| 12680 |
ass="result" style="font-family: verdana, arial, helvetica, sans-serif; font-size: 10pt;">ont-family: verdana, arial, helvetica, sans-serif; font-size: 8pt;" colspan="6">oslash;rre, Skallerup, Thaarup Bye, Et hus, 32, FT-1834;ont-family: verdana, arial, helvetica, sans-serif; font-size: 8pt;">Husmandfamily: verdana, arial, helvetica, sans-serif; font-size: 8pt;">Else Jensdatterdana, arial, helvetica, sans-serif; font-size: 8pt;">Gifttica, sans-serif; font-size: 8pt;">Hans koneca, sans-serif; font-size: 8pt;">Jeppe Josephsenif; font-size: 8pt;">Ugiftt;">Deres børnze: 8pt;">Jens Josephsenftd>sdatter="font-family: verdana, arial, helvetica, sans-serif; font-size: 8pt;"> y: verdana, arial, helvetica, sans-serif; font-size: 8pt;"> mily: verdana, arial, helvetica, sans-serif; font-size: 8pt;">12 helvetica, sans-serif; font-size: 8pt;"> etica, sans-serif; font-size: 8pt;"> Jeppesen, Joseph (I500970)
|
| 12681 |
DET DANSKE TOLDVÆSEN
København Arthur Jensens Forlag 1932
Brokhattingen, Jens Peter, Overassistent, f. 7. Dec. 1887 i Kbhvn. Søn af Sømand J. P. Brokhattingen (død 1911) og Hustru Jensine, f. Groth (død 1913). Gift 4. Febr. 19 med Dorthea B., f. 14. Maj 95 i Bastrup pr. Vamdrup. Datter af Rentier Gerhard Jørgensen og Hustru Claudiane, f. Feifer. Præliminæreksamen. Indtraadt i Etaten 1. Maj 07 som Medhj. i Kbhvn.; Medhj. ved Pak# husforv.; 22. April 14 Ass. i Kbhvn.; 20. Jan. 15 Odense; 22. Juni 16 Silkeborg; 1. Sept. 17 Vamdrup; 1. Febr. 19 Kbhvn.; 29. April 20 Padborg + Faarhus; 1. Juli 20 Haderslev; 19. Dec. 25 Kbhvn.; 23. Juni 31 Overass. smstds. |
| Brokhattingen, Jens Peter (I3105)
|
| 12682 |
1902-03-17 Aarhus Stiftstidende
Vor kære Søn, Anton Steckhahn, er afgaaet ved Døden paa Kommunehospitalet i København den 14. Marts, 21 Aar gl., hvilket Sorgens Budskab bekendtgøres for Slægt og Venner af hans dybtsørgende forældre, Søskende og Forlovede. Aarhus, d. 17. Marts 1902 G. M. Steckhahn A. M. Steckhahn f. Jespersen
|
| Steckhahn, Anton (I500348)
|
| 12683 |
1809 fol 245a KB Beder 1765-1813
gårdmand Jens Nielsen af Fløjstrup - 28 år
Skifte Wilhlemsborg
554 Jens Nielsen i Over Fløjstrup. 13.1.1810, fol.408B.
E: Birthe Christensdatter. LV: bror Jens Christensen sst. B: Maren 16 uger. FM: farbror Søren Nielsen i Langballe.
Fæste Jens Nielsen 1807 overtaget gården efter sin far, Niels Jensen
Over Fløÿstrup Jens Nielsen
Friderich Julius Christian Baron af Guldencrone Friherre til Baroniet Wilhelmsborg, Herre til Baroniet Marselisborg og Moesgaard, Kongelig Majestæts Kammerherre, Stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift, og Amtmand over Aarhuus Amt.
Giør vitterligt: at ieg hermed bortfæster til Jens Nielsen af Over Fløÿstrup, den Gaard ibdm: under Baroniet Wilhelmsborg, som hans Fader Niels Jensen nu har afstaaet og hvis Hartkorn er Jordskyld 6 Tdr, Skpr 3Fkr, ½ Fkr Skov Skoveskyld 1 Skpr 3 Fkr 1 1/10 Alb, Han modtager altsaa bemeldte Gaard, i den stand som nu efter vedfæstede Synsforretning forefindes, og deraf i rette Tid betaler Kongelige Contributioner, erlægger i Landgilde til hvert Aars Mortensdag Penge 3 Rdr, Rug i Tdr, Bÿg 2 Tdr 4 Skpr og Havre 2 Tdr, 4 Skpr 2 Fkr; foretter Hoverie efter Foreningen og vedhæftede Fortegnelse, holder Gaardens Bygninger og Besætning i forsvarlig og god Stand; dyrker dens Jorder paa bedste mulige Maade; viser vedbørlig Lydighed mod mig, min Forvalter, og andre som udretter mine lovlige Befalinger; og i øvrigt holder sig Lovene efterrettelige; Alt under dette fæstes Fortabelse, og anden lovlig Straf. Udi Indfæstning er betalt120 Rdr. Til Bekræftelse under min Haand og Forsegling.
Aarhus den 29. Octbr: 1807 Guldencrone
Ligelydende Original Fæstebrev Modtaget til Vedbørlig efterlevelse Jens Nielsen
Skifteforretning efter afgangne Gaardfæster Jens Nielsen af Over Fløÿstrup
Anno 1810 den 13. Januarii som satte 30. Dag efter Gaardmand Jens Nielsen af Over Fløjstrup hans dødelige afgang, indfandt sig Skifteforvalteren Kammerherre og Stiftsamtmand Baron Güldencrone, Storkors af Dannebroge med undertegnede Birkedommer Biørn af Mariendal udi bemeldte Over Fløjstrup med Vitterlighedsvidner, Søren Rasmussen og Laurs Laursen af Byen hos ovennævnte afdøde Gaardmand Jens Nielsens efterlevende Enke Berte Christensdatter, for at registrere og vurdere det fælles Boe til med ere paafølgende Skifte og Deling imellem Enken bemelte Berte Christensdatter og hendes med afdøde sammenavlede nævnte Barn, nemlig en Datter navnlig Maren Jensdatter 16 uger gammel.- Ved Forretningen var tilstede, Enken Berte Christensdatter med Laugsværge hendes Broder Gaardmand Jens Christensen af Bÿen, og paa Barnets vegne som formÿnder og født Værge efter Loven dets Farbroder Gaardmand Søren Nielsen af Langballe, i hvis overværelse Boet blev registreret og vurderet som følger:-
1. Indboeaf Meubler, Gangklæder, Kaaber, Messing, Jern og træefang samt Leer Kar, som af Enken ved brug ... blev paavist og af Vitterligheds og Vurderings Vidnerne vurderet for den summa 295 Rdr
2. 9 stk Fæehøveder, overhoved a 15 Rdr 135 Rdr
3.13 stk Faar og Lam, overhoved a 3 Rdr 39 Rdr
4. en orneførd Soe 8 Rdr
Gaardens Besætning og inventarium af Bæster og avlingdredskaber blev paaskønnet ikke at være anderledes eller bedre end samme anordning stadig bør være, hvorfor Boet i den henseende intet kan blive til Indtægt at bruges.- I henseende til Gaardens Bÿgningers Tilstand befandtes alle skønnende ei heller at boet kan blive noget enten til Indtægt eller Udgift at bruges, da den afdøde kun har havt samme i besiddelse i en saae kort Tid, i hvilken ingen forbedringer paa Bygningerne er sket eller nogen forsømmelser i Henseende til vedligeholdelsen af Bÿgningernes funden sted.- Paa Skifterettens Tilspørgende erklærede Enken at intet videre end det anførte kunde komme til Indtægt, og da hun derfor erkiendte at heller ingen Gield hæfter paa Boet og hun tillige med Laugværge og Formÿnderen intet havde med den skete Vurdering at erindre eller indvende, saa bliver Boets gandske Indtægt den Summa 477 Rdr.
Forinden videre paahandle fremstod Enken Berte Christensdatter og erklærede, at hun i steden for at Skifte med sit Boen i Overensstemmelse med den indkomne Indtægts - Summa, ønskede det tillagt i Faderen Arv Penge 200 Rdr, en eege Dragkiste med beslag, en anden eege Kiste, en Seng med Kartuns Omhæng, 4 Dÿner, 4 Puder, 4 Pudevaar og 4 par Lagner, nemlig 2 par Hørlærreds og 2 par Blaarlærreds samt 2. træe Stole og i sin Tid, om Barnet maatte opleve at komme i Ægteskab, en Hæst og en Koe samt sit Brøllups Omkostning.- Hun nemlig ... med Laugsværge indstillede denne hendes Proposition til Skifte Rettens Aprobation.- Efter at Formÿnderen havde erklæret sig vel fornøÿet med Enkens Proposition, som fordelagtig for Barnet, fandt Skifteretten, som ligeledes efter det Paahandlede indsaae at Barnet med Opfÿldelsen af Enkens erklærede Ønske rigelig fÿldestgøres, sig ikke beføjet til at indvende noget derimod, men bifaldt og approperede samme aldeles som Regel for Barnets tilkommende Fædrens Arv.- I følge det saaledes paakiendte blev Barnet Maren Jensdatter efter enhvers Vedkommendes Ønske og Begiering tillagt i Arv efter Faderen saaledes:- Reedepenge 200 Rdr - skriver toe hundrede Rigsdaler samt de ovenfor Specificerede Løsøre, som atter Stÿkkevis blev optaget og vurderet saaledes: en eegeTræskiste med metal Beslag 15 Rdr, en anden eege Kiste 6 Rdr, et Sengested med Kartuns Omhæng 12 Rdr, 4 dÿner a 12 Rdr er 48 Rdr, 4 Puder med Vaar a 15 mark er 10 Rdr, 2 par Hørlærreds Lagner 8 Rdr, 2 par blaarlærreds Dito 5 Rdr, 2 træ Stole 1 Rdr, hvilket alt fandtes paa Stedet, saa og i sin Tid er Hæst til i det mindste 50 Rdr og en Koe til 15 Rdr, hvilke levende Kreaturer alle foretagne paasatte Værdi dog kun udredes til Barnet i det Tilfælde at hun oplever at komme i Ægteskab, men bortfalder om hun ved Døden skulle afgaae uden at komme i Ægteskab, tilsammen Løsørens Værdie = 170 Rdr og endelig tillægges Barnet hendes Brÿllups Bekostning for paa Stedet uden nogen Omkostning for hende eller den Mand som ægter hende.- I henseende til Renten af de Reedepenge blev vedtaget, at Barnet først tilkommer samme fra hendes Confirmations Dag at regne og Imidlertid nÿder af Enken til Barnets opdragelse.- De Reedepenge lovede Enken at indlevere i Overformÿnderite udi Wiborg Omslags Termin 1810 og Imidlertid har Barnet Udlægs Ret og Sikkerhed samme i Boet.-
Skiftets Bekostning udreder Enken uden Afdrag i Barnets Arv.- Saaledes blev dette skifte sluttet og med Hænders Underskrift Bekræftet. Datum ut Supra
N:Biørn Berte, Christensdatter med paaholdt Pen, Som Laugværge Jens Christensen, som Formÿnder Sørren Nielsen,
Som overværende Vitterlighedsvidner Søren Rasmussen - Laurs Laursen
|
| Nielsen, Jens (I502162)
|
| 12684 |
701 Jacob Øvlesen i Over Fløjstrup. 11.2.1825, fol.241, 242B, 248.
Enkemand efter Birthe Christensdatter, skifte 28.8.1823 lbnr.680. B: Jens 13, Kirsten 10. FM: farbror Eskild Øvlesen i Malling. Birthe Christensdatters første ægteskab med Jens Nielsen, [skifte 13.1.1810 lbnr.554]. B: Maren. FM: morbror Peder Christensen i Neder Fløjstrup. Fæstet overtages af Jacob Nielsen i Over Fløjstrup.
Fæste Jacob Øvlesen 1810
Friderich Julius Christian Baron af Guldencrone Friherre til Baroniet Wilhelmsborg, Herre til Baroniet Marselisborg og Moesgaard, Kongelig Majestæts Kammerherre, Stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift, og Amtmand over Aarhuus Amt. Storkors af Dannebroge.
Giør vitterligt: at ieg hermed bortfæster til Jacob Øvlesen af Malling, den Gaard i Over Fløÿstrup, som Jens Nielsen nu er fra død, hvis Hartkorn Jordskyld er 6 Tdr, 3 Skpr ½ Albm. - Skoveskyld 1 Skpr 3 Fkr 1 1/10 Alb. Han modtager altsaa bemeldte Gaard, i den stand som efter vedfæstede Synsforretning forefindes, og deraf i rette Tid betaler Kongelige Contributioner, erlægger i Landgilde til hvert Aars Mortensdag Penge 3 Rdr, Rug i Tdr, Bÿg 2 Tdr 4 Skpr og Havre 2 Tdr, 4 Skpr 2 Fkr. Dog er det akkorderet at Fæsteren,- i mod at han gandske renoncere paa Skovgræsningsretten i Fløystrup Skov,- i de første 9 Aar, nemlig til 25 April 1819, aarlig i Landgilde nÿder 10 Rdr eller 8 Rdr og 2 læs Gavntræ,- godtgiordt efter efter den Tids forløb bliver den aarlige Godtgiørelse ikkun 6 Rdr eller 2 Rdr og 2 læs Gavningstræ. Foretter Hoverie efter vedhæftede hoverifortegnelse, holder Gaardens Bygninger og Besætning i forsvarlig og god Stand, dyrker dens Jorder paa bedste mulige Maade, viser vedbørlig Lydighed mod mig, min Forvalter, og andre som udretter mine lovlige Befalinger og i Øvrigt holder sig Lovene aldeles efterrettelige. Alt under dette fæstes Fortabelse, og anden lovlig Straf. Udi Indfæstning er betalt180 Rdr. Til Bekræftelse under min Haand og Forsegling.
Moesgaard den 15. Martii 1810 Guldencrone
Ligelydende Original Fæstebrev Modtaget til Vedbørlig efterlevelse Jacob Øvlesen
|
| Øvlesen, Jacob (I502163)
|
| 12685 |
Aarhus, Ning, Beder, Fløjstrup By, gård, 31, 1, FT-1845
Jacob Nielsen 44 Gift gårdmand Malling, Aarhuus
Maren Jensdatter 37 Gift hans kone heri Sognet
Birthe Jacobsdatter 19 Ugift deres datter heri Sognet
Ane Jacobsdatter 17 Ugift deres datter heri Sognet
Jacob Jacobsen 15 Ugift deres søn heri Sognet
Niels Jacobsen 9 Ugift deres søn heri Sognet
Jens Jacobsen 6 Ugift deres søn heri Sognet
Jens Peter Jacobsen 2 Ugift deres søn heri Sognet
Rasmus Pedersen 22 Ugift tjenestekarl Thiset, Aarhuus
Rasmus Jørgensen 29 Ugift tjenestekarl Nødager, Randers
Aarhus, Ning, Beder, Fløjstrup, Gård, 13, , FT-1850
Jacob Nielsen 49 Gift Husfader Malling sogn, Aarhus amt
Maren Jensdatter 41 Gift Hans kone Her i sognet
Birte Jacobsdatter 24 Ugift Deres barn Her i sognet
Ane Jacobsdatter 22 Ugift Deres barn Her i sognet
Niels Jacobsen 14 Ugift Deres barn Her i sognet
Jens Jacobsen 11 Ugift Deres barn Her i sognet
Peter Jacobsen 7 Ugift Deres barn Her i sognet
Søren Jacobsen 3 Ugift Deres barn Her i sognet
Rasmus Pedersen 27 Ugift Tjenestekarl Thiset sogn, Aarhus amt
Anders Laursen 23 Ugift Tjenestekarl Maarslet sogn, Aarhus amt
Aarhus, Ning, Beder, Fløistrup, En Gaard, 53, FT-1860
Maren Jensdatter 51 Enke Gaardmandsenke, Huusmoder Her i Sognet
Niels Jacobsen 23 Ugift Her i Sognet
Jens Jacobsen 21 Ugift Her i Sognet
Jens Peter Jacobsen 17 Ugift Her i Sognet
Søren Jacobsen 12 Ugift Her i Sognet
Jacob Jacobsen 9 Ugift Her i Sognet
Ane Mikkelsdatter 23 Ugift Tjenestepige Malling Sogn
Jacob Nielsen gift med Maren Jensdatter datter af Birthe Christensdatter. overtager fæstet i 1826
Fæstebrev for Gaardmand Jacob Nielsen i Over Fløÿstrup
Owe Christian Ludvig Emerentz Baron af Guldencrone.- Kongelig Majestæts Hofjægermester Friherre til Baroniet Wilhelmsborg.-
Giør vitterligt: at ieg hermed bortfæster til Bondekarl Jens Jacobsen af Starup, den Gaard i Over Fløÿstrup, der ved forrige Fæster Jacob Øvlesens og Hustrues dødelige Afgang er bleven at deres fæste ledig; dens Hartkorn Jordskyld er: 6 Tdr, 3 Skpr ½ Albm. - Skovskyld 1 Skpr 3 Fkr 1 1/10 Alb. Han modtager altsaa bemeldte Gaard Annc i den stand samme efter vedfæstede Synsforretning forefandtes, og deraf i rette Tid betaler alle skatter, - Kongelige Contributioner, erlægger i Landgilde til hvert Aars Mortensdag Penge 3 Rdr Sølv, Rug i Tdr, Bÿg 2 Tdr 4 Skpr og Havre 2 Tdr, 5 Skpr samt 2 Høns og 2 Snese Æg som leveres i April Maaned.- Foretter ½ Gaards Hoverie til Wilhelmsborg naar forlanges.- Fæsteren renoncerer. a, paa den Gaarden forhen tillagte Græsningsret i Fløjstrup Skov- dog er han derfor tilkendt 2 læs Gavnings Træ aarlig.- b, Paa den i forordningen af 15. April 1818 5 §'s ommeldte aarlige Godtgjørelse i Landskatter.- Den af Gaardens assurance Sum aarlig gaaende Brandcontingent betales af Fæsteren. Ligesom han og efter Ejerens nærmere Bestemmelse er pligtig for Hovfrihed vanligst erlægge 16 Rdr Sølv. I Øvrigt holder FæsterenGaardens Bÿgninger og Besætning i forsvarlig og god stand, dÿrker dens Jorder paa bedste mulige maade, viser vedbørlig Lydighed mod mig, min Forvalter og andre som udretter mine lovlige Befalinger, Alt under dette fæstes Fortabelse, og anden lovlig Straf. Udi Indfæstning er betalt 250 Rdr. Sedler.
Til Bekræftelse under min Haand og Forsegling.
Wilhelmsborg den 17. Octbr: 1826 O. Guldencrone
|
| Nielsen, Jacob (I506546)
|
| 12686 |
Aarhus, Ning, Beder, Fløjstrup, , 3, FT-1787
Niels Jensen 41 gift Husbonde
Maren Sørensdatter 30 gift Madmoder
Jens Nielsen 6 - Barn
Søren Nielsen 3 - Barn
Christen Jensen 33 ugift Tjenestefolk
Birthe Jensdatter 32 ugift Tjenestefolk
Ane Johansdatter 13 - Tjenestefolk
Aarhus, Ning, Beder, Fløystrup Bye, , 54, FT-1801
Niels Jensen 58 Gift Hosbonde Bonde og Gaard Beboer
Maren Sørensdatter 43 Gift hans Kone
Jens Nielsen 19 Ugift deres Børn
Søren Nielsen 15 Ugift deres Børn
Karen Mortensdatter 19 Ugift Tieneste Folk
Fæste Niels Jensen efter faderen Jens Hansen 2. aug 1775
Jeg Christian Friderich Guldencrone Friherre til Wilhelmsborg og Herre til Rethwisch, Moesgaard og Østergaard Ridder, Hands Kongelige Majests: Kammerherre saa og Envoyé Extraordinaire ved det Kongelige Svenske Hoff. Giør vitterligt at ieg have sted og fæst ligesom ieg og hermed Steder og Fæster Niels Jensen af OverFløÿstrup den Gaard i bemelte OverFløystrup som hands Fader Jens Hansen sidst beboede og nu til hannem formedelst Alderdom og Svaghed, imod een Skiellig aftægt nemlig at nÿde, til hannem overladt og afstanden herved, førnævnte Gaard er bestaaende efter den nÿe Landmaalings Matricul af Hartkorn Agger og Eng - 7 tdr 4 Skpr 1 Fjkr 3/4 Alb Skov 3 Fjkr 2 Skpr ½ Alb hvoraf foranførte Niels Jensen svarer alle Kongelige Skatter og Contributioner som nu ere paabudden eller herefter paabudden vorder, samt ÿder og Clarerer den derved værende aarlige Landgielde efter Jordebogen tillige Ægt og arbeÿde 3/4 Gaards Hoverie alt til sine rette tiide, Gaardens Bygninger haver hand at forbedre og siden alletiiden udi goed og forsvarlig stand at holde, Jorden rettelig at Dÿrke giøde og handle intet derfrae at bortlÿe eller lade frakommen, være mig og min Fuldmægtig hørig og Lÿdig, og ellers i at rette og forholde sig efter Hands Kongelige Majts: allernaadigste Love og Forordninger alt under dette sit Fæstes forbrÿdelse.
Til indfæstning betalt 30 Rdr. Naar ovenmelte Niels Jensen alt foreskreven efterkommer maae hand bemelte Gaard med sine tilliggende Jorder sin Lifstiid nÿde bruge beholde og besidde. Til bekræftigelse under min haand og Friherlig Signette. Moesgaard den 2. Aug: 1775 C.F.B. Guldencrone
|
| Jensen, Niels (I507101)
|
| 12687 |
Danske Gaarde II samling første bind ingen årstal
Enkefru Bertha Jacobsen’s Gaard. Beder Sogn. Postforb. og St.: Beder,
hvortil c. 2 Km. Gaarden ligger c. 13 Km. fra nærmeste Købstad, Aarhus. Nuværende
Ejer: Enkefru Bertha Jacobsen, født Rasmussen, som overtog Gaarden i
April 1907 efter sin Mands Død, er født i Malling 1. Febr. 1857.
Matr.-Nr. 3 m. fl. af Overfløjstrup. Hartkorn 5 Tdr. 7 Skpr. 21/4 Alb. Ejendomsskyld
42,000 Kr. Brandassurance for Hovedb. 7,000 Kr., for Avlsb. 16,500 Kr.
Gaardens samlede Areal 60 Tdr. Ld., deraf Ager 50, Mose 6, Skov 3, Have og
Gaardsplads 1. Gaarden drives af Ejerinden ved hendes Søn, Martin Jacobsen,
som er født paa Ejendommen 8. April 1886. Af Agermarken drives 18 Tdr. Ld.
i en 8 Marksdrift, 17 % Td. Ld. i en 7 Marksdrift og 14 Tdr. Ld. i en 8 Marksdrift.
Jordens Bonitet er god, lermuldet Jord paa Lerunderlag. Besætningen bestaar
af 20 Malkekøer foruden 13 Stkr. Ungkvæg og Kalve, 1 Tyr, 4 Heste, 1 Plag
samt 4 Faar. Sidste Aar solgtes c. 60 Fedesvin. Kvægbesætningen, der er af sortbroget
Race, vedligeholdes hovedsagelig ved eget Tillæg.
Gaarden var tidligere Fæstegaard under Baroniet Wilhelmsborg. Dens ældst kendte
Fæster var Jacob Nielsen fra Starup, som 1826 overtog Fæstet efter at være bleven
gift med den tidligere Fæsters Datter, Maren Jensdatter. Han døde 1857, hvorefter
hans Enke drev Gaarden til sin Død i 1870. Efter hende overtoges den af en af hendes
Sønner, den nuværende Ejerindes afdøde Mand, Jens Peter Jacobsen, som 1885 købte
Gaarden til fri Ejendom. Gaardens nuværende Bygninger er alle opførte i Aarene
1885/86 i Grundmur, Hovedb. tækket med Skifer, Avlsb. med Straa. Uden for den
egentlige Gaardplan ligger en Svinestald af Kampestensmure med Paptag, og inde paa
Gaardspladsen findes et mindre, grundmuret, paptækket Hus til Petroleumsmotoren, ved
hvilken Gaardens faste Maskiner drives. Gaarden ligger i den n. Side af Overfløjstrup
By og gør med sine smukke, velholdte Bygninger et stateligt og tiltalende Indtryk. Skoven
er fraliggende mod N. og støder op til Baroniet Wilhelmsborgs Skove; dens Bestand er
væsentligst Ask og El med Underskov af Hassel.
Aarhus, Ning, Beder, Fløistrup, En Gaard, 53, FT-1860
Maren Jensdatter 51 Enke Gaardmandsenke, Huusmoder Her i Sognet
Niels Jacobsen 23 Ugift Her i Sognet
Jens Jacobsen 21 Ugift Her i Sognet
Jens Peter Jacobsen 17 Ugift Her i Sognet
Søren Jacobsen 12 Ugift Her i Sognet
Jacob Jacobsen 9 Ugift Her i Sognet
Ane Mikkelsdatter 23 Ugift Tjenestepige Malling Sogn
|
| Jensdatter, Maren (I506545)
|
| 12688 |
I bogen Brabrand og Aarslev Sognes Historie bind III (med 28 illustrationer) af August F. Schmidt, eget forlag, Brabrand 1939, kan der om Aarslev Mølle læses nedenstående:
Aarslev Vandmølle ligger godt en km Syd for True Vandmølle. Volbæk flyder her under Aarhus-Silkeborg Landevejen, der blev anlagt i 1854. Stenene til Viadukten har tilhørt et Oldtids Dyssekammer! Her i den dybe Eng nær op ad en stor Færdselsaare kunde den dygtige Rasmus Andersen (c: Ras Kræmer) se, at en Vandmølle kunde faa en ideel Plads. Den Grund, han udvalgte til Anlæg af en Mølle, ejedes af Gaardejer Rasmus Jensen, Aarslev Skovgaard (Mtr. Nr. 14a). Han havde en datter, Ane Dorthea Rasmusdatter, som han godt vilde have afsat til den energiske Ungkarl. Ras Kræmer var imidlertid forlovet med Stænderdebuteret Jesper Sørensens Datter Ane Jespersen fra True. Overleveringen fortæller nu, at Ras kunde faa et Stykke Jord og Sumpen langs Volbæk samt 52 Rigsdaler af Rasmus Jensen paa Aarslev Skovgaard, hvis han vilde gifte sig med Datteren Ane Dorthea. Dette fordelagtige Tilbud tog Ras Kræmer imod. Han blev saa den 30. Maj 1854 viet til Ane Dorthea Rasmusdatter. Han var født 1822, hun i 1829. Ane Jespersen i True forblev derimod ugift alle sine Dage. Ved sit Giftermaal blev Rasmus Kræmer Svigersøn til den Mand, hvis anden Datter Bodil Kirstine i 1862 blev gift med Hans Pedersen Kjeldsen, der i 1876 begyndte Aarslev Sav- og Hammerværk. Rasmus Andersen fik Skøde paa Aarslev Mølle 30. Januar 1856. Muligvis er Møllen blevet bygget allerede i 1854, da dens første Ejer blev gift med Datteren fra Aarslev Skovgaard. Afgøres kan denne Sag næppe, saa vi maa i Fremtiden holde os til 1856 som Aaret for Oprettelsen af Aarslev Mølle og Bageri. Møllebygningerne blev opført bag Dæmningen, der gaar tværs over Dalen og ved sin Opstemning danner den smukke c. 1 Tdr. Land store, rørkransede Mølledam. Faldhøjden for Vandet er her 9 Alen. Foran Møllebygningerne, langs med Vejen Nord paa til Fiskeparken og Stenlejet, blev bygget et Beboelseshus beregnet til en gift Møller – eller Bagersvend. Hovedbygningen blev opført parallelt med Hovedlandevejen paa et jævnt Areal, der var fremkommet ved Bortkørsel af Fyld fra den høje Skrænt til den mægtige Vejdæmning over Volbækdalen. Stuehuset her var oprindelig en Bindingsværksbygning, men i Begyndelsen af 1870’erne blev den ombygget og forsynet med Grundmur. Hovedbygningen ligger paa Mtr. Nr. 14c af Aarslev. Nord herfor findes et Areal, som har Mtr. Nr. 14e (tilskødet 1861). Længere i Nord er en Parcel, som Ras Kræmer købte fra Mtr. Nr. 13 (nu det ene af Aarslev Skovgaards Mtr. Nr.). Aarslev Mølles Lod har Mtr. Nr. 13i. – Paa den anden Side Volbæk hører Arealer til Aarslev Mølle, der har Mtr. Nr. 5y, 5i, 5ae og 5ar af Brabrand. Disse Parceller er alle købt fra den gamle Brabrand Degnelod, der havde Mtr. Nr. 5a. I 1909 blev Mtr. Nr. 5o solgt fra Møllen, og Bygningen Volbækhus opførtes her. En Engparcel, Mtr. Nr. 1k af Brabrand, blev i 1874 købt fra Brabrand Præstegaard. Parcellen findes tæt Øst for Constantinsborgvejen og ud mod Søen. Ialt hører der i 1939 c. 11 Tdr. Land (Agerjord, Eng, Vand, Have, Byggeplads etc.) til Aarslev Mølle og Brødfabrik. -Møllebygningerne er jævnlig blevet udvidede og moderniserede. Der er i Møllen installeret en 24 HK Mias Motor. Et Bageri (det tredje, der i Tidens Løb er blevet bygget ved Aarslev Mølle) blev i 1908 opført Nordøst for Mølledammen. Hovedbygningen fik i 1914 en Tværfløj bygget til, samtidig med at den gamle Fløj langs Hovedvejen blev moderniseret.
Rasmus Andersen ejede Aarslev Mølle og Bageri fra 1856 til 1882. I 1864 tjente han sine første store Penge, da han solgte Brød til Tyskerne. Det næste store Beløb kom han i Besiddelse af, da han i 1875 solgte sin Part af Aarslev Teglværk til Hans Broge for 20,000 Kr. Rasmus Andersen var musikalsk, han lavede selv ”Fioliner”. Han var en af de gammeldags Fritænkere; efter en Disput nægtede Pastor P. Nordentoft Thomsen at tage ham til Alters. Hans Yndlingsband var ”Fanden Klinkmæ”. Efter at have afstaaet Møllen slog han sig ned i en Villa paa Skovvangsvej tæt Øst for Hans Broges Bopæl. Herfra flyttede den gamle velhavende Møller til Aarhus (Guldsmedgade), hvor han døde over 80 Aar gammel i Begyndelsen af dette Aarhundrede.
Søren Frederik Hansen, der i Efteraaret 1882 købte Aarslev Mølle af Ras Kræmer, blev født i Hørret 1842. Han var frivillig med i Krigen 1864. Han var senere Elev på Testrup Højskole, blev Ejer af Beder Mølle og flyttede saa til Aarslev Mølle i 1882. Hans Hustru, Ane Kristensen (1848-1888), var en Gaardmandsdatter fra Fløjstrup. Hun var i sin Ungdom Elev paa Vallekilde Højskole. Søren Hansen blev tidlig stærkt paavirket af Otto Møller i Gylling. Det grundtvigske Præg var fremherskende – og er det stadigt – i Hjemmet i Aarslev Mølle. Tidligt meldte Søren Hansen sig ind i Bering Valgmenighed, en Forbindelse der stedse er levende. – Søren Frederik Hansen døde 13. December 1920. Han havde dog allerede 1. Juni 1909 solgt Aarslev Mølle til sin Søn Hagbart Christian Hansen, født 12. Februar 1877 i Beder Mølle. Hagbart Hansen gik i Brabrand Privatskole (II, 130-31), og var efter sin Konfirmation Elev paa Kolt Fortsættelsesskole. Senere var han paa Ry og Askov Højskoler. For sin praktiske Uddannelses Skyld var han en tid paa et Bageri i Aalborg og paa Sønder-Stenderup Mølle. Derefter var han Bestyrer på Ormslev Mølle. Siden 1899 har han uafbrudt været hjemme paa Aarslev Mølle. I 1901 blev han gift med Line Søgaard fra Strands. Hun døde i 1906. 1909 blev han gift 2. Gang med Ingeborg Søndergaard fra Faartofte ved Thisted. Hagbart Hansen har i høj Grad været fremme i det kommunale Liv og i Aarenes Løb besiddet en Mængde Tillidshverv. Han stiftede i 1907 Jydsk Landbagerforening og var dens Formand i en længere Aarrække fra 1907. 1921-24 var han Sogneraadsformand for Brabrand-Aarslev Kommune. I denne Periode fik han Lejlighed til at være med til at faa afviklet ”Lyngby-Enklaven” oppe ved Tovsgaard. Han havde ogsaa den Glæde som Sogneraadsformand at holde Afsløringstalen ved Festen i 1923, da der i Brabrand Bakker blev rejst Hans Broge en Mindesten (I, 69). 1922-35 var han Medlem af Aarhus Amtsraad (jfr. Aarhus Amtstidende 28. Februar 1935). For Bering Valgmenighed var han Formand 1925-27. Bestyrelsesmedlem i 17 Aar for Brabrand Elektricitetsværk (Formand i tre Perioder), Medlem af Brabrand Haandværker- og Borgerforenings Bestyrelse i en Aarrække(Formand i to Perioder), Formand for Brabrand sønderjydske Forening i en Aarrække, i Bestyrelsen for Brabrand Foredragsforening, saa længe den eksisterede o.s. fr. Hagbart Hansen er en meget veltalende Mand, en dreven Debattør og har altid med Rette nydt Befolkningens Tillid. I Forbindelse med Aarslev Mølle og Bageri driver han en Foderstofforretning samt en Fabrik for Æglægningsfoder. Det højeste Antal Beskæftigede paa Aarslev Mølle og Bageri var 14 Personer og 4 Brødvogne. Nu er der her ansat 10 Personer, medens Brødvognenes Antal stadig er det samme (jfr. ”Danske Møller” 1934, S. 380-81). Aarslev Mølle ligger i sjældent kønne Naturomgivelser (se Illustrationer i I, 62-63). Udsigten fra Mølledæmningen i Nord til ”Løjtnantens Have” er ikke mindst en Sommeraften, naar Myggene sværmer over den fiskerige Mølledam, af megen Skønhedsvirkning. En Spadseretur forbi Møllen ad dens Markvej Nord paa hen i Marken mellem Aarslev Skov og Volbækdalen er ogsaa egnet til at sætte Sindet i Stemning, idet man ikke kan undgaa at glæde sig stærkt over den prægtige Natur, man færdes i her og har for Øje.-
|
| Hansen, Søren Frederik (I507359)
|
| 12689 |
1790 d. 21. December, Kastet Muld paa Søren Pedersen Skous unge Kone Anna Christensdatter Nedergaard af Roest Bye, hun havde været i Ægteskab 1 Aar, Døde i Barselsseng 5te Dagen efter forløsningen gl. 26 Aar og 3 Maaneder til stor Sorg for Hendes Mand, saavel som Hands og Hendes egne Forældre, Som usædvanligt her i Menigheden, var jeg begiert at forrette Liig Prædiken over Hende men skiøndt jeg dertil havde haft den beste willie, blev det mig Dog ved egen Svaghed formeent, da jeg med møye forettede Jords Paakastelsen og uden megen riig følelse læste over Barnet.
|
| Christensdatter, Anna (I1599)
|
| 12690 |
1819.12.17.
Retsmøde
Forhør over
Christopher Jensen-Bitzou og Kirsten Christophersdatter
i anledning af branden paa Højris i Ikast sogn.
2. Retsmøde.
Hammerum Herreds politiret
17. dec. 1819.
Fredagen den 17de December 1819 blev Forhøret over den anholdte Kirsten Christophersdatter og hendes Søn Christopher Jensen igien foretaget og fortsat paa Høyriis af Landvæsens Kommissair og Herredsfoged Møller med undertegnede Testes. De til Forhørets Fremme af Herredsfogden under 14de sidstleden udstedte Indvarslinger bleve med Forkyndelses-Paategninger fremlagte og ere saalydende:
De indvarslede Paagieldende vare mødte. Skrivtlige Spørgsmaal til dem hver især ere foreløbigen affattede efter den Anledning, det forhen passerede dertil gav, og saadanne Spørgsmaale indlemmes ForhørsActen lydende saaledes:
Som første Deponent fremkaldtes forrige Sognefoged Gaardmand Søren Willadsen af Wahrhede i Aulum Sogn, der til de under Litr. A fremsatte skrivtlige Spørgsmål afgav Følgende Svar:
Til 1ste: Da Kirsten Christophersdatter i Martij Maaned 1818 var ankommen til Aulum Sogn, blev hun af Fattig kommissionen indtinget hos Boelsmand Christen Jensen i Wahrhede i Aulum Sogn for 3 Rbmark daglig, indtil videre for logie og Underholdning.
Til 2det. Ved hendes Opførsel veed Deponenten intet at laste, og det er ham ei heller bekiendt, at nogen mistænkelig Person var hos hende, medens hun opholdt sig i Wahrhede.
Til 3die. Deponenten veed ikke Aarsagen til, at hun forlod Sognet. Rigtignok var han og Kommissions Medlemmerne Christen Mortensen og Peder Hessel hos hende i hendes Opholdssted hos Christen Jensen Wahrhede omtrent 3 Uger efter at hun var kommet til Sognet og talte med hende om, at Sognemændene klagede over den Byrde, hendes Indtingning for 3 Mark daglig medførte, samt desaarsag anmodede hende om at tage Føden ved at gaae omkring fra Mand til Mand i Sognedistrictet, hvortil hun erklærede sig villig, men de anholdt ingenlunde om, at hun igien skulle forlade Sognet, saaledes som hun efter Indkaldelsens Formelding har forklaret under Forhøret den 13de dennes. Imidlertid erfarede Deponenten, at hun en Dags Tid eller to derefter forlod sit Opholdssted i Wahrhede og gav sig paa Omvandring uden for Sognet, og siden har hun ikke dáer, saavidt han veed, meldt sig om Understyttelse, anderleedes end forsaavidt hun hos Deponenten og Fleere har tigget noget til Føden.
Til 4de. Derom veed Deponenten ei videre end forklaret i Svar paa 3die, at hun nemlig ved Betlerie i Aulum og omliggende Sogne har samlet Føden.
Til 5te. Deponenten veed ikke, hvorlænge Christopher har fulgt med sin Moder omkring, men han har i et halvt Aar eller længere seet ham og til hos hende. Ved hans Opførsel veed han ikke noget at udsætte.
Til 6te. Derom har Deponenten ingen Kundskab.
Til 7de. Deponenten veed ei hvorlænge omspurgte Pigebarn har været i Selskab med Kirsten Christophersdatter og hendes Søn, men for omtrent 14 Dage siden saae han det hos dem, de gik omkring i hans Naboelag, og han hørte hende da sige, at det var hendes Datters Barn, men veed derom ei videre.
Til 8de. Nei! Den omspurgte Person veed Deponenten ikke at have seet.
Til 9de. Ja! omspurgte Person Jens Christian, eller som han og kaldes Svine Jens, har Deponenten kiendt i adskillige Aar som omvandrende Glarmester og Blikkenslager. Han saae ham sidst ved Mikkelsdagstider dette Aar og afkiøbte ham da en Lygte for 2 Mk. 8 S. og [en] gl. ubrugelig Lygte. Den Tiid fulgtes med ham et Fruentimmer, som udgav sig for hans Kone samt 2 eller 3 Børn.
Til 10de. Nei! det veed Deponenten ikke.
Til 11te. Nei! det veed han ikke.
I Anledning af Deponentens Svar til 3die spurgtes han:
12. Blev der ikke af Deponenten eller de medfulgte Kommissions Medlemmer yttret noget om til Kirsten Christophersdatter, at de ønskede hun ville forlade Sognet og tage Underholdning andetsteds ved Betlerie som forhen.
Sv.: Deponenten erindrer ikke, at saadant blev talt.
13. Hvorfor er den gamle Kirsten Christophersdatter ikke seenere af Fattigkommissionen i Aulum antaget til Forsørgelse, da hun dog, som forklaret, har gaaet omkring og betlet i Sognet?
Sv. Deponenten veed ikke nogen anden Grund hertil end den, at saa mange andre - endog arbeidsføre Folk - fra andre Sogne hjemsøger Sognet ved Betlerie, og der er i Aulum Sogn fleere faste Almisselemmer, end Sognebeboerne næsten ere i Stand til at forsørge.
14. Hvad er Anledningen til, at Depo. og Kommissions Medlemmerne - som forklaret - henvendte sig til Kirsten Christophersdatter om at forandre hendes Opholdssted?
Sv.: Det blev af Kommissions Medlemmerne Christen Mortensen og Peder Hessel forlangt, at Deponenten vilde følge med dem i omhandlede Anledning, nemlig at formaae den Gamle Kirsten Christophersdatter til at Samtykke at gaae omkring i Sognet, og han opfyldte da saadan Begiæring, der iøvrigt var foranlediget ved Sognemændenes Klageover at [hun fik] Underholdning paa et enkelt Sted efter den skeete Accord var for trykkende.
Søren Willadsen aftraadt.
Som 2det Deponent fremstod Gaardmand Christen Mortensen i Rugberg i Aulum Sogn, der svarede til Spørgsmaal litr. A saaledes:
Til 1ste. Ligesom første Deponent.
Til 2det. Gandske som første Deponent.
Til 3die. Deponenten veed ingen Grund Fattigkommissionen saavel som Sognemændene fandt det for byrdefuldt at underholde Kirsten Christophersdatter paa den Maade, der var begyndt, nemlig at betale3 Mk. daglig for hendes Forplegning, og derfor anmodede Deponenten og Peder Hessel samt forrige Sognefoged Søren Willadsen hende om at tage Føden ved Omgang i Sognet, saaledes som Skik var mange Steder, og dertil erklærede hun sig villig. - Isteden for at iværksætte saadan Omgang, forlod hun Sognet strax efter og har siden vandret omkring, deels i dette og deels i Naboesognene og ernæret sig ved Betlerie, uden at kræve Understyttelse af Fattigvæsenet.
Til 4de. Hun har som sagt opholdt sig deels i Aulum Sogn og deels i andre Sogne og tilbetlet sig Føden.
Til 5te. Ligesom første Deponent.
Til 6te. Nei! det veed han ikke noget om.
Til 7de. Deponenten veed ikke hvorlænge omspurgte Pigebarn har været med dem, men det er omtrent 3 Uger siden hun i deres Følge var hos Deponenten, og da sagde den gamle Kirsten Christophersdatter, det var hendes Datters Barn.
Til 8de. Nei! han veed ikke at have seet denne Person.
Til 9de. Omspurgte Jens Christian, der ogsaa kaldes Jens Svin eller Svine Jens har Deponenten kiendt i endeel Aar, da han har vandret omkring som Glarmester og Blikkenslager. Deponenten saae ham sidst ved Mikkelsdagstiider d. A. i Selskab med hans saakaldte Kone og 3de Børn.
Til 10de. Det veed Deponenten ikke.
Til 11te. Depo. kiender ingen af de omvandrende, der kan skrive eller læse Skrivt.
Til 12te. Nei, der blev ikke talt til Kirsten Christophersdatter om at forlade Sognet, men da hun dog strax efter forlod samme, har hun maaske forstaaet Anmodningen om at gaae omkring saadan, at det skulle være udensogns, hvilket dog ikke var Deponentens og de medfulgte Mænds Mening.
Til 13de. Deponenten har nu et Aar været entlediget fra sin Bestilling som Medlem af Fattigkommissionen, og kan desaarsag ikke sige noget om Kommissionens Gjøren og Laden i den Tiid, men da Sognet er hiemsøgt af mangfoldige andre Betlere og har et stort Antal falske Almisselemmer, mener han, at dette er Grunden til, at Kirsten Christophersdatter ikke uden nye Begiæring derom er tildeelt nogen Understøttelse af Fattigvæsenet.
Til 14de. Anledningen hertil var Sognemændenes Klage og Kommissionens Skjøn, at Kirsten Christophersdatters Forplegning paa enkelt Sted var for kostbar.
Christen Mortensen aftraadte.
Som 3die Deponent fremstod Gaardmand Peder Nielsen Hessel af Wahrhede, der svarede til Spørgs-maalene Litr. A saaledes:
Til 1ste. Ligesom forrige Deponenter.
Til 2det. Ligesom forrige Deponenter.
Til 3die. Deponenten henholder sig gandske til det af 2den Deponent givne Svar.
Til 4de. Ligesom 2dn Deponent.
Til 5te. Ligeledes.
Til 6te. Nei! derom veed Deponenten intet.
Til 7de. Deponenten veed hverken hvor længe omspurgte Pigebarn har været i Følgeskab med Kirsten Christophersdatter og hendes Søn, eller hvem dette barn ellers tilhører.
Til 8de. Deponenten veed ingensinde at have seet omspurgte Person.
Til 9de. Deponenten har maaske engang seet omspurgte Jens Christian, men kiender ham dog ikke med Wished.
Til 10de. Nei! det veed han ikke.
Til 11te. Derom har Depo ingen Kundskab.
Til 12te. Ligesom 2den Deponent.
Til 13de. Grunden hertil er, saavidt han ved, saaledes som af forrige Deponent forklaret.
Til 14de. Som forrige Deponent.
Deponenten Peder Hessel aftraadt.
Den anholdte Kirsten Christophersdatter blev fremkaldt og confronteret med Søren Willadsen, Christen Mortensen og Peder Hessel, forsaavidt disse i Dag have forsikkret, at de ei anmodede hende om at forlade Sognet, men kuns at forandre sit Opholdssted og tage Føden ved Omgang hos Sognets Beboere, og hun derimod under Forhøret den 13de dennes forklarede, at de anmodede hende om at ernære sig som forhen ved at omkring i omliggende Sogne.- Kirsten Christophersdatter erklærede nu i den Anledning, at saavidt hun erindrer, skeete Anmodningen til hende saaledes som hun har forklaret, men med bestemt Vished tør hun dog ikke paastaae, at der blev lagt til, at hun skulle gaae omkring uden for Aulum Sogn, thi det er muligt hun i saa Henseende kan have misforstaaet Vedkommende. Søren Willadsen, Christen Mortensen og Peder Hessel vedblev gandske bestemt deres afgivne Forklaring, og da Confrontationen ei kan lede til nogen mere overensstemmende Deposition, blev den hævet og de paagiældende demitteret.
Igien fremstod som 4de Deponent Gaardmand Laurits Christensen af Dahlgaard i Aulum Sogn, som blev forelagt Spørgsmaalene Litra B svarede
Til 1ste. Deponenten har kiendt Kirsten Christophersdatter omtrent i 30 Aar og hendes Søn Christopher har han kiendt fra Barndommen af.
Til 2det. De har ofte loseret i Deponentens Huus, han kan ikke opgive hvor tit, men sidste Gang de var i hans Huus var Natten imellem 5te og 6te December sidst eller Nattren mellem Søndag og Mandag 8te Dage.
Til 3die. Deponenten har ingensinde faaet eller forlangt noget for de omhandlede Personers Logie.
Til 4de. Ja, de har betinget Ophold hos Deponenten i anstundende Juul og har sagt, de vilde komme den 23de December næst, men det er ikke omtalt, hvor længe de skulle forblive hos ham, og Deponenten ved ikke, hvad Vederlag der skulle gives, videre end at Kirsten Christophersdatter har strikket et Par ærmer til Deponentens Kone.
Til 5te. Nei! Aldeles ingen andre.
Til 6te. Nei! Han loserer ellers ingen saadanne Folk.
Til 7de. Depo. Veed ikke hvor længe Samme som omspurgt har fulgt Moderen, og han veed ikke noget latværdigt ved eller om ham.
Til 8de. Nei! Det er ikke Depo. Bekjendt, at Christiopher nogensinde har betlet, men Moderen har tigget til dem begge.
Til 9de. Nei. Derom har Depo. Ingen Kundskab, thi under Kirsten Christophersdatters og hendes Søns Ophold hos Deponenten har aldeles ingen andre af de omvandrende Personer været samlet med dem.
Til 10de. Depo. veed ikke, hvorlænge omspurgte Pigebarn har været med Kirsten Christophersdatter og hendes Søn, og Depo. erindrer ikke at have set det i deres Følgeskab før nu den 5te December, de fikLogie hos ham. Efter Kirsten Christophersdatters Udsagn er det hendes Datter, men hvilken Datter blev ei omtalt.
Til 11te. Deponenten har seet Johannes Axelsen i sit Huus een Gang, mens han endnu boede i ørre sogn, og hans Kone var da med ham. Dette er omtrent 3 Aar eller længere siden, og siden har Depo. ikke seet ham og kiender ham forresten ikke videre.
Til 12te. Deponenten kiender omspurgte Jens Christian, der ogsaa kaldes Jens Sviin eller Sviine Jens, men det er mere end et Aar siden Depo. saae ham og erindrer ikke, hvem der da fulgte ham.
Til 13de. Derom veed Depo intet.
Til 14de. Depo veed ikke, om nogen af de omspurgte Personer kan skrive eller læse Skrivt.
Til 15de. De kom vester fra og gik østerpaa, foregivende at de vilde til Soelgaard i Aulum sogn.
Til 16de. Jens Christian Gleeruper en temmelig høj og føer Karl, er fyldig og bleeg af Ansigt og pleier at være godt klædt.
Deponenten aftraadte.
Som 5te Deponent fremstod Gaardmand Christen Svendsen af Soelgaard i Aulum Sogn, som svarede til Spørgsmaalene i Litra C: saaledes:
Til 1ste. Ja han Kiender begge de omspurgte Personer. Kirsten Christophersdatter har han kiendt i 30 Aar og længere, og Sønnen Christoper har han kiendt fra Barndommen af.
Til 2det. De har ofte loseret hos Deponenten, han kan ei opgive hvor tidt, men sidste Gang var Natten mellem Mandag og Tirsdag 8te Dage, da de angav at komme fra Dahlgaard i Aulum Sogn og gav tilkiende, at de vilde øster paa derfra.
Til 3die. For Logie har Deponenten aldrig faaet eller forlangt noget, men naar de imellemstunder har faaet noget til Føden, har hun for saadant givet et billigt Vederlag, deels med Penge, deels med Strømpebaand og andre uldne Vahre, som hun forarbejder.
Til 4de. Det er stundom hændet, at adskillige af de omvandrende Personer ere ankommen om Aftenen til Deponentens Boepæl, saa han ei har kunnet nægte dem Logie. - Saaledes har en gammel Omløber kaldet Niels Fynboe eller Niels Fimmer for nogen Tid siden aleene havt Logie hos Deponenten en Nat og tilforn har adskillige andre, som han ei ved at nævnr, ligeledes loseret der.
Til 5te. Nej! Christopher har ikke betlet Deponenten bevidst.
Til 6te. Der har ikke hos Deponenten - eller andetsteds ham bekendt - været andre Omløbere samlede med Kirsten Christophersdatter og hendes Søn end 2de af hendes hendes Døtre, nemlig Anne og Johanne, som for omtrent 4 Uger siden vare samlede med hende i Deponentens Huus, hvor de da medbragte og til Moderen afleverede et Pigebarn, navnlig Mette Cathrine, som siden blev hos Moderen og med hende vandrede bort fra Deponentens Boepæl.
Til 7de. Efter Kirsten Christophersdatters Sige er hendes Datter Kirsten og en Omløber navmlig Anders Axelsen eller Anders Funder det omspurgte Barns Forældre, men hvor Barnet er født vides ikke.
Til 8de. Nei! Deponenten kiender ikke omspurgte Person eller veed at have seet ham uden een Gang, de de mødtes mellem Thalund og ørredal i ørre Sogn.
Til 9de. Omspurgete Person Jens Christian, der kaldes også Jens Svin eller Svine Jens har deponenten kiendt i mange Aar, baade da han fulgte med sine Forældre omkring og siden, da han kom til at gaaer paa egen Haand som Glarmester. - Sidste Gang Depo. saae ham var i dennes Huus omtrent for 3 Uger siden, da han i Selskab med et Fruentimmer, der passer for hans Kone og deres 3de Børn kom nør fra og gik vester paa.
Til 10de. Det veed Depo. ikke.
Til 11te. Nei! Deponenten veed ikke at nogen af de omvandrende Personer kan skrive eller læse Skrivt, dog har han hørt, at føromtalte Niels Fyenbo eller Niels Fimer skulle kunne skrive.
Til 12te. Er besvaret ved 2det.
Til 13de. Ligesom 4de Deponent til 16de.
Deponeten aftraadt, og som 6te Deponent fremstod Gaardmand Peder Nielsen Brændgaard af ørre Sogn, der til Spørgsmålene Litr. D. afgav følgende Svar.
Til 1ste. Deponenten har kiendt de omspurgte Personer i adskillige Aar.
Til 2det. For nogle Aar siden loserede de hos Deponenten, men i de sidste 10 Aar har de ikke der havt logie eller Tilhold førend Natten imellem Tirsdag og Onsdag i forrige Uge, da de kom om Aftenen, laae der om Natten og gik næste Dag øster paa, uden at Deponenten veed hvorhen.
Til 3die. For Logie gav de intet Vederlag hos Deponenten, og Føden har de selv med.
Til 4 de. Nei! Deponenten har ikke ellers huset andre omvandrende, men stundom nogle af Natmandsfolkene fra Sneiberg her i Herredet.
Til 5te. Christopher Jensen har ikke, Deponenten bevidst, nogetsteds betlet.
Til 6te. Det veed deponenten ikke.
Til 7de. Det veed Depo. ikke, dog har Depo. hørt Kirsten Christophersdatter sige, at det medfulgte Pigebarn tilhører en af hendes Døtre.
Til 8de. Ja, Deponenten kiender omspurgte Joh. Axelsen, men har ikke seet ham, siden han for 3 Aar siden blev arresteret og undvigte.
Til 9de. Omspurgte Jens Christian, ogsaa kaldet Jens Svin eller Svine Jens, Kiender Deponenten. Sidst denne saae ham var i Fjor ved Juletiid, da han mødte ham i Houen Sogn ved Ringkjøbing i Følge med en Qvinde og 2de Børn.
Til 10de. Det veed Depo. ikke
Til 11te. Nei! Derom har Depo. aldeles ingen Kundskab.
12te er besvaret ved 2det.
13de. Omspurgte Jens Christian Gleerup er høi og føer, ser fyldig og bleeg ud i Ansigtet og er almindeligvis godt klædt.
Deponenten blev afskediget. Endelig fremstod som 6te Deponent Gaardmand Jesper Larsen af Skree i Sinding Sogn, som blev forelagt Spørgsmaalene Litra E og svarede:
Til 1ste. Ja han kiender dem og har kiendt dem begge i endeel Aar.
Til 2det. De loserede hos Deponenten Natten imellem Onsdat og Torsdag i Næstforrige Uge, har og forhen enkelte Gange loseret i Deponentens Huus, men den gl. Kirsten Christophersdatter har dog ikke været der det sidste Aars Tiid. Sønnen Christopher tillige med dennes Broder Jens Christian, ogsaa kaldet Jens Gleerup eller Jens Svin og en anden føer Mandsperson, der lod sig kalde Rasmus loserede derimod [..... .... sidst] en nat i Deponentens Huus uden at have noget Fruentimmer med, saa har og Christopher een Nat - om det var før eller siden erindres ikke - loseret i Deponentens Huus med en næppe fuldvoksen Mandsperson navnlig Abraham og Christophers yngste Søster.
Til 3die. Deponenten har intet faaet eller forlangt af de omforklarede Personer for logie i hans Huus, og ei heller for havde de har fortæret der.
Til 4 de. En omvandrende Glarmester, der kaldes Skeele Simon med et og stundom 2 voxne Fruentimmer samt nogle Børn saavelsom en anden Omløber og Glarmester, Jørgen Grønning kaldet, med et Fruentimmer og nogle Børn har enkelte Gange, men ei i de sidste 6 Uger, loseret i Deponentens Huus, men andre saadanne Folk har han ikke huset.
Til 5te. Christopher har ikke betlet i hans Huus, og ei heller andetsteds ham bevidst.
Til 6te. Saavidt Depo. veed har Kirsten Christophersdatter og hendes Søn Christopher meest gaaet omkring i Landet uden at være i Følgeskab med andre Omløbere, og han ei med de med Saadanne har havt Omgang videre end forklaret i Svar paa 2det.
Til 7de. Omspurgte Pigebarn, som efter den gl. Kirsten Christophersdatters Beretning er en Datter af hendes Datter Kirsten og en Omløber, navnlig Anders Axelsen, var i Kirsten Christophersdatters og hendes Søns Følge, da de forrige Onsdag Nat loserede hos Deponenten, men hvor længe det har været med dem, veed han ikke.
Til 8de. Nej! Deponenten kiender ikke omspurgte Johannes Axelsen, men har dog, saavidt han veed, seet ham leilighedsviis engang han gik ved Aaen og for at fiske.
Til 9de. Jens Christian Gleerup saa Depo. sidst omtrent for 4 Uger siden i Sinding Mølle, hvor han loddede noget Bliktøy, og da var ingen i Følgeskab med ham.
Til 10de. Nei! Dert ved Deponenten ikke.
Til 11te. Deponenten har slet ingen Kundskab om, at nogen af de ham bekiendte Omløbere kan skrive eller læse Skrivt.
Til 12te . De kom fra Ørre og gik næste Dag til Sunds Sogn.
Til 13de. Ligesom næstforrige Deponent.
Deponenten Jesper Larsen aftraadte. Den anholdte Kirsten Christophersdatter fremkaldtes og blev spurgt:
28. Var Deponentinden og hendes Søn Christopher sidste Sommer stadig med og hos hinanden paa deres Omvandring, eller gik de stundom hver sin Vej, og hvad var Aarsagen hertil.
Sv. De fulgtes ad for det meeste, men var dog adskilte ved Sct. Hansdags Tiider omtrent 10 a 12 Dage, hvilken Tid Christopher efter sit ønske blev ved at gaae omkring i Hammerum Herred, hvor han var kiendt, og Deponentinden derimod søgte Føden i Maaberg, Hjerm, Weirum, Sir og Fousing Sogne ved Holstebroe, fordi hun troede bedre at kunne samle noget der i Egnen, når hun var alene, end når hun havde Sønnen med.
29.Hvor skiltes Depo. og hendes Søn ad, da hun alene tiltrådte den omforklarede Vandring i Egnen ved Holstebroe, og hvor blev de igien samlede?
Sv. Deponentinden kan nu ikke mindes, enten hvor de forlod hinanden eller hvor de igien kom sammen.
30. Er det Deponentinden bevidst, hvilke Personer hendes Søn var i Selskab med, medens han som sagt gik aleene omkring?
SV. Derom har Deponentinden ingen Kundskab og mindes ei heller, at Christopher ved Sammenkomsten eller seenere har fortalt hende noget om, hvem han havde været i Selskab med.
31. Kiender Deponentinden en omvandrende Person, der hedder Rasmus eller saaledes lader sig kalde?
Sv. Nei! hun Kiender ham ikke, men har hørt tale om, at en saadan Person har været i Selskab med hendes Søn Christopher, dog mindes hun ikke naar og hvor, og erindrer ei heller af hvem hun har hørt det.
32. Hvor er med Deponentinden her anholdte Pigebarn, som hun kalder Mette Kathrine og udgiver for en Datter af hendes Datter Kirsten og en Omløber Anders Axelsen født og døbt?
Sv. Hun er født hos Gaardmand Jens Mogensen i Hindborg Sogn og By i Salling og døbt af Sognepræsten i Hem i September Maaned 1813.
33. Hvor længe agtede Deponentinden at have beholdt dette Barn hos sig til Forsørgelse, hvis hun ei var bleven anholdt, og hvorledes skulle det igien komme tilbage til Forældrene?
Sv. Deponentinden ventede hendes Datter, enten den ene eller den anden, skulle igien med første have taget Barnet tilbage til sin Moder, og indtil saadant var sket, ville Deponentinden have beholdt det hos sig og ernæret det saa godt hun kunne.
34. Hvorledes pleier Deponentindens Søn Jens Christian at være klædt, og hvorledes var Johannes Axelsen klædt, da Deponentinden som forklaret saae ham sidst i Wind Bye.
Sv. Deponentindens Søn Jens Christian pleier at gaae i blaae Klæder, nemlig Trøje og lange buxer. Hvordan Johannes Axelsen var klædt, da hun saae ham hos Mathias i Wind, kan hun slet ikke erindre, saasom hun ei lagde Mærke dertil.
Deponentinden Kirsten Christophersdatter aftraadte her fra Forhøret, og hendes Søn den anholdte Christopher Jensen blev endelig spurgt for det
29. Var Deponenten sidste Sommer i nogen Tiid adskilt fra sin Moder, og i så fald hvor længe?
Sv. Ja, de skiltes ved Sct. Hansdags Tiider henimod 14 Dage, fordi Deponentens Moder helst vilde gaae alene omkring i Egnen norden og vesten for Holstebroe. Deponenten blev i den Tid ved at gaae i Hammerum Herreds vesterste Sogne, hvor han var bedst kiendt og hvor han imidlertid ernærede sig ved at reparere gamle Vinduer og Lygter samt lodde noget Bliktøi.
30. Var Deponenten i omforklarede Tiid, da han var skilt fra Moderen, i Selskab med andre omvandrende Personer og da hvilke?
Sv. Han var en Dags Tid og en Nat eller to i Selskab med sin Broder Jens Christian og en anden høi og føer Karl, der lod sig kalde Rasmus, og da han forlod disse, som skeete i Skree i Sinding Sogn, hvor de havde havt fælles Ophold om Natten, blev han tilfældigvis samlet med sin Søster Johanne og dennes, en Omløber navnlig Abraham Pedersen, med hvem han gik omkring et par Dage. Flere eller andre Personer var han i omspurgte Tidsrum ikke samlet med.
31. Kiender Deponenten den omtalte Person, der fulgte med hans Broder og veed, hvad han hedte meere end Rasmus eller hvorfra han var?
Sv. Nei! Deponenten har hverken før eller siden seet denne Person, hørte ham ikke kaldes andet end Rasmus og veed slet intet om, hvor han var fra, kuns hørte Deponenten sin Broder leilighedsvis sige, at denne Rasmus havde forhen været i Tugthuset, dog uden at omtale for hvad Forbrydelse.
32. Hvorledes var meerbemeldte Rasmuses Udseende og Klædedragt?
Sv. Han var som sagt en temmelig høi og svær Karl, var fyldig og mørkladen af Ansigt, mørk af Haar og var iklædt en mørk Trøie og hvide Lerreds Buxer.
33. Hvorledes gaaer Deponentens Broder Jens Christian almindeligvis klædt, og hvorledes er hans Statur og øvrige Udseende?
Sv. Han er før af Vext og før af Lemmer, har et fyldigt Ansigt, men er bleegagtig og [....] af Udssende. Sædvanligvis gaaer han klædt i en blaae Trøie, et par bæaae lange Benklæder og en rød Vest.
34. Hvorledes var Johannes Axelsens Klædedragt og øvrige Udseende, da Deponenten som forklaret saae ham sidst i Wind Bye?
Sv. Han var den Tiid i mørke Klæder, men det er og alt, hvad Deponenten kan sige om hans Udseende, da han blot saae ham nogle øjeblikke og i nogen Afstand.
35. Hvorfor dulgte Deponenten, at han, som nu tilstaaet, var adskilt fra sin Moder i 14 Dage og i Selskab med andre Omløbere?
Sv. Deponenten erindrede ikke forhen denne Skilsmisse og det øvrige, som imidlertid passerede, thi han vilde ellers ikke have fortiet saadant.
Der sjønnedes ikke at være nogen directe Anledning til videre Examination. Deponenten blev desaarsag afskediget og hensat under Bevogtning, indtil Amtets øvrighed har resolveret, hvorledes videre med
ham bør forholdes. Den gamle Kirsten Christophersdatter vil derimod blive at transportere til Aulum Sogn for fremtidig at tildeles den fornødne Underholdning og Boepæl af dette Districts Fattigvæsen, hvorhen ogsaa det opbragte Pigebarn følger hende for at nyde interimistisk Forsørgelse, indtil anden Anstalt kan vorde føiet for samme.
Forhøret er hermed tilendebragt og Beskrivelse deraf udfærdiges og indsendes snarest mueligt.
Datum ut Supra.
Møller.
17. dec. 1819
|
| Jensen, Christoffer Bitzou (I1806)
|
| 12691 |
1820 10. Marts, Ane Marie Hansdatter, døbt 12. Marts. Hans Jensen Dagleier fra Aarhuus Kiersten Madsdatter fra Aarhuus født i Maarslet. Huusmand Peder Rasmussen Enke Ellen Lausdatter af Brabrand bar det.
Faddere: Huusmændene Anders Sørensen og Las Sørensen og Christen Pedersen, Jacob Jensen alle af Brabrand.
Foranførte forældre kom Onsdag aften d. 8. Martij fra Aarslev til Brabrand, Moderens fødselstime kom og Comissionen for fattigvæsenet sørger da interimistisk accepteret for at hun mod 1 Rbds betaling for opvartning, huuslye, Ild og Lys blev integnet hos Huusmand Niels Madsen i Brabrand og blev her forsynet med Føde af Beboerne efter Omgang. Ved Hiemme Daaben afgav Faderen følgende forklaring:
1. At hans Navn var Hans Jensen og at han er født i Leerberg Sogn Frijsendal Gods.
2. Moderens Navn angaves Kiersten Mads Datter født i Maarslet i Ning Herret.
3. At de være komme fra Aarslev, hvor de et Par Dage havde opholdt sig.
4. at de agtede sig til Thilst.
5. at de havde indtil for 3 uger siden opholdt sig i Aarhuus, manden var i 40 Aar dels som ... Oredert med dels som som dag leÿer ... samme opholdt sig deromtrent hvoraf at kunne betale Huusleÿen mødte som
6. at De omtrent i 16 Aar har været ægteviede, og Skrivelse og ... Attest af Hr Pastor Brandt i Maarslet
Som tilstedede værende Vidner, Søren Rasmussen, Niels Poulsen.
|
| Hansdatter, Ane Marie (I502324)
|
| 12692 |
Kirstin Nørgaard Pedersen:
Herredsfogedslægten - Peder Pedersen i Borum og hans efterkommere indtil omkring midten af 1700-tallet
44. MAREN OLUFSDATTER født i Borum, død s.st. før 1696. Gift med Peder Andersen født omtrent
1600, død i Borum 1684.
Børn:
- 164 Jens Pedersen født omtrent 1635
- 165 Oluf Pedersen
- 166 Karen Pedersdatter født omtrent 1640
- 167 Laurits Pedersen født omtrent 1645
- 168 Erik Pedersen født omtrent 1646
- 169 Peder Pedersen
- 170 Jesper Pedersen født omtrent 1650
Peder Andersen var ikke søn af herredsfoged Anders Pedersen, for i så fald skulle han ved sit ægteskab
med Maren Olufsdatter have haft kongelig bevilling til indgåelse af ægteskab i de forbudte led, og en
sådan ægteskabsdispensation findes ikke i Jyske Registre, desuden var det på sin kones vegne han
solgte arveparter i Borum, for eksempel da han afhændede hendes arv efter hendes farbror Jesper
Pedersen, og da han i 1678 fik lovbud om selveje i Borum.
I 1708 nævnes det i en strid om jord, at Peder Andersen var død for 24 år siden, altså i 1684, at han
havde haft to gårde i brug, og at han 40 år før havde overladt gårdene til to af sine sønner, Oluf
Pedersen og Peder Pedersen.
1625/26 betalte Peder Andersen en daler og en okse i husbondhold for en selvejergård, som lille
Anders Pedersen oplod, han ejede også en gård kaldet Anders Nielsens gård. Om hans far var den ene
eller den anden af de to er ikke til at bevise, men Anders Nielsen ses dog i jordebogen helt op i
1650erne på gård nr. 5, men fra den periode er stedsmålene ikke bevaret. I jordebogen fra 1661. som
er en ældre fra 1624 med tilføjede rettelser, er Anders Nielsen i gård nr. 5 blevet rettet til nu Peder
Andersen og Oluf Pedersen. Hvis Peder Andersen var fra Borum, vil det være mest nærliggende at tro,
at han var lille Anders Pedersens sør, men bevises kan det ikke.
Da Laurits Lauritsen i 1663 gav afkald til Peder Andersen på sin kone Anne Pedersdatters vegne for
hendes arv, var det fordi, Peder Andersen var gift med hendes faster og derfor havde været værge for
hende og af den grund havde været ansvarlig for hendes arv efter forældrene Peder Olufsen og Maren
Jensdatter.
Peder Andersens søn Oluf Pedersen, som er skrevet i jordebogen sammen med faderen i gård nr. 5.
fik i 1663 skøde på den såkaldte Anders Nielsens gård, og forud der lovbud til hans søskende.
Endelig fik han på hustruens vegne lovbud, da der i 1668 og 1678 blev solgt arveparter i Jesper Olufsens
og Peder Olufsens gård og i Borum mølle. Maren Olufsdatter og hendes mand Peder Andersen
døde, før den ældst bevarede kirkebog begynder, så det var deres søn Peder Pedersen. der den l. april
1696 solgte sin arv i Borum mølle, nemlig det han havde arvet efter sin mor.
|
| Olufsdatter, Maren (I501768)
|
| 12693 |
Kirstin Nørgaard Pedersen:
Herredsfogedslægten - Peder Pedersen i Borum og hans efterkommere indtil omkring midten af 1700-tallet
8. OLUF PEDERSEN født i Borum, død sst. før 1650. Gift med Karen Seiersdatter født i Oustrupgård,
død i Borum efter 1651 og før 1667.
Børn:
- 42 Peder Olufsen
- 43 Johanne Olufsdatter
- 44 Maren Olufsdatter
- 45 Sejer Olufsen
- 46 Karen Olufsdatter
- 47 Jesper Olufsen
- 48 Anne Olufsdatter
Oluf Pedersen var selvejer i Borum, hans og hustruen Karen Sejersdatters navne kendes fra deres børns salg af arv efter Jesper Pedersen, og fra deres børn og børnebørns salg af arvelodder i Sorring og Røgen. Karen Sejersdatter var datter af Sejer Andersen Bonde og Johanne Grøn, som anden gang var gift med Oluf Pedersens bror Jesper Pedersen.
Oluf Pedersen og Karen Sejersdatters sønner Jesper Olufsen og Sejer Olufsen solgte i 1661 to skovskifter i Sorring til Anders Lauritsen sst. "som er os arvelig tilfalden efter vores salig mor Karen Sejersdatter, som boede og døde i Borum, deslige den arvepart, som Niels Lauritsen i Vorgård på hans hustrus Johanne Olufsdatters vegne i lige måde er hende tilfalden efter hendes salig mor Karen Sejersdatter og (som) jeg fornævnte Jesper Olufsen har hende afkøbt, efter skødes formelding".
9. JESPER PEDERSEN født i Borum, død før 5/10 1650 og omtrent 1599 gift med Johanne Grøn i Oustrupgård, død efter 9/12 1626.
Jesper Pedersens kone, Johanne Grøn var enke efter Sejer Andersen Bonde, der havde været kronens ridefoged i Gern herred. Senest 1608 blev Jesper Pedersen herredsfoged i Gern herred, for 22. april det år blev han, så længe han var herredsfoged, fritaget for afgifter af kronens andel af Sporup sogns korntiende, som han da havde fæstet.
Det var almindelig brugt at fæste kronens tiende ud til en enkelt person, enten på egne eller på et helt sogns vegne, hvilket var til fordel for alle parter, idet kronen så var sikker på en fast afgift, mens fæsteindehaveren kunne have fordel af kontrakten, når høsten var stor, idet der var tale om kronens del af hvert tiende høstet neg. Bønderne indgik tilsyneladende også en kontrakt med Jesper Pedersen om levering af en nærmere fastsat mængde, hvilket også var almindeligt, for så slap man for besværet med at tælle negene på marken.
De dårlige høstår efter kejserkrigen kan have været årsag til, at der opstod strid mellem bønderne og Jesper Pedersen om tiendebetalingen. De må have klaget deres nød til kongen, for i 1634 fik lensmændene både i Silkeborg og Skanderborg len besked om hos begge parter at forhøre sig om. hvordan det forholdt sig, og i givet tilfælde at tilholde Jesper Pedersen at lade sig nøje med den del, som med rimelighed tilkom ham, eller lade kornet tælle på marken efter loven. Når brevet blev sendt til to lensmænd, var det fordi Jesper Pedersen, foruden den ovenfor nævnte tiende, også havde fæstet den tilsvarende tiende af Røgen sogn.
1639/40 løste Søren Jensen i Dallerup husbondhold for en halv selvejergård sst., og Mikkel Pedersen og Jørgen Jensen i Røgen husbondhold af en selvejergård i Røgen. Begge disse gårde tilhørte Jesper Pedersen.
Da tre bønder på engang skulle betale husbondhold, må det være, fordi Jesper Pedersen netop det år havde erhvervet gårdene, måske som arv efter Johanne Grøn, hvis dødsår man ikke kender. Året efter fæstede han to små stykker jord på Klintrup mark, som lå til Røgen kirke. Fæste på sådanne stykker jord blev ledigt, når fæsteren døde, også ægtefæller måtte søge en ny fæstekontrakt, så Johanne Grøn kan have fået dem i fæste efter sin første mand Sejer Andersens død, og før hun blev gift med Jesper Pedersen.
Som allerede nævnt er det salget af arvelodderne efter Jesper Pedersen, som røber, hvem hans søskende var, og hvilket bondegods der var tale om, blandt andet den del af Sejerslægtens gods i Farre, som han og Johanne Grøn havde købt og fået skøde på i 1626.
|
| Pedersen, Oluf (I501938)
|
| 12694 |
Kirstin Nørgaard Pedersen:
Herredsfogedslægten - Peder Pedersen i Borum og hans efterkommere indtil omkring midten af 1700-tallet
ARVEN EFTER JESPER PEDERSEN
I Røgen kirkes våbenhus står en stor gravsten en såkaldt halvfigursten. Billedfeltets relief forestiller tre mennesker. I midten står en kvinde, som ser lige frem mod tilskueren. Hendes ansigt virker noget plumpt og groft, men det skyldes mange fødders slid på stenen, dengang den lå i kirkens gulv over hendes og hendes to mænds grav. De to mænds ansigter virker mindre slidt, for de vender hovedet lidt hen imod hende, som ville de se på hende til evig tid. Indskriften på den nederste del af stenen meddeler os, at den er lagt over Johanne Grøn, Sejer Andersen og Jesper Pedersen. De var bønder, men ikke helt almindelige bønder, for begge bestred endnu et hverv, den første var delefoged i Gern herred og den anden herredsfoged samme sted, og begge har de været velhavende.
Johanne Grøn fik kun børn i sit første ægteskab, så da Jesper Pedersen døde, blev det hans søskende, der arvede det jordegods, som han og hans hustru havde købt og arvet. Mange af dem var døde før ham, så godset måtte deles i et stort antal små lodder, for at der kunne blive en del til alle arvingeme, som op igennem 1650erne og videre frem solgte de mange arveparter. Det er skøder og adkomster på dette gods, som har gjort det muligt at udrede slægtsforhold fra tiden længe før kirkebøgeme er bevaret.
Noget af godset lå i Framlev herred i Borum, hvor Jesper Pedersen selv var født, men størsteparten fandtes i Farre, Sorring, Klintrup og Tovstrup i Gern herred. Da ryttergodset skulle sælges i 1767, blev alle selvejeradkomster afskrevet og indsendt til rentekammeret til gennemgang og vurdering af, om det var "ret selveje". Med skøderne som grundlag blev der fremstillet et register over 138 gårde i hele det Skanderborgske Distrikt, og som noget enestående for de jyske rytterdistrikter, blev de indsendte afskrifter af skøder og andre adkomster herfra bevaret som bilag, så bortset fra at enkelte ser ud til at være forsvundet, ligger alle afskrifterne nu i to pakker i Rigsarkivet.
Forud for det, som denne bog egentlig skal handle om, nemlig de mange efterkommere efter Jesper Pedersens far Peder Pedersen og hans to hustruer, er det på sin plads at nævne, at det gods Johanne Grøn havde arvet, og som hun og hendes anden mand Jesper Pedersen havde købt 1626, var selvejergods i Farre, sogn hendes første mand Sejer Andersens forfædre havde ejet og stredes om i det mindste siden 1525. Godset i Farre blev efter Jesper Pedersens død lovbudt og solgt af hans arvinger, så de er nævnt i tre skøder dateret 5. oktober 1650, 25. januar 1651 og 4. december 1652. Skøderne var udstedt til Christen Pedersen i Farre, som købte deres arveparter:
"Henrik Lauritsen i Kalbygård, herredsfoged til Gern herredsting, Jens Bertelsen i Tulstrup, Frands Nielsen i Storring gør vitterlig at år 1650 lørdagen den 5. oktober på fornævnte ting var skikket Christen Pedersen i Farre han æsket og fik et fuldt tingsvidne af otte dannemænd, hvilke fomævnte otte dannemænd der alle vidnede på deres gode tro og rette sanden det de på fornævnte ting og dag så og hørte, for tings dom stod Laurits Bertelsen i Skovsrod på sin moder Maren Jensdatters vegne i Firgårde og med fuldmagt af Christoffer Pedersen i Århus på hans hustru Maren Andersdatters vegne og med fuldmagt af Jens Poulsen i Erøløf (Elev) på hans hustru Sidsel Andersdatters vegne, Peder Jensen Krog udi Århus på hans moder Maren Lauritsdatters vegne, Tomas Christensen i Skivholme på hans moder Maren Jensdatters vegne, Peder Olufsen i Borum, Jesper Olufsen s.st. på deres egne (vegne) Sejer Olufsen i Sjelle på sine egne (vegne) og med fuldmagt fra Niels Sørensen i Neder Hornbæk på hans hustru Anne Olufsdatters vegne, Frands Nielsen i Stoning med fuldmagt af Peder Andersen i Borum på hans hustru Maren Olufsdatters vegne og en hver særdeles udi hånd tog Christen Pedersen og Peder Pedersen i Farre, og med deres fri vilje og velberåde hu solgte, skødte og aldeles afhændede fra dem og deres hustruer og deres arvinger og til Christen Pedersen og hans bror Peder Pedersen i Farre og deres arvinger til evindelig ejendom at have nyde bruge og beholde al den lod og part, de haver i den halve selvejer bondegård i Farre Jens Jensen påboer. Så og det boel Søren Hammel påboer og et boel Rasmus Jensen påboer, så og de tvende parter som Peder Sørensen Degn har i brug udi Hestehaven med hvad eng der tilligger og halvparten af Krarup Enemærke og et gadehus Niels Christensen påboer, så og hvad ejendom derlil ligger udi Sporup og Farre mark så vidt dem var arvelig tilfalden efter salig afgangne Jesper Pedersen, som boede og døde i Oustrup med al sin rette tilliggelse, rettighed og herlighed i by og mark være sig udi husbygning ager og eng, skov og mark, hede og fælled, mose og kær, fiskevand og fægang, vådt og tørt med alt andet, være sig ved hvad navn det er eller nævnes kan, aldeles intet undtaget i nogen måder".
Hvorefter alle sælgerne gentages:"at de haver annammet og oppebåret sølv, penning, fyldest og fuld værd af fomævnte Christen Pedersen (og) Peder Pedersen for fornævnte halve gård, boeler og gadehuse, som forskrevet står og dets rette tilliggelse, aldeles efter deres egen gode vilje og nøje, så derfor takker dem alt ære og godt for god redelig betaling udi alle måder, og tilforpligter alle forskrevne arvinger dem og deres arvinger til at fri hjemle, frelse og fuldkommeligen" - osv.
Efterfulgt af de for datidens skøder sædvanlige forsikringer og underskrevet med fuldt navn af Frands Nielsen, Christoffer Pedersen, Maren Lauritsdatter, Peder Olufsen, Jesper Olufsen og Tomas Christensen Skivholme og rned angivelse af seks laksegl. Dokumentet var påtegnet, at være blevet læst på Gern herreds ting den 9. juni 1666 og på Framlev, Gern og Sabro herreds ting onsdagen den 7. april Anno 1717.
Det næste hold arvinger solgte arveparter til Christen Pedersen den 25. januar 1651. Dokumentet har en lignende ordlyd som ovenstående. Sælgeme var: "Jens Lauritsen borger og indvåner udi Århus med fuldmagt af sin moder Maren Andersdatter sst. og med fuldmagt af Peder Andersen i Fregerslev herredsfoged i Hjelmslev herred, så og med købebrev af Niels Lauritsen i Vorgård på hans hustru Johanne Olufsdatters vegne og med fuldmagt af Rasmus Rasmussen i Fensten på sin hustru Karen Andersdatters vegne, Niels Bertelsen i Firgårde med fuldmagt af Anders Jensen i Vissing Kloster, item Mogens Nielsen i Farre med fuldmagt af Peder Pedersen forrige borgmester udi Århus og med fuldmagt af Peder Andersen i Skæring Munkegård herredsfoged i Øster Lisbjerg herred", og de solgte andele i det selvsamme gods som det første hold af Jesper Pedersens arvinger.
Det tredje skøde blev udstedt 4. december 1652, også det er om salg af arveparter i godset i Farre til Christen Pedersen og hans bror Peder Pedersen, sælgerne var: "Peder Sørensen i Herskind som solgte den lod og part hans hustru Karen Olufsdatter havde arvet efter salig Jesper Pedersen. Dette dokument er blevet læst på Framlev, Gern og Sabro herredsting den 9. februar 1692 og sst. den 7. aprll 1717, samt på Viborg landsting 24. marts 1693.
|
| Pedersen, Jesper (I502201)
|
| 12695 |
Kirstin Nørgaard Pedersen:
Herredsfogedslægten - Peder Pedersen i Borum og hans efterkommere indtil omkring midten af 1700-tallet
170. JESPER PEDERSEN født i Borum omtrent 1650, død sst. begravet 1/6 1711. Gift med Maren Rasmusdatter -329 født i Fregerslev døbt i Hørning 12/3 1665, død i Borum begravet 2/2 1735.
Børn:
- 411 Maren Jespersdatter født omtrent 1684
- 412 Peder Jespersen født omtrent 1688
- 413 Oluf Jespersen døbt 1/1 1694
- 414 Anne Jespersdatter født omtrent 1695
- 415 Kirsten Jespersdatter døbt 1416 1699
Jesper Pedersens mor Maren Olufsdatter og Maren Rasmusdatters farfar Peder Andersen var fætter og kusine, de var altså i slægt med hinanden, men dog ikke så nær, at de skulle søge kongen om tilladelse til at blive gift. Maren Rasmusdatter var født i Fregerslev og døbt i Hørning kirke i 1665. hvor deres bryllup måhave fundet sted på et tidspunkt, hvor kirkebogen desværre ikke er ført. Oplysningerne om hendes herkomst findes i skiftet efter hendes ældre søster Kirsten Rasmusdatter, som døde barnløs i Javngyde 1730. og da var det hendes søskende eller deres børn, som var arvinger.
Jesper Pedersen var værge for to af sine afdøde brødres børn, nemlig Peder Pedersens tre døtre og for Oluf Pedersens døtre, som endnu ikke var gift, da deres far døde. Som sine andre søskende fik Jesper Pedersen lovbud om salg af arveparter i selvejergodset i Borum, og han solgte selv sine arveparter til Envold Nielsen og Johanne Jespersdatter i 1696.
Alle bønder betalte tiende, både af korn og kvæg. Før reformationen tilfaldt tiendeafgiften bisperne,
præsterne og kirkerne med en tredjedel til hver. Afgifterne gik til præstens løn og til kirkemes vedligeholdelse. Efter reformationen tilfaldt bispernes tredjedel af tienden kronen. "'Kongelig majestæts anpart korntiende", også kaldet kongetiende eller kongens korntiende, blev almindeligvis fæstet ud for fæsterens livstid mod betaling af en fast årlig afgift og mod indfæstningspenge, beløbet varierede noget formodentlig efter højeste bud.
1697 blev Niels Jensen i Ussinggård i Hatting herred, Jesper Pedersen og Clemend Nielsen i Borum stævnet til tinget på grund af tienderestancer, fordi de i fællesskab havde Borum sogns kongetiende i fæste, også nogle af bønderne blev stævnet, især var Jesper Olufsens enke og hendes søn Oluf Jespersen bagud med betalingen. Der må ikke have været fuldstændig enighed om leveringen, for adskillige fra Borum aflagde vidnesbyrd om. hvordan det havde været i de sidste tyve år. Sagen blev udsat og er vel på en eller anden måde gået i orden, for man ser ikke mere til den i tingbogen.
Jesper Pedersen var ifølge landeværnsrullen 60 år i 1710, hvilket stemmer med aldersopgivelsen ved begravelsen i 1711. Maren Rasmusdatter, som var omtrent 15 år yngre end sin mand. blev ikke gift igen, men har formodentlig på et eller andet tidspunkt opladt gården til sin datter Maren Jespersdatter og svigersønnen Tomas Sørensen, som på sin svigermors vegne mødte på skiftet efter hendes barnløse søster Kirsten Rasmusdatter i Javngyde i 1730.
|
| Pedersen, Jesper (I500667)
|
| 12696 |
Kirstin Nørgaard Pedersen:
Sejerslægten – En Østjysk storbondeslægt
25. SEJER ANDERSEN BONDE, født i Farre, død i Oustrupgård 6. september 1598, Begravet i Røgen kirke. Gift med Johanne Grøn, antagelig født mellem 1560 og 65 i Ørnhoved i Tjørring sogn, død efter 1626.
Børn:
-53. Karen Sejersdatter
-54. Erik Sejersen
-55. Anders Sejersen Bonde.
Sejer Andersen Bonde ejede en selvejergård i Sorring, men kom som kronens ridefoged i Gern herred til at bo på Oustrupgård i Røgen sogn, og der blev han, hustruen Johanne Grøn og dennes anden mand begravet i kirken, og der er deres gravsten endnu bevaret, hvor den nu er stiller op i våbenhuset.
Johanne Grøns forældre var adelige, og da Johanne Grøn fik kaldt en søn Erik, har hendes far formodentlig været Erik Grøn til Ørnhoved i Tjørring sogn og hendes mor Karine Blik, om datteren Karen er opkaldt efter.
Sejer Andersen Bonde overtog sin far Anders (Sejersen] Bondes selvejergård i Sorring senest i 1580 da der var blevet holdt skifte efter faderen. 1583 var han imidlertid flyttet til Oustrupgård, hvor man ved at kongen overnattede i efteråret i forbindelse med et ophold på Skanderborg slot, hvorfra han 4. november skrev ”at Sejer Andersen i Oustrup, de næste 3 år måtte være fri for landgilde mod at forsyne gården med gode bygninger og bekvemme værelser.”
Om kongen ønskede endnu en udvidelse, eller om det blot var fordi Sejer Andersen ikke var blevet færdig med byggeriet ses ikke i 1587 af kongens åbne brev, "at Sejer Bonde i Oustrup i det næste års tid må være fri for landgilde, ægt og arbejde med forpligtelse til fremdeles at forbedre sin gård med gode logementer og staldrum".
Med stor afstand mellem de kongelige slotte og købstæderne, har det tilsyneladende været ønskeligt med bekvemme overnatningsmuligheder, når kongen eller hans embedsmænd var på rejse på veje der ofte var i dårlig stand.
Sejer Andersen var kronens ridefoged i Gern herred, et arbejde man må have været tilfreds med, for 1598 befalede kongen, at Sejer Andersen, ridefoged i nogle herreder under Skanderborg slot, på grund af sit besvær med bestillingen måtte være fri for at svare afgift af gården i Oustrup, så længe han er ridefoged, eller indtil kongen gav anden ordre. Han skulle holde gården ved magt, men dog ikke forhugge de til gården tilliggende skove. Udsagnet om at det var et besværligt hverv at være ridefoged, har nok også været begrundet med Sejer Andersens alder, for han døde 6. september samme år.
Johanne Grøn blev gift igen med Jesper Pedersen fra Borum, og der blev sat sten over hende og begge hendes ægtemand, men kun Sejer Andersens dødsdag er blevet indhugget i stenen, der oprindelig har ligget gulvet over deres grav inde i kirken. Den findes nu stillet op i våbenhuset.
|
| Andersen, Sejer Bonde (I501942)
|
| 12697 |
"Kaptajn Staal" - gruppen
"Kaptajn Staal"-gruppen i mere end halvtreds år aldrig blevet offentlig omtalt. Men i 1998 blev det i en nekrolog over gruppens leder, Frithjof Lænø, nævnt, at Lænøs gruppe havde været det mest effektive våben imod stikker-uvæsenet i Århus.
Kilder:
CONC Nekrolog over Frithjof Lænø i bladet 'Modstandskampen 1940 - 45 (nr. 3, juni 1998), interview med anonymt gruppemedlem ved journalist Henry Nielsen, Aarhus Amststidende (14. maj 1945), Sven Hauerbachs 5. Kolonne
ved bryllup boede Ydunsvej 11, Aabyhøj
Frithjof Lænø
Dæknavn(e): Frode Laursen
Født 24.11.1917
Død 07.05.1998
Elektromekaniker, Elektrotekniker
Århus, Aarhus
Region II (Midtjylland), Region I (Nordjylland)
Tilknytning til undergrundshæren
Region II (Midtjylland), Sektion S, Aarhus Distrikt (S), Modtageafdeling, 4. Kolonne
Lokalitet
Aarhus
Modstandsaktivitet
Almen illegal aktivitet
Industrisabotage
Likvidering
Militærgruppe
Sabotage
Kildehenvisninger
Rigsarkivet, 1010, Styrkeliste Aalborg Sektion, pk. 37 s. 202
Litteraturhenvisninger
Efter drabet (Peter Øvig Knudsen, 2001), 124,125,363
Gads Leksikon Hvem var hvem 1940-1945 (Hans Kirchhoff m.fl. (red.), 2005), s. 243
Rejsende i sabotage - Den jyske rejsegruppe 1944-45 (Peter Birkelund, 2011), 57
Udskriften er baseret på 5 registreringer
Frithjof Lænø, elektromekaniker
Militærgruppe
Region II (Midtjylland), Sektion S, Aarhus Distrikt (S)
Modtageafdeling, 4. Kolonne
Arkivhenvisninger
1) Rigsarkivet, 1010, Styrkeliste Aalborg Sektion, pk. 37 s. 202
Frithjof Lænø, elektromekaniker, aarhus
Almen illegal aktivitet
Likvidering
Sabotage
Region II (Midtjylland)
Litteratur
1) "Gads Leksikon Hvem var hvem 1940-1945" (Hans Kirchhoff m.fl. (red.), 2005) s. 243
Frithjof Lænø, elektrotekniker
Sabotage
Litteratur
1) "Efter drabet" (Peter Øvig Knudsen, 2001) 124,125,363
Frithjof Lænø
Industrisabotage
Region I (Nordjylland)
Litteratur
1) "Rejsende i sabotage - Den jyske rejsegruppe 1944-45" (Peter Birkelund, 2011) 57
Frode Laursen
Industrisabotage
Region I (Nordjylland)
Litteratur
1) "Rejsende i sabotage - Den jyske rejsegruppe 1944-45" (Peter Birkelund, 2011) 57
Frithjof Lænø
En helt usædvanlig århusianer, gennem ca. 70 år, er bisat i Århus. Frithjof Lænø. Han kom til at spille en enorm stor rolle i perioden 1940-1945. Som søspejder og terrrænsportsmand blev han meget tidligt en særdeles aktiv mand i modstandsarbejdet. Allerede primo 1942 måtte han »gå under jorden« som stærkt eftersøgt både af tyske og danske myndigheder. Der udsattes en formue for oplysninger, der kunne føre til pågribelse af ham, »levende eller død«. Han blev, sammen med E. Fisker - Amdisen og Tage Poulsen, særdeles effektive i forbindelse med modtagelse af våben og sprængstoffer, transport af samme til Århus og byerne i nærheden. Desuden var han meget aktiv i f.m. ombygningen af det organiserede modstandsarbejde samt de store sabotager i byen.
Senere påtog han sig også at udføre andet meget belastende, men vitalt vigtigt, arbejde sammen med »H.C.« - »Leif« og »Flammen«. F.L. og hans specialgruppe, der talte navne som Lauritz Krøll - Sv. Knoblau og E. Jørgensen var det mest effektive våben imod stikkeruvæsenet i Århus/Midtjylland. De nævnte organiserede den legendariske »5. kolonne« i Århus. Han modtog senere, som den eneste, kolonnens »Æresemblem« i guld. De tre år »under jorden« med stadigt skiftende opholdsteder, tog hårdt på F.L., men han reddede sig igennem til befrielsen i 1945. Han deltog herefter i det farlige, men nødvendige, arbejde med minerydning på Vestkysten. Kom på rekreation i Norge i en periode, inviteret af norsk mod standsbevægelse.
F.L. blev i 1947 gift med Erna, som blev hans trofaste støtte til hun døde i 1985. Da var F.L. pensioneret fra »Centralværkstederne« som elektrotekniker gennem en lang årrække. Han var nu igang med at realisere ønskerne om »Besættelsesmuseet i Århus«, også selvom han erklærede, at »der er en rotte i kælderen«! 1 1988 flyttede F.L. til Østhimmer- land hvor han realiserede ønsket om et tip-top moderne »Fiskerhus«, i nær kontakt med naturen hvor han følte sig tryg. Han var så udpræget »Vennernes ven« - nød gerne tilværelsen i selskab med nogle ganske få udsøgte. Han sparede aldrig sig selv, var beskeden, men kendte sit værd uden at misbruge det. Han vil blive savnet - meget!
Ear
Modstandskampen 1940-45, 3.. juni 1998
Donation
Modstandsmanden Frithjof Lænø, Als Oddevej 91, Hadsund, døde den 7. maj 1998. Frithjof havde sin tilknytning til 5. kolonne i Århus, hvor han var særdeles kendt for sit belastende arbejde under krigen. Krigen slap ham aldrig helt. Da der var tanker om at skabe et museum i Århus fra tiden 1940-45, var han med på ideen og deltog helt naturligt i første linie ved den stiftende generalforsamling i 1984. Hans store interesse for museet gjorde at han, da museet havde store økonomiske problemer i starten, hjalp museet økonomisk, når det kneb, da det ikke havde offentlig støtte af nogen art. Der blev senere skabt en støttekreds, som bidrog med medlemskontingent, men museet levede meget »fra hånden til munden«. Frithjof havde håbet, at museet ville blive anerkendt og få en fast museumsinspektør, så museet var sikret i fremtiden. Han talte ofte med min mand Erik Hoick om dette, men da det lod vente på sig, bestemte han at skænke 1/3 af sin formue ved arv til museet, imens han endnu selv kunne bestemme over formuen. Frithjof havde ingen tvangsarvinger. Beløbet, museet fik rådighed over i november måned, lyder på godt og vel ¼ million kr.
Med venlig hilsen Anni Hoick
Modstandskampen 1940-45, 1. februar 2000
En Firemandsgruppe likviderede de aarhusianske Stikkere.
De nedskudte var i Forvejen dømt ved en underjordisk Domstol.
Et af de sorteste Kapitler i Besættelsens Historie er de danske Stikkere. Det var umuligt at tale til disse danske forræderes Skamfølelse, for de savnede det Organ, og Samvittighed havde de heller ikke noget af.
Som giftigt Kryb sneg de sig rundt og overgav gode danske Mænd til Gestapos Torturkamre. Hver Dag de levede var de en Fare for alle Danske, og deres Død blev efterhaanden en bydende Nødvendighed.
I Aarhus dukkede Stikkerne op som Paddehatte, men der meldte sig hurtigt Folk. der var i Stand til at paatage sig Modforanstaltningerne: Der dannedes en Gruppe paa fire unge Mænd. der under Navnet »Kaptajn Staal« under Besættelsen har likvideret 30 Stikkere i Aarhus.
Alt illegalt Arbejde var strengt anonvmt, og Navnene paa denne Llkvidationsgruppes Medlemmer var og er stadig omgivet af dyb Hemmelighedsfuldhed. Det Job. de fire uforfærdede Mennesker, paa hvis Hoveder Gestapo havde udsat en Belønning paa 25.000 Kr., havde paataget sig. var saa farefuldt og saa betydningsfuldt, at ingen maatte vide. hvem de var. Ikke engang deres ledere kendte dem under andet end deres Dæknavne.
Ingen Vilkaarlighed ved Stikker-Likvideringer.
Vi har haft Lejlighed til at tale med to af »Kaptajn Staal« -Gruppens Mænd
Paa et tidligt Tidspunkt begyndte vi at indsamle Materiale mod alle de Personer, som gik Tyskernes Ærinde, fortæller de, og ret hurtigt kom vi i Forbindelse med en Mand, der spurgte, om vi kunde tænke os at være med til at uskadeliggøre disse Personer. Vi sagde naturligvis straks Ja. Til at begynde med ordnede vi dette Job ved Siden af, at vi passede vort daglige Arbejde, men efterhaanden blev vi nødt til at gaa under Jorden.
Handlede De paa egen Haand, naar De likviderede en Stikker?
Nej, paa det Punkt raadede der ingen Vilkaarlighed. Der blev omhyggeligt indsamlet Bevismateriale mod Stikkerne og foretaget grundige Undersøgelser. Alt blev forelagt en underjordisk Domstol her i Jylland, hvor Stikkerne blev dømt som ved en legal Ret. Ved Retshandlingen medvirkede baade Anklager og Forsvarer. Blev det ved denne Rettergang fundet. at Bevismaterialet var fældende, blev Dødsdommen afsagt. Naar dette var sket kunde Stikkeren ogsaa være sikker paa Ikke at blive ret meget ældre.
Fik De saa Ordre til at eksekvere Dødsdommen?
Nej, først efter at en særlig Eftcrøgningsafdeling. der i de sidste Aar har bcstaaet af Kriminalpolitifolk, havde skygget den dødsdømte i nogen Tid, saaledes at man var fuldstændig klar over hans Bevægelser paa de forskellige Tider af Døgnet. Naar man havde fundet det bedste Tidspunkt og bedste Sted til at likvidere ham. blev vi tilkaldt og saa skete det.
Var det ikke et ubehageligt Job?
Det er lidt vanskeligt at definere. Men i hvert Fald har vi ikke haft søvnløse Nætter i den Anledning. tværtimod. Vi vidste jo. At vi ved at udrydde en Stikker frelste mange gode danske Mænd. VI er almindelige unge Mennesker, men jeg selv. der ikke kan gøre en Flue Fortræd, stod ganske kold over for disse Slyngler. Naar jeg skulde skyde en Mand ned. Vidste jeg desuden, at der ingen Mulighed var for, at det var en uskyldig Mand. jeg skød Det borgede de forudgaaende Undersøgelser for.
Hvordan ser De paa Clearingmordene?
Ja, det var jo ikke rart at tænke paa at naar vi skød en Stikker, saa maatte en god dansk Mand undgælde, men der var ingen Vej udenom. Stikkeren skulde væk. Vi havde hellere set. at det kunde ordnes saadan. at Stikkerne kunde være blevet fanget og til sin Tid stillet for en Domstol, men det var jo ikke muligt.
Nær gaaet galt
Spændende Episode, da Dyhr blev likvideret.
Har Gruppen mistet Medlemmer under Arbejdet?
Nej, men een Gang var det lige ved at gaa galt. Det var den 12. December 1944, da vi likviderede Entreprenør Ole Dyhr. Vi havde faaet Ordre til at møde ved Svømmehallen, og da Dyhr sammen med en Schalburgmand forlod Svømmehallen, blev han af en af de Politifolk, der havde skygget ham. udpeget for os. Vi cyklede efter ham, men da han gik i venstre Side af Gaden, maatte den, der skulde skyde ham, staa af Cyklen Han fik ogsaa Ram paa Dyhr, men i det samme dukkede en Deling Tyskere op henne ved Svingbroen, den Vej, vi havde regnet med at for svinde. Vi maatte op paa Cyklerne igen og vende om. Tyskerne gav sig til at skyde, og jeg blev ramt i Hoften. Jeg fortsatte dog Kørslen ad Banegasrdsgade mod Rutebilstationen. Her blev jeg paany saaret i Foden. Jeg smed Cyklen, og gennem Rutebilstationen, hvor der var mange Mennesker, naaede jeg ud paa Sdr. Allé. Jeg kunde næsten ikke gaa, men humpede dog op ad Gaden. En Dame henledte imidlertid en tysk Officers Opmærksomhed paa mig. Tyskeren sprang paa en Cykle, og da jeg var naaet op i Nærheden af Amaliegade naaede han mig. Det lykkedes mig at ramme ham i Maven, saa han blev uskadeliggjort. Jeg havde nu ikke flere Patroner i Revolveren, og da Tyskerne ved Regina truede med at blande sig i Affæren, forsvandt jeg gennem en Port ind i Gaarden til Sjørup Jørgensens Forretning. Jeg havde en meget kendelig Frakke paa, den gav jeg en af Ekspeditricerne, og selv forsvandt jeg ind i en Forretning, hvor jeg bad om at laane en Telefon.
Tyskerne afspærrede nu hele Gaden for at fange mig, men i Forretningen blev man klar over, hvem jeg var, og hjalp mig. løvrigt mødte vi overalt den største Hjælpsomhed, hvor vi var kommet i en vanskelig Situation efter at have likvideret en Stikker.
Da Tyskerne var blevet kede af at lede efter mig, blev jeg behandlet af Læger paa Kommunehosoitalet og anbragt i et privat Hjem. Paa Hospitalet turde jeg ikke være af Frygt for Gestapo. Denne Oplevelse skaffede mig en ufrivillig Ferie paa halvanden Maaned.
Brasen var første Offer.
Men dette er ogsaa det eneste alvorlige Uheld, vi har været ude for. I enkelte Tilfælde er det ikke lykkedes os at faa fat i vor Mand, saaledes smuttede en Blomsterhandler for os. Ingeniør Schmidt saarede vi kun I
første Omgang, men saa fik vi ham paa Harald Jensens Plads.
Den første Mand. vi skulde likvidere var stud. med. Brasen, men paa dette Tidspunkt havde vi ingen Vaa-
ben. Vi fangede ham … ude i Mindeparken Vi troede fejlagtigt, han var død. Senere blev han likvideret i København Brasen var løvrigt nær Ven os Arbejdsfælle med stud. mag. Johs. Jørgensen der blev likvideret i Folkets Hus.
Likvidationer paa Hospitaler.
De har ogsaa likvideret Stikkere, der var indlagt paa Hospitalet?
Ja, vi fik Ordre til at bringe en kvindelig Stikker en »Hilsen fra Fredericia«. Vi aflagde hende et Besøg paa Radiumstationen, hvor hun var indlagt, lige da Besøgstiden var forbi. Der var ingen paa Stuen. Vi skød hende med en lydløs Revolver, efter at have overbragt hende Hilsenen, og forsvandt uden at nogen bemærkede os. Den 17. April hentede vi Stikkeren Jens Chr. Christensen paa Kommunehospitalet. Vi fik ham uset siæbt hen til Hospitalets Elevator, bragt ned og ud i en Bil uden at nogen saa ham Han blev likvideret i Risskov.
Stikkerne i Forhør.
Havde han ikke været underkastet Forhør, inden han blev skudt?
Jo, det gjorde vi ofte ved Stikkere i den sidste Tid, og paa denne Maado fik vi mange gode Oplysninger om andre Stikkere. Disse Folk er nemlig fejge Kujoner. De fortalte alt, hvad de vidste. for at redde deres Liv. Vi tog alle Oplysningerne, men ogsaa deres Liv.
En anden, vi fik gode Oplysninger af, var Byvagt Ørskov, som vi den 27. Marts førte til Zoologisk Have og likviderede.
Planen, der skulde have befriet Leo Kæraa.
Var det ikke »Kaptajn Staal«, der forsøgte at befri der. haardt saarede Tanktekniker Leo Kæraa fra Tyskerne.
Jo, vi ledede Aktionen men den lykkedes desværre ikke
Planen var saaledes: En Ambulance skulde tilkaldes til en fingeret Ulykke paa Ringgaden. Redningsfolkene skulde holdes op og anbringes i en Bunker. Derefter skulde en af vore Folk lægge sig paa Baaren og Ambulancen skulde køre til Aarhus Amtssygehus, hvor Leo Kæraa laa. Vi vidste nøjagtig, hvor vi skulde søge ham.
Naar Baaren blev baaret op skulde to af vore Folk følge med. forklædt som Læger, og ordne Vagtposterne ved Kæraas Værelse. Kæraa skulde lægges paa Baaren og køres bort.
Derefter skulde nogle af vore Folk bemægtige sig Sygehusets Telefonomstilling og ødelægge den, saa der ikke kunde tilkaldes Hjælp.
Endelig var der truffet Forberedelse til at hente Kæraas lille Søn, der skulde føres bort med Faderen, da vi var bange for, at Tyskerne ellers ved Hjælp af Drengen vilde tvinge Kæraa tilbage.
Leo Kæraa var underrettet om Planen. Han havde om Natten forsøgt at gaa en Tur paa Gulvet trods Maveskud. og mente selv. At han kunde taale at blive flyttet.
Men saa glippede det hele. Lige før vor Aktion skulde i Gang kom Gestapo og hentede Kæraa og anbragte ham paa det tyske Lazaret paa Kommunehospitalet. Aarsagen var ikke, at de havde faaet Nys om vor Plan. men at der Dagen i Forvejen havde fundet en Bortførelse af en saaret Dansker Sted fra et kobenhavsk Hospital, og Gestapo var blevet bange for. at noget lignende skulde ske med Kæraa, og det var alt saa ikke uden Grund.
Ogsaa paa Lazarettet forsøgte vi at befri Kæraa. men den Gang strandede det paa tyske Vagtposter. Vi havde faaet nøjagtige Skitser over Hospitalet og den Stue, hvor han laa, og hvor mange Vagter, der var paa
de forskellige Tidspunkter, þÿ men da vi skulde træde i Aktion, var Vagten fordoblet, og Planen maatte opgives.
Vi besluttede senere regulært at storme Lazarettet, men da Kæraa fik Planen forelagt, bad han os lade være
da Tvskerne havde sagt. at han snart skulde løslades. Han var bange for. at et mislykket Flugtforsøg vilde faa Tyskerne til at trække deres Løfte om Løsladelse tilbage.
Senere viste det sig, at det aldrig havde været Tyskernes Hensigt at løslade Kæraa, maaske havde Løftet været et Fif for at afværge nye Forsøg paa Befrielse.
-y-
Aarhus Amtstidende Mandag den 14. Maj 1945.
|
| Lænø, Frithjof (I500593)
|
| 12698 |
1766-1788 BIRKELSE SKIFTEPROTOKOL
1. juni 1773, folio 143 Anders Christensen Kæmpe i Vester Hjermitslev, gift med Karen Nielsdatter. Børn: 1. Christen Andersen, 24 år, tjener i Jetsmark Sogn i Sigsgaard 2. Niels Andersen, tjenende i Myrtuen, 26 år 3. Sidsel Andersdatter, tjenende i Stavad 4. Johanne Andersdatter, hjemme. Enkens lavværge var Jens Ollesen i Hjermitslev, og Søren Villumsen ibidem var formynder for de umyndige.
|
| Christensen, Anders Kæmpe (I504160)
|
| 12699 |
1813-1847 Dollerup, Nørlyng, Viborg opslag ny 85
afgangsliste 1843 Ane Magrethe Christensdatter, 14½, Tjenestepige til Viborg
1839-1851 Viborg Sortebrødre, Nørlyng, Viborg opslag ny 119 lbnr. 399
tilgangsliste 1844, Ane Margrethe Christensdatter 15½, Tyende, fra Fallesgaarde (Dollerup) 29/7 44.
opslag 351
Aar 1848 den 12. December anmeldtes Dødsfald Dags dato af Tjenestepigen Ane Margrethe ChristensDatter 19 Aar gl. Glud
opslag 355
1849 den 19. februar blev Skiftet efter afgangne Tjenestepige Ane Margrethe ChristensDatter foretaget paa Skifteforvalterens Contoir i overværelse af Vidnerne Glud og Ziebe. Den afdødes Forældre vare mødte og navngave sig, Moderen Ane Cathrine Eriksdatter, nu gift med Teglbrænder Søren Nielsen Ans i Giødvad. Der blev fremlagt en skrivelse fra Herredsfoged Borgen af 15. dennes med Bilag, en Regning hvorefter han har bekostet hendes Begravelse for 18 10 10. Arvingerne bleve gjorte bekjendte bleve hermed samt med at Auction den 16. dennes har været afholdt over den afdødes efterladenskaber, som udbragte til 24 10 11, men hvoraf endnu Intet er indkommet. Boet blev derefter udsat til efter indbetalingen af det arvede beløb
Chr Koefoed S N S (Søren Nielsen) Vidner, Glud Ziebe
opslag 357
Aar 1849 d. 14. April blev paa Skifteforvalterens Contoir skifteretten sat og anerkiendt af den ordinære Skifteforvalter med Vidnerne Clemmentzen og Helsted og blev da foretaget Skifte efter afdøde Tjenestepige Ane Margrethe Christensdatter efter udsættelse fra 19. Februar sidste fol 352. Skifteforvalteren fremlagde Auctions Regnskab for Løsørerne med 2 bilag, hvorefter Indtægter ved Auctionen efter fradrag af udgifter ved dennes afholdelse andrager 17 4 12, som af skifteforvalteren vare tagne til Indtægt paa Boets Conto i hans forvaring.
Boet blev derpaa opgjort saaledes:
Indtægt:
Kontant 3 07
Efter Auctionsregnskabet 17 76
20 83
Gjæld og Besvær:
Begravelsesomkosninger 18 26
Skifteretsbetalingen 2 57
20 83
Da Indtægter og Udgifter saaledes balancerer bliver her ikke Tale om nogen Arv, ... blev Skiftet ... afsluttet
Chr Koefoed vidner Clemmentzen Helsted
Anne Margrethe Christiansdatter bor ved bedsteforældrene i Roe i Grønbæk sogn ved folketællingen 1834. I 1840 bor hun ved sin mor og stedfar i Hald Dollerup sogn, ved sin konfirmation i 1843 bor hun stadig ved sin Mor og stedfar. Kort efter sin konfirmation rejser hun til Viborg som Tjenestepige 14½ år gammel, hun er dog først registreret i tilgangslisten for Viborg 29. juli 1844 som kommende fra Fallesgårde, der ligger i Dollerup sogn hun er nu 15½ år gammel. Tilsyneladende har hun ikke rejst til Viborg i første omgang i 1843, men forblevet i Dollerup sogn.
Næste gang vi støder på hende er i 1848 ved sin 12. december, hvor der lakonisk i kirkebogen står: Ane Margrethe, Herredsfoged Borgens Tjenestepige, 19½ Aar. Herredsfoged Borgen bliver udnævnt til Herredsfoged og Herredsskriver 27. august 1847, så hun kan tidligst have været i tjeneste hos Borgen på dette tidspunkt. Det er ikke lykkedes at finde hende i folketællingen i 1845 men hun må have opholdt i Viborg området. Der blev holdt skifte efter hende hos Byfogeden i Viborg: "Den afdødes Forældre vare mødte og navngave sig, Moderen Ane Cathrine Eriksdatter, nu gift med Teglbrænder Søren Nielsen Ans i Giødvad". Hendes arbejdsgiver, herredsfogeden havde betalt for hendes begravelse og var derfor kommet med krav betaling udredet af boet. Hendes få ejendele blev solgt på auktion for godt 17 rigsdaler og hun havde en kontant beholdning på 3 rigsdaler, skifteretten tog sig betalt med det overskydende beløb. Skiftet blev afsluttet med ordene: "Da Indtægter og Udgifter saaledes balancerer bliver her ikke Tale om nogen Arv".
Bertel Holm Borgen, f. 26 Novbr. 1803, exam.juris 1823, dimitteret privat 1824,
cand. juris 25 Oktbr. 1828 (laud.), 10 Septbr. 1836 Sysselmand paa Island, 27
Aug. 1847 Herredsfoged og Herredsskriver i Fjends og Nørlyng Herreder i Viborg
Stift, 23 Mai 1853 Herredsfoged og Herredsskriver i Middelsom og Sønderlyng
Herreder i samme Stift, entlediget 1874, 21 Januar 1850 Kancelliraad.
27 Juni 1852 virkelig Justitsraad, 21 Juli 1869 Etatsraad, 7 Febr. 1874 Konferentsraad,
* 11 Decbr. 1838 Nanna Signe Alvilda Tolderlund, f. 15 Juni 1813
i Nakskov (Datter af daværende Proviantsforvalter Jørgen Tolderlund, senere
Forvalter paa Saltø i Sjælland, og Hustru Christiane Sophie Tolderlund).
Stamtavle over slægten Borgen af F:E: Hundrup 3. forøgede udgave ved Oscar Borgen Kjøbenhavn 1877
|
| Christiansdatter, Anne Margrethe (I501951)
|
| 12700 |
1819.12.29
Retsmøde
Hammerum Herreds Politiprotokol 1815-1819
Aar 1819 den 29 December blev paa Hammerum Herreds Justits Contoir i Høyriis af Herredsfogden Landvæsens Kommissair Møller af Høyriis i Overværelse af hans Contoir Betiente Bondgaard og Skou som Testes optaget et Politieforhør i Anledening af, at Sognefogden Poul Andsberg i Ørre havde anholdt 2de omvandrende pasløse Personer, en Mandsperson og et Fruentimmer, udi Nyegaard i samme Sogn og i Gaar hidsendt disse under Bevogtning til nærmere Undersøgelse.
Den anholdte Mandsperson blev først fremkaldt og spurgt:
1. Hvad er Deponentens Navn?
Sv.: Hans Christian Nielsen Rosenlund.
2. Hvor gammel er han?
Sv.: I 22de Aar siden Paaske.
3. Hvor er han født og af hvilke Forældre?
Sv.: Han er fød i Sognefoged Christen [Øegaards] Huus i Skinnerup Bye og Sogn tæt ved Thisted, og døbt i Skinnerup Kirke. Hans Forældre ere omvandrende Glarmester Niels Rosenlund, ogsaa kaldet Niels Fynboe, og dennes for 3 Aar siden døde Hustrue Benneth Christensdatter, som i mange Aar vandrede omkring i Landet uden at have fast Boelig eller Opholdssted. Paa saadan deres Omvandring var det, Deponenten, som forklaret, blev fød i Skinnerup Bye, hvilket Fødested han forlod med Moderen saa hastig, hun havde Helbred og Kræfter til at fortsætte Vandringen.
4. Har Deponenten lært af læse eller skrive, og er han confirmeret?
Sv.: Nei! han har intet lært at læse, mindre at skrive og er ei confirmeret.
5. Hvor har Deponenten fra Barndommen af opholdt sig og hvorledes ernæret sig?
Sv. Indtil sit 18de Aar, eller saa omtrent, fulgte Deponenten omkring med sine Forældre i Thy og Salling samt i Egnen vesten og norden Holstebroe, i Hammerum Herred og paa Himmeland, og han tilligemed Forældrene ernærede sig i Forening ved Betlerie. Siden har Deponenten vandret omkring i de nævnte Egne, deels i Selskab med sin Broder Simon Nielsen, der og kaldes Skeele Simon, og deels med sin Søster Anne Margrethe og en med hende vandrende Person, der navngiver sig Johann Meyer, men almindeligviis kaldes "den gale Studenter". Saa har han og i de sidste 2 Aar stadig fulgtes med det nu med ham anholdte Fruentimmer, navnlig Mette Kathrine Jensdatter, med hvem han har avlet et Barn, der døde i Hvidberg Sogn i Salling noget før Mikkelsdag i dette Aar. Deponenten har i de sidste 3 a 4 Aar for en Deel ernæret sig som Glarmester og har hans Kjæreste nysnævnte Mette Kathrine Jensdatter tigget det Fornødne til deres fælleds Underholdning.
6. Hvor har Deponenten og Mette Kathrine Jensdatter i den senere Tiid havt Ophold og Natteqvarteer?
Sv.: Næstforrige Nat - nemlig imellem Mandag og Tiirsdag sidst - laae de i Jens Mortensens Huus i Nyegaard i Ørre Sogn, hvor de ankom Mandag Eftermiddag og strax efter anholdt som Løsgiængere efterat der fra Jens Mortensen var sendt Bud til Sognefogeden om deres ankomst. Natten mellem Søndag og Mandag sidst saavel som de foregaaende Nætter og Dage siden Onsdag i forrige Uge opholdt de sig stadig hos Søren [Søeborg i ...borghuus] i Tviis Sogn. Natten mellem Tiirsdag og Onsdag næstfør laae de hos Laust Siigs Enke i et Huus østen for Moesgaard i Vinding Sogn, Natten mellem Mandag og Tiirsdag hos Christen Wognstrup i Winding Sogn, Natten mellem Søndag og Mandag i et Sted kaldet Dahl i Tviis Sogn, Mandens Navn viides ikke, Natten mellem Løverdag og Søndag hos Anders Wibholm i Tviis Sogn, Natten mellem Fredag og Løverdag hos Mads Humle i et Huus østen Wind Bye i Wind Sogn. Natten mellem Thorsdag og Fredag hos Poul Søndergaard i Wind Bye. Natten mellem Onsdag og Thorsdag hos Christen Tvevad i Rørkiær i Vind Sogn, Natten mellem Tiirsdag og Onsdag i Kiærbekhuus i Idom Sogn, Mandens Navn viides ikke, Natten mellem Mandag og Tiirsdag i den østerste Gaard i Sognstrup i Nørrefelding Sogn. Natten mellem Søndag og Mandag i Smedegaard i Tviis Sogn, Natten mellem Løverdag og Søndag hos Poul Bødker i Møeberg Sogn, Natten mellem Fredag og Løverdag i de norderste Gaard i Snødder i Hjerm Sogn, Natten mellem Thorsdag og Fredag hos Niels Brogaard i Raast i Eising Sogn, Natten næstfør hos en Enke østerst i Eising Bye, hvilken Aften de af en Karl, der kom ind, erfarede, at der var seet en Ildebrand i Sydøst, som, efter hvad Deponenten senere erfarede, skulle have været paa Høyriis. Ved at foreholde Deponenten, at Ildebranden på Højriis ikke var en Onsdag, men en Tiirsdag Aften, tilstod han at have forglemt at angive, at de logerede hos Jens Westergaard i Lund Bye i Aulum Sogn den næste Nat førend de, som forklaret, kom til Søren Søeborg i Tviis Sogn, altså Natten mellem Tiirsdag og Onsdag i forrige Uge, og denne Forandring og Rettelse i den forrige Deposition giør, at der i Henseende til alle de foregaaende Natteqvarterer rykkes en Nat frem, og da bliver det Natten mellem den 7de og 8de December - den samme Nat Høyriis Ladegaard brændte - Deponenten logerede hos Enken i Eising Bye, hvor han som sagt erfarede, at der saaes Ildebrand i Sydøst. Næste Nat før - følgelig mellem 6te og 7de December - laae de i Traberg i Borberg Sogn, og Natten forved hos en Enke, der boede i et lidet Huus paa Banken mellem Dahlgaard og Over Ylleberg i Hodsager Sogn, hvortil de kom fra Aulum Sogn
7. Med hvilke andre omvandrende Personer har Deponenten i omforklarede Tidsrum eller nyelig har været samlet?
Sv.: I hele det nævnte Tidsmaal har Deponenten ikke seet eller været samlet med andre omvandrende Folk end Glarmester Jens Chr. Jensen og den saakaldte Snøvle Hans og dennes Kone, med hvilke han var samlet nogle Minutter ude paa Marken i Idom Sogn, da de tilfældigviis mødtes omtrent 8te eller 9 Dage før Juul, og hvor de blot talte om, hvor de hver for sig ventede at faae Qvarteer i Julehelligdage. Foruden de nysnævnte 3 Omløbere veed Deponenten ikke at have seet eller talt med nogen af saadanne Folk i de sidste 5 eller 6 Uger, undtagen en gammel Natmand navnlig Peder Grønning, som mødte Deponenten i Gjedahl i Eising Sogn Onsdagen den 8. December sidst i Følgeskab alene med 2de smaae Pigebørn. Hvor denne Peder Grønning kom fra, veed Deponenten ikke, men erfarede blot, at han den næstforegaaende Nat havde ligget i Gjedahl Bye og agtede sig til Salling.
8. Kjender Deponentern Johannes Axelsen, som før har boet i Ørre Sogn, og hvor længe har han kjendt denne?
Sv.: Deponenten veed ikke at have seet omspurgte Johannes Axelsen meere end een Gang, og dette var forrige Aar mellem Juul og Nytaar, da de - uventet for Deponenten - stødte sammen i et eenligt Huus tæt [norden] Winde Bye ved Skive, hvor der boer en Natmand navnlig Hans Mortensen. Johannes Axelsen var nemlig uden Følgeskab i dette Huus, da Deponenten og Hans Kjæreste samt dennes Broder Jens Christian Jensen kom dertil en Aften for at overnatte. De logerede da sammen der om Natten, skildtes ad om Morgenen hver til sin Side, og videre Bekjendtskab havde Deponenten ikke til Johannes Axelsen.
9. Er det Deponenten bekjendt, at omtalte Johannes Axelsen undvigte som Arrestant her fra Hammerum herred.
Sv.: Dette har Deponenten hørt sige baade af Omløbere og af Bønder, hvor han har loseret, men veed ej videre derom.
10. Har Deponenten nogen Kundskab om, hvor Johannes Axelsen opholdt sig siden de saaes og i hvis Selskab han har vandret omkring?
Sv.: Al den Kundskab Deponenten har om det Omspurgte er: at han for 4 eller 5 Dage siden var i Sognstrup i Nørrefelding Sogn samlet med sin Kjærestes Søster Kirsten Jensdatter og blev da af denne fortalt, at hun siden Pintsedag sidst havde vandret omkring med Johannes Axelsen paa Himmeland, som hun kort forinden havde forladt, da han var reist til Rold for der at hente sig en Vogn, hvori de fremdeeles vilde kjøre omkring. Hun - Kirsten Jensdatter - berettede derhos, at hun var kommet til denne Egn for at formaae sin Moder, den gamle Kirsten Christophersdatter til at tage hendes ældste Datter, et barn paa 6 Aar til sig, hvilket hun ønskede, fordi Johannes Axelsen var for haard i Omgang imod Barnet, og Deponenten erfarede siden, at hun endnu samme Dag overgav omtalte Barn til hendes Søster Johanne for at leveres Moderen. Endelig berettede hun og, at hun efter faae Dages Forløb skulde samles med Johannes Axelsen i Wolstrup Bye norden Holstebroe. Om dette skeete veed Deponenten ikke, men han har hørt, at de siden har kjørt omkring i en Eenspændervogn i Wind, Idom og Gjellerup Sogne. Om Johannes Axelsens seenere eller nuhavende Opholdssted er Deponenten aldeles uvidende.
11. Kan Johannes Axelsen læse eller skrive Skrivt?
Sv.: Det veed Deponenten ikke.
12. Kjender Deponenten nogen anden, og da hvem, af de omvandrende Personer, der kan skrive eller læse Skrivt?
Sv.: Deponentens Fader, Niels Fynboe har før kunnet skrive og læse, men om han nu kan, da han er 82 Aar gl. veed Deponenten ikke. Ei heller veed Deponenten noget om, hvor hans Fader opholder sig, thi det er over 6 Uger siden han sidst saae ham. Andre af de omvandrende Folk er det ikke Deponenten bevidst, der kan skrive eller læse.
13. Kender Deponenten en omvandrende Person, der kalder sig Rasmus og hvordan er denne af Udseende og Klædedragt?
Sv.: En omvandrende af omspurgte Navn - han kaldes undertiden Skraaddel Rasmus - var i Selskab med Johannes Axelsen og Deponenten samt Jens Christian Jensen, da de som forklaret loserede hos Natmanden i Winde ved Skive i forrige Aars Juul, hvor denne Rasmus forblev, da Deponenten og de øvrige gik derfra om Morgenen. Han er en høi og før Karl, mørkladen af Haar og Udseende, var den omtalte Tiid klædt i en blaae Trøie, blaae korte Buxer og blaae Vest. - Deponenten har ikke siden seet denne Person eller hørt noget om, hvor han har opholdt sig, dog hørte han fortælle, at han kort efter Mikkelsdag sidst var arresteret i Lemvig for begaaet Tyverie og undvigte fra Arresten, ligesom han og hørt, at han forhen i flere Aar skal have været i Tugthuset.
14. Har Deponenten ingen Kundskab om, at Johannes Axelsen og omtalte Rasmus skal have begaaet Tyveri i Salling.
Sv.: Deponenten har hørt forskjellige Steder i Salling - uden dog at kunne sige af hvem - at Johannes Axelsen og den saakaldte Skraaddel Rasmus ere mistænkte for at hos en Enke eller eenlig Qvinde i Lihme Sogn i Salling i sidste Foraar begaaet Tyveri af en betydelig Deel Klæder og Penge. - Han har ligeledes hørt at Johannes Axelsen og en vis Johannes Pedersen, som Deponenten ikke kiender, ere mistænkte for et i sidste Høst begaaet betydelig Tyveri hos en Sognefoged i Jegbjerg Bye i Salling, men veed ei videre end hvad Rygtet har sagt om nogen af Deelene.
15. Naar saae Deponenten sidst sin Broder Simon Nielsen eller Skeele Simon, og hvor opholder han sig nu?
Sv. Det er 5 eller 6 Uger siden Deponenten nogle Minutter var samlet med omspurgte Broder i Idom Sogn, og denne sagde da, at han agtede sig til Salling i Juulen, men Deponenten har ei siden erfaret om han er der eller hvor han er.
16. Har Deponenten nogensinde været arresteret, mistænkt eller anholdt for nogen Forbrydelse?
Sv.: For 4 eller 5 Aar siden blev Deponenten og en anden Omløber navnlig Henrik Jensen anholdt i Holstebroe som Løsgængere og Betlere og sad 4 Uger i Arrest, men blev derpaa løsgivne og kjørte til Reesen Kirke hvorfra de gik til Salling og videre omkring. Meere end denne Gang har Deponenten ikke været anholdt, og han tilføier, det er ham ikke vitterlig, at der overgik ham nogen Dom.
17. Eier Deponenten noget, og hvori bestaaer det?
Sv.: Nej! han eier aldeles intet videre end sine paahavende Klæder og sin medbragte Glaskiste, hvori ved Eftersyn befandtes 1 Kniv, 1 Syld, 1 Hammer. 1 Hugtang, 1 Fiil, 1 Cirkel, 1 Lodbolt og nogle smaae Stumper Glas.
18. Naar var Deponenten sidst i sit Fødesogn?
Sv.: I Kornhøsten dette Aar, da han som andre Steder søgte Næring som Glarmester.
19. Har Deponenten ingen Kundskab om, at Glarmester Jens Christian Jensen eller Jens Christian Gleerup har havt Sammenkomst og Omgang med Johannes Axelsen eller andre omvandrende Personer.
Sv.: Nej! derom veed han ej videre end forklaret.
Deponenten blev, da ingen anledning fandtes til videre at qvestionere ham afskediget fra Forhøret. Igien fremkaldtes det anholdte Fruentimmer og blev spurgt:
1. Hvad hedder Deponenten?
Sv.: Mette Kathrine Jensdatter
2. Hvor er hun født, af hvilke Forældre og hvor gammel er hun?
Sv.: Hun er født i et nedbrækket Huus, der beboedes af Jørgen Natmand paa Mørup Heede i Rind Sogn. Hendes Forældre ere afdøde omvandrende Glarmester Jens Jensen, der ogsaa kaldes Svinet, og dennes efterlevende Enke Kirsten Christophersdatter. Hun er i sit 26de Aar siden sidstafvigte Mortensdag.
3. Har Deponentinden lært at læse og er hun confirmeret?
Sv.: Nej! hun har ikke lært synderlig at læse og er desaarsag ej heller confirmeret.
4. Hvor har Deponentinden fra Barndommen af opholdt sig og hvorledes ernæret sig.
Sv.: Indtil sit 13de Aar fulgte Deponentinden omkring i Landet med sine Forældre, der ernærede sig ved Faderens Glarmesterarbeide og ved Moderens Strikkerie. Dernæst var Deponentinden i nogen Tiid i Følgeskab med sin ældre Søster Kirsten og sin Yngre Søster Johanne, med hvilken sidste hun i fleere Aar gik omkring og betlede, indtil deres Fader døde i Foråret 1813, fra den Tiid fulgtes Deponentinden med sin gamle Moder og sin Broder Christopher omkring og betlede, indtil for 2 Aar siden, da hun kom i Bekiendtskab med den her omhandlede Glarmester Hans Christian Nielsen, med hvem hun siden har vandret omkring og levet som hans Kone. De har avlet et Barn sammen, som i Julii Maaned sidst døde i Hvidberg Sogn i Salling, og de have ernæret sig ved deels ved den Smule han som Glarmester har kunnet fortiene, deels ved Betlerie af hende paa deres Omvandringer i Thye og Salling samt i Hammerum Herred og i Egnen norden og vesten Holstebroe. Deponentinden tilføiede endelig, at hun for 7 eller 8 Aar siden tiente en Sommer hos Christen Laursen i Dahlgaard i Thjørring Sogn, men har dog ikke noget Beviis ved Skudsmaal desangaaende.
5. Hvor har Deponentinden og Hans Christian Nielsen havt Ophold og Natteqvarteer i den seenere Tiid?.
Sv.: De laae Natten imellem Mandag og Tiirsdag i Nyegaard i Ørre Sogn, hvor de Mandag Eftermiddag bleve anholdte, fordi de intet Pas havde at fremviise. Dertil kom de fra Søren Søeborg i Søborghuus i Tviis, hvor de opholdt sig stadig siden Onsdag før Juul, da de dertil ankom fra Lund Bye i Aulum, hvor de Natten før, nemlig Natten mellem Tiirsdag og Onsdag, havde loseret hos Jens Westergaard. Natten mellem Mandag og Tiirsdag laae de hos Laust Siigs Enke i Winding, Natten mellem Søndag og Mandag hos Christen Wognstrup i Winding, Natten mellem Løverdag og Søndag i Stedet Dahl i Tviis Sogn, Natten mellem Fredag og Lørdag hos Anders Vibholm, ibidm, Natten mellem Thorsdag og Fredag hos Mads Humle i Wind, Natten mellem Onsdag og Thorsdag hos Poul Søndergaard i Wind, Natten mellem Tiirsdag og Onsdag hos Christen Tvevad i Røijkier, Natten mellem Mandag og Tiirsdag i Kierbekhuus i Idom Sogn. Natten mellem Søndag og Mandag hos Jens Sognstrup i Nørrefelding Sogn, Natten mellem Løverdag og Søndag i Smidegaard i Tviis Sogn, Natten mellem Fredag og Løverdag hos Poul Bødker i Maaberg, Natten mellem Torsdag og Fredag i Snødder i Hjerm Sogn, Natten mellem Onsdag og Torsdag hos Niels Broegaard i Raast i Eising Sogn, Natten mellem Tirsdag og Onsdag hos en Enke østerst i Eising Bye, hvor det den Aften blev sagt, at en stor Ildebrand saaes i sydøst, Natten mellem Mandag og Tirsdag i Traborg i Bording Sogn og Natten mellem Søndag og Mandag hos en Enke i et Huus mellem Dahlgaard og Overyllerberg i Hodsager Sogn.
6. Med hvilke andre omvandrende Personer har Deponentinden og Hans Chr. Nielsen i den omhandlede Tiid og nys før været samlet?
Sv.: Deponentinden svarede herpaa aldeles overensstemmende med Hans Chr. Nielsens svar til 7de Qvestion.
7. Kjender Deponentinden Johannes Axelsen, som før har boet i Ørre Sogn, og hvor længe har hun kjendt denne?
Sv.: Hun saae omspurgte Person første Gang for 4 eller 5 Aar siden i Jesper Thalunds Huus i Ørre, da han der kom ind og forlangte noget at drikke og snakkede noget med Jesper Thalund. Siden har Deponentinden seet ham en eneste Gang, nemlig forrige Aar imellem Juul og Nytaar, da de stødte sammen i Natmand Hans Mortensens Huus i Winde ved Skive, hvor han tilligemed en anden Omløber, der kaldtes Rasmus og dennes Søster Kirsten samt Deponentinden og Hans Chr. Nielsen loseret sammen om Natten. Deponentindens Broder Jens Christian Jensen loserede ogsaa samme Tiid og Sted. De gik derfra om Morgenen, hver sin Vej, undtagen omtalte Rasmus og hans Søster samt Deponentindens Søster Anne og dennes Ledsager Simon Nielsen eller Skeele Simon, som ogsaa var der. Disse 4re forbleve i Natmandens Huus. Deponentinden har ikke siden seet Johannes Axelsen og kjender ej videre til ham.
8. Veed Deponentinden, at Johannes Axelsen er undvigt som Arrestant fra Hammerum Herred?
Sv.: Dette har Deponenten hørt adskillige Stæder.
9. Har Deponentinden nogen Kundskab om hvor Johannes Axelsen siden har opholdt sig og hvem der har været i hans Følge.
Sv. Deponentinden svarede paa dette Spørgsmål ganske overensstemmende med Hans Chr. Nielsens Svar til 10de Qvestion.
10. Veed Deponentinden om Johannes Axelsen kan skrive eller læse Skrivt?
Sv.: Ja, Deponentinden har hørt af Johannes Axelsens Kone, som endnu boer i Ørre Sogn, at han kan skrive. Saa har og Kirsten Abrahamsdatter - en Datter af Natmanden Abraham i Rønberg - fortalte Deponentinden engang, da de var samlede i Salling, at Johannes Axelsen for et Aars Tiid siden, eller længere, havde i hendes Faders Huus i Rønberg skrevet et Brev, som han først sagde var til hans Kone i Ørre, men siden, da hun ville viide hvad han havde at skrive til sin Kone om, tilkiendegav at være til Kammerraad Møller paa Høyriis. Hvad dette Brev indeholdt, blev dog ikke omtalt, og ej heller hørte Deponenten videre om enten dette Brev blev afsendt eller ikke.
11. Kjender Deponentinden ellers nogen af de omvandrende Personer, der kand skrive eller læse Skrivt?
Sv. Den gamle omvandrende Niels Fynboe kan læse og skrive, men Deponentinden veed aldeles ingen anden af de omspurgte Folk, der kand skrive eller læse Skrivt.
12. Hvordan er den omforklarede Rasmus, der med Deponentinden og Flere loserede hos Natmanden i Winde af Udseende, og hvorledes var han klædt, da Deponentinden sidst saa ham?
Sv.: Denne Rasmus, der ogsaa kaldes Skraaddel Rasmus, er en høi og føer Karl, er blegladen og mørk af Udseende. Han var, da Deponentinden saae ham, i en blaae Trøie, blaae korte Buxer og en blaae Vest, som han sagde, han havde faaet i Tugthuuset, hvorfra han nylig var kommen ud, da han som forklaret var samlet med Deponentinden og Flere i Natmandens Huus i Winde.
13. Har Deponentinden hørt eller veed, at Johannes Axelsen og den omtalte Rasmus har begaaet Tyverier i Salling?
Sv. Deponentinden har fleere Stæder i Salling hørt fortælle, at det var de omspurgte 2de Personer, der i sidstafvigte Foraar stjal endeel Klæder og Penge hos en Pige i Lihme Sogn i Salling. Hun har ligeledes hørt, at Johannes Axelsen og en anden Omløber ved Navn Sorte Rasmus fra Himmeland skal ved Mikkelsdagstiider sidst have begaaet et meget betydeligt Tyverie hos en Sognefoged i Jebjerg i Salling.
14. Har Deponentinden nogensinde været arresteret eller tiltalt for nogen Forbrydelse?
Sv.: Nej! aldrig førhen.
15. Eier Deponentinden noget, og hvori bestaaer det?
Sv.: Nej! aldeeles intet uden sine nødvendige Gangklæder.
16. Har den med Deponentinden anholdte Hans Chr. Nielsen forhen været arresteret eller tiltalt?
Sv.: Nej! ikke Deponentinden bevidst.
17. Har hendes Broder Jens Christian Jensen havt noget Samqvem eller Følgeskab med Johannes Axelsen, den saakaldte Skraaddel Rasmus eller andre omløbende Personer?
Sv.: Med Johannes Axelsen veed Deponentinden ikke han havt nogen Sammenkomst eller Forbindelse, men Skraaddel Rasmus har hun hørt sige han fulgtes med nogle Dage sidste Sommer. Dog veed hun ikke hvor dette Følgeskab passerede. Ei heller veed hun hendes Broder har havt Samqvem med andre mistænkelige Personer.
18. Er Skraaddel Rasmus og Sorte Rasmus een og samme Person?
Sv. Nej! Saa vidt Deponentinden veed skal de være to forskjellige.
Deponentinden blev afskediget og hun tilligemed Hans Christian Nielsen hensattes under Bevogtning indtil videre. Han bliver uden Henstand at transportere til Amts-øvrigheden i Thisted for ved Højsammes Foranstaltning at tildeeles fornøden Underholdning i sit Fødesogn Skinnerup. Hun derimod bliver hensiddende indtil Ringkjøbing Amts høie øvrighed efter Modtagelse af dette Forhør, som i Afskrivt indsendes snarest muligt, har resolveret det fornødne angaaende hendes fremtidige Forsørgelse. - Forhøret, der følgelig er sluttet, stadfæstes med Underskrivt.
Datum ut supra
Møller
Som Testes: Bondgaard Skou
|
| Jensdatter, Mette Catrine (I221)
|
|
