvidende, idet de ikke engang kjendte Bogstaverne. Iøvrigt maa han tilstaae, at han ikke har henvendt sig til nogen Præst om at faa sine Børn antagne til Skoleundervisning, og bemærker ved samme Leilighed, at hans og Anne Jensdatters aldeles forsømte Opdragelse og deraf flydende Mangel paa Konfirmation er Skyld i, at de ikke ere sammenviede i lovligt ægteskab, hvilket de vidste var unyttigt at attraae som uconfirmerede. Hans Christian Simonsen blev signaliseret saaledes: temmelig høi og klein af Lemmer, brunt Haar, blaae øjne, er iført blaae Trøie med blanke Knapper, blaae Buxer, en stribet Sirtses Vest, guul Sirtses Tørklæde, en Skjorte og et Par Strømper, Hat paa Hovedet, og Træskoe paa Fødderne - see fol. 243.
Retsmødet fortsættes med afhøring af andre omstrejfende natmandsfolk

 		Rosenlund, Simon Nielsen (I220)
 
12750

Retsmøde: 1835.03.30.
Domsafsigelse.
Justitien
vs.
Adskillige omstrejfende natmandsfolk m.m.
hvoriblandt Simon Nielsen og Anne Jensdatter Svin med deres børnanholdt under kjæltringejagten 11.-2.-1835 og tiltalt for løsgængeri.

2. retsmøde.
Sallingland herreders politiret
30. matrs 1835
1835, den 30te Martii blev i Salling Herreders Politieret afsagt Domme i Sagerne mod Arrestanterne Simon Nielsen, Anne Kirstine Jensdatter, Kirsten Simonsdatter, Hans Christian Simonsen, Frederik Jørgensen, Anne Elisabeth Jørgensdatter, og Kirsten Marie Madsdatter. De vare alle uden Baand og Tvang fremstillede, og Dommene blev lydeligen oplæste saalydende (Fol. 247-248)
Samtlige Domfældte erklærede sig, hver for sit vedkommende, tilfredse med de afsagte Domme, hvilke de ikke ønskedes appellerede, hvorhos de tilføiede, at de ikke forlange anden eller videre Forkyndelse af Dommene end den nu modtagne.
De blev alle til deres Bevogtning overgivet og Politieretten hævet.

Benådning: Anne Kirstine Jensdatter Svin 7. april 1835.

Sag nr. 5/1835.

1835, den 7de April blev i Salling Herreders Politieret fremlagt en ved Stiftamtets Skrivelse af 2den dennes modtaget Gienpart af en kongelig allernådigst Ordre, dateret 27de f. M. angaaende Eftergivelse af den Straf, hvortil Arrestanterne Simon Nielsen, Anne Jensdatter, Bothilde Cathrine Johannesdatter,Hans Rasmussen, Mette Cathrine Andersdatter, Nissen Petersen, og Kirstine Jørgensdatter ved de af dem som uconfirmerede begaaede Leiermaal har giort sig skyldige.Samtlige disse Arrestanter vare uden Baand og Tvang i Politieretten fremstillede og allerhøistbemeldte Ordre blev for dem oplæst saalydende #Arrestanterne bleve efterat have hørt allerhøistbemeldte Ordre oplæst overgivet til deres Bevogning og Politieretten hævet.

Rosenstand Vidner: N. Pedersen N. Knot


 		Rosenlund, Simon Nielsen (I220)
 

      «Forrige «1 ... 251 252 253 254 255 256 257 258 259 ... 285» Næste»

Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 12.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe 2001-2026.

Opdateres af Ivan Laursen. | EU-persondataforordningen.